final materiale gf 2015
Ny adresse: Immerkær 42, 1. sal, 2650 Hvidovre GENERALFORSAMLING 2015 Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 17.30 Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V 8. ordinære generalforsamling Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 17.30 i Cirkusbygningen Jernbanegade 8 1608 København V Dørene åbnes for indskrivning kl. 16.00 Tilmelding er nødvendig af hensyn til bespisningen Materiale til generalforsamlingen 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning……………….……………………………….…………… side 4 Dagsorden……………….……………………………….…………… side 5 Dagsordenens punkt 1 - Valg af dirigenter..…………….………….... side 6 Dagsordenens punkt 2 - Beretning………….…………..…………….. side 7 De faglige områder: 2.1. Overenskomstområdet - emne oversigt….. 2.2. Arbejdsmiljøområdet - emne oversigt….... 2.3. Det sociale område - emne oversigt……… 2.4 Samarbejdet med arbejdsgiverne: 2.4.1. Samarbejdet med TDC……………….... 2.4.1.1. TDC og medarbejderne........................ 2.4.1.2. TDC Drift / Døgncenter……............... 2.4.1.3. TDC Kapacitet………………………. 2.4.1.4. TDC Channels / Butik / Wholesales.... 2.4.1.5. TDC Erhverv / NetDesign / Hosting.... 2.4.1.6. Ligebehandling i TDC.......................... 2.4.1.7. De udlånte TDC’er............................... 2.4.2 Samarbejdet med andre arbejdsgivere 2.4.2.1. Eltel………………………………….. 2.5 Interne Tele Øst forhold: 2.5.1. Afdelingskontor...…….…………….…. 2.5.2. Udvalg ……………………………….... 2.5.3. Netværk om Ligebehandling................... 2.5.4. Tele Øst Bladet i papirformat udgået….. 2.5.5. Medlemsaktiviteter……...……………... side 7 side 27 side 35 side 42 side 44 side 46 side 50 side 52 side 56 side 57 side 57 side 59 side 60 side 62 side 67 side 67 side 68 Dagsordenens punkt 3 - Forelæggelse af regnskab……........................... side 70 Dagsordenens punkt 4 - Indkomne forslag……………………………... side 78 Dagsordenens punkt 5 - Budgetoversigt………………………………... side 79 Dagsordenens punkt 6 - Kontingenter………………………………….. side 80 Dagsordenens punkt 7 - Valg til bestyrelsen m.m.……………………... side 81 Dagsordenens punkt 8 - Eventuelt……………………………………… side 83 Bestyrelse og faglige sekretærer i Tele Øst efter GF 2014………….…. side 84 Teleforeningen af 2003 (Generalforsamlingsdagsorden).......………...... side 85 Praktiske oplysninger…………………………………………………. side 86 3 Indledning ved formand John Schwartzbach Bestyrelsen beskriver i denne skriftlige beretning foreningens arbejde siden sidste generalforsamling i oktober 2014. I starten af 2015 opsagde Hovedstaden lejemålet med Tele Øst på 3. sal i Nyropsgade. Kammeradvokaten, som i forvejen lejer 4. salen, ønskede at udvide og derved leje 3. salen til en højere lejeindtægt end vi betalte. Tele Øst blev tilbudt at flytte ned på 1. sal, men senere skulle vi flytte på 2. sal. Samtidig stod pensionisterne og Idrætsforeningen til at miste deres foreningslokaler i Gl. Jernbanegade i Valby, som de har haft i mange år, til at skulle flytte ind i kælderen hos TDC i Borups Allé. Så kom idéen til at Teleforeningen kunne købe et medlemshus som fremadrettet skal rumme Tele Afdeling Øst, Pensionistklubber, Idrætsforeningen, medlemsaktiviteter med mere. TDC har været under pres i flere år, fordi telebranchen er under skarp konkurrence. Kunderne ser ofte på prisen, når de bestiller et abonnement og ikke på om der er ordnede forhold for de medarbejdere, der i virksomheden. Kunder har opsagt deres abonnement hos TDC og det har presset ledelsen til at finde besparelser for at fastholde afkastet til aktionærerne. Derfor valgte TDC at forsætte outsourcingen. Danmarks historiens største outsourcing skete da TDC outsourcede deres kundemedarbejdere til Sitel. Turen kom til teknikerne før sommerferien, hvor de stemte om og sagde ja til forringelser i deres aftaler for at undgå outsourcing og måske en utryg fremtid. Det samme kom også til vores medlemmer i TDC Channels som også måtte stemme om forringelser i aftaler. Efter flere hårde år dalede motivationen i TDC og TDC valgte at skifte deres administrerende direktør ud med Pernille Erenbjerg. Fra start meldte Pernille ud, at samarbejdet skal styrkes. Bestyrelsen håber at det vil lykkedes og vi igen får banket motivationen ind i dagligdagen. Mange af vores medlemmer har netop været i TDC i rigtig mange år og hjertet banker stadig for den gamle virksomhed og de vil gerne give en tørn fremadrettet. På den politiske side var det en meget turbulent tid for den socialdemokratiske regering. Så da valget kom, var det svært, efter hård kritik op til valget, pludselig at skulle vende strategien og komme med sin opbakning. Den chance greb Lars Løkke hurtigt og regeringsskiftet var en realitet. Der gik ikke lang tid før vi så resultaterne. F.eks. blev indførelsen af ID-kort på byggepladserne ikke til noget. Det ville ellers have gjort det lettere at opdage social dumping på danske arbejdspladser. Så nu er der igen banet vej for istandsættelse af millionvillaer på Strandvejen på kummerlige arbejdsvilkår. Vi skal som fagforening respektere befolkningens valg, men det skal ikke fraholde os fra at kæmpe for ordnede forhold på arbejdspladser og sikring af de svage i samfundet. I denne skriftlige beretning kan du læse detaljeret om vores indsats igennem dette generalforsamlingsår og i den mundtlige beretning på den kommende generalforsamling vil vi berette om det kommende år og de udfordringer, vi skal arbejde med. Vel mødt på generalforsamlingen. 4 Dagsorden 1. Valg af dirigenter side 6 2. Beretning side 7 3. Forelæggelse af årsregnskab side 70 4. Indkomne forslag side 78 5. Budgetoversigt side 79 6. Kontingenter side 80 7. Valg til bestyrelsen m.m. side 81 8. Eventuelt side 83 5 Dagsordenens punkt 1 Valg af dirigenter Forretningsorden Stk. 1 Formanden åbner generalforsamlingen og forestår valg af 2 dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne skal lede mødet upartisk og er pligtig til nøje at overvåge, at almindelige regler for mødeledelse og afstemning overholdes. Dirigenterne forestår: a) konstatering af generalforsamlingens lovlighed. b) valg af stemmetællere, dirigenterne vurderer antallet dog vælges mindst 3, valget sker ved håndsoprækning. c) kontrol af og meddelelse om fuldmagter og øvrige stemmeberettigede. Stk. 3 Derefter oplæses og godkendes dagsordenen. Stk. 4 Begæring af ordet skal afleveres skriftligt til dirigenten med oplysning om talerens navn og arbejdsplads. Stk. 5 Forslag om afslutning af debatten af en sag, eller begrænsning af taletiden kan stilles af såvel dirigenten som af medlemmerne hvorefter dirigenterne straks foretager afstemning om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Kritiseres en deltager på generalforsamlingen fra talerstolen, skal denne gives adgang til at udtale sig. Formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 6 Kun forslag, der i henhold til vedtægterne er rettidigt indsendt, kan behandles på generalforsamlingen. Ved behandling af et forslag kan der stilles skriftlige ændringsforslag underskrevet med forslagsstillerens navn og arbejdssted. Forslagsstilleren og dernæst formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 7 Afstemninger om forslag sker ved håndsoprækning med stemmekort. Skriftlig afstemning kan begæres jf. vedtægterne. Hvor vedtægterne ikke giver særlige regler for afstemninger, afgøres disse med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er det fremsatte forslag bortfaldet. Stk. 8 Ved afstemninger om ændringsforslag sætter dirigenterne det mest vidtgående forslag under afstemning først. Stk. 9 Ved valg til bestyrelse m.m. kan dirigenterne beslutte at det skal ske ved skriftlig afstemning. Stk. 10 Medlemmer, der ikke deltager i mødet, kan kun modtage valg, såfremt der foreligger skriftlig accept fra den pågældende kandidat. Stk. 11 Gæster kan begære ordet under punktet "Eventuelt". Stk. 12 Dirigenterne er pligtige til at fratage en taler ordet, såfremt denne ikke holder sig til det foreliggende punkt. Stk. 13 Dirigenterne kan udskiftes, såfremt der er simpelt flertal for dette. Dirigenterne forestår denne afstemning. Stk. 14 Såfremt dagsordenen ikke kan færdigbehandles på den fastsatte generalforsamling, skal bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, hvor dagsordenen færdigbehandles. Stk. 15 Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenterne. Stk. 16 Ændringer til den her gældende forretningsorden kan kun ske ved indsendelse af forslag herom. Ændringer vedtages jævnfør stk. 6. Ændringer får først virkning fra den efterfølgende generalforsamling. 6 Dagsordenens punkt 2 Beretning De faglige områder 2.1. Overenskomstområdet ved næstformand Carsten D. Nielsen samt faglig sekretær Bjarne L. Olsen Emne oversigt 2.1.1. Overenskomstområdets arbejdsopgaver…………………………….....…….…..…. 2.1.1.1. Den lokale forhandlingsret i TDC…………………………………….……… side 08 side 08 2.1.2. Faglige sager i årets løb……………………………………………………….…….. side 09 2.1.2.1. Fortsatte personalereduktioner i TDC…………………………………….………. side 10 2.1.2.2. Drøftelser om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC………… side 11 2.1.2.3. Sagen om brug af 2-vejs GPS i TDC Drift………………………………………... side 12 2.1.2.4. Ændring af Funktionærlovens § 2a om fratrædelsesgodtgørelse………………….. side 13 2.1.2.5. Aldersdiskrimination set i relation til godtgørelse efter Funktionærlovens § 2a….. 2.1.2.5.1. EU-dommen………………………………………………………………… 2.1.2.5.2. Landsrettens dom…………………………………………………………… 2.1.2.5.3. Private arbejdsgivere………………………………………………………… side 14 side 14 side 15 side 16 2.1.2.6. TDC dømt for brud på Ligebehandlingsloven ………………………….….....…… side 16 2.1.2.7. Områder i TDC hvor overenskomsten ikke er sat i kraft…………………………... side 18 2.1.2.8. Huawei …………………………………………….….…………………………… side 20 2.1.2.9. Overenskomstdækning Huaweis underentreprenører…………………………….. side 21 2.1.2.10. Den danske Model – Derfor skal vi værne om den.……………………………… side 22 2.1.2.11. Ryanair-sagen ………………………………..……………………………….….. side 25 2.1.2.12. De Gule Sider.......................................................................................................... side 26 7 2.1.1. Overenskomstområdets arbejdsopgaver Afdelingen har bemandet overenskomstområdet med Carsten D. Nielsen og Bjarne Lund Olsen. Overenskomstområdet i Dansk Metal Tele Øst varetager forhandlinger om aftalebaserede og lovbaserede løn- og arbejdsvilkår mv. i de sager, hvor afdelingen er forhandlingspart. Området bistår desuden TDC Landsklub med tilhørende virksomhedsklubber samt klubber og tillidsrepræsentanter uden for TDC mht.: bistand til forhandling med arbejdsgivere om løn-, arbejds- og pensionsvilkår support til medlemmer af samarbejdsudvalg support til medlemmer af selskabsbestyrelser bistand til udarbejdelse af lønstatistikker bistår med at foretage indberetninger til forbundet i sager som ønskes videreført Området bistår de medlemmer af afdelingen som ønsker: check af nye/ændrede ansættelsesbeviser check af lønsedler support i spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, hvis de er ansat i en virksomhed uden for TDC, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter I sagstyperne indgår også sager om direkte forskelsbehandling eller indirekte forskelsbehandling, i relation til køn, graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Området repræsenterer normalt også afdelingen ved sager i det fagretslige system, f.eks. ved fællesmøder, Arbejdsretten, mæglingsmøder, faglige voldgifter, Afskedigelsesnævnet samt ved de almindelige domstole. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har manglende betalingsevne, fremsætter overenskomstområdet om fornødent konkursbegæring overfor byretterne samt indberetter sagerne til Lønmodtagernes Garantifond (LG). 2.1.1.1. Den lokale forhandlingsret i TDC For et par år siden skete der en ændring i den lokale forhandlingsret inden for det såkaldte tilpassede område i TDC. Nu er det Metals Landsklub i TDC med dertil hørende virksomhedsklubber som udøver forhandlingsretten ved de fleste lokale forhandlinger. Kort fortalt er den lokale forhandlingsret inden for det tilpassede område i TDC delegeret således: Ved disciplinære sager – herunder individuelle afskedigelsessager – er det den respektive teleafdeling, som har forhandlingsretten 8 Ved sager som kun vedrører én virksomhedsklub, er det den respektive virksomhedsklub, der har forhandlingsretten. Dette er der intet nyt i, for siden Telekommunikationsforbundets stiftelse i 1995 har de daværende fællesudvalg, som nu er omdøbt til virksomhedsklubber, haft den lokale forhandlingsret i denne type af sager Ved sager som vedrører mere end én virksomhedsklub, er det TDC Landsklubben som har forhandlingsretten Ved overenskomstfornyelser – herunder fornyelse af særaftalerne – er det som hidtil CO-industri, som har forhandlingsretten, men Teleafdelingerne har høringsret Der er af fagretslige årsager nogle undtagelser fra ovenstående oplistning. Det er naturligvis nærmere beskrevet og interesserede kan finde beskrivelsen på teleoest.dk/ok Delegeringen af forhandlingsretten betyder, at det i de fleste tilfælde er virksomhedsklubberne og Landsklubben som giver mandat til forhandlingerne, mens afdelingens rolle er at yde support og forhandlingsbistand til TDC Landsklub og virksomhedsklubberne. Det hele er gennemført ud fra et ønske om at udøve den lokale forhandlingsret så involverende og så tæt på medlemmerne som muligt. 2.1.2. Faglige sager i årets løb Foreningsåret har været et slags mellem-år, hvor der ikke har været forhandling om overenskomstfornyelse, fordi den nuværende overenskomst løber til 2017. Der har heller ikke i TDC i år været generel forhandling om lønregulering, fordi resultatet af lønforhandlingerne i 2014 gjaldt for en toårig periode. Men i 2016 skal der igen forhandles løn. Ikke desto mindre har afdelingen i årets løb haft flere ressourcekrævende opgaver. Det skyldes, at vi har ydet forhandlingsbistand til Landsklubben og virksomhedsklubber i blandt andet følgende sager: Protokol af 10. november 2014 om Regler for Vagthjul i Operations Center (ODC) - Døgncenteret Protokol af 28. november 2014 om overdragelse af medarbejdere fra TCS til TDC pr. 1. december 2014 Protokol af 3. december 2014 om forventede personalereduktioner i TDC i 2015 Protokol af 12. december 2014 om overdragelse af medarbejdere fra TREFOR til TDC Protokol af 15. januar 2015 om udlån og overdragelse af medarbejdere fra TDC A/S til Accenture A/S i København Protokol af 21. januar 2015 om overdragelse af Lyttevagten, Lyngby Radio til Staten 9 Lokalaftale 36 om særlige ansættelsesvilkår mv. Field Force-området, herunder lokalaftale 32.6 af 26. februar 2015 om ansættelse på timeløn i Drift og Kapacitet samt lokalaftale 4.A.2 om fleksibel arbejdstilrettelæggelse i Kapacitet Lokalaftale 4.J.12. af 16. marts 2016 om tilkald i TDC Operations, IT, Fullfilment Mobile and Online, OIMA Protokol af 16. marts 2015 om hjemmevagt i Operations, OIM og Channels, SMIX Supplement af 29. juni 2015 til Bilag til Lokalaftale 32.2 i TDC Channels Lokalaftale 4.F. om TDC Butik af 2. juli 2015, med tilhørende konsekvensændringer af Lokalaftale 19 om Elever Lokalaftale 37 om særlige ansættelsesvilkår mv. i TDC Channels, Order Management Igangværende forhandlinger om særlige ansættelsesvilkår mv. i TDC Channels, Sales & Support Nogle af ovenstående forhandlinger er beskrevet nærmere i Kapitel 2.4. i beretningerne fra de enkelte virksomhedsklubber. Her i Kapitel 2.1. vil vi omtale et lille udpluk af de øvrige kollektive sager. Herudover har Tele Øst desværre mange individuelle sager, hvor et medlem er ”kommet i klemme” overfor arbejdsgiveren eller sager om medlemmer, der mener, at de er blevet afskediget på et usagligt grundlag. Heldigvis er langt de fleste af sådanne individuelle sager endt med, at der bliver indgået forlig med arbejdsgiverne. Vi vil kun i begrænset omfang, og hvor sagerne har principiel betydning, omtale de individuelle sager her i beretningen. 2.1.2.1. Fortsatte personalereduktioner i TDC I december 2014 var der forhandling mellem Landsklubben og TDC om TDC’s påtænkte afskedigelser i 2015. TDC meddelte under forhandlingerne, at ud over afskedigelser ville TDC fortsat vurdere om der skal gennemføres yderligere outsourcing og offshoring, som følge af FOM-projektet. FOM projektet omtales nærmere i Kapitel 2.4.1. 10 Landsklubben er ikke enige i, at det er nødvendigt for TDC at afskedige medarbejdere som følge af overtallighed eller gennemføre yderligere outsourcing/offshoring i 2015. Det er landsklubbens opfattelse, at TDC i stedet for afskedigelser burde satse på bedre kundeservice i alle led, og stoppe brugen af vikarer og entreprenører inden TDC påtænker at afskedige flere medarbejdere. På trods af uenigheden blev der indgået en protokol, hvor Landsklubben: For det første erklærede sig uenig i at foretage uønskede afskedigelser. For det andet tog forbehold for at føre sager om usaglig afskedigelse. For det tredje med TDC aftalte muligheder for omskoling, intern jobformidling, jobcenteraktiviteter og proces for gennemførelse af afskedigelserne i 2015. De konkrete afskedigelser i TDC beskrives nærmere nedenfor under de enkelte virksomhedsklubber i punkt 2.4 fra side 46. 2.1.2.2. Drøftelser om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC mellem DI og CO-industri Industriens Hus på Rådhuspladsen i København Forud for overenskomstfornyelsen i 2014 krævede TDC massive forringelser i overenskomstgrundlaget. TDC ønskede såkaldte markedskonforme løn- og ansættelsesvilkår, dvs. aftaler som efter TDC´s opfattelse er sammenlignelige med de vilkår, som gælder hos TDC´s konkurrenter i ind- og udland. Herover mente Dansk Metal teleafdelingerne, at vores vilkår sagtens kan understøtte et konkurrencedygtigt TDC, ligesom vi ønskede at alle selskaber i TDC Group bliver overenskomstdækket. 