Byplanudvalget 15-01-2015 - Ekstraordinært

Byplanudvalget
Protokol
15-01-2015 kl. 15:30
Udvalgsværelse 1
Medlemmer
Simon Pihl Sørensen
Jan Kaspersen
Jens Timmermann
Karsten Lomholt
Henrik Brade Johansen
Morten Normann Jørgensen
Birgitte Hannibal
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
var fraværende
var fraværende
Ekstraordinært møde
Birgitte Hannibal (V) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende.
Derudover deltog
Bjarne H. Markussen
Sidsel Poulsen
Louise Angelo
Side 1 af 6
Indholdsfortegnelse
1.
Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Side 2 af 6
Byplanudvalget
15-01-2015
Sag nr. 1
1.
Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har på mødet den 20. november 2014 (jf. protokol, bilag)
vedtaget at afholde fornyet høring om, at arealudlæg til sti ikke skal indgå i
lokalplan 195 for Furesøkysten. Den fornyede høring efter Planlovens § 27, stk. 2
fandt sted fra den 24. november - 17. december 2014. Der er indkommet 16
henvendelser, heraf omhandler 9 henvendelser et ønske om, at de i byplanvedtægt
nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, og 3 henvendelser vedrører
et ønske om, at de foretagne arealudlæg ikke opretholdes. Desuden er der
indkommet 4 henvendelser om andre forhold, heraf to indsigelser imod udpegning
af bevaringsværdige bygninger, en om tilladelse til etablering af altan og en
omkring grundstørrelser.
Indsigelser og forvaltningens bemærkninger hertil er nærmere gennemgået i
"Indsigernotat lokalplan 195 - fornyet høring 2014" af 7. januar 2015 (bilag).
Indsigelserne er i deres fulde længde tilgængelige for kommunalbestyrelsen på
politikerWEB.
Hovedpunkterne i henvendelserne er:
1 . Imod opretholdelse af arealudlæg til sti er følgende indsigelser modtaget:
- En sti vil krænke privatlivets fred.
- Ekspropriation af privat ejendom er en krænkelse af den private ejendomsret.
- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge. Udgifter til udlæg,
anlæg og vedligeholdelse af stien kan bruges bedre mange andre steder.
- Stien vil være et voldsomt indgreb i naturen. Det findes allerede rigeligt med
adgangsveje og offentlige områder ved Furesøens bredder.
- Borgernes adgang til Furesøens vand forbedres, i det der henvises til projektet
om etablering af 3 nye offentlige broer ved Furesøen, samt etableringen af brolaug.
- Kommunalbestyrelsen har i flere omgange tidligere besluttet, at stiudlægget ikke
skal finde anvendelse, herunder i kommuneplaner og i lokalplanen for Gyvelholm.
Optagelse af stiudlægget i lokalplan 195 ville være i strid med kommunens
planlægning gennem de seneste ca. 30 år.
2. For opretholdelse af arealudlæg til sti er følgende indsigelser modtaget:
- Kommunalbestyrelsen opfordres til at tænke langsigtet og genindføre
stiudlægget i lokalplanen, for dermed at sikre borgerne og fremtidige generationer
adgang til den fælles natur.
Side 3 af 6
- Borgergruppen Furesø Natursti henviser til tidligere indsigelser, hvor 680 borgere
i 2012 og 728 i 2013, har fremsat ønske om genindførelse af arealudlæg til sti i
lokalplanen.
- Naturklagenævnet har i afgørelse af 4. november 2014 vurderet, at stiudlægget
har almen interesse.
- Planlægning er langsigtet. Bestemmelserne om en sti er en del af en planlagt sti
med regional betydning og med forbindelse til stier i andre kommuner. Arealudlæg
til sti er tinglyst på ca. 1.500 ejendomme i lokalområdet.
- Man bør kunne gå rundt om Furesø langs vandkanten, på samme måde som man
kan det rundt om Lyngby Sø.
- En rekreativ sti bør på sigt etableres som en forbindelse mellem de eksisterende
stier ved Frederiksdal og stierne i Rudersdal Kommune og som en rekreativ gangog cykelsti hele vejen rundt om Furesø.
- Kommunen burde have informeret Regionen om areal-udlæg til sti langs
Furesøen. Idet det ikke skete, blev Regionen ikke opmærksom herpå, og de
efterfølgende Fingerplaner er derfor udarbejdet på et forkert grundlag.
- En stiføring ad Furesøvej kan hverken betragtes som en rekreativ sti eller en
regional sti.
- Broer er ikke et alternativ til en sti.
- Ekspertpanelets klare anbefaling var, at kommunen i sin beslutning om
arealudlægget til en sti, prioriterede overordnede samfundsmæssige interesser.
- Grundejernes økonomiske argumenter opfattes som usaglige og ikke relevante
planlægningsmæssige hensyn, idet staten ejer matrikel nr. 2, Furesø og er således
bredejer.
- Ifølge Planloven skal en lokalplan være båret af planlægningsmæssige hensyn.
Hvilke planlægningsmæssige hensyn har ført til fjernelse af arealudlægget til
stien? Arealudlægget fjernes således på et forkert grundlag.
- Et væsentligt argument har været det faktum, at arealudlægget blev fjernet på
Gyvelholm med vedtagelse af Lokalplan 124 for Gyvelholm i 1994. De berørte
grundejere blev ikke underrettet om ophævelsen af arealudlægget, som planloven
foreskriver. Grundejere med Byplanvedtægt 4 og 5 tinglyst på deres skøder fik
dermed ikke mulighed for at gøre indsigelse mod lokalplanen eller klage til
Naturklagenævnet.
3. Den offentlige høringsperiode skal være på 8 uger
I en henvendelse gøres opmærksom på, at man mener, at der i den konkrete sag
er tale om en genoptagelse af en sag om lokalplanforslag 195, hvilket må betyde,
at den offentlige høringsperiode på 8 uger jf. planlovens § 24, stk. 3 skal gentages
ved genoptagelse af sagen om lokalplanforslag 195 .
Forvaltningens bemærker hertil, at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 4.
november 2014 (bilag) har henvist til planlovens § 27, stk. 2.
I § 27, stk. 2 stilles der ikke specifikke krav til længden af høringsperioden.
Naturklagenævnet har imidlertid i en anden sag udtalt, ”at kravet om, at de
Side 4 af 6
berørte skal have lejlighed til at udtale sig, ikke er opfyldt, såfremt fristen er
fastsat så kort, at det i realiteten er umuligt at forholde sig til forslaget.”
En høringsperiode på 3 ½ uge er af forvaltningen på den baggrund vurderet at
være tilstrækkelig og hensigtsmæssig også i lyset af, at lokalplanforslaget – som
også anført af Natur- og Miljøklagenævnet - bortfalder den 19. januar 2015, hvis
det ikke forinden er vedtaget. Såfremt nævnet havde vurderet, at der skulle
foretages en høring på 8 uger, svarende til en fornyet offentliggørelse, jf.
planlovens § 24, stk. 3 burde det være anført udtrykkeligt, ligesom formuleringen
omkring bortfald af lokalplanforslag burde have været anderledes.
4. Indsigelser om andre forhold
- Ejeren af Furesøvej 25 protesterer på ny over, at ejendommen er udpeget som
bevaringsværdig.
- Ejeren af Furesøvænget 8 protesterer på ny over, at ejendommen er udpeget som
bevaringsværdig.
- Ejeren af Furesølund 16 ønsker tilladelse til at etablere en altan.
- Pkt. 4 om grundstørrelse ønskes ændret, så udstykninger, der kan forstyrre
udsigten, og dermed forringe værdien af Furesøvej 9, begrænses.
Forvaltningen foreslår i forhold til indsigelserne om andre forhold, at udpegningen
af Furesøvej 25 og Furesøvænget 8 som bevaringsværdige bygninger fastholdes.
Lokalplanforslag 195 indeholder ingen bestemmelser om altaner. Ansøgning om
altan på Furesølund 16 henhører således under reglerne i bygningsreglementet.
Lokalplanen giver mulighed for, at ejendomme beliggende mod Furesøvej har en
mindstegrundstørrelse på 900 m², svarende til grundstørrelsen på Furesøvej 9, der
er på 928 m². Se endvidere ovennævnte "Indsigernotat lokalplan 195 - fornyet
høring 2014" af 7. januar 2015.
Vedtagelse af lokalplan
Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er annonceret første gang den 19. januar
2012 (bilag). Et lokalplanforslag bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år
efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32, stk. 1. En oversigt over sagens politiske
behandling er vedlagt (bilag).
Såfremt lokalplan 195 ikke er vedtaget den 19. januar 2015, vil byplanvedtægt nr.
4 og byplanvedtægt nr. 5 gælde for området, indtil Kommunalbestyrelsen beslutter
at udarbejde en lokalplan for området. For Gyvelholm vil Lokalplan 124 for
Furesøvej 61 i Virum bydel i givet fald være gældende.
Økonomiske konsekvenser
Opgaven løses inden for rammen.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Side 5 af 6
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. Det afklares, hvorvidt de indkomne høringssvar giver grundlag for at fastholde
den af Kommunalbestyrelsen trufne beslutning den 19. december 2013 om, at
arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195.
2. Lokalplanen vedtages med de af Kommunalbestyrelsen den 20. december 2012
vedtagne ændringer (A-E jf. protokol af 20. december 2012, bilag) samt den af
Kommunalbestyrelsen den 19. december 2013 (bilag) vedtagne ændring af
lokalplanens pkt. 8.1.1 om tagmaterialers glansværdi på mødet (jf. iøvrigt samlet
oversigt over ændringer af lokalplanforslag 195, bilag).
Byplanudvalget den 15. januar 2015
Ad 1. Anbefalet at arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195.
Imod stemte Hanne Agersnap (F), idet F ikke ønsker muligheden for anlæg af sti
fjernet i lokalplanen.
Ad 2. Anbefalet.
Udvalget forelægges byggesag om Furesøvænget 8 til selvstændig beslutning på
næste ordinære møde.
Birgitte Hannibal (V) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. Istedet for
Morten Normann Jørgensen deltog Hanne Agersnap (F).
Bilagsfortegnelse
1. Fornyet forelæggelse - Kommunalbestyrelsen 20.11.2014
2. Indsigernotat lokalplan 195 - fornyethøring 2014
3. Afgørelse
4. Oversigt - den politiske behandling af Lokalplanforslag 195
5. Lokalplanforslag 195 - Kommunalbestyrelsen 20.12.2012
6. Lokalplan 195 vedtagelse KMB 19.12.2013
7. Lokalplanforslag 195 OFF 19.01.2012 til Plansystem DK
8. Oversigt over ændringer af Lokalplanforaslag 195 for Furesøkysten
9. Notat furesøvænget 8 14.1.2015
10. Bilag til notat af 14.1.2015
11. Afslag lokalplan
12. Til kommunalbestyrelsens medlemmer
Side 6 af 6
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 1 - Side -1 af 4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 1 - Side -2 af 4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 1 - Side -3 af 4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 1 - Side -4 af 4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Indsigelser til: Navn
Nr.1 Kirsten Ravnsborg
Adresse
Bakkevej 44
Indsigelser tiIndsigIndsigelser til: Indsigelser til: Indsigelserne i deres fulde længde er tilgængelige for kommunalbestyrelsen på politikerWEB
Postdistrikt Emne Resumé
Forvaltningens kommentarer
2830 Virum 1.1
Der opfodres til at tænke langsigtet i planlægningen, og
genindføre stiudlæg i lokalplanforslag 195 og derved sikre
borgerne og fremtidige generationer adgang til den fælles
natur. Der henvises til afgørelse fra naturklagenævnet af
4.november 2014, hvor Naturklagenævnet har vurderet at
stiudlæg har almen interesse. Der henvises til tidligere
indsigelse, hvor 680 borgere, herunder 628 aktive i
Borgergruppen Furesø Natursti, har fremsat ønske om
opretholdelse af arealudlæg til sti. Der henvises endvidere
til at 680 borgere, herunder 628 medlemmer af
Borgergruppen Furesø Natursti i 2012 har fremsat ønske
om genindførelse af stistiudlæg. I 2013 har 728 påny
f
t it ø k
i dfø l
f ti dl
t
12
1.2
Der gøres opmærksom på,
på at man mener,
mener at der i den
En høringsperiode på 3 1/2 uge vurderes at være tilstrækkelig i
konkrete sag er der tale om en genoptagelse af en sag om medfør af planlovens § 27, stk. 2. Det fremgår dog ikke klart af
planloven eller bemærkningerne hertil om det forhold, at
lokalplanforslag 195, hvilket efter hendes vurdering
vedtagelsen af et lokalplanforslag kendes ugyldig, i sig selv
betyder, at den offentlige høringsperiode på 8 uger jf.
planlovens § 24, stk. 3 skal gentages ved genoptagelse af medfører, at der skal ske en ny offentliggørelse i henhold til
planlovens § 24, stk. 3. Dette spørgsmål er derfor undersøgt,
sagen om lokalplanforslag 195.
herunder blandt andet ved gennemgang af praksis på området. I
den forbindelse henviser vi til Naturklagenævnets afgørelse i
MAD1996.780, hvor nævnet – på linje med afgørelsen vedrørende
lokalplan 195 – fandt, at de gennemførte ændringer havde så
væsentlig betydning for de berørte parter, at der burde være
gennemført en fornyet høringsprocedure efter planlovens § 27, stk.
2.
Naturklagenævnet udtalte herefter følgende:
"Odense Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 4504 for
Killerup Landsby den 20. september 1995 findes herefter efter en
samlet vurdering at lide af så væsentlige retlige mangler at
vedtagelsen må ophæves som ugyldig. Det betyder, at lokalplanen
først kan vedtages endeligt når der er foretaget en
høringsprocedure i overensstemmelse med planlovens § 27, stk. 3,
2. pkt, idet det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at fastsætte
de i § 13.2 anførte bestemmelser" (her understreget). Daværende
§ 27, stk. 3, 2. pkt. svarer til nugældende § 27, stk. 2, 2. pkt. I
praksis er det således fastslået, at det ikke automatisk medfører
krav om en fornyet offentliggørelse, jf. planlovens § 24, stk. 3,
såfremt vedtagelsen af et lokalplansforslag kendes ugyldig med den
begrundelse, at der skulle være gennemført en høring i medfør af
l lgælder §ikke
27 i medfør
k 2 af denne bestemmelse specifikke krav til
Der
7. januar 2015
Forvaltningens forslag
Forvaltningen foreslår, at det
afklares om de indkomne høringssvar giver grundlag for
ændring af den af
kommunalbestyrelsen trufne
beslutning af den 19. december
2013 om, at arealudlæg til sti
ikke skal indgå i lokalplan 195.