11 I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014 blev der for TDC-området mellem Dansk Industri og CO-industri udfærdiget det sædvanlige protokollat over hvilke protokollater fra industriforliget den 9. februar 2014 som havde virkning på det tilpassede overenskomstgrundlag. Endvidere blev der udarbejdet et protokollat, som indebærer, at der i overenskomstperioden optages drøftelser mellem DI og CO-industri, med bistand af TDC og Dansk Metal om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag. Det skal ske på baggrund af udviklingen siden afslutningen af tilpasningsforhandlingen i 2001 og parternes ønske om forandring. Drøftelserne gik i gang i august 2014 og der har været forskellige sonderende møder mellem parterne. Drøftelserne har været afbrudt af pauser siden årsskiftet 2014/2015 på grund af forhandlinger i vinters om inhouse-cases for Field Force området for TDC Drift og Kapacitet samt forhandlinger i sommers for TDC Channels. Det er planen at Dansk Industri, TDC, CO-industri og Dansk Metal genoptager drøftelserne i sensommeren 2015 og måske er der nyt at fortælle i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. Landsklubben er fortsat af den opfattelse, at der slet ikke er behov for generelle forringelser i overenskomstgrundlaget. Aftalerne om inhouse-cases samt den nye butiksaftale har effektivt aflivet den myte som TDC´s koncernledelse ønsker at fortælle omverdenen: At Metal teleafdelingerne og Landsklubben er stive og forstokkede som blot fastholder eksisterende rettigheder og ikke følger med tiden til skade for konkurrenceevnen. Forhandlingerne om de forskellige inhouse-cases samt den nye aftale for TDC Butik har nemlig bevist, at Landsklubben og medlemmerne er indstillet på at aftale ændringer i overenskomstgrundlaget for at matche konkrete tilbud fra eksterne tilbudsgivere, hvis arbejdspladserne kan bevares i TDC i Danmark på løn- og arbejdstidsregler, som ikke er ringere end det øvrige danske arbejdsmarked. 2.1.2.3. Sagen om brug af 2-vejs GPS i TDC Drift (Afskedigelsesnævns- og brudsager) I 2013 oplevede vi at TDC Drift bortviste et medlem af Dansk Metal Tele Øst som kørte hjem for at spise frokost i frokostpausen. Bortvisningen skete uden forudgående påtaler eller advarsler. TDC Drifts baggrundsmateriale i sagen var data hentet fra 2vejs GPS systemet, selv om TDC Drift ikke havde varslet, at man ville bruge GPS data til kontrolforanstaltninger, som virksomheden skal i henhold til DA / LO aftalen om kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten i København Denne bortvisning resulterede i at der blev anlagt tre sager: En sag for Afskedigelsesnævnet mellem LO og DA om usaglig bortvisning og afskedigelse, en sag 12 om brud på LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger, herunder brud på Lokalaftale nr. 27 om Etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i Operations, Kapacitet og Drift, samt en sag om brud på Lokalaftale 9.A. om opsigelse, fordi TDC, forud for afskedigelsen af vores medlem, ikke havde indhentet udtalelse fra Tele Øst, dvs. ikke havde foretaget høring. Som vi omtalte på sidste års generalforsamling behandlede Afskedigelsesnævnet den usaglige afskedigelse den 11. december 2013 og opmanden konkluderede at forseelsen ikke var så alvorlig at den kunne karakteriseres som kvalificeret misligholdes af ansættelsesforholdet. Opmandens begrundelse var, at TDC havde kendt til forholdet et godt stykke tid uden at påtale forholdet og at afskedigelsen derfor var i strid med LO/DA Hovedaftalens § 4 stk. 3. Dommeren dømte TDC til at betale en godtgørelse til vores medlem for urimelig afskedigelse på 100.000 kr. Siden da har der været en række forberedende møder i Arbejdsretten vedr. de to andre brudsager, dvs. sagerne om brud på hhv. LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger og brud på Lokalaftale 9.A. I foråret 2015 udtalte Arbejdsretten, at spørgsmålet om brud på Lokalaftale nr. 27 om Etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i Operations, Kapacitet og Drift i først omgang skal behandles via en faglig voldgift, dvs. som en sag om fortolkning. Den faglige voldgift er berammet til december 2015 og hvis vi får medhold i sagen om, at der var tale om brud på aftalen, vil sagen skulle tilbage til Arbejdsretten, som kan behandle spørgsmålet om brud på LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger samt spørgsmålet om bod. Den tredje sag, dvs. sagen om brud på Lokalaftale 9.A., fordi Tele Øst ikke var blevet hørt inden TDC foretog afskedigelsen, forventer vi, at Arbejdsretten meget snart berammer sagen, således at den sag kan finde sin endelige afklaring. 2.1.2.4 Ændring af Funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodtgørelse Et stort flertal i Folketinget bragte i februar 2015 Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med EU-retten. Tidligere indebar reglerne, at funktionæren havde ret til én måneds fratrædelsesgodtgørelse, svarende til én måneds løn, efter 12 år anciennitet, to måneders fratrædelsesgodtgørelse efter 15 år og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse efter 18 år. Folketingssalen, fotograf: Anders Hviid Loven er ændret således, at funktionærer, som afskediges med en anciennitet på mindst 12 år, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til én måneds løn og efter en anciennitet på mindst 17 år har funktionæren ret til en godtgørelse svarende til tre måneders løn. Godtgørelsen gives nu for lang og tro tjeneste, og derfor er det ikke længere en betingelse, at man fortsat forfølger sin erhvervsmæssige karriere. 13 Det vil sige, at man f.eks. også har ret til godtgørelsen, hvis man går på efterløn eller pension. Lovændringen trådte i kraft fra 1. februar 2015 for opsigelser som er sket efter denne dato. Dvs. opsigelser som skete før 1. februar 2015 skete efter hidtidige regler, selv om man fratrådte efter 1. februar 2015. Derfor forblev en lang række sager uløste. Det drejer sig om sager, som var opstået på baggrund af EU-domstolens afgørelse for oktober 2010 og frem til lovændringens ikrafttrædelse. Disse sager omtales på de følgende sider. 2.1.2.5. Aldersdiskrimination set i relation til godtgørelse efter Funktionærlovens § 2a I januar 2014 stadfæstede Højesteret en række domme fra Landsretten som følge af, at EU-domstolen i oktober 2010 underkendte den restpraksis, som hidtil var om Funktionærlovens § 2a. De pågældende sager som Højesteret i januar 2014 behandlede angik alene lønmodtagere som var ansat hos offentlige arbejdsgivere, og retsstillingen er derfor fortsat uafklaret for lønmodtager, som var ansat hos private arbejdsgivere. EU-domstolens store retssal Det fremgik af den daværende lov, at en funktionær der opsiges, med en anciennitet på 12, 15 eller 18 år, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2 eller 3 måneders løn. Det fremgik endvidere af loven, at denne ret mistes, hvis funktionæren "vil oppebære" folkepension eller ret til en med arbejdsgiveren aftalt pensionsordning, hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50 år. Det fremgår klart af forarbejderne til den daværende lov, at hensigten med fratrædelsesgodtgørelsen var, at lindre overgangen til ny beskæftigelse for funktionærer, som har været ansat i samme virksomhed i mange år. I Danmark er forarbejderne til en lov et så vigtigt fortolkningsbidrag til forståelse af loven, at det betragtes som en del af loven. 2.1.2.5.1. EU-dommen Indtil EU-domstolens afgørelse var restpraksis således, at den ældre funktionær med lang anciennitet, ikke havde krav på fratrædelsesgodtgørelse, uanset om vedkommende konkret anvendte muligheden for at få udbetalt alderspension eller undlod at hæve sin pension. EU-dommen udsprang fra en sag som var anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark på vegne af et 14 medlem der blev afskediget af Region Syddanmark. Han havde en levealder, der gjorde at han kunne få alderspension. Men han valgte ikke at få udbetalt sin alderspension da han blev fyret. Han fortsatte derimod sin erhvervsmæssige karriere. Og på grund af den retspraksis som var, fik han ikke godtgørelse, selv om han havde mindst 12 års anciennitet. Det mente han var aldersdiskrimination i strid med EU-retten. Og EU-domstolen gav ham ret i, at den danske retspraksis var i strid med beskæftigelsesdirektivets bestemmelser om forbud mod aldersdiskrimination. EU-domstolen lagde vægt på hensigten med Funktionærlovens § 2a. Og som en præmis for dommen anførte EU-domstolen, at den pågældende ældre funktionær, da vedkommende blev fyret, kunne dokumentere, at vedkommende reelt fortsatte med at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og ikke gik på alderspension. Allerede heraf kan udledes, at ældre funktionærer med mindst 12 års anciennitet ikke kan bruge den afsagte EU-dom til at kræve fratrædelsesgodtgørelse, hvis vedkommende ikke efter opsigelsen har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere – dvs. bevaret sin tilknytning til arbejdsmarkedet. 2.1.2.5.2. Landsrettens dom I 2013 afsagde Landsretten dom i sagerne, men de blev alle anket til Højesteret. Spørgsmålet som Landsretten tog stilling til var blandt andet, hvordan man afklarer om en funktionær har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere, hvilket EU-domstolen havde som præmis for sin afgørelse var tilfældet i den konkrete sag. Men alle sager er jo ikke ens. Der blev udtaget en række prøvesager for funktionærer i forskellige situationer i håb om at kunne afdække generelle retningslinjer. Landsretten lagde vægt på, at den ældre funktionær ikke skal kunne omgå reglerne. Det kan f.eks. ske ved at funktionæren blot udtaler, at vedkommende vil forblive på arbejdsmarkedet, men reelt ikke gør noget aktivt for f.eks. at søge nye jobs. Derfor fandt Landsretten, at det er op til funktionæren at bevise, at vedkommende vitterlig har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere. I de konkrete sager som var rejst for landsretten fik 8 funktionærer ikke medhold i, at der skulle betales fratrædelsesgodtgørelse, medens 3 funktionærer fik medhold. Alle sager blev dog anket til Højesteret. Oprindeligt blev prøvesagerne anlagt mod såvel offentlige arbejdsgivere som en privat arbejdsgiver. Under sagen valgte den private arbejdsgiver at foretage udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og sagen blev derfor hævet. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelser, men for det første udtalte Højesteret, at der hverken på baggrund af beskæftigelsesdirektivet, EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010, funktionærlovens forarbejder eller anden lovgivning kunne udledes generelle retningslinjer for, i hvilke tilfælde en medarbejder kan anses for midlertidigt at have givet afkald på sin alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. 15 Højesteret udtalte, at en fastlæggelse af sådanne generelle retningslinjer vil rejse spørgsmål af politisk karakter om den generelle afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse, og at denne afgrænsning må foretages af lovgivningsmagten. Endvidere udtalte Højesteret, at der ved dommen ikke var taget stilling til, hvorvidt en privat arbejdsgiver efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse. 2.1.2.5.3. Private arbejdsgivere Højesterets bemærkning, at der ved dommen ikke var taget stilling til, hvorvidt en privat arbejdsgiver efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse, har bevirket, at sager anlagt mod private arbejdsgivere ikke som håbet kunne finde sin afklaring. For eksempel mener TDC A/S fortsat ikke, at de er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse til en række af vores medlemmer. TDC vil først tage stilling til dét spørgsmål, når Højesteret har behandlet en sag der verserer for Højesteret anlagt mod netop TDC A/S. I august 2014 besluttede Højesteret imidlertid at anmode EU-domstolen om en ny udtalelse i sagen. De spørgsmål, som Højesteret har sendt til EU-domstolen, blev af Højesteret afsagt ved kendelse af 22. september 2014. Og først når EU-domstolen har behandlet sagen, vil Højesteret kunne afslutte sagerne om private arbejdsgiveres pligt til at betale godtgørelse iht. Funktionærlovens § 2.a til funktionærer med høj anciennitet, som blev afskediget før lovændringen 1. februar 2015. Vi kan i den forbindelse oplyse om, at de aftaler om suspension om forældelse af tidsfrister som teleafdelingerne har indgået med TDC på baggrund af konkrete medlemmers henvendelse, først udløber i sommeren 2016. Som omtalt ovenfor har en ændring af Funktionærloven pr. 1. februar 2015 bevirket, at der for funktionærer som er afskediget efter 1. februar 2015 ikke længere er tvivl om, hvorvidt de er berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2a. 2.2.2.6. TDC dømt for brud på Ligebehandlingsloven Louise Zetterquist, som er medlem af Dansk Metal Tele Øst, arbejdede som timelønnet i TDC. Louise var først ansat som vikarbureauvikar i TDC Channels og efter fire måneders tilfredsstillende arbejde blev hun ansat som timelønnet i TDC Channels på Lokalaftale 32.2. I følge timelønsaftalen skulle hun fastansættes senest efter 11 måneder. Det fremgår blandt andet af lokalaftalen at 16 "Der kan således alene ansættes timelønnede medarbejdere, hvis formålet er, at de under ansættelse som timelønnede er under oplæring og at de efterfølgende fastansættes efter maksimalt 11 måneder, hvis de er egnet hertil." Eftersom der ikke var overtallighed i området, havde hun en forventning om, at hun ville blive fastansat den 1. november 2013, fordi hun med udgangen af oktober 2013 havde været timelønnet medarbejder i 11 måneder. I starten af oktober 2013 meddeler hun sin leder, at hun er gravid og forventer ad nedkomme i april 2014. Og knap tre uger efter hun fortalte det til lederen – og få dage før udgangen af oktober 2013, dvs. umiddelbart før end at Louise ifølge Lokaftalen skulle fastansættes, fortæller lederen pludselig Louise, at TDC havde besluttet at Louise var uegnet til fastansættelse. Det bliver Louise meget overrasket over at høre. Louise var af TDC under udsat for flere ”stop-prøver”. Først da hun skiftede fra at være bureauvikar efter fire måneder og siden som timelønnet medarbejder i 11 måneder, der var også løbende samtaler mellem Louise og lederen under ansættelsen. I ingen af tilfældene havde lederen givet Louise påtaler og advarsler. Efter næsten 15 måneders ansættelse og få dage før fastansættelse skulle ske iht. Lokalaftalen, mente ledelsen pludselig, at Louise var uegnet til fastansættelse. Louise kontaktede herefter Dansk Metal Tele Øst som protesterer over for TDC. Det var tydeligt for Tele Øst, at den eneste årsag til, at Louise ikke blev fastansat skyldtes, at Louise var gravid og at begrundelsen ”uegnet” blot var et forsøg på at omgå loven. Sagen forhandledes, men der kunne ikke opnås enighed mellem TDC og Tele Øst. Dansk Metal Tele Øst besluttede i samråd med Louise at stævne TDC for brud på ligebehandlingsloven. Desværre trak sagen ud på grund af lang ventetid i byretten. Men dommen kom den 20. marts 2015, hvor Retten på Frederiksberg udtalte: "...LEDERENS forklaring om, at sagsøger ikke ydede den ønskede arbejdsindsats er udover den som bilag A fremlagte handlingsplan, der har en generel karakter - ikke underbygget af andre oplysninger i sagen. Sagsøgers performancetal (bilag 10) er således tilfredsstillende, og der er ikke meddelt påtaler eller advarsler. Retten finder på denne baggrund ikke, at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at beslutningen om ikke at fastansætte sagsøgeren ikke var helt eller delvis begrundet i sagsøgers graviditet. ... Sagsøger har herefter krav på en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 2, jf. § 14. Retten finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr. med renter som påstået". Dansk Metal Tele Øst havde nedlagt påstand om en højere godtgørelse, fordi vi mente, at sagen skulle sidestilles med afskedigelse af en gravid medarbejder. Hvis ikke, at Louise var blevet gravid, var hun nemlig blevet fastansat, fordi det var forudsat i lokalaftalen, at hun skulle fastansættes medmindre hun var uegnet eller der var overtallighed. 17 Men retten begrunder sin afgørelse med: "Parterne har indgået en tidsbegrænset ansættelsesaftale efter retningslinjerne i den på området gældende lokalaftale. Uanset at det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at det var usædvanligt, at sagsøger på et så sent tidspunkt i den tidsbegrænsede periode fik at vide, at hun ikke ville blive tilbudt fastansættelse, og uanset at indholdet af LEDERENSs mail af 16. september 2013, finder retten ikke, at sagsøger er bibragt en sådan berettiget forventning om fastansættelse, at beslutningen om ikke at fastansætte hende må sidestilles med en egentlig opsigelse". Den del af dommen mener hverken Louise eller Dansk Metal Tele Øst er korrekt. Tværtimod mener vi at Louise netop havde en berettiget forventning om fastansættelse, fordi hun jo har rettens ord for, at hun ikke var uegnet og fordi der ikke var overtallighed. På den baggrund har advokat Henrik Karl Nielsen, som repræsenterer Dansk Metal Tele Øst, i samråd med Louise besluttet at anke sagen til Østre Landsret for at få TDC dømt til at betale en højere godtgørelse. Østre Landsret domsforhandler sagen den 2. maj 2016 og formentlig i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2016 vil Landsretten komme med sin afgørelse. 2.1.2.7. Områder i TDC hvor overenskomsten ikke er sat i kraft I kraft af TDC´s medlemskab af DI vil et nyt selskab opkøbt af TDC eller et nyetableret selskab i TDC som hovedregel blive omfattet af Industriens Overenskomst for arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for funktionærer. For at Industriens Funktionæroverenskomst træder i kraft, kan TDC dog kræve, at vi dokumenterer at mindst 50 % af de administrative medarbejdere (herunder sælgere) er medlemmer af teleafdelingerne. Det skyldes en bestemmelse i Industriens Funktionæroverenskomst – den såkaldte 50%-regel, som Tele Øst hele tiden har ønsket fjernet fra overenskomsten. Den såkaldte 50%-regel gælder i virksomheder uden for det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC. Ikke alene på industriens område, men på det meste af det overenskomstdækkede private danske arbejdsmarked for kontor- og handelsarbejde. Et af de relativt store selskaber i TDC, hvor overenskomsten ikke er sat i kraft pga. 50%-reglen er Telco ApS. Arbejdsretlig indebærer det, at virksomheden er dækket af Industriens Funktionæroverenskomst – den er bare ikke trådt i kraft. Men i og med at virksomheden 18 er dækket af overenskomsten – selv om den ikke er sat i kraft – er der forbud mod i overenskomstperioden at konflikte sig til at opnå en overenskomst. Den såkaldte fredspligt gælder også for selskaber omfattet af 50%-reglen, selv om overenskomsten ikke er trådt i kraft. Der vil imidlertid være tale om en rigtig god forretning, hvis de ansatte vælger at lade sig organisere, så vi kan komme over den magiske grænse på 50%. I samme øjeblik, at vi over for ledelsen i TDC, kan dokumentere, at mere end 50% af de ansatte i Telco ApS er organiseret, vil Industriens Funktionæroverenskomst træde i kraft. Det vil blandt andet indebære: ret til 5 årlige feriefriedage, hvis man har en anciennitet på mindst 6 måneder ret til ekstra penge hver måned sat ind på medarbejderens fritvalgs-løn-konto, hvis man har en anciennitet på mindst 6 måneder. Pr. 1. marts 2015 udgør beløbet 1,7% af den pensionsgivende løn. Og det stiger næste år til 2% ret til op til 2 ugers selv-valgt-uddannelse hvert år ret til en pensionsordning, hvor arbejdsgiveren betaler 8% og medarbejderen 4% ret til løn under graviditets- barsel og forældreorlov ret til fri med løn på barns første sygedag ret til 5 dages fri med løn ved barns hospitalsindlæggelse ret til at vælge en tillidsrepræsentant som på medlemmernes vegne kan forhandle løn- og arbejdsvilkår med ledelsen Det månedlige kontingent til fagforeningen vil allerede efter første måned med overenskomst blive mere end tjent ind igen. 50 % reglen er en skamplet på Den danske Model. Det er én af grundene til, at vi aktivt arbejder for at afskaffelse af 50 % reglen, som for vores vedkommende er et meget højt prioriteret krav ved overenskomstfornyelserne. I årets løb har pressen – navnlig avisen.dk - skrevet adskillige artikler om arbejdsforholdene i Telco. Og, det har ikke været positiv læsning. Der har været overskrifter som f.eks.: TDC ydmyger unge ansatte med plasticlort og håne-hat Natascha efter løn-ultimatum: Jeg er færdig med TDC TDC til unge ansatte: Gå ned i løn eller bliv fyret Er det ikke Telco-medarbejdernes egen skyld, når de ikke melder sig ind? Nej. For allerførst skal man huske på, at der er tale om unge mennesker i Telco ApS som måske er på arbejdsmarkedet for første gang. De har måske ikke hørt så meget om fordelene ved at være medlem af en fagforening. Vi forsøger løbende at komme i dialog med medarbejderne i Telco ApS, så vi kan forklare, at det er en rigtig god idé at melde sig ind i fagforeningen, og at kontingentet meget hurtigt tjener sig selv ind igen. 19 Vores arbejde bliver besværliggjort af, at TDC Group har nægtet os adgang til de lokationer, hvor Telco-medarbejder befinder sig. Desuden er personaleudskiftningen meget stor i Telco ApS. TDC søger bevidst efter unge medarbejdere, som ønsker at holde en pause i deres studie. Medarbejderne bliver der ikke så længe. Og tit oplever vi, at medarbejdere i Telco som vi har fået overbevist om medlemsskab af fagforeningen, hurtigt får nyt job i andre virksomheder. Det hænger naturligvis også sammen med de dårlige arbejdsvilkår. Vi fortsætter ufortrødent arbejdet. For det er værd at huske på, at hvis vi blot på ét tidspunkt kan dokumentere 50%-medlemsdækning, vil overenskomsten gælde fremover, også selv om nogle medlemmer herefter får nyt job andet stedt. Hvis medarbejderne alligevel er der kort tid - kan det så ikke være lige meget med overenskomst? For det første, er det ikke alle medarbejderne i Telco, som kun bliver der kort tid. For det andet, bevirker dårlige løn- og arbejdsforhold i Telco, at presset på løn- og arbejdsvilkårene i TDC og resten af branchen bliver trukket med ned. Der er tale om en negativ spiral. For det tredje, er det vigtigt, at vi i Danmark nu og i fremtiden har fuldtidsjob med rimelige løn- og arbejdsvilkår, så almindelige lønmodtagere kan leve af ét fuldtidsjob. Ellers ender det med working poor (arbejdende fattige) som vi ser i stor stil små 200 km fra København, nemlig i Tyskland. Her er et stigende antal tyske lønmodtagere nødt til at have mere end ét fuldtidsjob for at forsørge sig selv. Derfor handler sagen ikke kun om medarbejderne i Telco ApS. Det er naturligvis synd for dem. Og vi vil fortsætte arbejdet med at organisere medarbejderne og dermed hjælpe dem. Men kampen handler i endnu højere grad om fremtidens arbejdsmarked og den måde vi i Danmark ønsker at indrette vores samfund på. I Danmark skal vi kunne leve at kun ét fuldtidsjob. Vi skal ikke have tyske tilstande i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi alle er med til at forklare vores kolleger i blandt andet Telco, at det er en god idé at melde sig ind i en rigtig fagforening, så vi under at arbejdsforhold som i f.eks. Telco breder sig til større dele af samfundet. 2.1.2.8. Huawei TDC har siden marts 2014 benyttet Huawei Technologies ApS til at drive sit mobilnetværk. Dansk Metal Tele Øst har sammen med Dansk Metal Tele Vest overenskomst med virksomheden som er indmeldt i Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening. Der er tale om en tiltrædelsesoverenskomst til Industriens Overenskomst. I årets løb har der været nogle sager som har krævet afdelingens medvirken. 20 F.eks. har det været nødvendigt at tage retslige skridt fordi Huawei i flere tilfælde ikke har afregnet rettidigt til Feriekonto. Når en virksomhed er kommet bagud med betalingen til Feriekonto, sender Feriekonto brev til de berørte medarbejdere, således at de kan rette henvendelse til deres faglige organisation med henblik på inddrivelse af det skyldige beløb. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at der er problemer med Huaweis betalingsevne, snarere skyldes det efter vores opfattelse bureaukrati og sjusk med betalingerne. På et såkaldt fællesmøde mellem DA, LO, Dansk Erhverv og Dansk Metal den 4. marts 2015 erkendte arbejdsgiversiden, at der var indbetalt for sent til Feriekonto. Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv pålagde virksomheden fremover at betale rettidigt. Der har heller ikke efterfølgende været problemer med for sene indbetalinger til Feriekonto. Derimod har Industriens Pension i sommeren 2015 rettet henvendelse til Dansk Metal, fordi Huawei ikke har fået afregnet al skyldig pension til tiden. Dansk Metal har derfor 31. juli måtte skrive til Dansk Erhverv, for at få arbejdsgiverforeningen til at forklare Huawei vigtigheden af også at afregne pension rettidigt. Det viste sig, at Huawei fejlagtigt var kommet til at afregne pensionen til PFA i stedet for Industriens Pension, som er det pensionsselskab Huawei iht. Overenskomsten skal betale til. Sagen er herefter bragt i orden. 2.1.2.9. Overenskomstdækning Huaweis underentreprenører TDC´s nye 4G-netværk blev landsdækkende i 2015. Forud var der en periode i 2014 og frem til marts 2015, hvor Huawei benyttede underentreprenører til at opsætte de nye mobilmaster. Desværre var nogle af underentreprenørerne udenlandske selskaber som aflønnede deres medarbejdere på forhold langt fra danske løn- og arbejdsforhold. Det førte til, at Tele Øst i juni 2014 fik Metal til via LO at etablere konflikt mod underentreprenørerne Pencom og Constructel. Det var endvidere nødvendigt fra den 5. juni 2014 at etablere sympatikonflikt, men det lykkedes efter få ugers konflikt for Dansk Metal og Dansk El-Forbund at opnå overenskomst med de to selskaber. 21 Desværre hyrede Huawei bare flere nye udenlandske selskaber, som heller ikke aflønnede efter danske arbejdsforhold. Derfor måtte Tele Øst i efteråret 2014 på ny anmode Dansk Metal og LO om at etablere konflikt og varsle sympatikonflikt mod selskaberne Electronic Control Systems, 3GNS og Sirtel. I efteråret 2014 opererede de to selskaber dog ikke længere i østdanmark, da udbygningen af 4G-netværket var nået til først Fyn og Sønderjylland og senere til resten af Jylland. Tele Øst måtte derfor ”give stafetten videre” til Metal Odense, Metal Sønderjylland og Metal Tele Vest, så de kunne forsøge at få Huaweis resterende underentreprenører overenskomstdækket. Så vidt vides er alle Huaweis underentreprenører for tiden enten overenskomstdækket eller ude af landet. Men det har været en tidskrævende kamp med at få selskaberne overenskomstdækket. En af Huaweis underentreprenører, Electronic Control Systems, i færd med at swoppe en mobilmast på Islands Brygge i København Det har også været en nødvendig kamp. Hele fundamentet for det danske velfærdssamfund er ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Udlændinge skal være velkomme til at arbejde i Danmark, men det forudsætter at det sker på danske løn- og arbejdsvilkår. 2.1.2.10 Den danske Model – Derfor skal vi værne om den Danmark er blandt de rigeste lande i verden. Flere andre lande er også meget rige, men i Danmark får en stor del af befolkningen glæde af rigdommen, fordi den bliver mere retfærdigt fordelt. Det skyldes ikke mindst Den danske Model, som består af tre dele: kollektive overenskomster, høj organisationsgrad, trepartssamarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, Den danske Model bevirker, at hovedparten af danske lønmodtagere er omfattet af overenskomster i modsætning til mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det betyder f.eks. at mindstelønnen i Danmark er mere end dobbelt så høj end i eksempelvis USA eller Tyskland - også når der tages højde for de relativt højere leveomkostninger i Danmark. Desværre er det ikke alle arbejdsgivere som frivilligt ønsker at tegne overenskomst. I så fald kan der varsles og iværksættes konflikt mod virksomheden, der ikke vil tegne overenskomst. Og hvis 22 denne konflikt, som vil blive benævnt hovedkonflikten, er lovlig, kan der lovlig varsles sympatikonflikt. En sympatikonflikt medfører, at medlemmer af fagforeningen i overenskomstdækkede virksomheder, ikke må udføre arbejde til støtte for den virksomhed, der er omfattet af hovedkonflikten. Men konflikterne er kun effektive, hvis fagbevægelsen har en høj organisationsgrad, dvs. at hovedparten af lønmodtagerne er medlem af de overenskomstbærende faglige organisationer. En høj organisationsgrad er også selve forudsætningen for, at danske arbejdsgivere ønsker at tegne overenskomster med fagforeninger. Kun derved kan arbejdsgiverne sikre sig det de efterspørger: en høj opbakning blandt deres medarbejderne om indgåede kollektive aftaler, arbejdsro uden arbejdsnedlæggelser i overenskomstperioden og systemer som flytter uenigheder ud af virksomheden – via det fagretslige system og som løser uenigheder. Selv ved de tilbagevendende overenskomstfornyelser er arbejdskonflikter sat i system og når de en sjælden gang bryder ud, afvikles de på en civiliseret måde uden store samfundsskadelige konsekvenser. Selv om mange lønmodtagere i de senere år har valgt at være uorganiserede, eller valgt at være medlem hos de gule, har det private arbejdsmarked i Danmark fortsat en relativ høj organisationsgrad, også sammenlignet med f.eks. vores nordiske naboer i Sverige og Norge, som i nogen udstrækning regulerer løn- og arbejdsvilkår på samme måde som i Danmark. Alligevel er der grund til hele tiden at være opmærksom på, at organisationsgraden fortsat er relativ høj samt hele tiden arbejde for at flest mulige lønmodtagere organiserer sig i en rigtig fagforening. Den danske Model forudsætter også, at regeringen og Folketinget respekterer arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgivningsmagten. Trepartssamarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bevirker blandt andet en fælles forståelse om kun i begrænset omfang at lovgive om løn- og arbejdsvilkår og som altovervejende hovedregel, sker det efter høring af arbejdsmarkedets parter. I de senere år har Danmark være udfordret med mange udenlandske virksomheder og medarbejdere, som har ønsket at byde sig til på den danske arbejdsmarked. Netop fordi løn- og arbejdsvilkårene i Danmark ikke er reguleret via lovgivning, har samfundet en stor opgave i sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke undergraver danske lønninger, således at velfærdssamfundet udhules og vi alle langsom bliver fattigere og fattigere. Det kræver et samspil mellem fagbevægelsen og myndighederne. Fagbevægelsen kan som nævnt varsle konflikt over for arbejdsgivere som ikke ønsker at tegne overenskomst. Og myndighederne som f.eks. politi, Skat, Told og Arbejdstilsynet kan sikre hurtig sagsbehandling, ved mistanke om ulovligheder, f.eks. momsunddragelse, illegal arbejdskraft, og manglende overholdelse af arbejdsmiljøregler. Det forudsætter, at myndighederne bevillingsmæssigt er i stand til det, hvilket igen kræver penge på finansloven. Ligeledes kræver det politiske tiltag som f.eks. indførelse af ID-kort på arbejdspladser. 23 Ved finanslovsforliget for 2015 opnåede den daværende regering med Socialdemokraterne og Radikale enighed med SF og Enhedslisten om indførelse af ID-kort på navnlig byggepladserne, således at fagforeninger og myndigheder lettere kan opdage fusk og social dumping. Desværre nåede lovforslaget ikke at blive vedtaget ved 3. behandling i Folketingen inden at folketingsvalget blev udskrevet til den 18. juni 2015. Og der er desværre ikke længere flertal for forslaget i det nuværende Folketing. Ligeledes har den nuværende Skatteminister fra Venstre bebudet at ændret skatteloven, således at Skat fremover altid skal have dommerkendelse, hvis Skat skal ransage en virksomhed. Det vil betyde lettere spil for virksomheder der f.eks. beskæftiger illegal arbejdskraft og som måske kun er i Danmark i kortere tid. Det er blot to eksempler på, at det ændrede flertal efter folketingsvalget, kan risikere at svække danske lønmodtagerrettigheder og dermed det danske velfærdssamfund. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtalte i slutningen af august 2015, at der er behov for en indslusningsløn, således at medarbejdere med kun meget ringe erfaring får en mindre løn end mindstelønnen. Han mener, at Den danske Model har den mangel, at medarbejdere med svage kompetencer ikke får mulighed for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden har Danmark allerede en indslusningsløn. Det kalder vi for elevløn og dét sikrer, at lønmodtagerne bliver uddannet. Det vil være en rigtig god idé, at arbejdsgiverne tager flere elever ind. Men Claus Hjort Frederiksens forslag om en indslusningsløn er derimod blot et andet ord for løntrykkeri. Så det må vi klart afvise. Hans forslag vil medføre tilstande som vi ser mindre end under 180 km syd for København, i Tyskland, med working poor, arbejdende fattig, hvor tyske lønmodtager ikke kan leve af ét fuldtidsjob. De har brug for to job for at blive mætte hver dag og få tag over hovedet, eller også er de, på trods af et fuldtidsjob, nødt til om aftenen at stille sig op i køen til suppegryderne. Suppegryderne er begyndt at dukke op flere og flere steder i Tyskland, hvor der bliver uddelt gratis aftensmad til de arbejdende fattige. 24 2.1.2.11 Ryanair-sagen Som nævnt er det ikke alle arbejdsgivere som ønsker at tegne overenskomst med fagbevægelsen. Det så vi f.eks. for et par år siden med Restaurant Vejlegården, hvor politikere fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance hånede fagbevægelsens konflikt som i øvrigt af Arbejdsretten senere blev dømt for lovlig. I år så vi Ryanair forsøge at åbne en base i København. Når et flyselskab har en base i et land, f.eks. Danmark, betyder det, at medarbejderne er ansat i Danmark, at medarbejderne betaler deres skat i Danmark, ligesom flyselskabet skal overholde danske regler – f.eks. betale virksomhedsskat i Danmark, indbetale til barselsudligningsfonden, betale atp etc. etc. Ryanair er et af de mest hastigt ekspanderende flyselskaber i verden. De er rundt i verden kendt for blandt andet utroligt dårlige løn- og arbejdsvilkår. Da Ryanair åbnede sin base i København, blev de mødt med krav fra fagbevægelsen om at tegne en overenskomst. Det afviste Ryanair blankt. Fagbevægelsen varslede derfor konflikt og sympatikonflikt. Blandt andet for at forsøge at undgå igen at blive beskyldt for at foretage ulovlige aktioner, valgte LO-fagbevægelsen denne gang at få Arbejdsretten til at tage stilling til konfliktvarslets lovlighed – inden konflikten trådte i kraft. Og den 1. juli 2015 afgjorde Arbejdsretten at det var lovligt at starte konflikt mod Ryanair. At tekniske årsager mente Arbejdsretten dog, at konflikterne skulle omvarsles. Det gjorde LO og en konflikt kunne være startet den 18. juli 2015. Ryanair valgte imidlertid at lukke sin base i Danmark den 17. juli, og derfor kom det ikke til konflikt. Ryanair flyver fortsat i danske lufthavne. Men Ryanair har ikke nogen baser Danmark. Den danske fagbevægelse kan kun tegne overenskomster for arbejde, der bliver udført af arbejdsgivere der har 25 lønmodtagere ansat i Danmark. Men den danske fagbevægelses sejr over Ryanair har givet genklang i hele verden, og har givet fagbevægelsen i andre lande mod på at kræve overenskomster med Ryanair. Kampen om Ryanair har forhåbentligt også sendt et signal til andre udenlandske arbejdsgivere: De skal være velkomne til Danmark, men arbejdet skal udføres på danske løn- og arbejdsvilkår, så vi undgår social dumping, som udhuler det danske velfærdssamfund. Mange lønmodtagere tror fejlagtigt, at fagbevægelsen sover tornerosesøvn, og kun engang imellem som f.eks. ved sager som Vejlegården og Ryanair vågner op og forsøger at kæmpe sig til overenskomster. Det er imidlertid helt forkert. Ved en optælling den 10.september 2015 kan det konstateres at LOfagbevægelsen den dag havde i alt 1.419 verserende konflikter mod arbejdsgivere, som ikke vil tegne overenskomst. LO-fagbevægelsen kæmper hver dag for at sikre at arbejde der udføres i Danmark ikke udhuler de løn- og arbejdsvilkår, som er med til at sikre, at vi i Danmark har en relativ høj velstand sammenlignet med de fleste andre lande i verden. 