-
længden af høringsperioden, idet Naturklagenævnet imidlertid har
udtalt "at kravet om, at de berørte skal have lejlighed til at udtale
sig ikke er opfyldt, såfremt fristen er fastsat så kort, at det i
realiteten har været umuligt at forholde sig til forslaget."
Nr.2 Ruth Jacobsen
Virum Vandvej 56
2830 Virum
1.3
Foreslår at ændre lokalplan 195's navn, da navnet
Lokalplanområdet er karakteriseret af de stejle, skovklædte
Furesø"kysten" er ukorrekt og misvisende. Furesø Søbred skrænter mod Furesøen. Dette landskabstræk er et særkende for
foreslås som alternativ.
alternativ
området og adskiller sig markant fra søbredden langs den øvrige del
af Furesøen. Landskabstrækket er karakteristisk for mange
kyststrækninger, hvorfor navnet Furesøkysten blev valgt.
2.1
Kan ikke tilslutte sig forslaget om at indarbejde stien
langs Furesøkysten, da dette vil krænke privatlivets fred,
og det vil også medføre at bebyggelsesgraden på ejers
grund vil overstige det maksimalt tilladte, Krænkelsen af
den private ejendomsret (eksproriation) og udgifterne til
anlæg af stien vil kunne bruges bedre andre steder. Stien
vil være et voldsomt indgreb i naturen, og der findes
allerede rigeligt med adgangsveje og offentlige område
ved og ned til Furesøns bredder.
-
Se pkt. 1.1.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -1 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Indsigelser til: Astilbehaven 146
2830 Virum
3.1
Mener at man bør kunne gå rundt om Furesø langs
vandkanten, på samme måde, som man kan det rundt om
Lyngby Sø. Lyngby-Taarbæk Kommune har været en
foregangskommune, og skal fortsat gå foran i sagen om
etablering af en sti rundt om Furesø. Kommunen bør
arbejde for at det bliver muligt at etablere stien, så
kommunens borgere og alle andre kan få muligheden for
at bevæge sig rundt om Furesø.
Se pkt. 1.1.
Nr. 4 Peter Weile
Brovænget 41
2830 Virum
4.1
Furesøen er Danmarks dybeste sø og ejes af staten.
Furesøen har en stor herlighedsværdi, der bør komme alle
danskere til gode - både til lands og til vands. De private
grundejere, der bor langs søbredden afskærer
almenheden fra at benytte en mulig sti, der vil kunne
være til gavn for mange mennesker. De private lodsejere
bør have mulighed for at have en både- og badebro, hvor
de kan have deres både liggendet. Der bør på ny
indsættes en bestemmelse i lokalplanen om, at der skal
sikres et arealudlæg til en sti langs Furesøen.
Se pkt. 1.1.
Nr. 5 Jørgen Hartzberg
Furesøvænget 8
2830 Virum
5.1
Vil på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelsen til at
ophæve bevaringsværdigheden på ejendommen.
Huset er et ud af 4 huse på vejen, tegnet af arkitekt
Niels Rohweder i starten af 50érne. De øvrige tre huse er
ikke bevaringsværdige, da de løbende er blevet
moderniseret. Boligen er utidssvarende og trænger til en
stor "make over", i hvilken forbindelse man også ønsker
at udbygge. Man har modtaget afslag på flere indsendte
byggeansøgninger, da forvaltningen har vurderet, at man
ikke må ændre "kroppen" på huset, dvs. det er ikke
muligt at foretage nogen form for om og tilbygning til
vores hus.
Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en Imødekommes ikke.
bevaringsværdi på 1-3 er bevaringsværdige. I forbindelse med
lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 13 som bevaringsværdige. Det er fortsat muligt, at foretage
ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette
sker med respekt for husets arkitektur, således husets
karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den
bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den
væsentlige i forhold til bygningsændringen. For så vidt angår
bygninger registreret med en bevaringsværdi på 4, så foretager
kommunen en genregistrering i samarbejde med
Bygningskulturforeningen. Dette arbejde udføres i forbindelse med
lokalplanlægningen af et område.
Ejerne føler sig stavnsbundet, og vil tillade sig at rejse
spørgsmålet
om p
politikerne er helt er klar over,, hvilke
p g
konsekvenser det har for de berørte borgere i kommunen,
når du er med til at gøre et hus bevaringsværdigt. Det er
en selvbestaltet gruppe af mennesker i Lyngby-Taarbæk
Kommune, der har udpeget de bevaringsværdige huse.
Man føler at der er sket en kraftig krænkelse af
retssikkerhed, uden at man reelt er blevet hørt.
Nr. 6 Ewa og Erik Artved
Furesøvej 46
2830 Virum
6.1
Fastholder sin tidligere protest mod fjernelse af
stiudlægget i lokalplanen. Fjernelse af den tinglyste til en
Furesøsti vil betyde en væsentlig en forringelse af
adgangen til Furesø, og de naturoplevelse de fik stillet i
udsig ved køb af hus på Furesøvej, og også en foringelse
af grundværdien. Borgernes tinglyste ret bør fastholdes,
og man kunne nedsætte et udvalg til forberedelse af
stien, få landskabsarkitekters udmeldinger, søge
fondsstøtte og det kunne ende med en meget populær
fondsstøtte,
kommunalbestyrelse.
Se pkt. 1.1.
Nr. 7 Herbert Nathan
Furesøhøj 6
2830 Virum
7.1
Fastholder, at stien ikke skal indgå i lokalplanen. Som
modargument henvises der til projektet om etablering af
3 nye offentlige broer ved Furesøen, samt etableringen af
brolaug, der vil stå for den daglige drift.
Se pkt. 1.1.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -2 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Nr. 3 Nina Rasmussen
Fuglsangvej 18
2830 Virum
8.1
Ønsker forsat, at arealudlægget til en sti opretholdes i
lokalplanen. Stien skal naturligvis etableres under
hensyntagen til ønsket om at forstærke og bevare en
skovklædt søbred. En rekreativ sti bør på sigt etableres
som en forbindelse mellem de eksisterende stier ved
Frederiksdal og stierne i Rudersdal Kommune og som en
rekreativ gang- og cykelsti hele vejen rundt om Furesø.
En stiføring ad Furesøvej kan ikke betragtes hverken som
en rekreativ sti eller en regional sti.
Se pkt. 1.1.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -3 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Nr. 8 Dansk Cyklist forbund / v
formand Niels Wellendorf
Kollelevbakken 6
2830 Virum
Nr. 10 Peter Nylin
Virum Stationsvej 162830 Virum
9.1
Medlem af Borgergruppen Furesø Natursti. Øsker en sti
langs Furesøen. Er i mod det beboerstyrede bro-projekt.
10.1 Opfordrer til at ændre lokalplanen så arealreservationen
til en sti langs Furesøen bibeholdes. Det har gennem
årene og senest i en regionplanen været anset for en stor
værdi for områdets beboere og gæster at få mulighed for
at følge Furesøen, også på dette sidste stykke.
Kommunen burde faktisk for mange år siden have lavet
denne sti. Ved ikke at bibeholde arealreservationen vil
denne mulighed være tabt for stedse. Modsat vil en
bibeholdelse her og nu være omkostningsfrit.
Se pkt. 1.1.
-
Se pkt. 1.1.
-
Se pkt. 1.1.
Kommunen kan derefter gå i dialog med de berørte
grundejere om en konkret udformingen af stien. Andre
steder i landet har det været muligt at få aftaler på plads.
Se f.eks. kyst til kyst stien tværs over Jylland. Det kan da
ikke være rimeligt at ca 50 grundejere tarv er vigtigere en
de mange tusind, der bor i lokalområdet.
Nr. 11 Danmarks Naturfredningsforening v/ Hans Nielsen
Kastanievej 4 B, st. m
2800 Kgs. Lyn11.1 Opfordrer til at vedtage lokalplan 195 med det samme
indhold, som der blev besluttet den 19. december 2013
og dermed uden nogen stiforbindelse langs Furesøkysten.
Bemærker, at Natur- og Miljøklagenævnet hverken har
givet klagerne medhold i det anførte om manglende
planlægningsmæssig begrundelse, varetagelse af usaglige
hensyn i planlægningen eller i det anførte om behandling
af indsigelser mod planforslaget, men alene i spørgsmålet
om ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse
af lokalplan 195 uden forudgående høring.
Følgegruppen understreger, at kommunalbestyrelsen i
flere omgange tidligere har besluttet, at stiudlægget ikke
skal
k l fi
finde
d anvendelse,
d l
h
herunder
d ik
kommuneplaner
l
og i
lokalplanen for Gyvelholm, således at en optagelse af
stiudlægget i lokalplan 195 ville være i strid med
kommunens planlægning for Furesøkysten gennem de
seneste ca. 30 år.
Nr. 12 Anders Lund v/Aleksander
Pilgaard, Advokat
SIRIUS advokater
Furesøvej 9
2830 Virum
Nr.13 Torsten Nørgaard
Bakkevej 37 B
2830 Virum
Nr 14 Michael Vilsbøll
Nr.
Furesølund 16
2830 Virum
Nr. 15 Borgergruppen Furesø Natursti / v
Som aftalt med kommunalbestyrelsen i 2013, har
12.1 Indsigelse mod lokalplanforslagets pkt. 4 om
grundstørrelse, da der ønskes begrænsninger af
udstykninger, der kan forstyrre udsigten, og dermed
forringe værdien af Furesøvej 9.
13.1 Annmoder om, at høringsfristen forlænges, hvilket bl.a.
skyldes, at den e-mailadresse, som er opgivet i skrivelsen,
er forkert. Dette vil forhindre visse, som vil fremsende
bemærkninger, i at fremsende dem rettidigt. Generelt må
den fastsatte frist anses for at være for kort.
Kommunen har modtaget alle indkomne indsigelser til de forskellige
mailadresser, herunder også post sendt til centerpostkassen for
Miljø- og Plan. En høringsperiode på 3 ½ uge vurderes at være
tilstrækkelig efter Planlovens § 27, stk. 2.
14 1 Ønsker tilladelse til en altan i gavlen af sit hus.
14.1
hus Har ansøgt Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser om altaner.
altaner Sagens
men fået afslag. Har svært ved at forstå kommunens
videre behandling vil derfor blive varetaget af Byggesagsafdelingen
fortolkning af at en altan svarer til en ekstra fuld etage.
efter reglerne i bygningsreglementet.
Der er et utal af almindelige huse med saddeltag, der har
altan i gavlen, og hvor konstruktionen er indlysende og
upåfaldende.
-
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -4 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Nr. 9 Lotte Hartmann
Højdevej 34
Bakkevej 44
Furesøvej 107
Parsbergvej 38
Grønnevej 261 10,5
Kollelevbakken 6
Malmmosevej 153
Bakkevej 37 B
Furesøkrogen 6
Parsbergvej 59
Furesøvej 107
2830
2830
2830
2830
2830
2830
2830
2830
2830
2830
2830
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
Virum
15.1 Gør indsigelse mod fjernelse af stiudlæg i lokalplanforslag
195. Der opfodres til at tænke langsigtet og genindføre
stiudlæg i lokalplanforslaget, for dermed at sikre borgerne
og fremtidige generationer adgang til den fælles natur.
Der henvises til tidligere indsigelse, hvor 680 borgere,
herunder 628 aktive i Borgergruppen Furesø Natursti, har
f
fremsat
ønske
k om opretholdelse
h ld l aff arealudlæg
l dl
til
il sti.
i
Naturklagenævnet har i afgørelse af 4.11.2014 vurderet,
at stiudlæg har almeninteresse. Planlægning er langsigtet.
Kommunalbestyrelsen opfordres til at betænke, at
bestemmelserne om en sti er en del af en planlagt sti med
regional betydning og med forbindelse til stier i andre
kommuner. Arealudlæg til sti er tinglyst på ca. 1.500
skøder i lokalområdet.
Se pkt. 1.1.
Byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 indeholder bestemmelser om
arealudlæg til sti. Byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 blev ophæve på ca.
1000 ejendomme i Furesøkvarteret i forbindelse med den endelige
vedtagelse af lokalplan 232 for Furesøkvarteret.
15.2 Broer er ikke et alternativ til en sti. De grundejere som
ved fjernelse af byplanvedtægternes bestemmelser om
arealudlæg til sti, fratages en tinglyst rettighed. Istedet
kan man se frem til ekstra byrder, da det vil betyder
udgifter for kommunen, uanset "fund raising".
Se pkt. 1.1.
Arealudlæg til sti i Byplanvedtægt nr. 4 og 5. vurderes, at være
arealudlæg svarende til almindelig arealreservation efter Planloven.
Hvis de partielle byplanvedtægter skulle anses som servitutter, ville
det være tilstandsserviyutter, og ikke offentligretlige servitutter.
Tilstandsservitutter fortrænges ved vedtagelse af en lokalplan jf.
Planlovens § 18 og § 15, stk. 1, nr. 16.
-
Se pkt. 1.1.
15.4 Økonomiske hensyn har været et gennemgående tema i
Matrikel 2 a fremgår af lokalplanens kortbilag 4A - 4 E over de
debatten, herunder kommunens store udgifter til anlæg af matrikulære forhold. Heraf fremgår
å at store dele af søbredden ejes
en sti, ekspropriation og erstatninger samt grundejernes af staten.
eventuelle tab af ejendomsværdi. Staten ejer matrikel nr.
2, Furesø. Staten er således bredejer. Dette har ikke
afholdt grundejerne langs søen fra at markedsføre sig
selv, som bredejere med krav på store erstatninger, som
der i virkeligheden ikke er basis for. Disse økonomiske
argumenter opfattes som usaglige og ikke relevante
planlægningsmæssige hensyn.
Se pkt. 1.1.
15.3 Manglende ekspetvurdering i den lange debat, der strakte
sig over 2 år. Først 3.12.2013 blev en eksperthøring
afholdt. Ekspertpanelets klare anbefaling var, at
kommunen i sin beslutning om arealudlægget til en sti
prioriterede overordnede samfundsmæssige interesser.