2.1.2.12 De Gule Sider Fredag den 25. november 2011 fik medarbejderne på De Gule Sider A/S den kedelige meddelelse, at deres firma var gået konkurs. Her 4 år efter, er boet stadig ikke gjort endeligt op. Der mangler stadig afgørelse i 2 større sager: - Den ene sag er om beregning af en storkundesælgers provision. Boet har vundet i Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, men efter godkendelse i Procesbevillingsnævnet er afgørelsen nu anket af sælgeren til Højesteret, hvor den behandles den 16. marts 2016 og dommen forventes i 2. kvartal 2016. - Den anden sag, hvor Sø og Handelsretten har givet fællestillidsrepræsentanten fra Dansk Metal medhold i, at han er uberettiget afskediget og at han som tillidsrepræsentant skulle have været virksomhedsoverdraget til Eniro Danmark A/S der købte De Gule Sider. Han fik tilkendt en erstatning på ca. 1,3 millioner kroner. Virksomhedskøberen Eniro Danmark A/S har anket sagen til Østre Landsret, hvor den behandles 4. april 2016 og dommen forventes i 2. kvartal 2016. Eniro Danmark A/S har meddelt kurator, at de vil videreføre kravet til konkursboet, såfremt de taber sagen. I så fald skal man tidligst forvente at boet kan gøres op sidst i 2016 eller første halvår i 2017. I december 2014 udbetalte kurator dog en a conto dividende på 32,01 % til de få medlemmer der stadig har privilegerede krav i boet (medlemmer som har lønkrav ud over de 160.000 kr. efter skat som Lønmodtagernes Garantifond dækker). Udlodningens endelige størrelse er afhængig af udfaldet af de resterende sager. Men det forventes dog, at der kommer en lille yderligere udlodning når boet gøres endelig op. 26 2.2 Arbejdsmiljøområdet ved faglig sekretær Hanne Trebbien Emne oversigt 2.2.1. Arbejdsmiljø – TDC…………………………………………………. side 27 2.2.2. Sager i årets løb 2.2.2.1. Arbejde med bly ............…………………………………………... 2.2.2.2. Måling af bly i blodet .…………………………………………...... 2.2.2.3. Asbest ……………..………………………………………………. 2.2.2.4. Støj.. .…………….………………………………………………… 2.2.2.5. Vejen som arbejdsplads ........................…………………………… 2.2.2.6. Leasing af nye biler ..............……………………………………… 2.2.2.7. Værktøjseftersyn ...………………………………………………... 2.2.2.8. Dencil P .......................……………………………………………. 2.2.2.9. Velfærdsforanstaltninger for kørende tekniker..…………………… side 27 side 28 side 30 side 30 side 31 side 32 side 33 side 33 side 34 2.2.1 Arbejdsmiljø – TDC Af de sager som her vil blive berørt kan nævnes arbejde med bly og måling af bly i blodet, asbest, støj både på centraler og storrumskontorer, vejen som arbejdsplads og påbud, leasing af nye biler, værktøjseftersyn, Dencil P, velfærdsforanstaltninger. Mange af sagerne har ofte meget langstrakte forløb, hvor der løbende sker nyt og derfor også har været omtalt i tidligere beretninger. 2.2.2. Sager i løbet af året 2.2.2.1. Arbejde med bly Som nævnt i tidligere beretninger, pågår der til stadighed arbejde med at forbedre og optimere beskyttelsesforanstaltningerne omkring arbejde med bly og blyholdige materialer. Den seneste vejledning udarbejdet internt i TDC i sommeren 2014 vil give den bedt mulige beskyttelse af de medarbejdere, som i deres dagligdag måtte være udsat for disse materialer. Vejledningen er meget omfattende og handler meget om den rent fysiske beskyttelse, brug af engangsdragt, handsker, maske og briller. Det er nok ikke her det er sværest for vores kolleger at leve op til vejledningen – nej det allersværeste er at ændre på mangeårige indgroede vaner. Her er blot nævnt nogle få: 27 - Ikke nogen rygning mens der arbejdes, da det kan forårsage direkte indtag af evt. blyforekomster. - Blymufferne må ikke længere børstes rene, de skal skrabes med en kniv. Spåner der måtte fremkomme ved denne proces skal opsamles ved brug af et klæde som lægges under arbejdsstedet. Klædet skal samles og lukkes sammen, anbringes i en dertil indrettet boks som tømmes i en speciel beholder på mødestedet. Det samme gælder for engangsdragter, handsker og masker. -Skal der under arbejdsprocessen bruges pc, foretages toiletbesøg, indtages frokost eller måles på en central, skal det hele gentages med henholdsvis iklædning og afklædning. Alt dette for at undgå at evt. blyrester flyttes fra det ene miljø til det andet. Til sammenligning kan vi se, at der nu dukker sager frem om asbestpåvirkning af pårørende fra Etertnitfabrikken i Aalborg H U S K det mest vigtige for dig der arbejder med bly er, at du tænker dig godt om, hvad det er du foretager dig og hvordan du gør det. Samtidig er det vigtigt at holde en rigtig god håndhygiejne. Ikke nok med at vores kolleger skal indstille sig på denne nye vejledning, så skal ledelsen så sandelig også. For ledelsen handler det udelukkende om tid, overholdelse af denne vejledning vil unægtelig betyde at der skal påregnes et længere tidsforbrug for de enkelte opgaver. Det første bump på denne vej kom, da fællesarbejdsmiljørepræsentanten tilfældigvis kunne konstatere, at vejledningen flere steder overhovedet ikke var blevet taget op og gennemgået på morgenmøderne, som der oven i købet var sat specifik tid af til fra den øverste ledelse, dette var flere måneder efter det skulle være sket. 2.2.2.2. Måling af bly i blodet Efter lang tids tovtrækkeri i Hovedarbejdsmiljøudvalget blev der enighed om at gennemføre en generel måling af blyforekomst i blodet for de teknikere, der arbejder med bly eller har gjort det. Muligheden for måling af blyforekomst i blodet blev derefter fremlagt som et valg for dem, der måtte ønske dette. 302 personer tog imod tilbuddet. I det efterfølgende kan resultatet af målingerne ses og konklusionen fra CRECEA (firmaet som TDC har kontrakt med omkring arbejdsmiljørådgivning): Undersøgelse af bly-i-blod for kabelteknikere og kabelfejlrettere ved TDC - med måleresultater. TDC har i perioden oktober 2014 til april 2015 undersøgt om arbejdet som kabeltekniker og/eller kabelfejlretter skal følges op på baggrund af ”blybekendtgørelsen”. Undersøgelsesresultater 302 kabelteknikere/fejlrettere hos TDC har i perioden fået taget blodprøver for undersøgelse af bly i blod. 28 Resultaterne kan ses i tabel 1. CRECEA har ikke modtaget analyseresultaterne for 12 personer, der har fået taget blodprøver. Vi prøver at få disse resultater fra laboratoriet, hvis dette ikke kan fremskaffes vil de blive tilbudt en ny prøve. Konklusion: Ud fra disse målinger konkluderer vi, at man generelt ikke, i arbejdet som kabeltekniker/fejlretter, er så udsat for bly eksponering, at arbejdet er omfattet at ”blybekendtgørelsens” regler for regelmæssig blodprøvetagning for bly i blod. De 6 personer, der har en overskridelse af Arbejdstilsynets aktionsgrænse vil blive fulgt op med blodprøver efter den tidligere ”blybekendtgørelse”, som nu er bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26.april 2001 om arbejde med stoffer og materialer. Desuden vil der ske en opfølgning af arbejdsmetoder og hygiejne for disse personer. I den resterende gruppe var gennemsnittet af blyværdierne mindre end normalværdien for den danske befolkning. Århus, den 30. maj 2015 Jens Brandt CRECEA A/S Kongsvang alle 25 8000 Århus Uvist af hvilken grund har Jens Brandt ikke syntes at det var relevant at oplyse hvad normalgrænsen er for danske kvinder, derfor oplyses det her: 0,34µmol/l blod Alle deltagere i undersøgelsen har modtaget deres eget resultat. De 41 personer som ligger over normalgrænsen, men under aktionsgrænsen havde TDC ikke tænkt sig at forholde sig til, hvilket vi fra vores side ikke syntes var helt i orden. Der blev enighed om at tilsende de pågældende et spørgeskema, der meget gerne skulle kunne sige noget om deres adfærd og tilgang til gældende vejledning. Vi er bekendt med, at bekendtgørelsen omkring ”stoffer og materialer” herunder blybekendtgørelsen er under revision. Det må så vise sig om lovgivningen på området bliver skrappere eller lempeligere. 29 2.2.2.3. Asbest Der har igennem lang tid været rimeligt styr på dette, både der hvor der skulle foretages udskiftning af gulve, og der hvor der skulle forsegles. Huawei og dets underleverandører kom forbi mange af disse steder. Alle centraler hvor der er kendskab til asbest er markeret med skiltning. Nu er det ulyksalige jo, at mange af Huaweis underleverandører havde lidt problemer med det danske sprog både i skrift og tale. TDC’s store udrulning af Danmarks bedste mobile netværk som Huawei stod for, skulle naturligvis gå meget stærkt med det resultat, at det forlyder, at asbesten er blevet brudt ved opsætning af udstyr på op til 60 centraler. Så det var forfra igen, måling, rengøring evt. forsegling og måling igen. Dette er blot ét eksempel på, at det ikke er særlig smart, at der går så mange fremmede håndværkere rundt i TDC’s bygninger som ikke er blevet instrueret i arbejdets udførelse. 2.2.2.4. Støj Hvad er støj? Den almindelige anerkendte definition på støj er uønsket lyd. Når vi ser på arbejdsmiljølovens grænser for støj, tales der om høreskadende og ikke høreskadende støj, i rent fysisk forstand. Det er dog ikke ensbetydende med at den støj der måtte være, er særlig befordrende for arbejdsmiljøet. Med definitionen uønsket lyd kan det på storrumskontorer være meget problematisk at få gjort noget ved det til alles tilfredsstillelse. I sidste beretning blev der beskrevet lidt om problemet specielt på nogle Call centre, hvor TDC af en eller anden uforståelig grund har fået den opfattelse, at jo højere musik der er i rummet, jo mere bliver der solgt af produkter og abonnementer til kunderne. TDC´s udtaler endda, at det er et vilkår for at kunne arbejde på områder med salg! Desværre er der her en udbredt ”brug og smid væk” medarbejderkultur. Hvilket svarer til at smide penge ud af vinduet, idet alle ved at det tager en rum tid før en ny medarbejder er fuld fortrolig med arbejdet. Om det er et bevidst valg fra ledelsens side står hen i det uvisse. Ikke nok med at Call center medarbejderne med forholdsvise korte samtaler sidder i støjfyldte rum. Nu praktiseres også storrumskontorer for medarbejdere med længerevarende opgaver som projektering og lignende. Opgaver som kræver koncentration og fordybelse. Deres møderum er også blevet inddraget, så medarbejderne ofte sider i det samme rum og afholder telefonmøder frem for at mødes fysisk, ingen tvivl om at det sparer plads, MEN er ikke særlig befordrende for hverken dem selv eller kollegerne. Samtidig har mange også trådløst headset, så de også kan gå rundt i lokalet, samtidig med at de taler. Der bliver lavet forsøg med forskellige headset for at kunne udelukke rumstøj eller få den ”støj” i ørene som den enkelte godt kan lide i form af musik. 30 Støj på centralerne er af en anden noget mere hardcore slags, som der kan måles, over eller under de lovbefalede grænser. Der er sat forskellige tiltag i gang for at mindske støjen, specielt de steder hvor medarbejderne opholder sig i længere tid. Den nemmeste måde at mindske støjen på, er at skifte til low-noise udstyr, måske koster det lidt mere, men set i forhold til, efterfølgende at skulle afskærme med støjdæmpende foranstaltninger, så bliver det højst sandsynligt det samme på længere sigt. Men hvor langet frem vil ledelsen se? 2.2.2.5. Vejen som arbejdsplads Når vi spørger ledelsen, så bliver der givet udtryk for, at entreprenørerne som graver hullerne i/ved vejen og afmærker både for deres eget arbejde og efterfølgende vores kollegers arbejde, har helt tjek på det. Men har alle vores kolleger den fornødne viden om afmærkninger, sikkerhedsforanstaltninger og skilteplaner, således at arbejdet kan udføres sikkert og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt? Åbenbart ikke, for i efteråret 2014 blev der af Arbejdstilsynet (AT) givet et strakspåbud omkring manglende eller mangelfuld afmærkning og afskærmning. Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent Arbejdstilsynet Som om det ikke var nok kom der et påbud mere af samme slags omkring manglende eller mangelfuld afmærkning og afskærmning i foråret 2015. TDC fik endnu et påbud i foråret. Her handlede det om klemningsfare, i det en tekniker arbejdede med installationer på en væg, mens der oven over ham befandt sig to personer i et kørende stillads der var ved at pudse det øverste af muren. Spørgsmålet er nu, om det en tilfældighed at der nu inden for et år er kommet 3 påbud fra arbejdstilsynet eller om vi er blevet dårligere til at passe på os selv, fordi vi har for travlt og bliver presset arbejdsmæssigt. Måske skyldes det bare at Arbejdstilsynet har fået øje på TDC’s arbejdsforhold! 2.2.2.6. Leasing af nye biler Processen med at finde de helt rigtige biler tager lang tid. Allerede i sommeren 2014 begyndte repræsentanter i biludvalget at indhente ønsker for både biltype og indretning hos deres kolleger. 31 Vi var forberedte på, at det nok ville blive noget af en spareøvelse, men at virksomheden også ville gå på kompromis med trafiksikkerheden kom som noget af en overraskelse. Se nedenstående meningsudveksling mellem miljøsekretæren i Tele Øst og arbejdsmiljøchefen Sikkerheds – og arbejdsmiljøkultur. 6. oktober 2014 Til Mogens N. Hansen og Per Schaumburg-Müller Leasing af ny flåde (biler) TDC bruger både tid og ressourcer på at indgå i forskellige trafiksikkerhedstiltag. Fortæller også gerne, at de kørende folk meget sjældent er skyldige i trafikulykker, hvilker naturligvis er rigt godt, der bliver som bekendt tilbragt rigtig mange timer på landevejene. Der for synes jeg det klinger noget hult, når det nu er kommet mig for øre, at TDC ved ny leasingaftale af biler, IKKE ønsker at der skal være bagrude og ruder i højre side på de store varebiler. Den side der vender ind mod de svage trafikanter. Jeg vil gerne have en tilbagemelding om det er en situation, der vil blive genovervejet! Hanne Trebbien Kære Hanne Tak for din mail med dine bekymringer. Det er altid dejligt, at nogen tænker i den slags baner. Det er jeg meget glad for og det har givet mig anledning til nærmere at drøfte forholdene med TDC biladministration. I forbindelse med det aktuelle varebilsudbud har det, som du er inde på, været overvejet at undlade siderude og bagrude med vinduesvisker og varme. Det er dog fortsat i pakken med tilvalgsmuligheder. Baggrunden herfor, overvejelserne og at det nu ”kun” er en tilvalgsmulighed er i korthed følgende: • Mange får påsat film for at beskytte mod indbrud (film svækker udsynet) • Andre får monteret gitter for at forhindre indbrud • Bilerne bliver leveret med vidvinkel spejle • Ofte er ruderne dækket af tøj eller andre ting i varerummet Selvfølgelig er der virksomheder, der får monteret vinduer i bilernes varerum, men standard er faktisk pt., at håndværksbiler ikke leveres med bagruder. Det er i dag med vidvinkel-sidespejle ikke noget problem at køre sikkert uden bagrude. Det er i øvrigt Biladministrationens vurdering, at det er falsk tryghed, da vinklingen gennem 2 ruder (ruden fra førerkabinen og ruden til højre side af bilen) giver et begrænset synsfelt, hvor sikkerheden ved at bruge spejlene er væsentlig større. TDC har på store varebiler gennem mange år haft baksensorer. I TDCs udbud indhentes der også tilbud på integreret bluetooth, for at styrke TDC politik om håndfri betjening af mobiltelefon. 32 Det er på ovennævnte baggrund min vurdering, at der ligger fornuftige sikkerhedsmæssige begrundelser bag Biladministrationens overvejelser. venlig hilsen Mogens Nørgaard Hansen Arbejdsmiljø Selv på trods af vores repræsentanters indsigelser er bilerne uden bagrude. Det med tilvalgs mulighed holdt ikke, de nye biler er begyndt at blive leveret, hvilket allerede nu har givet rigtig mange problemer både med indretning af varerummet, køreegenskaber, længde, baksensor, kørsel med trailer og meget mere. Tror ikke det er problematikker der bliver løst i indeværende år. 2.2.2.7. Værktøjseftersyn Registreringen er som nævnt i den seneste beretning nu lagt i det centrale arbejdsmiljøledelsessystem TAS. Det er dog ikke ensbetydende med, at arbejdet laver sig selv. Kollegaerne der skal udføre opgaven, har mange steder svært ved at få den fornødne tid til arbejdet. Ledelsen forventer at opgaven kan udføres for alle i gruppen i løbet af den tid der måtte være til rådighed på et morgenmøde. Der er almindeligvis 20-24 i hver gruppe. Er alle i gruppen så til stede på dagen, næppe - I den forbindelse opleves der ofte manglende ledelsesansvar, i det de fraværende ikke bliver tilsagt til eftersyn efterfølgende, på den måde sker det, at reglerne om halvårligt eftersyn ikke overholdes. Stigeeftersyn på centralerne er en historie for sig selv, opgaven har været syltet. Falck har tidligere haft opgaven, men så besluttede Bygning og vedligehold at hjemtage opgaven - så langt så godt. Der er bare ikke sket så meget siden. Ved den eksterne audit i 2014 blev der flere steder konstateret mangler på området. Det betød, at stigerne på de pågældende steder blev efterset, men ikke andre. Der har været en proces i gang med at få nedbragt antallet af stiger, få bortskaffet dem der ikke var brug for og efterfølgende få tjekket dem der så skal være der. Det er uvist om, denne proces er tilendebragt alle steder, hvor der er stiger. 2.2.2.8. Dencil P Problemerne med dette bakteriehæmmende stof i gulvtæpper ser nu ud til, langt om længe at have fundet en afslutning. Tæpperne er for længst blevet udskiftet, det ser ikke længere ud til at der kommer nye tilfælde af eksem, luftvejs- og slimhindeproblemer. De sager Tele Øst har haft omkring anmeldelser af erhvervsbetingede lidelser på den baggrund, begynder nu efter 5-6 år at blive afsluttet i Arbejdsskadestyrelsen. 33 2.2.2.9. Velfærdsforanstaltninger for kørende tekniker Status er, at gennemgangen af centralerne nu anses for at være på plads, både med hensyn til varme, toilet med varmt og koldt vand, rengøringsfrekvens samt egnede steder for indtagelse af frokost. Alle disse forhold kan ses på teknikernes interne arbejdsmiljøside, hvor ledelsen appellerer til teknikerne om at udvise udstrakt hensyn når de færdes på disse lokaliteter: Hvis du som kørende tekniker på din vej oplever at forholdene ikke er i orden i henhold til gældende regler og TDC’s oplistning af de tilbudte forhold, SKAL du omgående meddele det til din arbejdsmiljørepræsentant og daglige leder. 34 2.3. Det Sociale og Socialpolitiske område ved faglig sekretær Birgitte Kristiansen Emne oversigt 2.3.1. Arbejdsskade og Socialt område…………………………………….. side 35 2.3.2. Manglende anerkendelse på arbejdsskader.…………………………. side 36 2.3.3. Erhvervssygdomslisten ………………………..……………………. side 37 2.3.4. Advokathjælp …………………………………...…………………... side 37 2.3.5. Høreskader …………………………………………………...……... side 38 2.3.6. Sygedagpenge, flexjob og førtidspension .………………………….. side 38 2.3.7. Sygedagpengeregler ………………………………………………… side 38 2.3.8. Ændring af personskadebegrebet ved arbejdsulykker ..….………….. side 39 2.3.9. Det rummelige arbejdsmarked (DRA)..……………………………... side 39 2.3.10. Pensionsselskabet PFA…………………………………………….. 2.3.10.1 Ny ledelse i PFA……………………………………………... 2.3.10.2 PFA kundeprogram…………………………………………... 2.3.10.3 PFA og Ryanair……………………………………………… side 40 side 40 side 40 side 40 2.3.11. Samarbejdspartnere i HR TDC ……………………………………. side 41 2.3.1. Arbejdsskade og Socialt område Vi kaster et tilbageblik på generalforsamlingsperiode 2014 – 2015, som har budt på mange forskelligartede opgaver. I denne beretning vil vi beskæftige os med emner, som har fyldt mest, men det er klart, at der er rigtig mange ting, som ikke er taget med. Alle personsagerne er ikke med i beretningen, ud over en enkelt, som kan læses længere inde i beretningen. Der har været mange opgaver og et stort fokus på det sociale område og især kontakten til kommunerne har fyldt meget. På arbejdsskadeområdet har vi til gengæld set en faldende tendens, hvilket jo er rigtig positivt. Når det gælder Tele Øst medlemmer, så har der været et fald i anmeldelser i almindelighed og på de stressrelaterede sygdomme i særdeleshed. 35 Det kan skyldes mange ting, som f.eks. bedre arbejdsmiljø, færre ansatte eller dem der bliver ramt får det ikke anmeldt. Personligt tror jeg det er en kombination af alle tre dele. Vi kan ikke udelukke, at der er medarbejdere i virksomhederne, som bukker under for det hårde arbejdsmiljø, uden at vi får kendskab til det. Vi skrev sidste år en direkte opfordring til TDC, den lød sådan her: Til TDC, Prøv med lidt tillid. Lad medarbejderne udføre deres opgaver med en tro på, at ” den der har skoen på – også ved, hvor den trykker”, Ledelse er mange ting, men det er en uomtvistelig lære i god ledelse, at lytte til medarbejderne og få skabt en tryg og god dialog. Når vi skriver dette er det, fordi vi ofte har lange samtaler med medlemmer, som giver udtryk for stor frustration over ikke at blive taget alvorligt, ikke at blive lyttet til, ikke at have tid til at gøre arbejdet ordentligt færdigt. De har en leder, som simpelthen ikke forstår hvad der skal til, men udelukkende har fokus på budget, på tal og hvor meget det betyder at efterleve og opfylde de overordnede mål. Tele Øst anerkender vigtigheden i at opfylde målene, men det er ikke det eneste, der skal være i fokus, hvis sygefraværet skal ned og arbejdshumøret op. Om TDC har læst og noteret sig det, kan vi ikke vide, men godt er det i hvert fald, at kurven har vendt, så der er færre, der ”falder ud” på grund af arbejdet. 2.3.2. Manglende anerkendelse på arbejdsskader Selv om tendensen er faldende, så hviler vi ikke på laurbærrene. Vi ved jo, at alt for mange gange har vores medlemmer med stressrelaterede lidelser fået afslag fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen på anerkendelse af arbejdsskaden, og lige så mange gange er der, bag disse afgørelser, syge mennesker, som er uforstående og magtesløse. Det er utrolig vanskeligt at få lidelser i form af stress og udbrændthed anerkendt som arbejdsskader. Det er frustrerende og dybt krænkende for den enkelte, at den sygdom man lider af, som skyldes arbejdet ikke kan anerkendes. Tele Øst har sager, hvor det, efter vores vurdering, er uden for enhver tvivl, at det er arbejdspladsen, arbejdsmiljøet og det ledelsesmæssige ansvar, der har svigtet og har gjort disse personer syge. I sådanne situationer kan det være mere end almindelig svært at acceptere og forstå, hvorfor man ikke kan få skaden anerkendt og dermed evt. en erstatning. Hvorfor er det så svært? Fordi det er yderst vanskeligt at bevise, at sygdommen er opstået som følge af påvirkninger på arbejdet. Det skal være helt sikkert, at sygdommen, i de her tilfælde psykiske lidelser, ikke skyldes andre forhold end arbejdet. 36 2.3.3. Erhvervssygdomslisten Når der er beviser eller forskning nok, som siger at denne påvirkning skyldes arbejdet, så bliver sygdommen optaget på listen over erhvervssygdomme. Denne liste indeholder erhvervssygdomme, der anerkendes som arbejdsskader. Listen er dynamisk og bliver opdateret med mellemrum, når ny forskning forelægger. Men kigger vi på afsnittet om psykiske lidelser, som arbejdsskader, så er betingelserne for at få det anerkendt sådan her: Citat fra erhvervssygdomslisten: ” Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur” Med andre ord, man skal være truet på livet og/eller have set døden i øjnene, før en psykisk lidelse kan anerkendes som arbejdsskade. Derfor er det stort set umuligt at få de psykiske arbejdsskader anerkendt, medmindre man har været udsendt som Soldat i International tjeneste eller på anden måde har været truet på livet. Det siger sig selv, at så voldsomme traumer selvfølgelig skal anerkendes, men der er alt for mange mennesker, som også er blevet psykisk ødelagt af deres arbejde, uden de har været truet på livet. 2.3.4. Advokathjælp Og det var de medlemmer, som Tele Øst, med Teleforeningens støtte, ville hjælpe. Vi ville, om nødvendigt, gå rettens vej. Der var ikke andre muligheder, så vi bad en advokat om hjælp. Vi synes det var og er helt urimeligt, at fordi man ikke er truet på livet, så bliver arbejdsskaden ikke anerkendt, og dermed kan alt for mange arbejdsgivere slippe af sted med dårlige arbejdsforhold, elendig ledelse og et alt for stort arbejdspres, uden det får konsekvenser. I en helt aktuel sag var det et medlem, som efter årelangt dårligt arbejdsmiljø og en svigtende ledelse til sidst måtte give op. Medlemmet blev sygemeldt. Sagen endte i en afskedigelse og vort medlem står i dag helt uden for arbejdsmarkedet på grund af arbejdsskaden. Tele Øst var klar om, at det langt fra var sikkert, at vi fik medhold i sagen, men vi fik i hvert fald synliggjort problematikken. Efter et godt og omfattende arbejde fra advokatens side blev det til sidst konkluderet, at det ville være overordentlig vanskeligt at få anerkendt sagen. Ikke fordi der var tvivl om skadens omfang og karakter, den var helt tydelig, men fordi vi ikke kunne bevise, at der var sket nogle fejl, som kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Denne konklusion samt det pres, som vort medlem skulle ud i med vidneforklaring under en retssag på et så spinkelt grundlag, gjorde, at vi valgte ikke at gå videre. Tele Øst vil, med Teleforeningens hjælp, blive ved med at have fokus på de sager og vi tager gerne en tur i retten, hvis det bliver nødvendigt. 37 2.3.5. Høreskader Arbejdsskadestyrelsen har arbejdet hårdt for at komme igennem de stakkevise af sager, som de, ifølge kammeradvokaten skulle genoptage vedrørende erhvervsevnetab. Dette har desværre også resulteret i, at styrelsen har haft usædvanlige lange behandlingstider. Tele Øst har nogle ”gamle” høreskader, som er anmeldt helt tilbage i 2012 og enkelte af dem er endt i Ankestyrelsen. Fælles for de høreskader er, at det er teknikere, som har målt linier med de gamle høremegger/headset og som i dag lider af nedsat hørelse og kraftig tinnitus. Disse sager tager umådeligt lang tid at behandle, hvilket vi i Tele Øst er stærkt utilfredse med og har gjort opmærksom på. 2.3.6. Sygedagpenge, flexjob og førtidspension Tele Øst bruger meget tid ude i kommunerne, hvor vi hjælper vores medlemmer under møder med sagsbehandler, virksomhedskonsulenter, beskæftigelseskonsulenter og som bisidder ved rehabiliteringsmøder. Der er ofte en lang behandlingstid og ikke alle kommuner og deres sagsbehandlere arbejder lige hurtigt. Det er også på dette område, hvor de største kampe bliver kæmpet. Selv om vi alle kan læse lovgivningen, så kan den åbenbart tolkes på mange måder, hvilket vi, ikke overraskende, bliver udfordret på. I denne generalforsamlingsperiode har 4 af vores medlemmer fået tilkendt førtidspension efter de nye regler. 2.3.7. Sygedagpengeregler Den sidste del af den nye sygedagpengereform trådte i kraft januar 2015. Den nye lov er hermed fuldt implementeret. Den væsentligste ændring er varighedsbegrænsningen, som betyder, at der skal revurderes efter 22 uger. Tele Øst har medlemmer, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge og de overgår således til jobafklaring. Ydelsen på Jobafklaring er ressourceforløbsydelse og er på kontanthjælpsniveau, hvilket betyder, at der bliver modregnet, hvis der er en anden indtægt. Denne ” anden indtægt” vil typisk være en tjenestemandspension i løbende udbetaling. I sådanne situationer er der virkelig tale om indtægtsnedgang. I kølvandet på den nye sygedagpengereform fulgte en del sager, som endte i Ankestyrelsen. Mange har klaget over (inkl. Tele Øst), at kommunerne har afgjort sager om ”mulighed for forlængelse”, uden at alle oplysninger var indhentet. 38 Tidligere kunne kommunerne udsætte den endelig afgørelse om vurdering af forlængelsesmulighederne, hvis der manglede oplysninger. Denne praksis gælder ikke længere. Der er, med andre ord, ikke mulighed for at udsætte den endelige afgørelse på grund af manglede oplysninger. Ankestyrelsen har afgjort, at en forlængelse af sygedagpengene skal afgøres, inden retten til sygedagpengene udløber. Det gælder også, selvom kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger på dette tidspunkt. Kommunen er dog forpligtet til at indhente de manglende oplysninger. 2.3.8. Ændring af personskadebegrebet ved arbejdsulykker Selv om vi kommer ud for en ulykke på arbejdet, er det ikke sikkert, at skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke. Hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling. Hvis skaden, uanset behandling vil gå over af sig selv, er der, som udgangspunkt ikke tale om personskade i arbejdsskadelovens forstand og sådanne skader kan ikke længere anerkendes. Det er en klar ændring af tidligere praksis på området og vil betyde, at flere personskader ikke længere kan anerkendes som arbejdsskade. Tele Øst har på nuværende tidspunkt to sager, hvor arbejdsskadestyrelsen ikke har anerkendt personskaden som en arbejdsskade. Sagerne er anket og vi kender ikke resultatet endnu. 2.3.9. Det rummelige arbejdsmarked (DRA) Sidste år orienterede vi om, at DRA-udvalget var genopstået efter en mindre pause. I denne generalforsamlingsperiode har udvalget holdt fire møder, hvor de to har været sammen med TDC HR. På møderne med HR er der især fokus på sygefraværet i TDC og hvad der kan gøres. Der er også blevet drøftet proceduren ved anmeldelse af arbejdsskader samt TDC´s rolle vedrørende besvarelse af spørgeskema fra arbejdsskadestyrelsen. Tele Øst har en sag, hvor vi har været utilfredse med TDC´s svar. Svar, som efter vores vurdering ikke var fyldestgørende nok. 39 2.3.10. Pensionsselskabet PFA 2.3.10.1 Ny ledelse i PFA Allan Polack er pr. 1. april 2015 tiltrådt som Group CEO (koncernchef) i PFA efter Henrik Heideby. Allan Polack kommer fra en stilling som CEO for Nordea, hvor han siden 2007 var med til at fordoble formuen…… så ham har Tele Øst store forventninger til. 2.3.10.2. PFA kundeprogram I juni måned 2015 sendte PFA mail ud til ansatte i TDC med mulighed for at tilmelde sig PFA´s kundeprogram. Kundeprogrammet går ud på, at det skal være enklere og lettere at se sin opsparing, sine afkast samt pensionstallet. Der blev sendt ca. 3200 mail ud målrettet Dansk Metal og ca. 950 målrettet LTD. Ud af de udsendte mail blev der åbnet 2.520 og 1.170 har tilmeldt sig kundeprogrammet. Vi kan kun anbefale, at man lige kigger på den mail, der er kommet fra PFA og tager aktiv stilling til, om det er en god ide at tilmelde sig kundeprogrammet. Vi kan sige her fra Tele Øst, at en tilmelding giver et lettere overblik over sin pension. 2.3.10.3. PFA og Ryanair De fleste som har fulgt debatten om Ryanair, har formentlig også bemærket, at PFA er nævnt som investor i flyselskabet. Nu har Tele Øst på ingen måde interesse i, at ”vores” penge skal være en del af et flyselskab, hvis løn og arbejdsforhold er så elendige, som det vi blev præsenteret for. Til gengæld ved vi også, at vi ikke kan bestemme, hvor og hvordan PFA forvalter og investerer pengene. Alligevel bragte Tele Øst det på dagsorden til pensionsudvalgsmødet efter sommerferien, hvor vi spurgte PFA, om deres involvering i Ryanair. Her er hvad PFA svarede: ”PFA har bekymret fuldt selskabets (læs Ryanair) udvikling, herunder debatten om arbejdsforholdene blandt de ansatte og senest sagen ved Arbejdsretten i Danmark. PFA´s screenings- og engagement selskab GES, har på vegne af PFA og andre investorer været i dialog med selskabet for at få afklaret spørgsmål om selskabets praksis over for medarbejderne i forhold til de rettigheder, der er en del af ILO-konventionerne. GES følger fortsat selskabet tæt. Ryanair er via en ekstern forvalter en del af PFA´s aktieportefølje. Investeringen udgjorde medio 2015 18.mio. kr.” 18 mio. kr. er selvfølgelig en pæn sum penge, men i dette tilfælde, hvor vi taler om en investering fra et pensionsselskab, så er det en forholdsvis beskeden sum. 40 PFA har en eksklusionsliste, som betyder, at de selskaber, som systematisk overtræder PFA´s standarder, ekskluderes fra investeringsuniverset. 2.3.11. Samarbejdspartnere i HR TDC I forbindelse med arbejdsskade, sygdom og langtidsfravær samarbejder vi med HR afdelingen i TDC. Det er et samarbejde vi sætter stor pris på, og som, efter vores bedste overbevisning, er til alles bedste. Samarbejdspartnerne i HR TDC gør et stort og ihærdigt arbejde på at fastholde virksomhedens sociale profil. Som afslutning på beretningen fra arbejdsskade og det sociale område vil vi endnu en gang gøre opmærksom på, at alle medlemmer, som på den ene eller anden måde har behov for en hjælpende hånd i forbindelse med en ulykke, sygdom, afskedigelse på grund af sygdom, kommuner eller andet, er hjertelig velkommen til at ringe eller komme ind i afdelingen. Adresse: Immerkær 42, 1.sal, 2650 Hvidovre Telefonnr.: 33 63 29 01 E-mail: teleoest@danskmetal.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 9:00 til 15:00 og fredag fra kl. 9:00 til 12:00 Hjemmeside: teleoest.dk Der er altid mulighed for personlig henvendelse, men ønsker du at tale med en bestemt person, skal du ringe til sekretariatet først og få aftalt en tid. 41 2.4 Samarbejdet med arbejdsgiverne ved næstformand Carsten D. Nielsen På trods af at lønmodtagere og arbejdsgivere har fundamentale modsatrettede interesser, når løn- og arbejdsvilkår skal forhandles, har arbejdsgivere og lønmodtagere også store interessefællesskaber. Ofte er de langsigtede mål for virksomhederne sammenfaldende med medarbejdernes ønsker, men måske lige så ofte opstår uenighederne om midlerne til at opnå målene. Arbejdsretligt skelner vi normalt mellem det samarbejde vi har med arbejdsgiverne via egentlige forhandlingsmøder og de møder vi mere formelt eller uformelt har med arbejdsgiverne i det daglige. Dansk Metal Tele Øst har altid anset det som en af sine opgaver at have et godt og tillidsfuldt samarbejdsforhold med medlemmernes arbejdsgivere. I større virksomheder, som f.eks. TDC A/S, og Huawei A/S er det formelle samarbejde lagt i system via samarbejdsaftaler. På tillidsrepræsentantkurser uddanner vi tillidsrepræsentanterne i forskellige metoder til at samarbejde med ledelsen. I den praktiske verden er den mest givtige samarbejdsform, ikke så meget det samarbejde som sker på selve samarbejdsudvalgsmøderne, men derimod det samarbejde som helst skal foregå mellem tillidsrepræsentanten og lederen mellem samarbejdsudvalgsmøderne i det daglige. 2.4.1. Samarbejdet med TDC ved Hovedsamarbejdsudvalgsmedlem og næstformand Carsten D. Nielsen I TDC dækker samarbejdsaftalen alle selskaber, hvor TDC A/S besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab. Det øverste samarbejdsorgan er Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Det har nedsat forskellige tværgående special-samarbejdsudvalg, som f.eks. Hoveduddannelsesudvalg, Kommunikationsudvalg og Kantineudvalg. Herudover har HSU nedsat samarbejdsudvalg i hver enkelt enhed (ESU) med tilhørende lokale samarbejdsudvalg (SU / LSU). FOM-tankegangen De sidste år har desværre været præget af koncernledelsens ”FOM-tankegang”, som vi kalder det. 42 Koncernledelsen lancerede i slutningen af 2013 FOM-projektet som TDC´s fremtidig organisation og forretningsmodel (på engelsk: Future Operation Model) FOM-projektet indeholder fem spor, som et Must Win Battle, og går ud på at analysere følgende områder: Call Center Alle kundevendte Call centre enheder inden for TDC, Network & Field Force Kapacitets udbygning og drift af TDC fastnet; samt On-site arbejde på kabel infrastrukturen og i kundens hjem, inklusive planlægnings og support funktioner Backoffice Ordrehåndtering og support funktioner i Channels Tekniske kunde vendte support funktioner i Operations Business Support functions Finans (koncern og forretningsenheder); HR, kommunikation og jura; Indkøb, lagerservice, logistikcenter og Facility management, Business Intelligence: Alle Business Intelligence teams på tværs af organisationen Analyserne går ud på at undersøge om nogle af funktionerne og medarbejderne kan outsources og det er desværre sket for en lang række områder i f.eks. TDC Channels til Sitel i 2014 og dele af TDC Kapacitet i 2015. Færdiggørelsen af analyserne af de fem spor, ledelsens indstillinger til beslutninger samt eksekvering og implementering har forskellige tidsterminer. Nogle af analyserne er afsluttet medens andre fortsat undersøges. Nogle af sporene har medført forhandlinger om såkaldte inhouse-cases, hvilket er beskrevet nærmere nedenfor i beretningerne fra de enkelte virksomhedsklubber. Med FOM-tankegangen er medarbejdernes hverdag på arbejdet blevet markant anderledes. Ved traditionel HR-tænkning er det almindelig antaget, at HR-funktionens vigtigste opgave er at understøtte virksomhedens strategier, således at det altid sikres, at den nødvendige og kompetente arbejdsstyrke er til rådighed. Det sætter blandt andet krav til medarbejdertrivsel og til omdømme. Men også krav til virksomheden om at sikre fremtidens arbejdskraft, f.eks. ved løbende kompetenceudvikling af allerede ansatte medarbejdere og ved at etablere elevpladser mv. Ved FOM-tænkningen gælder dette øjensynlig ikke. For her er tænkningen, at det egentlig er ligegyldigt om medarbejderne er ansat i virksomheden. Alt arbejde vil i princippet kunne outsources, hvis blot TDC har den nødvendige kontrol over opgaverne, hvilket ifølge tænkningen f.eks. kan ske via indskrivning af målepunkter i kontrakter med virksomhedens partnere. FOM-tankegangen er, at man som virksomhed i princippet via outsourcing vil kunne købe sig til enhver arbejdskraft til enhver kvalitet. Man behøver ikke selv at have arbejdskraften ansat. Der er ingen tvivl om at FOM-tænkningen er hovedårsagen til at resultatet af Medarbejderundersøgelsen i 2014 var i frit fald og at resultatet af Medarbejderundersøgelsen i foråret 2015 kun viste marginal fremgang. 