Frank Søndergård, KU, refererede undersøgelser af
borgernes brug af naturen, hvor især 3 parametere var
væsentlige. Anker Madsen, Frilutsrådet anbefalede, at
stien blev tænkt ind i kommunens sundheds og
friluftspolitik, og mente iøvrigt ikke at naturen ville blive
truet pga. en sti. Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen,
konkluderede, at kernen i kommunalpolitikernes problem
reelt var, om de skulle tilgodese de mange eller de få.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -5 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Annemette Rosenquist
Kirsten Ravnsborg
Henning Skovlund
Holger Johansen
Karen Vibeke Jakobsen
Lotte Hartmann
Henrik Schou Jørgensen
Torsten Nørgaard
Gert Koburg Thomsen
Niels Friis
Aase Skovlund
15.7 En regional sti tæt på en sø. Ifølge Planloven skal en
lokalplan være båret af planlægningsmæssige hensyn.
Hvilke planlægningsmæssige hensyn har ført til fjernelse
af arealudlægget til stien? Borgergruppen mener derfor,
at arealudlægget er fjernet på et forkert grundlag.
Arealudlæg til sti har siden 1950'erne været tinglyst på
ca. 1.500 grunde i Furesøkvarteret, og stien har været
tænkt ind i Fingerplaner og Regionplaner, fordi den vil
være til stor glæde og gavn for mange mennesker.
mennesker Andre
løsninger for at imødekomme den almene interesse i de
grønne områder giver langt fra samme brede tilgang til
naturoplevelse, frisk luft og motion, som et
sammenhængende stisystem.
Nr. 16 Jørgen Sillesen
Furesøvej 25
2820 Virum
Da lokalplanforslaget blev fremlagt kunne man til sin
overraskende konstatere,at huset var blevet udpeget som
bevaringsværdigt. Et forhold, man var helt ubekendte
med.
Anerkender, at man altid får en venlig behandling, når
man som borger henvender sig til kommunen, men finder
at man i den konkrete sag er blevet helt utilstrækkeligt
informeret.
På den baggrund protesteres der imod det genfremsatte
lokalplansforslag 195, og alternativt anmodes om en
revurdering af beslutningen om at udpege huset som
bevaringsværdigt, da det bl.a. betyder at væsentlige
udvendige,
d
di
h
hensigtsmæssige
i t
i
iisoleringstiltag
l i
tilt
næppe k
kan
forventes accepteret, ligesom en konkret anmodning om
at lægge et nyt tag på ejendommen er blevet afvist.
Spørgsmålet om hvorvidt, kommunen havde en
planlægningsmæssig begrundelse for udarbejdelse af lokalplanen
blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet gav ikke
klagerne medhold i spørgsmålet om en manglende
planlægningsmæssig begrundelse. Der henvises til Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse af 4.11.2014.
Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en
bevaringsværdi på 1-3 er bevaringsværdige. I forbindelse med
lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 13 som bevaringsværdige. Det er fortsat muligt, at foretage
ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette
sker med respekt for husets arkitektur, således husets
karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den
bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den
væsentlige i forhold til bygningsændringen. For så vidt angår
bygninger registreret med en bevaringsværdi på 4, så foretager
kommunen en genregistrering i samarbejde med
Bygningskulturforeningen. Dette arbejde udføres i forbindelse med
lokalplanlægningen
l k l l l
i
aff ett område.
åd
Se pkt. 1.1.
Se pkt. 1.1.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 2 - Side -6 af 6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
15.5 Regionplan 2005 blev ignoreret. Kommuneplanen ville
have indeholdt arealudlægget til en sti, hvis kommunen
havde fulgt intentionerne i Regionplan 2005 om, at stier
omkring Furesø skal indgå i et regionalt stinet, kommunen
skal medvirke til planlægning og linjeføring af manglende
strækninger "missing links", og kommunen skal indsrbejde
det regionale stinet i deres kommune-og lokalplaner. Da
strækningen øst om Furesø har været indarbejdet i
byplanvedtægt 4 og 5 siden 1950'erne var det ikke et
"missing link", men derimod en planlagt strækning, der
manglede at blive realiseret. Kommunen burde derfor
have informeret Regionen herom, da det ikke skete, blev
Regionen ikke opmærksom her på og de efterfølgende
15.6 Et væsentligt argument i kommunalbestyrelsens
beslutningproces har været det faktum, at arealudlægget
blev fjernet med vedtagelse af Lokalplan 124 for
Gyvelholm i 1994. Det er en mærkelig argumentation, at
en strækning uden en sti skullelegitimere ingen sti
overhovedet. Dengang undgik fjernelsen af de flestes
opmærksomhed, idet de berørte grundejere ikke blev
underrettet om ophævelsen af arealudlægget, som
Planloven foreskriver. Grundejere med Byplanvedtægt 4
og 5 tinglyst på deres skøder fik dermed ikke mulighed for
at gøre indsigelse mod lokalplanen eller klage til
Naturklagenævnet.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -1 af 10
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
4. november 2014  J.nr.: NMK-33-02373  Ref.: SSC-NMKN
AFGØRELSE
i sag om Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 1.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. december 2013 om
endelig vedtagelse af lokalplan 195. Nævnet har ikke givet klagerne medhol d i de øvrige emner i
klagerne.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur - og Miljøklagenævnet.
1
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer
2
Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -2 af 10
Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet
Lokalplanens vedtagelse er påklaget af 5 beboere i og uden for lokalplanens område. En af klagerne
er afvist pga. manglende gebyr betaling. En anden af klagerne afvises med denne afgørelse som
klageberettiget, på grund af afstanden mellem klagers bopæl og lokalplanområdet. Herefter real itetsbehandler nævnet klager fra følgende 3 beboere i området:
Borgergruppen Furesø Natursti har med klage af 21. februar 2014 klaget over, at bestemmelserne
om stiadgang til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195.
I indlæg af 15. marts 2014 er klagen uddybet. Uddybningen af klagen gengives ikke i sin helhed i
denne sagsfremstilling. Det fremgår heraf bl.a., at det er gruppens vurdering, at kommunen har
ophævet byplanvedtægterne på forkert grundlag. Bestemmelserne om stier har været tinglyst på alle
kvarterets ca. 1.500 grunde siden 1950’erne og beskriver, at der skal anlægges en sti langs Fures øens bred i Virum. Borgerne har set frem til denne sti. Det er gruppens vurdering, at der er lagt vægt
på økonomiske og andre usaglige hensyn i planlægningen, fremfor planlægningsmæssige, samfundsmæssige og funktionelle hensyn, jf. planlovens formål.
Klagen er herefter uddybet under overskrifterne: Økonomiske hensyn (grundejernes tab); Den priv ate ejendomsret og ekspropriation (staten ved Naturstyrelsen er i realiteten grundejer, og det er
usagligt at lægge vægt på den private ejendomsret i planlægningen); Kommuneplanen (det er usa gligt, når politikerne har lagt vægt på, at stien ikke fremgår af kommuneplanen); Broer som alternativ
til sti (tilbud om privat finansiering af broer frem for udlæg af stier har påvirket planens indhold);
Manglende ekspertvurdering (politikerne har været i den vildfarelse, at det ikke var muligt at anlæ gge en sti, og burde have indhentet en ekspertvurdering, først efter 2 års deb at blev der afholdt en
eksperthøring, hvorved etablering af stien blev anbefalet, men ikke fulgt; referatet af høringen er
mangelfuldt); Danmarks Naturfredningsforenings rolle (det kan undre, at foreningen, der normalt er
på naturen og offentlighedens side, i denne sag har taget grundejerne langs med søens parti); Regionplan 2005 blev ignoreret (kommuneplanen ville have indeholdt et stiudlæg, hvis kommunen havde
fulgt intentionerne i regionplanen); Gyvelholm (fjernelse af arealudlæg til sti i 1994 skete ligeledes
på forkert grundlag); Konklusion (kommunens fjernelse af arealreservationen er sket på forkert
grundlag og bør ophæves).
Klager Erik Artved har med klage af 26. februar 2014 klaget over, at bestemmelserne om stiadgang
til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195. Denne klager er
en af de 1.500 berørte grundejere, og har anført, at han betragter det som kommunalt løftebrud.
I indlæg af 2. april 2014 er klagen uddybet, og der er henvist til, at planen om Furesøstien var vedtaget og tinglyst, da ejendommene i området blev erhvervet. Ca. 3 måneder inden kommunevalget
skiftede flertallet fra et for en sti til et imod en sti. Lokalplan 195 har frataget grundejerne den tinglyste ret til en forventet sti, hvilket vil forringe ejendomsværdierne i området og forringe de naturoplevelser, borgerne har set frem til.
Klager Kirsten Ravnsborg har med klage af 9. februar 2014 navnlig klaget over, at bestemmelserne
om stiadgang til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195.
Der er bl.a. henvist til, at forløbet omkring planlægningen har været langvarigt og turbulent, og at
reglerne om borgerinddragelse ikke er overholdt. Denne klager finder, at kommunen har inddraget
usaglige hensyn i planlægningen (grundejernes økonomiske interesser) og har også påpeget, at
2
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -3 af 10
referatet af eksperthøringen er mangelfuldt. Sammenfattende er det klagers vurdering, at komm unens afgørelse om at vedtage lokalplanen mangler den fornødne planlægningsmæss ige begrundelse.
Klagen er uddybet med indlæg af 19. februar, 17. og 29. marts og 1. april alle 2014. Indlæggene er
vedlagt et omfattende bilagsmateriale. Indlæggene gengives ikke i sin helhed i denne sagsfremsti lling. Det er bl.a. anført, at:

annonceringen af kommunens afgørelse har været mangelfuld,

der mangler et referat af byplanudvalgets bestigelse af 3. maj 2012 med alliancen DN og DN’s
følgegruppe, der består af grundejere med ejendomme grænsende til den statsejede Furesøbred ,

signaturen i lokalplanens kortbilag er misvisende, da ejendommene ved søen grænser op til en
statsejet matrikel,

planens oplysninger om bl.a. planlovens § 18 er mangelfuld, idet der alene er henvist via en
note,

borgerne, der har haft byplanvedtægterne tinglyst på deres ejendomme, har ikke haft mulighed
for at kommentere alle de indlæg, der indkom til kommunen, forud for drøftelserne i kommunen
5. og 20. december 2012,

den påklagede lokalplan lovliggør ulovlig bebyggelse og bådeoplæg på Furesøens østlige bred,
hvilket er ny praksis,

borgerne har en berettiget forventning om at opretholde og realisere de tinglyste rettigheder i de
eksisterende byplanvedtægter, og at

tilbud om betaling af bådebroer fra de private grundejere mod ophævelse af byplanvedtægterne
har karakter af magtfordrejning.
Klager har også kommenteret lokalplanen for Gyvelholm. Herudover er der bl.a. henvist til, at lokalplan 195 er vedtaget af 13 ud af 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de ca. 20.000 beboere i
Virum og ca. 5.000 beboere i Sorgenfri ikke har fået underretning om planen eller invitation til de
møder, kommunen har arrangeret om planlægningen. Klager finder det ligeledes kritisk, at der har
været afholdt flere møder forbeholdt DNs repræsentanter, og dermed en meget snæver kreds af
borgere i kommunen.
Sagens oplysninger
Lyngby-Taarbæk Kommune har til de 3 klager bl.a. oplyst følgende i breve af 14. marts 2014 om
planens tilvejebringelse:
Redegørelse for sagen
Baggrunden for udarbejdelse af lokalplan 195 er kommunalbestyrelsens ønske om en ajourføring af
plangrundlaget i kommunen, så de gamle byplanvedtægter erstattes af lokalplaner. Efter forelægge lse for kommunalbestyrelsen 19.12.2011 blev lokalplanforslag 195 for Furesøkysten udsendt i offen tlig høring fra 19.1-16.3.2012. Lokalplanforslaget indeholdt forslag om ophævelse af byplanvedtægt
nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret og byplanvedtægt nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret.
Der indkom 71 indsigelser og bemærkninger til forslaget, heraf vedrørte 52 henvendelser ønsker om
fastholdelse af mulighed for etablering af en sti langs Furesøen, heriblandt en underskriftindsamling
med 628 underskrivere. I 12 henvendelser blev der gjort opmærksom på, at man ikke ønsker en sti
langs Furesøen. I den forbindelse bemærkes, at byplanvedtægt 4 og 5 begge indeholdt bestemmelser om arealudlæg til sti.
3
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -4 af 10
På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget besluttede kommunalbestyrelsen 20.12.2012 at sende et ændringsforslag i høring, hvor de i byplanvedtægt nr. 4 og nr.
5 foretagne arealudlæg til sti blev opretholdt, idet kommunalbestyrelsen dog besluttede at Gyvelholm
ikke var omfattet, da arealudlæg ved Gyvelholm blev ophævet i 1994 med lokalplan 124 for Gyvelholm. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig at afholde en fornyet høring af 6 ugers varighed om
ændringsforslaget samt at afholde et borgermøde herom.
Den fornyede høring fandt sted i perioden 28.1-11.3.2013. Ejere og lejere inden for lokalplanområdet
samt alle indsigere modtog brev om ændringsforslagene samt invitation til deltagelse i et borgerm øde herom. Borgermødet blev afholdt 4.3.2013.
På baggrund af høringen indkom 182 henvendelser, heraf vedrørte 100 henvendelser et ønske om, at
de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, og 80 henvendelser ve drørte et ønske om, at de foretagne arealudlæg ikke opretholdes. Resumé af indsigelser og be mærkninger fremgik af indstillingen og var desuden nærmere gennemgået i notat af 23. maj 2013 om den
fornyede høring, ligesom referat fra borgermødet var lagt på sagen. På baggrund af de indkomne
høringssvar og det afholdte borgermøde besluttede kommunalbestyrelsen på mødet 9.12.2013, at
arealudlæg til sti langs Furesøen ikke skulle indgå i lokalplan 195. Lyngby-Taarbæk Kommune har
herefter henvist til følgende uddrag af de eksisterende byplanvedtægter:
Uddrag fra Byplanvedtægt nr. 4, § 3, stk. 6: ”De på planen med mørk skravering angivne stier omfattende
en sti langs Furesøbredden og den eksisterende stiforbindelse til Furesøbredden mellem matr. nr. 2 aa og
matr. nr. 2 ab af Virum by og sogn og sti langs det sydlige skel af matr. nr. 2 b, kaldet Kaningården, fastlægges som færdselsarealer til brug for offentlig færdsel. Stien langs søbredden anlægges først efter Lyn gby-Taarbæk kommunalbestyrelses nærmere bestemmelse. Eventuel indhegning langs stiarealer s kal godkendes af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse i henseende til højde, materiale og konstruktion”.