43 På HSU-konferencen i april 2015, hvor såvel hovedsamarbejdsudvalget, samt repræsentanter fra enheds-samarbejdsudvalgene også deltog, havde B-siden derfor anmodet om at få behandlet emnet ”Medarbejder i fremtidens TDC”. Det er jo et dilemma, at TDC på den ene side efterspørger engagerede medarbejdere og på den anden side via FOM-tankegangen fortæller, at det egentlig er ligegyldigt om man er ansat i TDC eller outsourcet – intet er helligt, alt kan outsources, hvis blot TDC har kontrollen. Vores formål med emnet ”Medarbejder i fremtidens TDC” var at igangsætte en debat i alle led i samarbejdsudvalgene om hvad forventer TDC af fremtidens medarbejdere? Og hvad forventer medarbejderne af fremtidens TDC? Som ventet blev der ikke på HSU-konferencen fundet færdige løsninger på fremtidens udfordringer, men der blev igangsat et debat og det såkaldte spor ”PEOPLE+” i TDC+ blev kort introduceret af den nye koncern HR-direktør Jesper Isaksen, som havde sin debut på HSU-konferencen. PEOPLE+ omtales mere nedenfor. 2.4.1.1. TDC og medarbejderne TDC lancerede i årets start en revideret strategiplan benævnt TDC+. Planen sætter nogle pejlemærker for TDC Group i 2015 og sætter retningen for koncernens mål i 2017. Målet er ”at skabe Skandinaviens førende virksomhed inden for kommunikationsløsninger og home entertainment”. TDC+ består af fire spor: 44 TAK+ : Fokus på differentieret kundeservice og kunderejser. Fokus på og accelerering af eksisterende TAK programmer samt reduktion af uacceptable kundeoplevelser. Digital understøttelse, der skal sikre, at det er nemt at være kunde online. CORE+ : Fokus på vækst og øget salg på toppen af vores eksisterende kerneforretning og mersalg til vores kunder, herunder Blockbuster, Bet25, Sikkerhed og ny infrastruktur. SMART+ : Fokus på optimering gennem: Simplificering og bedre brug af platforme, forenkling af forretningsmodellen, optimering af stor-driftsfordele samt end to end-optimering af processer. PEOPLE+ : Fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler, at de gør en forskel. Vi vil sikre, at vores kompetencer er blandt markedets stærkeste ved at investere i vores medarbejdere og tiltrække de bedste. Det som måske navnlig er interessant for samarbejdsudvalgene er sporet PEOPLE+ og vi har derfor i HSU forsøgt at komme nærmere på, hvad TDC mener med det. TDC har forklaret, at TDC med PEOPLE+ vil give den enkelte handlingsrum til at levere de gode kundeoplevelser være en arbejdsplads, hvor alle føler, at de gør en forskel sikre, at vores kompetencer er blandt markedets stærkeste ved at investere i vores medarbejdere og tiltrække de bedste være engagerede, nysgerrige, kompetente og nærværende i vores arbejde, og sammen kan vi mere end de fleste. For vi ved, at vi hele tiden skal gøre os fortjent til at være en betydningsfuld del af mange menneskers hverdag 45 Ordene er jo egentlig sød musik i vores ører, og derfor forsøger medarbejderrepræsentanterne i alle samarbejdsudvalg at sikre, at der ikke blot bliver tale om flotte ord og hensigter, men at ordene omsættes til handling i dagligdagen og dermed sikrer en bedre arbejdsdag for de medlemmer som er beskæftiget i TDC. I maj 2015 fik TDC ny Koncern HR-direktør, Jesper Isaksen. Indtil videre har han mundtligt suppleret de flotte ord, men forskellige handlingsplaner på HRområdet. Hvis de intentioner som han fortæller om, føres ud i livet er der måske håb forude. Vi har i hvert fald valgt at være åbne og indbyde til samarbejde om hans ideer. I midten af august blev det endvidere meddelt, at selskabsbestyrelsen havde besluttet, at Carsten Dilling skal være forhenværende, og i stedet udpegede bestyrelsen Pernille Erenbjerg som adm. direktør og koncernchef. Pernille Erenbjerg var tidligere Koncernfinansdirektør. Vi husker især Carsten Dilling, som manden der ved sin tiltrædelse erklærede fagforeningerne krig. Selv om Pernille Erenbjerg indtil august 2015 stod i spidsen for hele FOM-projektet, håber vi på, at hun sammen med sin relativt nye koncern HR-direktør og fagforeningerne, vil være med til at ”vende skuden”, så vi i fremtiden ser et TDC i udvikling – og ikke i afvikling. På Hovedsamarbejdsudvalgets møde den 2. september 2015, som var det første møde med det nye ”makkerpar” Pernille Erenbjerg og Jesper Isaksen, var der enighed om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe mellem de faglige organisationer og TDC om People+ og medarbejdernes udviklingsplaner, kompetenceafklaring og interne karriereveje. Det er et arbejde som vi ser frem til. For det er helt afgørende for både TDC og medarbejderne, at trivselsscoren ved medarbejderundersøgelserne højnes markant. I det følgende omtales udvalgte sager fra de respektive virksomhedsklubber. 2.4.1.2. TDC Drift og TDC Døgncenter ved fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Brian Roos samt fagligt bestyrelsesmedlem Johnny Jensen samt fællestillidsrepræsentant Lone Gudbergsen Endnu et år er gået. Et år med meget store forandringer for de kørende teknikere og deres kunder. 46 Inhouse case i TDC Drift Et år, hvor vi har kæmpet hårdt, men også hvor vi er gået på kompromis med vores overenskomst. Dette har betydet, at stort set alle kørende teknikere har afleveret deres betalte frokost for et en-gangsbeløb på kr. 50.000,- samt andre små ændringer på vores overenskomst. Dette var nødvendigt for at vi kunne beholde vores job i TDC og ikke at skulle se en outsourcing til Visaberia fra Portugal i øjnene. En afstemning blandt de involverede kollegaer i Fieldforce endte med et stort flertal, for at bevare vore arbejdspladser i TDC. Afgørelsen betød, at op mod 1.500 medarbejdere slap for at blive udlånt eller virksomhedsoverdraget til en virksomhed, der med stor sandsynlighed ville tilbyde en overenskomst, som ville være væsentlig ringere end den vi kender i dag. Aftalen betyder også, at fremtidige ansatte vil blive ansat på en timelønsaftale og vilkår, der er væsentlig ringere end dem vi kender for de nuværende ansatte. Det eneste positive er, at vi nu for første gang i mange år ser, at TDC igen er begyndt at ansætte kollegaer i stedet for at indleje dem fra diverse el-firmaer. Aftalen betyder nemlig også, at samarbejde mellem TDC og de såkaldte Fidel firmaer er stoppet pr. 1/9-2015. Aftalen blev 4-årig og vi er helt på det rene med, at hele showet med flere forsøg på forringelser sikkert starter forfra når aftalen udløber i 2019. Tidligere YouSee medarbejderes indlemmelse i TDC Drift Det var også året, hvor vores kollegaer fra Yousee for alvor fik at smage, hvordan virkeligheden er og bliver for dem i TDC Group. Da Yousee blev lagt ind under TDC Group blev man lovet, at man ville tage det bedste fra de to verdener og skabe en bedre og stærkere organisation. Der er ikke mange Yousee teknikere (undskyld – det må vi ikke sige mere, i dag hedder det Coax teknikere) der kan genkende ret mange af de arbejdsmåder man arbejdede på i Yousee. Her tænkes på hvordan nettet plejes, hvordan kunderne bookes og ikke mindst hvilke systemer der benyttes. Yderligere er der taget opgaver ind fra Dansk Kabel TV, som også skal klares sideløbende med deres normale arbejdsopgaver. Antallet af medarbejdere er faldende i coax grupperne grundet en del teknikere har søgt andet arbejde uden for TDC. Dette betyder selvfølgelig, at der er et enormt arbejdspres og en vanvittig travl hverdag, hvor SMS’er om overarbejde er mere reglen end undtagelsen. Organisationsændring i Kapacitet betød flere medarbejdere i TDC Drift Endvidere har det sidste års tid også betydet, at store dele af Kapacitet er lagt over i Drift, hvilket også har betydet store forandringer for vores kollegaer i storanlægsgrupperne. En enkelt gruppe på ca. 25 mand har dog overlevet og er stadigvæk en samlet storanlægsgruppe nu bare i Drift, mens 47 resten har sagt farvel til gode gamle kollegaer, og goddag til et nyt mødested, med ny leder samt forhåbentlig nye gode kollegaer, som de dog intet har til fælles med, udover at være ansat i TDC. Ens for alle er dog, at det er goddag til nye mødetider, nye mødesteder, for nogle farvel til en 4dages uge, som de har planlagt deres liv efter i mange år. Tilbage sidder også en kabelkoordinering, der ikke ved hvordan fremtiden ser ud – kan den få lov til at bestå, som den ser ud nu? Skal den flytte til Odense? Ingen ved det, men vi håber selvfølgelig alle på, at de kan få lov til at beholde deres arbejdsplads, som de kender den. Selv i en hverdag med systemer der konstant er nede, entreprenøraftaler der ikke virker, et fornuftigt kundetilfredshedsprojekt der dog ikke giver teknikerne mere tid til at yde denne merservice, daglige SMS’er om hjælp og tvungen overarbejde med et stigende stresssygdomsbillede til følge, er det nok i bund og grund den gruppe af teknikere, der hele tiden har tilhørt Drift der er blevet mindst berørt og man burde tro, at intet efterhånden kan komme bag på dem mere! Trivselprojekt Der er også søsat et stort Trivselsprojekt i TDC Drift. Et trivselsprojekt med rigtig mange gode intentioner bl.a. værktøjer der skal lære os at håndtere forandringer. Møde hverdagen og hinan-den på en mere positiv måde. Hvordan vi bliver bedre til at kommunikere og set fra vores side forhåbentlig også en ændret ledelsesstil, med mere fokus på glade og tilfredse medarbejdere end udelukkende på økonomi og KPI tal. Om projektet kan lykkes samtidig med konstante forandringer og dårligere vilkår, kan kun de fremtidige trivsel- og klimamålinger vise. Fortiden - Fremtiden og lørdagsarbejde Året bød også på en direktørfyring, farvel til Carsten Dilling, der i sin tid på sin første dag i stolen udtalte, at han ville gøre op med fagforeningen, og deres uartigheder. Fagforeningen - altså Dansk Metal og Tele afdelingerne - er alle os. Om han vandt kampen mod fagbevægelsen må andre bedømme, men vi er her da endnu hvilket er mere end man kan sige om ham. Det blev et goddag til Pernille Erenbjerg, som ny i direktørstolen. Man mener hun nåede at sige goddag, inden et projekt angående lørdagsarbejde blev søsat. Et projekt der handler om at tilbyde alle vores TV-kunder en bedre service. Dvs. at ingen TV-kunder med et TDC tv-abonnement skal være afbrudt over weekenden. Dette giver egentlig god mening, da vi jo alle er enormt afhængige af vores tv og internet. Det sørgelige er bare, at det endnu engang er medarbejderne, der skal betale prisen. Vi håber og tror dog på, at Pernille Erenbjerg vil lytte og samarbejde på en mere positiv måde og have et mere menneskeligt syn på sine ”undersåtter”. Vi håber på et anderledes syn og en mere positiv tro på fremtiden i det kommende år. 48 TDC Døgncenteret - ODC TDC Døgncentret ODC på Borups Alle har haft et svært år med store udfordringer. Ændring af vagtplaner for alle dem der arbejder på Holddrift er sket flere gange, og holddriftsaftalen har været til forhandling det meste af 2014 og endte ud med en lokalaftale i november 2014. Døgncenteraftalen i TDC og lokalaftalen er mht. reglerne om varsling af ændringer i arbejdstiden væsentligt bedre end på f.eks. Industriens Overenskomst, hvor der kan ske ændringer med et varsel på 5*24 timer. Hos os skal ændringerne varsles med fire uger. Men uanset hvilke aftaler som gælder, vil arbejdsforholdene kun blive gode, hvis alle vil samarbejde. Og her kniber det gevaldigt med den stedlige ledelse. F.eks. omvarsler ledelsen løbende medarbejdernes vagter med de fire ugers varsel. Det har haft stor indflydelse på medarbejdernes balance mellem arbejdsliv og privatliv. I 2014 resulterede det i, at arbejdsglæden og trivslen dalede meget drastisk i Døgncenteret, hvilket kunne læses direkte ud af Medarbejderundersøgelsen. Og det har desværre ikke ændret sig nævneværdigt i 2015. Dette blev tydeliggjort ved den sidste klimamåling der var i TDC i april måned, som blev offentliggjort i juni måned. Resultatet af klimamålingen i Drift gjorde, at der blev nedsat et trivselsprojekt. Der arbejdes hårdt på at få arbejdsglæden/trivslen op igen. Dette gøres ved hjælp af trivselsmøder, og de udpegede trivselsmentorer som forsøger at holde fokus på arbejdsglæden/trivslen. Alt det arbejde bakker vi naturligvis op om. Men bestyrelsen er dog forundret over, hvorfor TDC´s topledelse som også læser resultaterne fra Døgncenterets Medarbejderundersøgelser, ikke for længst har skiftet den stedlige leder ud. Den 1. september 2014 blev TDC Mediecenter åbnet i Døgncentret. Mediecentret laver nøgler, IDkort og brikker til TDC ansatte. Den 1. februar 2015 flyttede Politigruppen ind i Døgncentret. Den 1. september 2015 åbner TDC deres egen KC (Kontrolcentral) som placeres fysisk på 6.sal i tårnet på Borups Alle. Her skal Det Offentlige Alarmnet passes sammen med nye eksterne kunder der ønsker TDC som Vagtcentral (f.eks. alarm overvågning på bygninger, firmaer eller Videoovervågning, og andet). Der er kommet mange nye arbejdsopgaver ind i Døgncentret ODC her i år 2015. Travlheden og udfordringerne i arbejdet for alle i Døgncentret ændrer sig måned efter måned. Hver medarbejder skal have mange kasketter. Der er ikke 2 arbejdsdage der er ens, man skal have en stor viden, mange kompetencer, da vi har mange forskelligartede opgaver. 49 2.4.1.3. TDC Kapacitet og Teknologier ved fagligt bestyrelsesmedlem Tomas Stig Wellejus samt fællestillidsrepræsentant og formand for Virksomhedsklub Kapacitet og Teknologier Ulla M. Johnsson Her er et uddrag af hvad tillidsrepræsentanterne i TDC kapacitet har arbejdedt med: Inhouse case - lokal aftale 36 Efter meget forarbejde og svære forhandlinger lykkes det for Virksomhedsklubben at forhandle en aftale om Field Force hjem den 26. februar 2015. Aftalen indebærer blandt andet: at TDC stopper igangværende forhandlinger med ekstern partner om outsourcing af Field Force aktiviteter og medarbejdere, at TDC i en fire års periode giver garantier mod outsourcing inden for Field Force området, at TDC vil hjemtage FIDEL-arbejdet. Medarbejderne der ansættes til FIDEL- arbejde mv. ansættes på tilpasset timelønsaftale at medarbejderne modtager en engangskompensation på 50.000 kr. mod at den betalte frokostpause falder væk. Medarbejdernes frokostpause bortfalder. Medarbejderne stemte aftalen hjem med følgende stemmetal: 76% har stemt ja 23% har stemt nej 1% blanke Stemmedeltagelse var på 93 % Projektcentrene i Ålborg og Holstebro lukket og outsourcet til Indien. Kapacitets ledelse har valgt at lukke projektcentrene i Ålborg og Holstebro og fyre medarbejderne i forventning om at inderne kunne klare den ”simple fiberprojektering”. Det har efterfølgende vist sig at inderne lagt fra kunne klare opgaven. Det har medført massivt overarbejde i fiberprojektering i København. Og TDC måtte bede en betydelig del af de fyrede medarbejder i Ålborg og Holstebro om at blive længere på arbejde trods deres fyring. Tillidsrepræsentanterne vender sig mod den outsourcing som er useriøs og unødvendig. 50 Kapacitet fyrer igen Kapacitets ledelse meldte torsdag d. 16. april 2015, at man vil fyre mellem 43 og 60 kollegaer ud af de ca. 300 kørende tekniker og kabelkoordinatorer. Meddelelsen om dette kom i forlængelse af field force aftalen. Det skabte betydelig uro blandt medarbejderne. Tillidsrepræsentanterne arbejdede benhårdt på at få omplaceret medarbejderne til stillinger i drift eller få klaret fyringerne via frivillige aftaler. Heldigvis lykkes dette i stort omfang. Arbejdsnedlæggelser i Kapacitet Den 20. april 2015 brød utilfredsheden med ledelsens fyringer ud i lys lue og områderne Kabelproduktion Øst (alle teknikere samt kobberprojektering) og hele teknisk Produktion nedlagde arbejdet. Medarbejderne havde den klare forventning, at ledelsen ville skifte ledelsesform og udvikle arbejdspladsen i stedet for som tidligere at fyre medarbejdere. Derfor kom udmeldingen som et chok. Der var en formodning om, at salget af den betalte frokost vil give en yderlig effektiv arbejdstid på 3-6 procent og ikke 14-20 procent. Medarbejdertilfredshed i frit fald Efter det lange forløb omkring Field force, faldt medarbejdertilfredsheden drastisk. Det var tydeligt at medarbejderne tog hele forløbet om outsourcing som en mistillidserklæring fra topledelsens side. Cady indføres I Kapacitet indføres Cady som nyt produktion-styringssystem. Dette medførte massive it-problemer for Kapacitets medlemmer, da systemet ikke var ordentligt implementeret. Ny organisation: Kapacitet opdeles I forbindelse med at få et mere effektivt Operations valgte ledelsen at opdele Kapacitet således at kørende teknikere + kobber projekterende medarbejdere blev flyttet fra Kapacitet til Drift. Det skulle give en bedre udnyttelse af teknikernes ressourcer, specielt i de tyndt befolkede områder. Hvad effekten af organisationsændringen bliver, vides ikke i skrivende stund. Virksomhedsklubben Kapacitet & Teknologier Ved organisationsændring blev Virksomhedsklubben Kapacitet og Teknologier en realitet. 