Uddrag fra Byplanvedtægt nr. 5, § 3, stk. 2 om stier: ”Langs Furesøen fra Virum Vandvej til Furesøparken
udlægges et 10 m bredt areal til offentlig stiforbindelse, dette føres videre til Kaningården" i henhold til vedtægt for partiel byplan nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret, § 3, stk. 6. Ovennævnte sti anlægges
dog først efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse”.
Klagerne
Til klagerne fra Borgergruppen Furesø Natursti og Erik Artved har kommunen bl.a. bemærket, at
byplanvedtægt nr. 4 og 5 for henholdsvis den nordlige og sydlige del af Furesøkvarteret var tinglyst
på ejendomme langs Furesøen, og gav kommunen mulighed for, efter nærmere fastlæggelse heraf,
at etablere en sti, dog i overensstemmelse med bestemmelserne i planlovens § 47 om ekspropriation.
Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunen tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i planlovens
kapitel 6. I planlovens § 68, stk. 2, er der hjemmel til ved lokalplan at ophæve byplanvedtægter, når
der er vedtaget bestemmelser herom i en lokalplan.
Herudover har kommunen til klagen fra Kirsten Ravnsborg bl.a. med henvisning til redegørelsen for
sagen ovenfor også oplyst, at kommunen har vurderet, at der i tilstrækkeligt omfang er givet borgerne mulighed for at udtale sig i henhold til planlovens § 27, stk. 2, samt at planprocessen har
opfyldt planlovens formål i § 1, stk. 5, om i videst muligt omfang at inddrage borgerne i planlægningen. Bredejernes tilbud om anlæg og drift af bådebroer blev blandt andet drøftet på dialogmøde
4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -5 af 10
mellem forvaltningen, repræsentanter for Foreningen Furesø Natursti og bredejerne 4.9.2012, hvor
repræsentanter for bredejerne fremlagde deres forslag, jf. bilag ”Referat af dialogmøde 4.9.2012.”
Idet etablering af bådebroer ikke er omfattet af lokalplanens bestemmelser, blev forslaget oversendt
til behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Kommunen har henvist til bilaget ” TMU - protokol
10.9.2013 - etablering af bådebroer mv.”
Den af klager nævnte høring 3.12.2013 blev besluttet af kommunalbestyrelsen på møde den
26.9.2013. Byplanudvalget bad efterfølgende forvaltningen om at forestå afholdelsen af denne høring
for kommunalbestyrelsens medlemmer. Temaet for høringen var: Hvilken betydning vil en sti få for
naturen og den rekreative udfoldelse? Efter aftale med formanden for byplanudvalget blev der til
høringen indbudt repræsentanter for begge parter i sagen (borgere, der ønskede arealudlæg til sti
opretholdt, og borgere der var imod opretholdelse af arealudlæg til sti). Høringen havde karakter af
et temamøde for kommunalbestyrelsens medlemmer, og der var ikke lagt op til en offentlig debat om
planforslaget. Primært af hensyn til de ikke-deltagende kommunalbestyrelsesmedlemmer blev der
udarbejdet et kort referat af mødet, der blev lagt på kommunens hjemmeside og indgik som bilag i
den politiske sag.
For så vidt angår klagers påstand om procesfordrejning grundet et sagsbehandlingsforløb på 2 år
bemærkes, at beboerne har deltaget aktivt i lokalplanprocessen, hvilket også er baggrunden for, at
der har været foretaget flere offentlige høringer m.m. Kommunalbestyrelsen har gennem hele peri oden arbejdet aktivt med sagen jf. tidslinje i bilaget ”Oversigt over sagen politis ke behandling mv.”.
Det kan i øvrigt oplyses, at baggrunden for udarbejdelse af lokalplan 195 er kommunalbestyrelsens
ønske om en ajourføring af plangrundlaget i kommunen. De gamle byplanvedtægter skal erstattes af
lokalplaner, jf. side 1 i lokalplan 195. Til det anførte om offentliggørelse af planen og mangler ved
klagevejledningen har kommunen oplyst, at det er korrekt, at link med vejledning til klagemuligheder
ikke fremgik af annonce 21.2.2014, og at vejledning til klagemuligheder blev genannonceret
31.1.2014, hvori det blev oplyst, at klagefristen var forlænget til 24.3.2014. Dette er ligeledes meddelt klager. Til klagen over udeladelse af udfærdigelse af referat og notat fra byplanudvalgets besi gtigelsesmøde 3. maj 2012 har kommunen bemærket, at der var tale om en besigtigelsestur, hvor der
ikke blev truffet beslutninger. Der var således ikke grundlag for at udarbejde af referat.
Kommunen har sendt relevante sagsakter og bilag til brug for nævnets behandling af klagerne.
Materialet er omfattende og gengives ikke i sin helhed. Følgende oplysninger fremhæves.
Lokalplanforslag 195
Det fremgår af det planforslag, der blev offentliggjort i januar 2012, at planens formål, jf. § 1, er:

at fastsætte områdets anvendelse til boligformål, énfamiliehuse til helå rsbeboelse,

at bevare områdets landskabelige karakter,

at bevare områdets grønne karakter og sikre bevaringsværdige bygninger, og særlig bevaring sværdig beplantning og træer,

at sikre de eksisterende parker,

at sikre det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen, så kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere sammenhængende skovklædt karakter.
Planens formål er uddybet bl.a. på side 6 i planens redegørelse, hvor af bl.a. fremgår:
5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -6 af 10
”Lokalplanen er en ajourføring af plangrundlaget. Samtidig vil lokalplanen skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. De gældende byplanvedtægter for Furesøkvarteret, byplanvedtægt nr.
4 og nr. 5 er begge fra begyndelsen af 1950’erne. Hovedformålet med planerne var at danne grundlag for en
fortætning af området ved nye vejudlæg, og muliggøre nye udstykninger i området.
Lokalplanen har til formål at fastsætte områdets anvendelse til boligformål; énfamiliehuse til helårsbebyggelse. Lokalplanens formål er også at sikre områdets landskabskarakter og grønne karakter. Der begge udgør
en del af områdets store kvaliteter. Dette sikrer, at området også i fremtiden vil være et attraktivt boligområde.
Den grønne karakter omfatter parkerne, levende hegn i vej- og naboskel. Området er karakteriseret ved at
have mange store træer og af skovbæltet på skrænten langs Furesøen. Der udpeges bevaringsværdige træer
og beplantning. Desuden er målet, at kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere samme nhængende skovklædt karakter. Med lokalplanen sikres skovbæltet bevaret. Endelig er formålet at udpege
bevaringsværdige bygninger. Der er mange fine eksempler på god arkitektur og godt bygningshåndværk.”
Der er fastsat nærmere anvendelsesbestemmelser i planforslagets § 3. Planforslagets tekst og kortbilag indeholder ikke udlæg af nye stier, som de eksisterende byplanvedtægter. Planforslaget var
sendt i 8 ugers høring i perioden 19.1-16.3.2012.
Den fornyede høring om ændring af planen, således at byplanvedtægternes stiudlæg blev videreført,
blev fastsat til 6 uger i perioden 28.1-11.3.2013, og der blev afholdt et borgermøde.
I forbindelse med den endelige vedtagelse i december 2013 vedtog kommunalbestyrelsen det opri ndelige planforslag, der havde været sendt i 8 ugers høring – og dermed det forslag, der ikke udligger
en sti langs med Furesøen.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Klageberettigelse
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål
i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. En sådan klage skal imidlertid være indgivet af klageberettigede personer, foreninger eller organisationer.
Planlovens § 59 fastsætter følgende om klageberettigelse:
”§ 59 Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald,
herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og organ i-
sationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerint eresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.”
I praksis fortolkes bestemmelsen om retlig interesse sådan, at der normalt også skal være tale om,
at den pågældende klager har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Efter praksis tillæ gges udtrykket ”retlig interesse” forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over.
6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -7 af 10
I sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokalplanpligt anses i praksis en ganske vid pe rsonkreds for klageberettigede. Denne praksis hænger sammen med det c entrale hensyn i planloven
om inddragelse af offentligheden i planprocessen.
En tilknytning til det pågældende lokalområde som grundejer, beboer, arbejdstager, erhvervsdrive nde eller lokal forening og lignende anses normalt for tilstrækkeligt. Personer, foreninger og myndigheder, som efter loven forudsættes inddraget i tilvejebringelsen af planer anses som hovedregel for
klageberettigede både mht. overholdelse af procedureregler og mht. andre retlige spørgsmål ang ående planlægningen.
Hvis en klager ikke bor inden for lokalplanområdet, får afstanden til klagers ejendom afgørende
betydning. Der er ikke noget bestemt krav til afstanden; der skal foretages en konkret vurdering i
den enkelte sag. I vurderingen indgår afstanden set i forhold til planområdets st ørrelse samt planens
hovedindhold og betydning for nærområdet.
Ulla Bladt, Bernhard Olsens Vej 32, 2830 Virum, har klaget over lokalplanens vedtagelse. Ejendo mmen Bernhard Olsens Vej 32 ligger i en afstand af ca. 2,6 km til lokalplanområdets nordøstlige afgrænsning.
I denne sag er der tale om vedtagelse af en lokalplan for områder til boligformål. Planen skal også
sikre områdets grønne karakter, parker og skovarealer. Klagers bolig ligger ca. 2,6 km i fugleflugtslinje nordøst for lokalplanens afgrænsning. Uanset at lokalplanens indhold og omfang, finder Naturog Miljøklagenævnet ikke, at planen berører klagers forhold på en måde, der adskiller sig fra påvir kningen for en meget vid kreds af borgere.
På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at klager har den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse, og klagen afvises derfor fra realitetsbehandling .
Planvedtagelse
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål
i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det vil for planer sige, at nævnet kan
behandle klager over, at vedtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er
fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planens indhold eller hensigt smæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves.
Begrænsningen af Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse til retlige spørgsmål betyder også, at en
kommune til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til de eksistere nde kommunale planer i overensstemmelse med de procedurer, som er fastsat i planlovens kapitel 6,
når det er planlægningsmæssigt relevant. Nævnet har således ikke muligh ed for at pålægge en
kommune at tilvejebringe lokal- eller kommuneplaner med et bestemt (og for klagerne mere hensigtsmæssigt) indhold.
Lokalplan 195
Den påklagede planvedtagelse af lokalplan 195 har baggrund i et generelt kommunal ønske om en
ajourføring af plangrundlaget i kommunen, så de gamle byplanvedtægter erstattes af lokalplaner.
Planforslaget var i høring første gang fra 19.1-16.3.2012. Lokalplanforslaget indeholdt forslag om
ophævelse af byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvartere t og byplanvedtægt nr. 5 for
7
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -8 af 10
den sydlige del af Furesøkvarteret og dermed bl.a. et forslag om, at stiudlæggende i den hidtidige
planlægning blev aflyst.
På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget besluttede kommunen at sende et ændringsforslag i høring, hvor arealudlæggende til sti i de hidtidige byplanvedtægter
blev opretholdt (dog var arealudlægget til sti ved Gyvelholm allerede ophævet i 1994). Kommunen
besluttede samtidig at afholde et borgermøde. Høringen fandt sted fra 28.1-11.3.2013. Ejere og
lejere inden for lokalplanområdet samt alle indsigere modtog brev om ændringsforslagene samt
invitation til deltagelse i et borgermøde herom. Borgermødet blev afholdt 4. 3.2013.
På baggrund af de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde besluttede kommunalbestyrelsen 3 på mødet 9.12.2013, at arealudlæg til sti langs Furesøen ikke skulle indgå i lokalplan 195.
Behandling af indsigelser
En kommune kan vedtage et forslag til en lokalplan endeligt, når forslaget har været fremlagt offentligt med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. planl ovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. § 24, stk. 3. Hvis der rettidigt har været fremsat indsigelser m.v. mod et
lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelse sfristen jf. § 27, stk. 1, 2. pkt.
Formålet med bestemmelsen om 4 uger er at sikre, at indsigelser mod et lokalplanforslag får en
seriøs behandling. Af lovbestemmelsens forarbejder fremgå r bl.a., at bestemmelsen gælder uanset
indsigelsernes karakter.
Klagernes indsigelser og indlæg fra andre borgere er gengivet i kommunens notat om indsigelser
mod planforslaget. Tilsvarende er indsigelser og indlæg fra den fornyede høring indgået i komm unens behandling af planforslaget.
Kommunen er ikke efter planloven forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag.
På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagerne over kommunens
behandling af klagernes indsigelse mod planforslaget.
Planlægningsmæssig begrundelse
Lokalplanretten fremgår af planlovens § 13, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen har en umidde lbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant. Tilvejebr ingelsen af et ændret plangrundlag kan bl.a. ske ud fra et ønske om at erstatte hidtidige planer med et
nyt plangrundlag og dermed skabe andre udviklingsmuligheder i en kommune. Af planlovens fo rmålsbestemmelse fremgår de hensyn, som er planlægningsmæssigt relevante (§ 1).
Planlovens § 15 regulerer udtømmende, hvad der skal samt kan fastsættes bestemmelser om i en
lokalplan. I § 15, stk. 2 angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Der gælder et gen erelt krav om, at enhver lokalplanbestemmelse skal være begrundet i saglige, planlægningsmæssige
hensyn.
3
Resumé af indsigelser og bemærkninger fremgik ifølge kommunens oplysninger af indstillingen og var gennemgået i notat af 23. maj 2013 om den fornyede høring, ligesom referat fra borgermødet var lagt på sagen.
8
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -9 af 10
Det er bl.a. anført, at planlægningen savner en planlægningsmæssige, samfundsmæssige og funktionelle hensyn, jf. planlovens formål samt at andre hensyn er indgået i kommunens vurdering af, om
der skal udlægges en sti langs furesøen, herunder økonomiske hensyn.
I nærværende sag har Lyngby-Taarbæk Kommune ønsket at udarbejde en lokalplan for bl.a. at sikre
en ajourføring af kommunens plangrundlag og samtidig at skabe et bedre administrationsgrundlag
for byggesagsbehandlingen. Endvidere er der fastsat bestemmelser om områdets grønne karakter.
Sådanne formål med revision af en eksisterende planlægning i et område er efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse en relevant planlægningsmæssig begrundelse. Nævnet har på baggrund af
sagens oplysninger i øvrigt ikke fundet grundlag for at konstatere, at lokalplanlægningen skulle være
båret af andre hensyn.
Ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse
Efter planlovens § 27, stk. 2, kan der i forbindelse med den endelige vedtagelse af en lokalplan
foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Hvis ændringen på væsentlig måde berører
andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan ve dtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Hvis ændringen er
så omfattende, at der reelt foreligger et helt nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter
reglerne i planlovens §§ 24-26.
I den aktuelle sag har kommunalbestyrelsen først sendt et planforslag uden udlæg af sti (modsat de
eksisterende byplanvedtægter) i 8 ugers høring. Herefter vedtog kommunalbestyrelsen en fornyet
høring i 6 uger om ændring af planen, således at byplanvedtægternes stiudlæg blev videreført, og
afholdte et borgermøde. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195 besluttet kommunalbestyrelsen at ændre planen således, at der alligevel ikke udlægges en sti langs med Fures øen.
I en sag som denne, hvor borgernes interesser for/imod et stiudlæg langs Furesøen er kommet til
udtryk i forbindelse med såvel den første som anden høring om planforslaget, giver det anledning til
nærmere at overveje, om den seneste ændring af planen også er omfattet af den situation, som er
beskrevet i planlovens § 27. stk. 2. 2. pkt.
I denne vurdering må bl.a. indgå den betydning offentlighedens inddragelse i planlægningen tillæ gges i planloven, herunder om denne allerede kan siges at være varetaget . Ligeledes må det indgå,
om det vil kunne udelukkes, at endnu en høring ville kunne have påvirket den politiske beslutning om
planens indhold, og dermed også om andre end de borgere, der har foranlediget den seneste æ ndring, kunne have væsentlige synspunkter at bidrage med forud for planvedtagelsen.
Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering af sagen, at ændringen må anses for at
berøre klagerne på en væsentlig måde, jf. § 27. stk. 2, 2. pkt., navnlig henset til stiudlæggets almene interesse og planforslagets forhistorie, hvorved et eksisterende stiudlæg fjernes, genindføres ved
en supplerende høring og derefter tages ud i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen
var derfor forpligtet til at give bl.a. klagerne lejlighed til at udtale sig før den endelige vedtagelse.
9
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 3 - Side -10 af 10
Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse er dermed i strid med planlovens § 27, stk. 2, 2.
pkt. Manglen er – navnlig under hensyn til den betydning, som planloven tillægger offentlighedens
medvirken i planlægningen – så væsentlig, at det må føre til ugyldighed.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. december
2013 om endelig vedtagelse af lokalplan 195.
Sammenfatning
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klagerne medhold i det anførte om manglende planlæ gningsmæssig begrundelse, varetagelse af usaglige hensyn i planlægningen eller i det anførte om
behandling af indsigelser mod planforslaget.
Nævnet har givet klagerne medhold i spørgsmålet om ændringer i forbindelse med den endelige
vedtagelse af lokalplan 195 uden forudgående høring, jf. planlovens § 27, stk. 2.
Da planforslaget er annonceret 19. januar 2012 første gang henleder Natur - og Miljøklagenævnet i
øvrigt opmærksomheden på, at et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år
efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32, stk. 1.
Pernille Christensen
Formand
/
Susanne Spangsberg
Specialkonsulent
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
 Lyngby-Taarbæk Kommune miljoplan@ltk.dk sagsnr. 20140210163 med kopi til Helle Jørgensen
HJO@ltk.dk
 Ulla Bladt, Bernhard Olsens Vej 32, 2830 Virum bladt.ulla@gmail.com
 Annemette Rosenquist, Højdevej 34, 2830 Virum annemette.rosenquist@hotmail.com
 Erik Artved, Furesøvej 46, 2830 Virum eartved@gmail.com
 Kirsten Ravnsborg, Bakkevej 44, 2830 Virum K.r@email.dk
 Borgergruppen Furesø Natursti, v/Kirsten Ravnsborg, K.r@email.dk
og pr. brev til:
 Annemette Rosenquist, Højdevej 34, 2830 Virum
 Kirsten Ravnsborg, Bakkevej 44, 2830 Virum
10
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 4 - Side -1 af 4
Oversigt over den politiske behandling af Lokalplan 195 mv.
19. december 2011 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
”Godkendt.
1. lokalplanforslag 195 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til udsendelseskort, som
ligger på sagen,
2. der afholdes orienterende møde for ejere og lejere, grundejerforeninger i området, DN
lokalkomiteen og baggrundsgruppe,
3. der ikke udarbejdes miljøvurdering for lokalplanforslaget,
4. sagen forelægges Byplanudvalget efter fristens udløb sammen med eventuelle indsigelser og
bemærkninger til forslaget.”
19. januar - 16. marts 2012
Offentlig høring - Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten
3. maj 2012 – Besigtigelse Byplanudvalget
Byplanudvalget afholder besigtigelse af Furesøkysten med Danmarks Naturfredningsforening og
følgegruppen.
9. maj 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
Forelæggelse af indkomne indsigelser og forslag.
Byplanudvalget:” Udsat. Spørgsmålet om etablering af sti har været drøftet med Danmarks
Naturfredningsforening og følgegruppen. Udvalget ønsker endvidere at afholde møde med
repræsentanter der foreslår, at muligheden for etablering af sti bibeholdes”.
13. juni 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
”(V) foreslår, at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag. (A, F, C og B) stemmer imod.
Udvalget ønsker, at forvaltningen - før den endelige behandling af lokalplanforslaget - indgår i en
dialog med interessenter i området, om hvordan adgang til naturen i området kan sikres bedst
muligt.”
4. september 2012 - Dialogmøde
Dialogmøde mellem med repræsentanter for Foreningen Furesø Natursti og Danmarks
Naturfredningsforenings lokale følgegruppe for lokalplan 195 og forvaltningen. På mødet var der
enighed om, at forslaget fra følgegruppen om tiltag i de offentlige parker kan forbedre adgangen til
Furesøen. Der var omvendt ikke enighed blandt parterne om, hvorvidt arealudlæg til sti langs
Furesøen skulle indgå i lokalplanen.
5. december 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
Indstilling: 1. De under pkt. A-E nævnte ændringer indarbejdes i lokalplanforslag 195.
2. Det afgøres, hvorvidt arealudlæg til sti langs Furesøen fra Byplanvedtægt 4 for den nordlige del
af Furesøkvarteret og arealudlæg til sti langs Furesøen fra Byplanvedtægt 5 for den sydlige del af
Furesøkvarteret skal opretholdes ved ændring af pkt. 12 i lokalplanforslag 195, eller
lokalplanforslag 195 skal anbefales godkendt.
Byplanudvalget: ” Ad 1. Godkendt, idet udvalget ønsker at indsigelse 4.2 vedrørende piletræet
tages til efterretning, og således ændres i Lokalplanforslag 195.
Ad 2. Udvalget anbefaler, at lokalplanforslag 195 vedtages endeligt, idet der ikke indarbejdes et
stiudlæg i Lokalplan 195.
2 (F + V) stemmer imod, idet de, ud fra forvaltningens nyeste vurdering, ønsker et stiudlæg
indarbejdet i Lokalplan 195, dog ikke vedrørende Gyvelholm”.
20. december 2012 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
” Ad 1. Godkendt.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 4 - Side -2 af 4
Ad. 2. Med 13 stemmer (F + V + O + Trine Nebel Schou) besluttet:
De i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, idet det bemærkes at
arealudlæg til sti ved Gyvelholm blev ophævet i 1994 med lokalplan 124 for Gyvelholm.
Der afholdes fornyet høring af 6 ugers varighed om ændring af lokalplanforslagets pkt. 12.1 og pkt.
12.2 således, at
a. Byplanvedtægt nr. 4 ophæves, bortset fra § 3, stk. 6 (sidste afsnit i § 3,) vedr. sti langs
Furesøbredden til offentlig færdsel og de heraf berørte ejendomme jf. § 2, og der henvises til
byplanvedtægtens kortbilag 1.
b. Byplanvedtægt nr. 5 ophæves bortset fra § 3, stk. 2 (sidste afsnit i § 3, ”Stier”, dog undtagen
linje 5-6) vedr. 10 m bredt areal til offentlig stiforbindelse og de heraf berørte ejendomme jf. § 2.
c. Desuden tilføjes note til pkt. 12 med byplanvedtægternes ordlyd samt note om, at Gyvelholm
ikke er omfattet.
Endvidere afholdes et borgermøde efter nærmere tilrettelæggelse.
Imod stemt 8 (A + Henrik Brade Johansen + C)”
28. januar - 11. marts 2013 Offentlig høring
Fornyet høring af 6 ugers varighed om opretholdelse af de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne
arealudlæg til sti (Nyt pkt. 12.1 og pkt. 12.2).
4. marts 2013 - Borgermøde
Borgermøde i forbindelse med fornyet høring 28.1 – 11.3.2013.
13. juni 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
Forelæggelse af indkomne indsigelser og bemærkninger.
Indstilling:
1. det afklares om de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde giver grundlag for ændring
af den af Kommunalbestyrelsen trufne beslutning af den 20. december 2012 om at opretholde
arealudlæg til sti i lokalplanforslag 195 med undtagelse af Gyvelholm.
2. pkt. 8.1.1 ændres til følgende: For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke må anvendes
tagmaterialer med en glansværdi højere end 15. Solceller/solfangere er dog undtaget.
Byplanudvalget: ”Ad 1. Anbefalet, at arealudlæg til sti ikke indgår i lokalplanen. Der henvises til, at
der i stedet arbejdes på etablering af broer og brolaug.
Ad 2. Anbefalet”.
Liss Kramer Mikkelsen (A) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende.
27. juni 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
”Sagen besluttet udsat med 17 stemmer. 3 (C) undlod at stemme”.
5. september 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
”F ønskede sagen udsat under henvisning til forretningsordenens § 6, stk. 2.
Borgmesteren foreslog, at sagen ikke udsættes.
For forslaget stemte 10 (O, C samt Søren P. Rasmussen, Paul Knudsen, Jørn Moos, Anne Körner,
Gitte Kjær-Westermann, Christina Stenberg Lillie). Imod stemte 10 (A, F, Birgitte Hannibal og Trine
Nebel Schou). 1 (Henrik Brade Johansen) undlod at stemme.
Sagen herefter udsat”.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 4 - Side -3 af 4
10. september 2013 – Uddrag af protokol – Teknik og Miljøudvalget
Forelæggelse af forslag til Furesøkystens beskyttelse og benyttelse, herunder etablering af 3
bådebroer
”Besluttet at afvente behandling af sag vedrørende Lokalplan 195 i Kommunalbestyrelsen og
herunder afklaring af spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved kystsikring.
I mod stemmer V og C i dét sagen ønskes afklaret på det foreliggende grundlag og det forudsættes
at etablering af bådebroer ikke får indflydelse på den omgivne kystsikring. Anlæg af broerne
finansieres med fondsmidler, som skaffes i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks
Naturfredningsforening og grundejere. Driften af broerne gøres udgiftsneutral for kommunen, i dét
brugerne (brolauget) tager sig af denne opgave.
For såvidt angår indstillingens punkt 6 finder V og C at "de private bredejere" ændres til
"bådebrolaug".”
26. september 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
”A foreslog, at der afholdes en høring med deltagelse af uvildige eksperter, før der træffes
afgørelse.
For forslaget stemte 11 (F, B, O, A og Birgitte Hannibal).
Imod stemte 8 (C, Gitte Kjær-Westermann, Paul Knudsen og Anne Körner, Jørn Moos og Søren P.
Rasmussen).1 (Christina Stenberg Lillie) undlod at stemme.
Sagen herefter tilbagesendt til Byplanudvalget.”
9. oktober 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
”Besluttet at invitere repræsentanter fra ex Danmarks Naturfrednings Forening, Friluftsrådet og
Naturstyrelsen til at deltage i høring.
(V og C) stemmer imod, idet (V og C) ikke er imod en høring, men derimod mener, at der har
været grundige høringer allerede i denne sag. Det er afgørende for (V) at få afsluttet sagen nu, så
borgerne får en afklaring og ikke holdes hen i uvished.”
3. december 2013 – Møde med eksperter
Høring for kommunalbestyrelsens medlemmer, om temaet: Hvilken betydning vil en sti få for
naturen og den rekreative udfoldelse?
Ekspertpanelet bestod af:
•
•
•
•
Københavns Universitet, Frank Søndergaard, Seniorforsker
Naturstyrelsen, Lars Bendix Poulsen, Forstfuldmægtig
Dansk Ornitologisk Forening, Jan Ejlsted, Direktør
Friluftsrådet, Anker Madsen, Afdelingsleder
Udover kommunalbestyrelsens medlemmer deltog følgende:
•
•
•
•
•
Naturstyrelsen Østsjælland v/ skovfoged Lars Stubkjær Nielsen, repræsentant for staten, der
er ejer af Furesøen
DN-Lyngby-Taarbæk v/ formand Hans Nielsen
Foreningen Furesø Natursti repræsenteret v/Annemette Rosenquist, Henrik Vejre og Karen
Vibeke Jakobsen
Grundejerne langs Furesøen repræsenteret v/ Poul Hedegaard, Herbert Nathan og Uffe
Thorlacius
Forvaltningen v/ direktør Bjarne Holm Markussen, centerchef Sidsel Poulsen, afdelingsleder
Mads Lindberg, byplanarkitekt Helle Jørgensen
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 4 - Side -4 af 4
4. december 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget
” Jf. forvaltningens indstilling af 13. juni 2013:
Ad 1. Anbefales at arealudlæg til sti ikke indgår i lokalplanen.
F stemmer imod, idet F ønsker at opretholde arealudlæg til sti.
Ad 2. Anbefales.”
19. december 2013 Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen
” Birgitte Hannibal foreslog, at der foretages en uvildig undersøgelse af de naturmæssige
konsekvenser af en evt. sti, jf. ekspertisernes anbefaling på høringen den 3. december 2013.