51 Det er en lille gruppe – som har valgt at være en selvstændig virksomhedsklub, da gruppen mener at kunne gøre en forskel - den består af tillidsrepræsentanter fordelt over hele landet fra TDC grupperne: TV og Bredbånd, Kapacitetsudbygning, Mobil, Netplanlægning og Teknologi & Strategi. Til dato har den haft en udfordring med en stor mængde overarbejde i Kapacitetsudbygning – fiberprojekteringen. Dette overarbejde forventes afsluttet pr. 01.09.15. Heldigvis er der p.t. ikke andre store opgaver at kæmpe med, så vi ser frem til at de bliver en rigtig god lille gruppe, med godt samarbejde. Tak til tillidsrepræsentanterne En stor tak til Kapacitet og Kapacitet & Teknologiers tillidsrepræsentanter for det store arbejde de har gjort i 2015. Det har ikke været let specielt set i lyset af en meget langvarig proces i forbindelse med Field force. Hvor spørgsmålene fra medarbejderne var mange og processen gjorde, at det ikke altid var nemt at give et svar. 2.4.1.4. TDC Channels, Order management, TDC Butik og Wholesales ved fagligt bestyrelsesmedlem og formand for Virksomhedsklub Channels Pia H. Olsen samt fællestillidsrepræsentant Henrik Hansen samt tillidsrepræsentant Lone Madsen Order Management Siden sidste generalforsamling er Order Management desværre blevet en del mennesker færre, da man har outsourcet arbejdsopgaver til Accenture i Manila. Ligeledes i august måned sidste år sprang bomben, da TDC’s ledelse valgte at virksomhedsoverdrage 800 stillinger til amerikanske Sitel. Med denne manøvre fik TDC vendt op og ned på mange af vores medlemmers hverdag og ikke mindst deres fremtid, da Sitel hurtigt var på banen med at sige at fremtidige arbejdspladser lå i Kingston (London) og i Sønderborg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne beslutning ramte vores virksomhedsklub hårdt, og i tiden efter udmeldingen brugte vores formand, næstformand, bestyrelsesmedlemmerne og de berørte tillidsrepræsentanter meget tid på at råde og vejlede medlemmerne bedste muligt. 52 TDC har også hjemtaget flere outsourcede IT relaterede arbejdsopgaver bl.a. den interne Servicedesk fra Litauen og arbejdsopgaver fra TCS (Tata Consultancy Services). Vores medlemmer i Servicedesken har i skrivende stund uhyre travlt med at lære nye systemer, da man har overtaget utroligt mange supportopgaver fra andre dele af organisationen. Bl.a. er Butikssupportopgaverne, Fas, Cady og andre opgaver landet i Order Management og derfor har vores medlemmer sved på panden for at lære alle disse nye systemer og forretningsgange at kende – samtidigt med at alle de i forvejen eksisterende opgaver også skal passes. Ledelsen i IT-delen af Order Management gør utroligt meget for sikre sig nye arbejdsopgaver, men glemmer desværre lige medarbejderne for tiden. Tillidsrepræsentanterne på området har travlt med at opdrage på ledelsen, men det har været lidt op ad bakke, da den lokale ledelse i starten havde lidt svært ved at se ideen med tillidsrepræsentanter. Dette er dog heldigvis ved at ændre sig i den positive retning og organisationen skal også lige lande. Overtalligheden har IT-delen af Order Management heller ikke sluppet for, da der var en overtallighedsrunde i efteråret, som ramte nogle af vores medlemmer. Den generelle usikkerhed fylder også i IT. Selvom organisationen er forholdsvis ny, ved man ikke, om man er købt eller solgt. Vi kan frygte, at Order Management ledelse forsætter med FOM, og at man efterhånden når et punkt, hvor medarbejderstaben er barberet ind til ingenting. Ligeledes kan topledelsen når som helst trække det ene udyr efter det andet op af hatten. Inhouse Case i Order Management Order Management har gennem en længere periode outsourcet arbejdsopgaver i mindre omfang til Manilla og Chennai. I april 2015 blev Tillidsrepræsentanterne i Order Management på et SU møde orienteret om ledelsens ønske om yderligere outsourcing af en stor medarbejdergruppe. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af tillidsrepræsentanter fra SU, hvor der blev kigget på mulighed for at afbøde en outsourcing. Der var måske en mulighed for at undgå outsourcing, hvis vi som tillidsrepræsentanter kunne pege på områder, hvor der kunne spares penge i Order Management. Tillidsrepræsentanterne kom med mange gode ideer til, hvor der kunne spares penge og hvor der kunne forbedres i forhold til arbejdsprocesser. Dog var det umuligt at finde hele besparelsen alene ved disse tiltag. Dansk Metals Virksomhedsklub i Channels valgte imidlertid at indlede forhandlinger med TDC om en løsning, som indebærer at området ikke outsources. Det stod hurtigt klart, at en sådan løsning ville indebære, at der bliver ændret i løn- og arbejdsforholdene, så de matcher de løn- og arbejdsforhold, som gælder i resten af branchen i Danmark. Hvis området outsources, vil lovgivningen for de medarbejdere der virksomhedsoverdrages kun beskytte løn- og arbejdsvilkårene frem til 1. marts 2017. Virksomhedsklubbernes motiv for at indgå en 53 aftale med TDC er at bevare flest mulige arbejdspladser i TDC. Indholdet i Inhouse Case aftalen i Ordre Management Resultatet af forhandlingerne indebærer, at TDC gav tilsagn om at stoppe outsourcingsforhandlinger vedrørende dele af Order Management med ekstern partner, og har bekræftet, at der ikke var yderligere outsourcing-initiativer planlagt indenfor området. TDC gav også tilsagn om mindst indtil 1. januar 2018 ikke at ville indgå aftaler, som omfatter yderligere outsourcing eller offshoring af medarbejdere i Order Management eller frasalg inden for aftalens dækningsområde. TDC Channels bekræftede endvidere, at ville vurdere på om andet arbejde inden for Order Managements arbejdsområde, som pt. er udlagt til tredjemand, herunder offshoret, med fordel kan hjemtages. For nuværende medarbejdere er den største betydning, at den betalte frokostpause bortfaldt således, at arbejdstiden i realiteten er blevet udvidet med ½ time pr. dag. Performanceløn og andre pauser bortfalder i forbindelse med indgåelse af aftalen. Der vil i givet fald være tale om en varig ændring, og retten til betalt frokostpause genopstår ikke, når den fireårige periode ophører. Den enkelte medarbejder modtager som kompensation et engangsbeløb på kr. 15.000,- kr. TDC Butik Der har været udrullet tablets i butikkerne, som gør det nemmere for medarbejderne ikke at være fastlåste til diskene. Det giver dog også lidt udfordringer for nogle, at man skal bære den rundt og at man bliver træt i øjnene, da skriften er meget lille på tabletten. Der har også været problemer med, at tabletten har fungeret dårligt, når den ikke har siddet i docking-stationen. Derfor har mange ladet den sidde i docking-stationen og dermed ryger ideen med at være mobil. Ny butiksaftale I butik er indgået en ny butiksaftale. Butik er udfordret, især efter implementering af den nye lukkelov. Forskellene målt op imod det øvrige arbejdsmarked er blevet større, fordi butiksaftalen ikke har været fornyet flere år. Indholdet af den nye butiksaftale: Søndagen er ikke mere overarbejdsbetalt men bliver betragtet som en alm. arbejdsdag, som indgår i de 37 timers arbejdsuge. Der er dog timetillæg hele søndagen. Butik bibeholder betalt frokostpause, i modsætning til andre områder i TDC. 54 Vagtplanen kører over en 16 ugers periode, hvor den før var på kun 4 uger. Dette skulle gøre det lettere for medarbejderen at planlægge ud i fremtiden og derudover er det lagt ind at medarbejderne har ret til 8 friweekender i den 16 ugers periode. Det tilstræbes at man holder fri hver anden uge. Varsel om ændring i arbejdstiderne er ændret fra 1 uges varsel til 2 ugers varsel. Medarbejderne ansat før 1/8-2015 får stadig butikstillæg og de der er ansat efter denne dato, får timetillæg hverdage efter 18, lørdage efter 15 og hele søndagen. Medarbejderne i butik kan have arbejdssted i mere end 1 butik. Der gives kompensation for merudgifter i forbindelse med transport mellem butikkerne og i nogle tilfælde gives der også kompensation for mertransport-tiden. Wholesales I Wholesale kundeservice har det bestemt heller ikke været kedeligt. Det har næsten været et mareridtsagtigt år. Lige ved det nye års begyndelse kom meldingen om, at TDC ville se på, om Wholesales opgaver eller dele af dem, kunne lægges ud til Manila. Det blev vores fagcoach, der stod for størstedelen af gennemgangen af vores forskellige ordretyper. Det var virkelig noget, der trak tænder ud. Det var et enormt ansvar at lægge over på menige medarbejdere, som jo i sagens natur var bange for at glemme nogle vigtige informationer, eller på anden måde kunne være årsagen til at nogle arbejdsopgaver ville blive lagt ud, uden at alle oplysninger var vurderet. Det endte dog glædeligt, da man ikke mente, der var nok opgaver der kunne lægges ud, til at det ville være en god forretning. Vi nåede dog ikke at læne os tilbage i stolen og ånde lettet op, før TDC igen så på flere afdelinger i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse - bl.a. Wholesale. Der blev forhandlet mellem parterne for at se om det var muligt at finde de ønskede besparelser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er slugt mere end en kamel i det forløb! Det endte jo som bekendt med, at der blev en afstemning blandt medlemmer af Dansk metal, om hvorvidt vi skulle virksomhedsoverdrages til Sitel, eller om arbejdsopgaverne skulle blive i TDC, til gengæld for ændringer i Overenskomsten. Efter at et ja har afgjort at arbejdsopgaverne nu bliver i TDC, sidder vi nu tilbage med et stort ønske om arbejdsro. 55 2.4.1.5. TDC Erhverv samt NetDesign og TDC Hosting ved fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Jens Boutrup og fællestillidsrepræsentant Anders Reiners Erhverv og NetDesign er smeltet mere sammen. Snart er NetDesign et brand blandt mange brands i kæden af TDC’s brands. TDC Erhverv I Erhverv kom der reduktioner i januar 2015 som et resultat af de dårlige økonomiske resultater, samt tilpasninger af organisationen. En ny re-segmentering af kunderne i salgsorganisationen skabte en del forstyrrelse i salgsområdet og salget gik i stå. En øvelse der også havde været foretaget i foråret 2014, dog med et andet fortegn og før direktørskiftet til Jens Munk. I det sidste år er der brugt mange ressourcer på at uddanne salgsstyrken i Erhverv til at kunne sælge produkter fra Cisco, HP og Lync. Produkter NetDesign også håndterer på den tekniske side. Provisionsordningen som sælgerne er underlagt er også blevet forandret i et forsøg på motivere (ved forringelse for medarbejderen) til et større salg. Den nye provisionsordning, som er frivillig, har ikke fået den store tilslutning endnu. Dansk Metal Tele Øst hjælper Virksomhedsklubben Erhverv i forhandlingen om aftalen. NetDesign I NetDesign var der en mindre reduktion af medarbejderstaben i slutningen af 2014 med baggrund i faldende arbejdsmængder på enkelte produktområder som ikke betragtes som strategisk vigtige for Erhverv. Organisatorisk er teknikerne samlet under hatten NetDesign i en leveranceorganisation men stadig opdelt i de forskellige produktområder. Administrative funktioner og lagerfunktionen er flyttet til TDC. Modtagelsen af fejl fra kunderne kommer ind hele døgnet via TDC Døgncenter på Borups Alle som opretter fejlordre til teknikerne. Samarbejdet med ledelsen er holdt på et minimum og SU i NetDesign eksisterer indtil videre stadig bl.a. på foranledning af LTD. TDC Hosting TDC Hosting, som også ejes af TDC Erhverv, fik en plads i Erhvervs SU 56 for at knytte Hosting tættere til TDC Erhverv. Det var derfor en stor overraskelse at Hosting efterfølgende blev sat til salg, selvom Hosting indgik som et væsentligt element i den offentliggjorte strategi for Erhverv. I skrivende stund er det endnu uklart om der er fundet en køber til TDC Hosting. 2.4.1.6. Ligebehandling i TDC ved repræsentant i TDC’s Ligebehandlingsudvalg (LBU) John Monrad I TDC er det en målsætning at give lige muligheder for alle, herunder sikre lige løn til kvindelige og mandlige medarbejdere og hermed minimere diskrimination. Det er en målsætning, som er udviklet i tæt samarbejde med de faglige organisationer bl.a. i Ligebehandlingsudvalget, LBU, under Hovedsamarbejdsudvalget. I Ligebehandlingsudvalget har vi bl.a. haft fokus på status for mangfoldighed, seniorpolitik, mænds sundhedsuge og især ligelønsstatistik. 2.4.1.7. De udlånte TDC’er ved formand for virksomhedsklubben for de TDC udlånte og fagligt bestyrelsesmedlem Svend Erik Nielsen TDC har udlånte kassetjenestemænd hos 10 forskellige firmaer: Danske Fragtmænd 1 udlånte Kontrakten udløber 31-12-2015 hidtil er kontrakten blevet forlænget for 1 år af gangen 57 ISS 20 udlånte Kontrakten er opsagt pr 1-2-2016. TDC forhandler i skrivende stund om forlængelse eller eventuelt anden partner. TCS 14 udlånte Vi har ikke hørt om nogen problemer. 1 udlånt Vasik ApS Vasik ApS er et datterselskab under firmaet Sikringsvagten A/S. Vi har ikke hørt om nogen problemer. Eltel 66 udlånte Kontrakt forhandlinger foregår i skrivende stund, nuværende kontrakt udløber 31-12-2016. KMD 3 udlånte Der er intet at berette. Vi har ikke hørt om nogen problemer. ELS Denmark ApS 1 udlånt Udlånet af et medlem til Ultisat er i 2014 ændret til ELS Denmark ApS, da Ultisat har solgt denne del fra. Dette vedrører en tidligere statstjenestemand. Connection 6 udlånte Udlånet ophører 1-1-2016 og medarbejderne tilbydes andet arbejde i TDC Huawei 18 udlånte Der er indgået en aftale omhandlende Industriens Overenskomst, altså ikke Funktionæroverenskomsten. Huawei har fraskrevet sig Funktionæroverenskomsten, det tolkes som, at de ønsker HK’s overenskomst på kontorområdet. Lokalaftalerne fra Ericsson, hvor de er overført fra sidste år, er blevet videreført hos Huawei. Sitel 8 udlånte Kontrakten udløber ultimo 2015, TDC arbejder i skrivende stund på en forlængelse. 58 2.4.2. Samarbejdet med andre arbejdsgivere 2.4.2.1. Eltel Networks A/S / Fiber & Anlæg ved fælledstillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Svend Erik Nielsen Fiber & Anlæg (F&A) kom godt igennem vinteren, både på teknik og gravesiden. Specielt TDC`S privatfiber kampagne, som har kørt i Øst, har bidraget til, at F&A har kunnet holde en rigtig god omsætning og indtjening Privatfiberkampagnens omfang er kommet bag på selv TDC. At F&A, som TDC`s samarbejdspartner og leverandør, er lykkedes med at håndtere og gennemføre kampagnen, skyldes ene og alene den indsats alle i F&A har lagt for dagen. I foråret 2015 skulle vi i gang med at implementere nogle nye IT systemer til modtagelse af ordrer og styring af dokumentation gennem F&A. Det har været en svær fødsel med store frustrationer til følge, da vi alle er så afhængige af, at IT bare fungerer. Foråret 2015 er også her forhandlingerne om en kontrakt forlængelse med TDC er påbegyndt, da den oprindelige kontrakt udløber ved udgangen af 2016. F&A har meldt ud, at der ikke skal herske tvivl om, at man ønsker et fortsat samarbejde med TDC om udførelse af TDC`S fiberopgaver. TDC`S udflytning af projekteringen til Accenture har givet flere udfordringer end forventet for F&A. Ordremængden er simpelthen stagneret, hvilket har betydet, at det flow, som er nødvendigt for at forretningen kan fungere optimalt, ikke har været til stede, med store omkostninger til følge for F&A. Som tekniker er det også dybt frustrerende og tidskrævende, at der er så mange ordrer, der hverken er hoved eller hale på, utallige opringninger til TDC for at få løst opgaverne. Det skal siges at medarbejderne hos TDC gør alt for at hjælpe, selvom det må være dybt frustrerende for dem også. Det viser bare at kompetencerne er i Danmark og ikke i Indien. Eltel skal i gang med en stor klimamåling. Det bliver spændende at følge. De tidligere målinger er faldet på gulvet med et brag, da det ikke er lykkedes, at få medarbejderne til at deltage. Som vi tidligere har ytret, tror vi ikke resultatet bliver bedre, før man aktivt inddrager medarbejdere og tillidsfolk i processen. For første gang i den tid vi har været udlånt, er det efter hårdt arbejde lykkedes at komme igennem med individuelle lønsamtaler for de udlånte, hvilket også har ført til at flere har fået en pæn lønstigning. 59 2.5. Interne Tele Øst forhold 2.5.1. Afdelingskontoret ved formand John Schwartzbach Siden sidste generalforsamling i 2014 har strukturen set sådan ud: Formand John Schwartzbach Sekretariat Kasserer John Schwartzbach (Susanne Frederiksen) (Bent Parbo) Forhandling Fagretslig Overenskomst og SU Carsten D. Nielsen (Bjarne L. Olsen) Hanne Trebbien Arbejdsmiljø Social- og Socialpolitik Uddannelse Oplysning og hjemmeside Birgitte Kristiansen (Hanne Trebbien) Robert Larsson (John Schwartzbach) John Schwartzbach (Carsten D. Nielsen) Aktiviteter Robert Larsson Farvel til afdelingens mangeårige sekretær Susanne Lind Frederiksen Susanne Lind Frederiksen er nu stoppet for at nyde sit otium. Hun har i 10 år været en stor og uvurderlig hjælp i sekretariat i Tele Øst. Bestyrelsen takker Susanne for hendes store arbejde i sekretariatet hvor hun bl.a. stod for det store arbejde med indmeldelser, udmeldelser og kontingentregistreringer som gjorde at hun kom i forbindelse med rigtig mange af vores aktive medlemmer og seniorer. Tillidsrepræsentanter (TR) og Arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) Tele Øst har i skrivende stund 53 tillidsrepræsentanter. Der er jævnligt en løbende udskiftning i Tillidsrepræsentantkredsen, og på afdelingens hjemmeside kan alle følge med i, hvor og hvem, der er tillidsrepræsentant for et bestemt område, samt et telefonnummer, så vedkommende kan kontaktes. Vi har 49 arbejdsmiljørepræsentanter, der er organiseret i Tele Øst. Hvis du har spørgsmål til arbejdsmiljøet er du velkommen til at kontakte kasserer Hanne Trebbien på mobiltelefon 23 31 86 83. 60 Medlemsmøder, bestyrelsesmøder og andre interne møder Bestyrelsen har som tidligere år besøgt medlemmerne lokalt til medlemsmøder på arbejdspladserne efter fyraften. Siden sidste generalforsamling og frem til denne generalforsamling har der været afholdt 10 bestyrelsesmøder og ca. 15 møder i udvalg og ad-hoc grupper. Afdelingskontoret er flyttet til ny adresse den 14. september 2015 Adresse: Immerkær 42, 1.sal, 2650 Hvidovre Telefonnr.: 33 63 29 01 E-mail: teleoest@danskmetal.