For forslaget stemte 8. 13 stemte imod.
Forslaget herefter bortfaldet.
Byplanudvalgets indstilling herefter godkendt med 13 stemmer. Imod stemte 8 (F, Birgitte
Hannibal, Finn Riber Rasmussen, Trine Nebel Shou og Liss Kramer Mikkelsen). ”
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 5 - Side -1 af 5
Lokalplan 195 for Furesøkysten
Sagsnummer: 20100810138
Oprettet: 06-12-2011
Dokumentejer: Helle Jørgensen
Dagsorden
Generel
Journalnøgle(r):
Emne
Lokalplan 195 for Furesøkysten
Dokumenttype:
Beslutning fra Dagsordensystem
Dato:
20-12-2011
Organisation:
Fysisk planlægning
Navn:
01.02.05 - P16
Lokalplanlægning,
Kommunale planer,
planforslag og
virksomhedsplaner
omfattende dele af kommunen
Besked:
ID-Nummer:
Udvalg: KB Kommunalbestyrelsen
Mødetitel: Kommunalbestyrelsesmøde Dato: 19-12-2011 Tid: 17:00 18:00 Punktets nummer: 14
Status :
Åbent punkt
Lukket Punkt
Beslutningsstatus: Færdigbehandlet Dagsordenredaktør: Helen Jeppesen/HJP/LTK
Sagsfremstilling:
Sagsfremstilling
Resumé
Sagen blev udsat på Kommunalbestyrelsens møde den 28.11.2011, sag nr. 9, pga.
servitutundersøgelse. Servitutundersøgelse er afsluttet 6.12.2011.
Kommunalbestyrelsen udsendte i 2008 hæftet ”Idéer til bevaring og forbedring af
kystlandskabet mellem Frederiksdals jorder og Kaningården” som oplæg til et nyt
plangrundlag for Furesøkysten. Høringssvarende blev efterfølgende behandlet i
Byplanudvalget. På baggrund af Byplanudvalgets beslutning den 27. januar 2009,
sag nr. 1 om lokalplanens grundlag, og Byplanudvalgets beslutning den 14.
september 2010 sag nr. 10 om bevaringsværdige bygninger, fremlægges forslag til
Lokalplan 195 for Furesøkvarteret.
Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er lagt på sagen. Sag om
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 5 - Side -2 af 5
Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er lagt på sagen. Sag om
servitutundersøgelse, sag om kommuneplantillæg 8/2009 for Furesøkysten og
forslag til reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinje på Furesøvej 131 behandles
parallelt i henholdsvis Økonomiudvalget og Teknik og Miljøudvalget.
Hovedformål
Hovedformålene med Lokalplan 195 er dels at ajourføre plangrundlaget for
området, og dels at bevare og forstærke træbevoksningen langs kysten.
De 2 gældende byplanvedtægter for området, nr. 4 for den nordlige del af
Furesøkvarteret og nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret, ophæves med
lokalplanen.
Delområder og anvendelse
Lokalplanen omfatter 8 delområder, heraf 4 villaområder. De øvrige 4 delområder
omfatter: Gyvelholm, Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B, samt del af
Frederiksdals jorde og Frederiksdals Fribad. For villaområderne gælder, at områdets
anvendelse fastsættes til åben, lav boligbebyggelse, énfamiliehuse til
helårsbeboelse. For Gyvelholm fastsættes anvendelsen til etageboliger til
helårsbeboelse. Anvendelsen af parkerne, Frederiksdals jorde og Frederiksdals
Fribad fastholdes til henholdsvis park, landbrug og rekreative formål.
Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for alle villaområderne. Nye udstykninger
skal være mindst 900 m² pr. bolig eksklusiv vejareal, og det maksimale etageantal
må ikke overstige 1 med udnyttelig tagetage. Der fastsættes en byggelinje på 5 m på
alle veje, så nybyggeri placeres med en afstand til vej svarende til placering af
eksisterende bebyggelse, og for at fremme områdets grønne karakter.
For ejendomme der afgrænses af Furesøen, beliggende nord for Furesøparken,
fastsættes grundstørrelsen til mindst 1.800 m² pr. bolig eksklusiv vejareal.
Ejendomme der afgrænses af Furesøen, beliggende syd for Furesøparken, er
karakteriseret ved en mindre grundstørrelse end ejendommene nord for
Furesøparken. Mindstegrundstørrelsen fastsættes her til 1.200 m². Der gives der
mulighed for at bygge i 2 etager, hvis det kan medvirke til at fremme områdets
skovklædte karakter og forbedre landskabskarakteren. Der skal fremsendes en
landskabsplan, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Landskabsplanen skal
viser nyplantning. En forbedring af landskabskarakteren kan udover beplantning f.
eks. være en bearbejdning af bebyggelsens facader, så huset fremtræder mindre
synligt fra Furesøen.
For alle ejendomme der afgrænses af Furesøen fastsættes desuden en byggelinje på
5 m mod naboskel, for at sikre at disse ikke fremtræder som sammenbyggede huse,
og for at fremme mere beplantning mellem husene.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 5 - Side -3 af 5
Bevaringsværdige bygninger
Der udpeges 23 bevaringsværdige bygninger. Der er 2 områder med bebyggelse af
ensartet karakter på Virum Vandvej. De 2 områder udgør underområde 7A og 7B
og omfatter 8 bygninger. Eventuelle ændringer af en bevaringsværdig bygnings ydre
fremtræden, herunder tilbygninger, skal det ske med respekt for husets oprindelige
byggeskik. Eventuelle tilbygninger skal herudover også udføres, så den
bevaringsværdige bygning fremstår som den væsentligste bygning på grunden.
Garager og carporte
I lighed med de øvrige område-lokalplaner gives der mulighed for én carport
/garage på max. 40 m² på de ejendomme der ikke afgrænses af Furesøen. For
ejendomme med bevaringsværdig bebyggelse gælder, at der ikke må opføres ny
carport/eller garage uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Bevaringsværdig beplantning og hegning
Lokalplanområdet er karakteriseret ved at have mange store træer og levende hegn.
Særligt karaktergivende træer og beplantning udpeges som bevaringsværdige.
Desuden fastsættes, at evt. hegning i vej- og naboskel skal ske som levende hegn.
Skovbælte, fredskov og naturbeskyttelseslinjer
Skovbæltet er udlagt og sikret i byplanvedtægt 4. Disse udlæg og bestemmelser
videreføres i lokalplanen.
På ejendomme der afgrænses af Furesøen er der en naturbeskyttelseslinje. Forløbet
af naturbeskyttelselinjen betyder, at bebyggelse nord for Furesøparken kun kan
placeres på toppen af skrænten. Skovbæltet ligger mellem Furesøen og
naturbeskyttelseslinjen. Træer og buske i skovbæltet må ikke fældes eller
tilbageskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis der ønskes foretaget
ændringer som f.eks. etablering af udsigtskiler kan dette ske ved opstamning af
trækroner på større træer eller ved fældning af større buske. Ændringer er kun
tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan,
der fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov. Skoven på Gyvelholm
og skovbæltet i Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B er fredskov. Blandt
høringssvarene til idékataloget var en underskriftsindsamling med ønske om udsigt
over Furesøen fra Furesøparken. Lokalplanen er ikke til hinder for dette.
Trapper og bredsikring
Etablering af adgang til søbredden i form af trapper eller lignende kræver
dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Lokalplanen fastsætter, at ved
evt. etablering af trappe skal denne lægges ind i skrænten, og skal sløres mest mulig
ved anvendelse af en mørk farve samt evt. beplantning, så trappen ikke vil være
synlig fra kysten.
Søbredssikring er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelse hertil gives
fra kommunalbestyrelsen og Naturstyrelsen Østsjælland i fællesskab. For alle
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 5 - Side -4 af 5
ejendomme der afgrænses af Furesøen fastsættes, at beplantning langs søbred
primært skal være pil og rødel.
Fortidsmindebeskyttelseslinje
Forslag til reduktion af beskyttelseslinjen på 100 m omkring gravhøj på Furesøvej
131 betyder, at kun 8 ejendomme efterfølgende vil ligge inden for
beskyttelseszonen. Naturstyrelsen Roskilde har gjort opmærksom på, at man vil
være positiv indstillet vedrørende en reduktion af linjen, såfremt der i lokalplanen
sker en præcisering af begrænsningerne inden for en reduceret linje. For de berørte
ejendomme indeholder lokalplanen bestemmelser om, at der ikke må ske udstykning
eller opføres ny bebyggelse på ejendommene.
Miljøvurdering:
Forslaget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
På den baggrund vurderer Teknisk Forvaltning, at planen ikke indebærer en så
væsentlig påvirkning af det eksisterende miljø, at der skal udarbejdes en
miljørapport.
Høringsprocedure
I forbindelse med behandling af høringssvarene til idékataloget besluttede
byplanudvalget, at udvide den offentlige høringsprocedure til 12 uger, og at etablere
et debatforum på kommunens hjemmeside.
Debatforum på kommunens hjemmeside kan til enhver tid anvendes af borgerne.
Teknisk Forvaltning foreslår, at høringsperioden fastsættes som almindeligvis til 8
uger.
Økonomiske konsekvenser
Ingen. Plejeplaner for Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B samt realisering
af planerne er en del af kommunens driftbudget.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning foreslår, at
1. lokalplanforslag 195 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til
udsendelseskort, som ligger på sagen,
2. der afholdes orienterende møde for ejere og lejere, grundejerforeninger i området,
DN lokalkomiteen og baggrundsgruppe,
3. der ikke udarbejdes miljøvurdering for lokalplanforslaget,
4. sagen forelægges Byplanudvalget efter fristens udløb sammen med eventuelle
indsigelser og bemærkninger til forslaget.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 5 - Side -5 af 5
Byplanudvalget den 16. november 2011:
Anbefalet punkterne 1 - 4.
Kommunalbestyrelsen den 28. november 2011:
Udsat, idet servitutundersøgelse pågår.
Forvaltningen bemærker, at servitutundersøgelsen er afsluttet 6.12.2011. På
baggrund af landinspektørs gennemgang af hver enkelt servitut (alle fra før 1930)
ophæves de servitutter, der er fundet værende i strid med lokalplanens formål. De
servitutdokumenter, der ophæves, fremgår af nyt pkt. 14 i det sagen vedlagte
lokalplanforslag.
Kommunalbestyrelsen den 19. december 2011:
Godkendt.
Trine Nebel Schou (B) og Lene Kaspersen (C) var fraværende.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 6 - Side -1 af 5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 6 - Side -2 af 5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 6 - Side -3 af 5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 6 - Side -4 af 5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 6 - Side -5 af 5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -1 af 45
LOKALPLAN
195
FOR FURESØKYSTEN I VIRUM
FORSLAG
Lyngby-Taarbæk Kommune
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -2 af 45
Indholdsfortegnelse
Baggrund for
Lokalplanens
Lokalplanens
Lokalplanens
Lokalplanens
lokalplan………………………………………………………………………………..1
indhold…………………………………………………………………………………..5
forhold til anden planlægning…………………………………………………14
bestemmelser……………………………………………………………………….19
retsvirkninger……………………………………………………………………….27
Hvad er en lokalplan?
En lokalplan er en plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens område. En
lokalplan kan omfatte et større område, eller blot
en enkelt bebyggelse. En lokalplan kan f.eks.
indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, om udformningen og størrelsen af en bebyggelse, og om opholdsarealernes placering og
indretning.
Inden for de 8 uger kan enhver fremsende bemærkninger / ændringsforslag, som behandles
ved kommunalbestyrelsens vurdering af lokalplanforslaget.
Først herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage
lokalplanen. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanens retsvirkninger” i kraft, se særskilt afsnit
herom.
Hvorfor udarbejdes en lokalplan?
Offentliggørelse af lokalplanforslag
Lokalplaner udarbejdes i medfør af reglerne i Lov
om Planlægning.
Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag
for et område, for enten at ændre en bestående
plan eller at tilvejebringe en detaljeret plan for
området.
I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til
at udarbejde lokalplan. Enten når det er nødvendigt for at sikre at intentionerne i kommunens
overordnede planlægning gennemføres, eller når
der skal gennemføres større udstykninger, større
bygge- og anlægsarbejder, herunder også nedrivning af bebyggelse.
Hvordan er fremgangsmåden?
Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges det offentligt i mindst 8
uger. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanforslagets retsvirkninger” i kraft, se særskilt afsnit
herom.
Lokalplanen omfatter et område, der strækker sig
fra Kaningården mod nord til Frederiksdals jorder
mod syd. Mod vest afgrænses lokalplanområdet
af Furesøen og mod øst af Furesøvej.
Lokalplanforslaget kan ses på kommunens
hjemmeside www.ltk.dk, hvorfra den også kan
printes ud. Spørgsmål om forslagets indhold rettes til Teknisk Forvaltning, 45 97 36 07.
Lokalplanforslaget kan derudover fås ved
henvendelse i Teknisk Service, Rådhuset, eller
ved at sende en mail til: plan-byg@ltk.dk
Kommunalbestyrelsen har offentliggjort lokalplanforslaget for at give borgerne indsigt og medindflydelse på områdets planlægning.
Hvis De har bemærkninger til forslaget – såvel
positive som negative – eller hvis De har ændringsforslag, kan De skrive eller maile til Kommunalbestyrelsen senest den 16. marts 2012.
Kommunalbestyrelsen
Rådhuset
2800 Kgs. Lyngby
plan-byg@ltk.dk
Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning. Grundlaget er udarbejdet
i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen for Lyngby-Taarbæk, november 2011.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -3 af 45
Baggrund for lokalplan
Lokalplanområdets afgrænsning
Allerede tidligt i 90’erne konstaterede Kommunalbestyrelsen, at den tilbageblevne nåle- og
løvskovsbevoksning på og ovenfor skrænten
mod Furesøen var af meget svingende kvalitet.
Kommunalbestyrelsen har siden arbejdet på at
styrke oplysningsarbejdet og bevidstheden om
landskabets kvaliteter.
I 1997 udgav kommunalbestyrelsen pjecen:
”Træer ved Furesøen”, der gjorde opmærksom
på det tiltagende landskabelige problem. Oplysningsarbejdet fik imidlertid ikke den ønskede virkning. Det betyder, at skovbæltet langs
Furesøen ikke er fornyet igennem en lang årrække, hvorfor det må forventes at blive yderligere udtyndet i de kommende årtier. For at
sikre, at området bevarer sine kvaliteter også
for næste generation, er det vigtigt, at der
genplantes. Kommunalbestyrelsens overordnede mål er at bevare og forstærke træbevoksningen langs kysten. Det kræver, at der
iværksættes en foryngelse af træbevoksningen. Dette kan ikke sikres med planlægning
alene, men kræver også grundejernes positive
og aktive medvirken.
Lokalplanområdet.
Lokalplanområdet strækker sig fra Kaningården mod nord til Frederiksdals jorder mod syd.
Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Furesøen og mod øst af Furesøvej. Lokalplanen
omfatter også en del af Furesøen, da afgrænsningen mod Furesøen er dynamisk. Det er således sikret, at alle ejendomme vil være omfattet af lokalplanen i tilfælde af eventuelle
ændringer i afgrænsningen af de kystnære
ejendomme. Lokalplanens bestemmelser omfatter kun landarealerne.
Kommunalbestyrelsen igangsatte i 2004 et nyt
oplysningsarbejde som opstart på en ny planlægningsproces, og indledte desuden et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Lyngby-Taarbæk.
Forud for denne lokalplan har kommunalbestyrelsen dels udarbejdet en baggrundsrapport
med registrering og analyse af Furesøkysten,
dels et hæfte med et idéoplæg til en forbedring
af kystlandskabet. Begge publikationer kan ses
på www.ltk.dk under Teknik og miljø/Furesøkysten.
Baggrund for lokalplanen
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der
skal ske en ajourføring af plangrundlaget i
kommunen. De gamle byplanvedtægter skal
erstattes af lokalplaner, og de gældende lokalplaner, der ikke tillader en bebyggelsesprocent
på 30 for åben-lav boligbebyggelse skal også
laves om. I 2010 blev der udarbejdet en lokalplan for den del af Furesøkvarteret, der ligger
øst for Furesøvej.
Denne lokalplan omfatter den resterende del af
villakvarteret, herunder villaerne beliggende
mod Furesøkysten.
Den offentlige debat om idékatalog for
Furesøkysten
Kommunalbestyrelsen udsendte i 2008 hæftet
”Idéer til bevaring og forbedring af kystlandskabet mellem Frederiksdals jorder og Kaningården” til grundejerne. I august 2008 afholdt
Byplanudvalget møde med grundejerne om
lokalplangrundlaget.
Herudover er en væsentlig baggrund for
lokalplanen, at Furesøen og dens omgivelser
er et af de mest storslåede landskaber i
Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunalbestyrelsen ønsker at værne om denne arv og
forbedre den.
Der var generelt enighed om, at områdets
unikke karakter skal sikres. Mange grundejere
fandt dog, at de nuværende regler er tilstrækkelige sammen med hæftet ”Træer ved Furesøen”. Der indkom i alt 14 skriftlige henvendelser til hæftet om Furesøkysten, blandt an-
1
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -4 af 45
Lokalplanområdet er et attraktivt boligområde
med mange fine eksempler på god arkitektur
og godt bygningshåndværk.
det en underskriftindsamling med ønske om,
at der etableres udsigt over Furesøen fra Furesøparken.
På baggrund af debatten vedtog Byplanudvalget i 2009 seks hovedtemaer for lokalplanen.
1. Beskyttelse og gendannelse af beplantning
indenfor skov- og søbeskyttelseslinjer
2. Bebyggelsens højdeforhold, både i relation
til naboer og landskabet
3. Bevaring af værdifuld bebyggelse
4. Bebyggelsens arkitektur
5. Bebyggelsestæthed
Furesøvej afgrænser lokalplanområdet mod øst.
6. Hegning
Det blev fastsat, at bebyggelse ikke må opføres med mere end 1 etage med udnyttelig
tagetage. Samtidig blev der givet mulighed
for, at bygninger på skrånende terræn kan
opføres i 2 etager, når tagkoten ikke overstiger 8,5 m målt fra et fastsat niveauplan, og
når det ikke vil medføre ændringer af terrænet
på mere end +/- 0,30 m, samt når det ikke
har betydning for landskabskarakteren.
Vedrørende grundstørrelser blev det fastsat, at
grundstørrelsen for énfamiliehuse som minimum skal være 900 m² eksklusiv vejareal,
mens grundstørrelsen for ejendomme beliggende mod Furesøen fastsættes på baggrund
af en analyse i forbindelse med lokalplanarbejdet.
Furesøvej set mod nord ved Furesøvej 129
Bebyggelsesprocenten blev fastsat til 25, mens
bebyggelsesprocenten for ejendomme beliggende mod Furesøen fastsættes på baggrund
af en analyse i forbindelse med lokalplanarbejdet. Bebyggelsesprocenten er siden ændret til
30 i Kommuneplan 2009 pga. ændringer i
Bygningsreglement 2008.
Vedrørende hegning blev det fastsat, at ejendomme skal hegnes med levende hegn.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er karakteriseret af villabebyggelse og af områdets grønne karakter med
hække, levende hegn og mange solitære træer. Mod Furesøen er villaerne beliggende på
store grunde. Fra Furesøvej er der blinde stikveje til boligområderne.
Furesølund set mod vest. Et af de få kig fra boligvejene ud over Furesøen. Der er udsigt ved den offentlige park Furesøvej 125 B og enkelte steder fra
Furesøvej i delområde 7.
2
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -5 af 45
Skoven på Gyvelholm er fredskov.
Furesøen og kysten
Furesøen, det kuperede terræn og de skovklædte skrænter mod søen er med til at gøre
området unikt.
Furesøkystens udtryk på den sydligste del, der
strækker sig fra Virum Vandvej til Furesøparken har en mere åben karakter. Parcellerne er
mindre og bebyggelsen tættere, hvorfor horisonten primært består af spredte træer mellem husene. På dele af strækningen er der dog
mange af de for søbredden så karakteristiske
rød-el og piletræer. Det betyder, at den nederste del af skrænten fremtræder med en sammenhængende grøn karakter.
Furesøkystens udtryk er forskelligt fra nord til
syd. Højden af skrænten langs Furesøen varierer fra 7 – 16 meter. Kystskrænten er stejl på
den nordlige strækning, mens terrænet er mere jævnt skrånende på den sydlige del. Det er
først og fremmest beplantningen på toppen af
skrænten, der tegner horisonten, når kysten
ses fra Furesøen.
Skovbæltet er karakteristisk for den del af
kyststrækning, der ligger nord for Furesøparken. Skovbæltet fremtræder som højskov,
med blandt andet det danske nationaltræ bøgen, og den for stedet så karakteristiske skovfyr. Den nordlige del strækker sig fra Furesøparken til Kaningården. Alt i alt fremtræder
kysten skovklædt, dog med punktvise og meget synlige ”huller”. Strækningen omfatter
også Gyvelholm og Furesøparken, der mod
kysten fremstår med tæt skov.
3
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -6 af 45
Områdets historie
Furesøen hed oprindeligt Fuursø, hvor fuur er
det gamle navn for træarten Fyr. Kyststrækningen mellem Frederiksdal Fribad og Kaningården kendes på sin markante kystskrænt,
der blev dannet under sidste istid. Skovfyr og
birk var blandt de første træer, som kom til
Danmark efter istiden, og søen har tidligere
været omgivet af en ”urskov’’ af skovfyr med
lysninger af birk.
Furesøkvarteret ligger på stedet for det gamle
overdrev, Bredvig, som ikke dyrkedes, men
kun anvendtes til græsning. Området blev
udskiftet i 1782, og arealerne langs Furesøen
blev købt af Kaningården. Matrikuleringen af
Virum blev påbegyndt i 1810, og skolen fik
matr. nr. 1, Kaningården matr. nr. 2, og de
oprindelige 16 gårde i Virum landsby fik matr.
nr. 3-20 (to af gårdene havde 2 matrikelnumre
i rækken, fordi deres jord var delt).
Furesøkvarteret 1959. I midten af billedet ses Furesøparken. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv.
Anders Westenholz ejede Næsseslottet og købte i 1868 Kaningården, som han beholdt frem
til sin død i 1886. Hans enke, Helen Westenholz, havde Kaningården i yderligere 10 år,
hvorefter ejendommen blev solgt til udstykning, ligesom i øvrigt Næsseslottet.
Også skrænten mod Furesøen blev op igennem
det 18. og 19. århundrede benyttet som græsningsareal. Ingen træer og buske havde mulighed for at vokse sig store, men blev konstant afgnavet. Skovbevoksningen på skrænten er derfor ikke oprindelig, men af nyere
dato. Ældst er de gamle skovfyr. De menes at
være plantet af Anders og Helen Westenholz i
perioden fra 1868 – 1896.
Efter frasalget ophørte afgræsningen, og omkring år 1900 var skrænten sprunget i skov.
Furesøkvarteret 1959. Marker og de mange gartnerier prægede området. Til venstre i billedet ses Furesølund
18. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv.
4
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -7 af 45
Udstykningen af Kaningårdskvarteret skete i
1900 og strakte sig fra Malmmosevej i nord via
Bakkevej og Højdevej til Søndervej, som har
fået sit navn, fordi den udgjorde sydgrænsen
for kvarteret. Fra øst til vest blev den nordlige
del af Parcelvej, Tværvej og den nordlige del
af Furesøvej udstykket.
Furesøkvarteret var, sammen med Skovriddergårdkvarteret fra 1904, beregnet til et velhavende publikum og hørte oprindeligt til Holte
stationsopland, idet nærmeste togforbindelse
til København var fra Holte station.
Omkring 1920 skete der igen forandringer i
området. Udstykningen i sydvest begyndte i
1920-erne og bestod af Virum Vandvej (1924),
Virum Overdrevsvej, Solbakken og L. F. Cortzens vej. De nye udstykninger førte boligbyggeriet med sig. I begyndelsen var der primært
tale om store ejendomme.
Udskiftningskort fra 1771. Kortet viser jordfordelingen
efter udskiftningen.
Ejendommene langs Furesøen var attraktive
og her blev etableret flere landsteder for de
velhavende københavnere. Senere er grundstørrelserne blevet mindre og mindre, og i takt
hermed er skovbæltet på skrænten blevet udtyndet mærkbart.
Furesøkvarteret 1949. I forgrunden ses Furesøparken. Skovbæltet på kyststrækningen er tæt, og området
er præget af store grunde med tæt beplantning og store træer. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv.
5
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -8 af 45
Lokalplanens indhold
Lokalplanens formål
Lokalplanen er en ajourføring af plangrundlaget. Samtidig vil lokalplanen skabe et bedre
administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. De gældende byplanvedtægter for Furesøkvarteret, byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 er
begge fra begyndelsen af 1950’erne. Hovedformålet med planerne var at danne grundlag
for en fortætning af området ved nye vejudlæg, og muliggøre nye udstykninger i området.
Lokalplanen har til formål at fastsætte en del
af områdets anvendelse til boligformål, dels til
énfamiliehuse til helårsbebyggelse, dels til
tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse,
Furesølund 18 er opført i 1907 og udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. Villaen er opført i bindingsværk og er unik for området.
Lokalplanen har desuden til formål at fastsætte en del områdets anvendelse til offentlige
formål parker og en del af områdets anvendelse til landbrug og rekreative formål.
Villaområdet omfatter delområde 1, 3, 5 og 7.
I delområde 7 er der 2 bebyggelser med en
ensartet karakter. Bebyggelserne udgør underområde 7A og 7B.
Lokalplanens formål er også at sikre områdets
landskabskarakter og grønne karakter, der
begge udgør en del af områdets store kvaliteter. Dette sikrer, at området også i fremtiden
vil være et attraktivt boligområde.
De øvrige delområder omfatter følgende:
Delområde 2: Parken på Furesøvej 125 B
Delområde 4: Gyvelholm
Delområde 6: Furesøparken
Delområde 8: Del af Frederiksdals jorder og
Frederiksdal Fribad
Den grønne karakter omfatter parkerne og de
levende hegn i vej- og naboskel. Området er
karakteriseret ved at have mange store træer
og af skovbæltet på skrænten langs Furesøen.
Der udpeges bevaringsværdige træer og beplantning. Desuden er målet, at kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere sammenhængende skovklædt karakter. Med
lokalplanen sikres skovbæltet bevaret.
Endelig er formålet at udpege bevaringsværdige bygninger. Der er mange fine eksempler på
god arkitektur og godt bygningshåndværk.
Lokalplanens område
Lokalplanområdet afgrænses af Kaningården
mod nord, af Furesøvej mod øst og af Frederiksdals jorder mod syd. Mod vest afgrænses
lokalplanområdet af Furesøen, se oversigtskort
et bilag 1.
Etageboligerne på Gyvelholm er fra 1997. Bebyggelsen fremtræder i gule teglsten med vandrette
røde murstensbånd og rødt tegltag.
Lokalplanområdet opdeles i 8 delområder, heraf omfatter de 4 villaområdet. Inden for villaområdet skelnes der i mellem de ejendomme,
der er beliggende ud mod Furesøen, og de
øvrige boliger. Delområderne fremgår af kortbilag 2 A - 2 E.
Områdets anvendelse
Delområde 1, 3, 5 og 7 må kun anvendes til
boligformål, åben, lav boligbebyggelse, énfamiliehuse til helårsbeboelse. Delområde 4 Gyvelholm må kun anvendes til tæt-lav og etageboligbebyggelse til helårsbeboelse.
6
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -9 af 45
I delområde 7 er den gennemsnitlige grundstørrelse 1.345 m². De 3 største grunde er
større end 2.500 m² og de 3 mindste er ca.
1000 m². Etagearealet varierer fra 200 m² 365 m². De store grunde har en bebyggelsesprocent på ca. 8, mens de mindste grunde har
en bebyggelsesprocent på ca. 22.
Erhvervsudøvelse i egen bolig er umiddelbar
lovlig, når erhvervsarealet ikke udgør mere
end 25 % af det samlede etageareal, og når
der er tale om erhverv, som almindeligvis kan
udføres i boligområder.
Erhvervet må dog ikke medføre gener for naboerne, ligesom ejendommens karakter af
beboelsesejendom ikke må forandres; herunder ved skiltning eller lignende.