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 9:00 til 15:00 og fredag fra kl. 9:00 til 12:00 Hjemmeside: teleoest.dk Der er altid mulighed for personlig henvendelse. Ønsker du at tale med en bestemt person, bedes du ringe først og få aftalt en tid. 61 2.5.2. Udvalg På det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i 2014 blev de permanente udvalg revideret i overensstemmelse med Forbundets vedtægter: Udvalgene er i dag: Fagretligt udvalg Miljø- og Arbejdsskadeudvalg Organiserings- & Agitationsudvalg Seniorudvalget Uddannelsesudvalget Ungdomsudvalget 2.5.2.1. Fagretligt udvalg ved næstformand Carsten D. Nielsen Udvalgets medlemmer: Bjarne Lund Olsen, Hanne Trebbien, Brian Roos, Jimmy Kollinger, John Monrad, Christian Ziegler, Carsten D. Nielsen, formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget Afdelingen har nedsat et Fagretslig Udvalg, som en slags pendant til forbundets fagretslige udvalg. Det fagretslige udvalgs arbejdsfelt er følgende: Overenskomst Faglig Voldgift/Arbejdsret Samarbejdsforhold Lovgivning Ligestilling Udvalget er rådgivende for afdelingen i forhold til det fagretlige område. Udvalgets opgave er inden for udvalgets arbejdsfelter - at komme med forslag om overordnede strategier og at komme med forslag til ajourføring af målsætninger og politikker. I henhold til forbundets beslutninger skal udvalget minimum holde møde to gange om året. Siden generalforsamlingen i 2014 og til dato har afdelingsudvalget holdt tre møder. 62 2.5.2.2. Miljø- og Arbejdsskadeudvalget ved faglig sekretær Hanne Trebbien Udvalgets medlemmer: Marianne Røgilds-Heinsøe Bjarne Mortensen Lars Walbum Rasmussen Britta Gilder Henrik Leerhøy Kenny Erstad Jørn Unger Birgitte Kristiansen Hanne Trebbien (formand) Velfærdsforanstaltninger Fra udvalget har Lars og Bjarne deltaget i forskellige konstellationer af arbejdsgrupper under TDC’s Hovedarbejdsmiljøudvalg. Her kan nævnes gruppen omkring velfærdsforanstaltninger for kørende teknikere og centraloptimering, som har afsluttet deres arbejde. Om arbejdet har fået en tilfredsstilende løsning er rigtig meget op til brugerne af centralerne at tage stilling til. Resultatet kan ses på TDC´s intranet for teknikerne også kaldet teknikernettet. Hvis det opnåede ikke er tilfredsstillende så klag jeres nød til den lokale arbejdsmiljørepræsentant. Alternativt tager vi også meget gerne imod her i udvalget. Værktøj Metode – og Værnemiddeludvalget Bjarne Mortensen er udtrådt af Værktøj Metode – og Værnemiddeludvalget. I stedet er Kenny Erstad tiltrådt, så brug ham hvis der er problematikker der skal løftes i dette udvalg. Mødedag for alle arbejdsmiljørepræsentanterne (AmR) på landsplan Udvalget har medvirket til tilrettelæggelse og afvikling af en mødedag for alle arbejdsmiljørepræsentanterne på landsplan. Faglig sekretær Birgitte Kristiansen var oplægsholder omkring arbejdsskaders behandling i afdelingerne. Det kan konstateres at der stadigvæk er nogle medlemmer, der IKKE får orientering fra deres arbejdsmiljørepræsentant om den hjælp afdelingerne giver i den forbindelse. Så HUSK når du har godkendt en arbejdsulykke i det centrale arbejdsmiljøledelsessystem TAS, så skal medlemmet have tilbud om hjælp til sagen i afdelingen. 63 Denne mulig gælder naturligvis også for medlemmer i en hvilken som helst anden virksomhed end TDC. Det er der ingen forskel på. Ud over dette emne var arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder i forbindelse outsourcing og virksomhedsoverdragelse også på dagsordenen. Sidst, men ikke mindst, et indlæg af Steen Larsen, repræsentant fra Det Norske Veritas, som fortalte om auditbestemmelser i forbindelse med det årlige besøg hos TDC. Der var ingen der holdt sig tilbage i forhold til at fortælle om deres syn på TDC´s arbejdsmiljøforanstaltninger. Han gik fra mødet med rigtig mange input. Med hensyn til nyt fællesmøde på landsplan, ser det ikke ud til at der bliver noget i år. Til gengæld vil vi arbejde for, at det kan lade sig gøre i foråret 2016. Måske efter valg af arbejdsmiljørepræsentanter i TDC kunne være et godt tidspunkt, så evt. nye kan få denne oplevelse med. Valg af Arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) Som I kan se af ovenstående, skal der være valg i 2016. Almindeligvis sker det inden udgangen af februar. Vi håber at alle genopstiller, hvis det ikke er tilfældet, så vil vi opfordre Jer til, at hjælpe med at finde en kollega der vil påtage sig opgaven, og frem for alt, en der er organiseret i Dansk Metal! Orientering om blyarbejde på TR-seminar i Tele Øst På TR-seminaret i Tele Øst fik Bjarne Mortensen og Lars Walbum Rasmussen mulighed for at fortælle om og demonstrere hvordan den nye vejledning i forbindelse blyarbejde skal udmøntes. Er der emner som udvalget bør kikke på? Til alle Jer der hver dag færdes ude i det pulveriserende liv med gode og dårlige oplevelser omkring arbejdsmiljø. Hvis der er noget, I mener udvalget skal beskæftige sig med, så lad os det vide. Vi kommer ikke alle steder og oplever det selv. 64 2.5.2.3. Organiserings- og Agitationsudvalg ved faglig sekretær Robert Larsson Udvalget består af: Tomas Wellejus Jens Boutrup Per Nørskov Pia H. Olsen Henrik Hansen Torkil Aabye Lone Madsen Robert Larson (formand) Udvalget har behandlet emner som omfatter bl.a. agitation og hvervning, medlemsmøder m.m. Udvalgets hvervekampagne i foråret 2014 var en bragende succes med 33 nye medlemmer, og udvalget har arbejdet med at gentage successen i efteråret 2015. 2.5.2.4. Seniorudvalg ved faglig sekretær Robert Larsson Udvalget består af: Jørgen Bredøl (formand) Keld Bødker Jørgen Jensen Robert Larsson (varetager kontakten mellem seniorudvalg/pensionistklubberne og Tele Øst) Udvalgets opgaver at deltage i forbundets seniorårsmøde og søge indflydelse på de ting, som kan være til gavn for vores medlemmer og de arrangementer, som berører pensionisterne i Tele Øst. Udvalget forsøger, ved samarbejde med Metal Hovedstaden, at få fælles fodslag til gavn for vores medlemmer. 65 2.5.2.5. Uddannelsesudvalget ved faglig sekretær Robert Larsson Udvalget består af: Johnnie Nielsen Torkil Aabye Stig Engelhardt Lone Madsen Brian Roos Robert Larsson (formand) Udvalget har bl.a. beskæftiget sig med IKUF, elever og lærlinge samt TR-uddannelse. Udvalget programlægger Tele Øst’s TR-AMR Seminar og hjælper til gennemførelse af seminaret. Vi har p.t. ikke nogen pladser i skolebestyrelserne eller de Lokale Uddannelses Udvalg (LUU), men Robert Larsson har en plads i TDC’s uddannelsesudvalg (HUD), hvor han gør sin indflydelse gældende. 2.5.2.6. Ungdomsudvalget ved faglig sekretær Robert Larsson Udvalget består af: (Ingen ungdomsrepræsentanter p.t.) Robert Larsson (Svenderepræsentant og afdelingsbestyrelsens repræsentant) Al aktivitet foregår via forbundets ungdomsudvalg. Er der nogle unge, som er interesseret i at høre mere om arrangementer i Metal eller ønsker at deltage i ungdomsudvalg i Tele Øst, så kontakt Robert Larsson i Tele Øst. 66 2.5.3. Netværk om Ligebehandling og familiepolitik i Tele Øst ved tidligere kasserer og faglig sekretær Ulla Puck Siden forbundets kongres i 2012 har der ikke været et selvstændigt ligebehandlingsudvalg, fordi det dengang blev besluttet at emner om ligebehandling skal indtænkes i alt det faglige arbejde. F.eks. indgår sager som vedrører direkte eller indirekte forskelsbehandling, i relation til køn, graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse i Overenskomstområdets arbejdsfelt og Fagretligt Udvalg i Tele Øst. I beretningen fra Overenskomstområdet i kapitel 2.1. vil I kunne læse om konkrete sager om aldersdiskrimination og brud på ligebehandlingsloven. Udover, at ligebehandlingsarbejdet indgår i alt det faglige arbejde, er Tele Øst aktiv i et ligestillingsnetværk i fagbevægelsen. Vi har en formandsplads/en coach i FIU ligestillings Netværk for tillidsvalgte og netværket har 7 medlemmer, hvoraf de 3 er tillidsrepræsentanter i TDC. På landsplan har FIU ligestilling ca. 100 medlemmer. Netværket består af tillidsfolk fra 3F, HK, FOA og Dansk Metal, hvilket giver et godt indblik i hvad der foregår i fagbevægelsen på tværs af brancherne. Vi støtter og netværker. Bl.a. har netværket har været på besøg hos Kvinfo vedr. mentorordninger for udenlandske kvinder i Danmark, haft Rejsescenen på besøg med temaet Vold i hjemmet og på arbejdspladsen. Afholdt temadag om stresshåndtering og haft besøg af en transseksuel som fortalte om det at skifte køn fra mand til kvinde. Netværket vil gerne have flere medlemmer, så hvis du er interesseret kontakt Tele Øst. 2.5.4. Tele Øst Bladet i papirformat udgået - pr. 31. december 2014 Tele Øst Bladet i papirformat blev i forbindelse med generalforsamlingens vedtagelse af budget 2015 nedlagt med udgangen af 2014. Bladet er erstattet af elektroniske nyheder på hjemmesiden og elektroniske nyhedsbreve. 67 2.5.5. Medlemsaktiviteter ved faglig sekretær Robert Larsson Juletræsarrangement af faglig sekretær Robert Larsson Første søndag i advent - Søndag den 30. november 201 - mødte vores medlemmer med familie op på Oslo færgen PEARL SEAWAYS (der var ca. 250 børn). Her blev julehygget med brunkager og juice til børnene, gløgg til de voksne, klippet klistret, flettet julehjerter med nisser og efter maden var der dans om juletræet i to etager. Ligesom sidste år var der også en lækker julebuffet med i arrangementet, hvor der var mad for alle især softice maskinen var flittigt besøgt. Børnene morede sig med skattejagt om bord, hvor også julemanden med sine hjælpere deltog. Alle børn fik en godtepose. Julefesten om bord på Pearl of Scandinavia sluttede med at børnene fik lov at vælge en julegave. Vi ser frem til næste juletræsarrangement med DFDS – første søndag i advent – den 29. nov. 2015. Bowlingdyst af faglig sekretær Bjarne L. Olsen Søndag den 22. marts 2015 mødtes 152 medlemmer af Tele Øst i Big Bowl i Valby til en 2 timers bowlings dyst og efterfølgende buffet. Snakken var livlig og forventningerne var høje. Med udsigt til fine præmier til 1, 2 og 3 pladser gik vi i gang kl. 15.00 med 2 timers dyst mellem 19 hold. Alle holdene havde et navn efter eget valg og det spændte lige fra ”Hyggeholdet” til ”Den gamle førerhund”. Der blev gået til den og uden for mange afbrydelser, men med megen interesse for hvordan det gik de andre, fandt vi de 3 vindende hold, som blev hyldet ved afslutningen af vores buffet, som vi indtog i restauranten. Altså en fantastisk søndag med snak og hygge på tværs af alder og arbejdsgrupper. 68 1. maj af faglig sekretær Bjarne L. Olsen Igen i år var kælderen ramme om Metal Hovedstadens 1. maj arrangement, hvor vi fra Tele Øst bemandede ølteltet i Fælledparken, som var et godt trækplaster for vores medlemmer. Det var flot at se faneindmarchen, som gik helt hen til hovedscenen. Ved teltet gik det udmærket med at høre talerne og der var travlt ved ølhanerne som sædvanligt. Der skal lyde en stor tak til de frivillige hjælpere. Pensionistskovtur af faglig sekretær Bjarne L. Olsen Fredag den 12. juni var alle Tele Øst pensionister inviteret på skovtur. I år var vi godt 500 på besøg på Kragerup Gods i Ruds Vedby hvor deltagerne i det gode vejr fik en rundtur i slotshaven og sluttede af med at nyde en dejlig buffet med efterfølgende kaffe og svingom i godsets lade. Det var en god tur. Sommerhuset i Hou Vi håber at ligeså mange vil benytte huset næste år som i år og der er stadig ledige pladser som kan bookes ved henvendelse i afdelingen. 69 Dagsordenens punkt 3 Forelæggelse af årsregnskab Årsrapporten for 2014 er et hæfte på mange sider. For at begrænse antallet af sider i dette skriftlige materiale, er Årsrapporten vist uden de regnskabsmæssige noter i lighed med tidligere år. Det gengives på de følgende 7 sider Medlemmer der ønsker hele rapporten bedes kontakte Tele Øst’s sekretariat på telefon 33 63 29 01 eller på mail teleoest@danskmetal.dk. 70 71 72 73 74 75 76 77 Dagsordenens punkt 4 Der er ikke modtaget nogen forslag 78 Dagsordenens punkt 5 Budgetoversigt 2016 Budgetoversigten er udarbejdet på baggrund af afdelingskontingentet for 2016. Beskrivelse Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budgetoversigt 2016 Kontingenter i alt Andre indtægter Indtægter i alt 4.832.195 2.507.416 7.339.611 4.414.238 2.083.227 6.497.465 4.044.225 1.586.000 5.638.225 TR-tid Omkostninger valgte Medlems- og PR-aktiviteter Info (Medlemsblad & hjemmeside) Mødeudgifter m.v. Kurser og konferencer Medlemsjubilæer og repræsentation m.v. Lokaleomkostninger Løn- og personaleudgifter Administrationsomkostninger Feriehus Udgifter i alt 928.703 3.186.459 675.520 303.715 366.669 267.306 135.658 658.451 1.609.737 595.874 11.257 8.739.349 1.018.555 3.036.411 357.049 363.028 334.458 315.072 62.084 653.460 1.077.397 583.252 40.236 7.841.002 850.000 2.610.000 550.000 51.000 225.000 315.000 85.000 200.000 772.000 525.000 0 6.183.000 -1.399.738 -1.343.537 -544.775 1.040.442 193 -359.489 634.252 20.264 613.988 700.000 7.500 147.725 199.000 87.052 100.000 -558.489 -816.601 47.725 Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før skat Årets skat, inkl. regulering tidligere år Årets resultat 79 Dagsordenens punkt 6 Kontingenter 2016 Kontingentsatserne fra 2014 stiger jf. reguleringsordningen i vedtægternes § 17 stk. 4. Pr. 1. januar 2016 udgør reguleringen 1,1 % (afrundet til nærmeste 25 øre). (Undtaget kontingentet for pensionister og elever/lærlinge der følger forbundets beslutninger) Der tages forbehold for satserne, da vi endnu ikke har modtaget den endelige oversigt fra forbundet. Kontingentsatse pr. måned Forbund Afdeling I alt Ordinære medlemmer 326,75 199,50 526,25 Deltid 30 timer 210,25 133,00 343,25 Deltid under 15 timer 210,25 43,00 253,25 Efterlønsmodtagere 248,75 12,00 260,75 Pensionist* 35,00 12,00 47,00 Mere end 22 ugers ledighed /sygdom (fuldtidsforsikret) 266,75 159,50 426,25 Mere end 22 ugers ledighed /sygdom (deltidsforsikret) 150,25 93,00 243,25 Elever/lærlinge 82,50 45,00 127,50 NB: Som medlem af Dansk Metal omfattes man automatisk af en fritidsulykkesforsikring og en gruppelivsforsikring der yderligere koster hhv. 41,50 kr. og 22,50 kr. pr. mdr. ud over ovennævnte beløb. Man skal aktivt framelde forsikringerne, hvis man ikke ønsker dem. Hvis man fravælger gruppelivsforsikringen, kan man ikke senere genvælge gruppelivsforsikringen. Kontingenterne til fritidsulykkesforsikringen og gruppelivsforsikringen er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen. A-kassen opkræver særskilte kontingenter udover ovennævnte beløb. *) Medlemmer der er overgået til pension pr. 1. januar 2010 eller senere betaler kr. 35,- pr. måned i forbundskontingent. Kontingentet opkræves forud som et halvårskontingent. 80 Dagsordenens punkt 7 Valg til bestyrelsen Bestyrelsen indstiller følgende personer til valg for 1 år jf. vedtægternes § 9 stk. 15 nr.2: Formand John Schwartzbach modtager genvalg Næstformand Carsten D. Nielsen modtager genvalg Kasserer Hanne Trebbien modtager genvalg Faglig sekretær Faglig sekretær Bjarne L. Olsen Birgitte Kristiansen modtager genvalg modtager genvalg Fagligt bestyrelsesmedlem Pia H Olsen Fagligt bestyrelsesmedlem Jens Boutrup Fagligt bestyrelsesmedlem Tomas Wellejus Fagligt bestyrelsesmedlem Svend Erik Nielsen Fagligt bestyrelsesmedlem Johnny Jensen Fagligt bestyrelsesmedlem Brian Roos modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg Her ud over indstiller bestyrelsen en person til faglig sekretærer uden for bestyrelsen for 1 år: Faglig sekretær Robert Larsson modtager genvalg 81 Øvrige valg jf. vedtægterne Bestyrelsen indstiller følgende personer til valg for 1 år jf. vedtægternes § 9 stk. 15 nr.2: Valg af 2 bilagskontrollant: Magna Petersen Torkil Aabye modtager genvalg modtager genvalg Valg af 2 bilagskontrollantsuppleant: Anne Wildbork-Hansen John Monrad modtager genvalg modtager genvalg Valg af max 6 Ungdomsrepræsentanter (kandidater efterlyses) Valg af 2 fanebærer: Orla Hansen Mona Rasmussen modtager genvalg modtager genvalg Valg af 2 fanebærersuppleanter: Allan Marott Nielsen Lone Madsen modtager genvalg modtager genvalg Valg af statsautoriseret revisor Revisionsinstituttet Skagensgade 1 2630 Tåstrup foreslås genvalgt Valg af delegerede til Forbundets kongres i 2016 jf. Forbundets vedtægters § 22 stk. 4: Det foreslås at bestyrelsen bemyndiges til at vælge det antal delegerede til Forbundets kongres 2016, som afdelingen er berettiget til pr. 31. december 2015. 82 Dagsordenens punkt 8 Eventuelt 83 Tele Øst’s bestyrelse efter generalforsamlingen 2014 Formand John Schwartzbach Næstformand Carsten D. Nielsen Kasserer Hanne Trebbien Faglig sekretær Bjarne L. Olsen Faglig sekretær Birgitte Kristiansen Fagligt bestyrelsesmedlem Jens Boutrup Fagligt bestyrelsesmedlem Pia H. Olsen Fagligt bestyrelsesmedlem Tomas Wellejus Fagligt bestyrelsesmedlem Johnny Jensen Fagligt bestyrelsesmedlem Brian Roos Fagligt bestyrelsesmedlem Svend Erik Nielsen Faglig sekretær Robert Larsson Faglige sekretærer valgt uden for bestyrelsen 84 Generalforsamling i Teleforeningen af 2003 for medlemmer af Dansk Metal Tele afdeling Øst. Generalforsamling afholdes onsdag den 28. oktober 2015, kl. 17.30, i Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Valg af dirigenter Behandling af indkomne forslag Protokol Beretning Godkendelse af årsregnskabet Fastsættelse af kontingent Vedtægtsændringer Valg af bestyrelse Godkendelse af statsautoriseret revisor Eventuelt Generalforsamlingsmaterialet er udsendt til alle medlemmer med almindelig post og findes også på teleoest.dk. 85 Praktiske oplysninger Der er altid mulighed for personlig henvendelse. Ønsker du at tale med en bestemt person, bedes du ringe først og få aftalt en tid. Åbningstid: mandag - torsdag kl. 9.00 – 15.00 samt fredag kl. 9.00 - 12.00 Telefon: 33 63 29 01 Adresse: Dansk Metal Tele Øst Immerkær 42, 1.sal 2650 Hvidovre E-Mail: teleoest@danskmetal.dk Hjemmeside: teleoest.dk Nuværende vedtægterne for Tele Øst findes på afdelingens hjemmeside. (De er sidst rettet på generalforsamlingen 2014 og hjemsted er ændret af bestyrelsen i henhold til vedtægternes § 1 stk. 2.) Bestyrelsens sekretær i gang med beretningen 86
© Copyright 2026