Ejendommene, der afgrænses af Furesøen,
adskiller sig fra de øvrige områder i Furesøkvarteret, og i kommunen ved deres store
grundstørrelser.
Anvendelsen af parken på Furesøvej 125 B og
Furesøparken ændres ikke.
For at fastholde områdets karakter fastsættes
det for boligejendommene i delområderne 1, 3
og 5, at grundstørrelsen som minimum skal
være 1.800 m² eksklusiv vejareal.
Anvendelsen af delområde 8, der omfatter
Frederiksdals jorder er uændret. Den ene del
af området omfatter Frederiksdals fribad og
anvendes til rekreative formål. Den anden del
af området omfatter Frederiksdals jorder og er
landbrugsområde. Området er beliggende i
landzone og er fredet. Området er også omfattet af naturbeskyttelse.
For delområde 7, der er beliggende syd for
Furesøparken fastsættes, at grundstørrelsen
som minimum skal være 1.200 m² eksklusiv
vejareal.
Udstykninger og sammenlægninger
I parkerne, på Gyvelholm og Frederiksdals
jorder må der ikke ske udstykning. Mindre
skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig
vej-, sti- og friarealer samt forsynings- og afløbsledninger er dog tilladt i hele lokalplanens
område.
For villaområdet gælder, at der ikke må udstykkes i mindre grunde end 900 m² til hver
bolig, og vejarealer må ikke regnes med i
grundarealet. Denne bestemmelse svarer til
hvad der gælder for den øvrige del af Furesøkvarteret.
Områdets boligveje fremtræder med en grøn karakter. På Birkevej er der en allé af birketræer.
For 8 ejendomme i delområde 1 gælder dog,
at disse ikke må udstykkes, da de er beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen
omkring en gravhøj på Furesøvej 131. De 8
ejendomme fremgår af illustration på side 16.
Vej-, sti- og parkeringsforhold
Lokalplanen ændrer ikke ved de eksisterende
vej- og stiforhold i området. For Furesøparken
og parken på Furesøvej 125 B fastsættes, at
de eksisterende stier, der giver adgang til søbredden ikke må nedlægges.
Boligejendomme der afgrænses af Furesøen
Der er 45 boligejendomme, der afgrænses af
Furesøen, her af er 33 beliggende nord (delområde 1, 3 og 5) for Furesøparken og 12 syd
herfor (delområde 7).
Lokalplanen fastsætter, at der inden for villaområdet, delområde 1, 3, 5 og 7 skal udlægges areal svarende til 2 parkeringspladser på
egen grund. Dvs. at der skal være plads til 2
parkeringspladser, men at de ikke behøver
være anlagt.
I delområde 1, 3 og 5 er den gennemsnitlige
grundstørrelse 2.109 m². De 10 største grunde
er større end 2.500 m² og de 3 mindste er ca.
900 m². Etagearealet varierer fra 160 m² 437 m². De store grunde har en bebyggelsesprocent under 10, mens de mindste grunde
har en bebyggelsesprocent på ca. 20.
På Gyvelholm skal der udlægges parkeringsareal svarende til 1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5rums bolig og 1,0 p-plads pr. 2-rums bolig.
7
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -10 af 45
Forløbet af naturbeskyttelseslinjen betyder at bebyggelse kun kan placeres på toppen af skrænten. Skovbæltet ligger mellem Furesøen og naturbeskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslinjens forløb er vist på bilag 5.
tilbygninger mv. skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som
den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
Bebyggelsens omfang og placering
For villaområdet, delområde 1, 3, 5 og 7 fastsættes, at bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom ikke må overstige 30, og at det
maksimale etageantal ikke må overstige 1
etage med udnyttelig tagetage.
For de bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, gælder desuden, at der ikke må opføre yderligere garager, carporte eller skure
uden kommunalbestyrelsens tilladelse. En
eventuel tilladelse vil være betinget af, at bygningerne underordnes den bevaringsværdige
bygning og ikke slører denne i væsentlig grad.
Der fastsættes byggelinjer på 5 m på alle veje
inden for området. Det betyder, at der ikke må
opføres nogen form for bebyggelse inden for
denne afstand. Det gælder dog ikke ved opførelse af garage eller carport, hvis villaen er
opført tættere på vejskel end de 5 meter. Hvis
dette er tilfældet, kan carporten/garagen opføres enten så den flugter med villaens facade
eller så den ligger længere tilbage end villaens
facade.
De bevaringsværdige bygninger er vist på bilag 3 A og 3 B.
Boligejendomme der afgrænses af Furesøen
Den maksimale bebyggelsesprocent for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen, fastsættes til 30.
Carporte og garager
Der gives mulighed for at opføre en carport
eller en garage på max. 40 m². Der må opføres ét skur på max. 10 m² i umiddelbar forlængelse af carporten/garagen.
Bebyggelsesprocenten er vurderet i forhold til
lokalplanens formål om, at bevare og forstærke træbevoksningen, så kyststrækningen på
længere sigt kan fremtræde som en mere
sammenhængende skovklædt karakter.
For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen, fastsættes der ikke bestemmelser for
omfanget af carporte og garager, da grundene
er væsentligt større end de øvrige ejendomme.
Virkemidler til at sikre, at skovbæltet ikke reduceres, er bl.a. regulering af grundstørrelser,
udstykninger og bebyggelsesprocenten samt
bebyggelsens placering i forhold til naboskel.
Bevaringsværdig bebyggelse
Den maksimale bebyggelsesprocent for de
bevaringsværdige bygninger fastsættes til 30.
Baggrunden er, at kommunalbestyrelsen den
17. august 2010 besluttede, at forhøje bebyggelsesprocenten for bevaringsværdige bygninger fra 20 til 30, når der i en lokalplan samtidig tilføjes en bestemmelse om, at eventuelle
Besigtigelse i området har vist, at det afgørende for oplevelsen af Furesøkystens landskabelige og naturmæssige værdier er grundstørrelser, beplantningens kvalitet, bebyggelsens
8
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -11 af 45
Det gælder for al bevaringsværdig bebyggelse,
at den ikke må nedrives, ombygges eller på
anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Der er fastsat særlige bestemmelser for den ydre fremtræden af den ensartede bebyggelse i underområde 7 A og 7 B.
placering på grunden, landskabets topografi og
afstanden mellem husene på ejendommene.
Bebyggelsesprocenten er således ikke afgørende for boligens synlighed, men til gengæld
er en lav bebyggelsesprocent ofte ensbetydende med større afstand til naboskel og mere
beplantning omkring bebyggelsen.
Det er vigtigt for bevaringsinteresserne, at
grundejerne bygger om og til på en måde, der
respekterer den enkelte villas oprindelige stilart, ligesom det er vigtigt, at nye materialer
vælges med omtanke, når tag, vinduer mv.
skal udskiftes, eller facaden skal renoveres.
Dette vil være med til at fastholde området
som et attraktivt sted uanset skiftende modestrømninger i byggeriet.
For at undgå, at bebyggelse på toppen af
skrænten vil fremtræde som en sammenhængende facaderække fastsættes det, at bebyggelse ikke må placeres nærmere naboskel end
5 m. Dette gælder også for de ejendomme,
der er beliggende inden for delområde 7.
Desuden gives der med lokalplanen mulighed
for at bygge i 2 etager i delområde 1, 3, 5 og
7, hvis det kan medvirke til at fremme områdets skovklædte karakter og forbedre landskabskarakteren. Der er ikke udlagt skovbælte
i delområde 7. Landskabskarakteren kan her
forbedres ved at plante flere buske og solitære
træer. Der skal fremsendes en landskabsplan
med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kan udover beplantning f.eks. være
en bearbejdning af bebyggelsens fremtræden.
For eksempel vil et sort hus være langt mindre
synligt end et hvidt.
Lokalplanens bestemmelser fastfryser derfor
ikke bebyggelsen i sin nuværende form, men
den sætter nogle spilleregler for, hvilke materialer mv. der skal anvendes, såfremt en bygherre ønsker at bygge om eller udskifte udvendige bygningsdele. Dette skal sikre bevaringsinteresserne for den enkelte bygning,
såvel som for kvarteret.
Delområde 2, 4, 6 og 8.
I Furesøparken, parken på Furesøvej 125 B og
i delområde 8 Frederiksdal jorder må der ikke
opføres bebyggelse. Det er dog tilladt at foretage evt. nødvendige udvidelse og ændringer
af det tekniske anlæg i Furesøparken.
På Gyvelholm, delområde 4, er det kun tilladt
at foretage mindre ændringer af den eksisterende bebyggelse.
Furesøvej 17B.
Bevaring af bebyggelse
Der udpeges følgende 25 bevaringsværdige
bygninger inden for området:
Furesøvej: 1B, 3C, 15, 17B, 25,135, 139,
147B, 149.
Virum Vandvej 36, 38, 40, 42, 44, 46, 48, 50,
52, 54, 56.
Birkevej 17, Dybensøvej 7, Furesølund 18,
Furesøvænget 7 og 8.
De bevaringsværdige bygninger kan ses på
kortbilag 3 A og 3 B.
Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger er sket i samarbejde med Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk.
Dybensøvej 7.
9
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -12 af 45
Hvis der foretages ændringer af en bevaringsværdig bygnings ydre fremtræden, herunder
tilbygninger, skal det ske med respekt for
bygningens oprindelige byggeskik. Det betyder, at ændringerne på bygningen skal laves,
så man stadig opfatter den bevaringsværdige
bygning, som den vigtigste på grunden. Meget
store tilbygninger, som udføres så de enten
helt eller delvist skjuler den oprindelige bygning, vil således ikke kunne forventes at blive
godkendt.
Bebyggelsens ydre fremtræden
Der fastsættes kun ganske få bestemmelser
for den ydre fremtræden af villaområdet, da
villaområder er kendetegnet af stor variation.
Furesøvej 149.
Reflekterende tagmaterialer må ikke benyttes.
Bestemmelsen skal hindre generende reflekser
fra f.eks. glaserede og ædelengoberede tegl.
De engoberede tegl reflekterer ikke lyset i
samme grad som de glaserede og ædelengoberede tegl, hvorfor lokalplanen ikke indeholder forbud mod denne type.
For villaområderne gælder endvidere, at der
kun må opsættes almindelige navneskilte. Anden skiltning kræver tilladelse af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
For alle delområder gælder, at der må opsættes ét antenneanlæg på hver ejendom. Hvis
parabolantennen placeres på bygningens facade, må overkanten af parabolen ikke overstige
1,8 m målt fra terræn. Der gives også mulighed for at placere parabolen på terræn, hvilket
beskrives neden for under afsnittet om ”Ubebyggede arealer”.
Delområde 7A omfatter 2 ejendomme med 4 boliger. Virum Vandvej 50-56.
Ubebyggede arealer
Generelt må ubebyggede arealer i villaområdet
kun anvendes til opholdsarealer og haver samt
parkering.
Levende hegn er karakteristisk for området og
en vigtig del af oplevelsen i området. Områdets grønne karakter ønskes fastholdt, hvorfor
det fastsættes, at hegn i naboskel og vejskel
skal være levende hegn. Det er tilladt at opsætte trådhegn i eller umiddelbart bag det
levende hegn.
Delområde 7B omfatter 6 ejendomme på Virum
Vandvej 38 - 48.
10
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -13 af 45
Furesøvej 147 B er udpeget som bevaringsværdig
bebyggelse. Villaen er på trods af sin placering på
skrænten ikke særlig iøjefaldende set fra Furesøen,
dels fordi villaen er malet sort, og dels fordi huset er
omgivet af træer.
Parken på Furesøvej 125 B. Udsigt over Furesøen er
en væsentlig kvalitet. Det er muligt både at bevare
skovbæltet og have udsigt ved opstamning af trækronen.
Lokalplanområdet er også karakteriseret ved
at have mange store træer. Særligt karaktergivende træer og beplantning udpeges som
bevaringsværdige. Disse kan ses på kortbilag
3 A og 3 B. Træerne må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Genplantning skal ske med samme eller lignende sort.
Furesøkystens fremtræden er således af stor
offentlig interesse.
Oplagring må ikke finde sted på ubebyggede
arealer, herunder arealer, som er indrettet til
parkering og lignende. Oplagring omfatter containere og uindregistrerede køretøjer, som
normalt er registreringspligtige. Der må heller
ikke parkeres last- og varebiler over 3,5 tons.
Det eksisterende skovbælte skal bevares og
forstærkes. Større træer og buske i skovbæltet
må ikke fældes eller tilbageskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis der ønskes
foretaget ændringer, som f.eks. etablering af
udsigtskiler, kan dette ske ved opstamning af
trækroner på større træer eller ved fældning af
større buske. Ændringer er kun tilladt, såfremt
der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets
karakter af sammenhængende skov. Placering
af nye træer skal angives. Nye træer skal være
løvfældende træer eller fyrretræer. Ved genplantning skal anvendes samme eller tilsvarende sort.
Det overordnede mål for Furesøkysten er at
bevare og forstærke træbevoksningen, så
kyststrækningen mellem Furesøparken og Kaningården på længere sigt kan fremtræde som
en mere sammenhængende skovklædt kyststrækning.
Inden for lokalplanområdet må der kun udføres terrænreguleringer, hvis det ikke medfører
gene med regnvand eller nedfald af jord mv.
for naboerne. Man skal desuden søge om tilladelse hos kommunalbestyrelsen ved terrænreguleringer på mere end + / - 0,3 m.
Det er tilladt at placere parabolantenner på de
ubebyggede arealer, når blot overkanten af
parabolantennen ikke overstiger 1,8 m målt
fra terræn.
Alle ejendomme, der afgrænses af Furesøen,
er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 16
og/eller 17. Naturbeskyttelseslinjens forløb
fremgår af kortbilag 2 A - 2 E og kan i sin helhed ses på kortbilag 5. Inden for naturbeskyttelseslinjen er det ikke tilladt at opføre byggeri, og der må heller ikke placeres, campingvogne og lignende eller foretages ændringer i
terrænet.
Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte.
Ejendomme, der afgrænses af Furesøen
Bevoksningen på skrænten mod Furesøen har
ikke kun betydning for grundejerne langs søen, men er også af stor betydning for landskabet omkring Furesøen.
11
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -14 af 45
I pjecen Træer ved Furesøen gives eksempel på, hvordan der kan skabes udsigt ved at opstamme trækroner,
og på hvordan genplantning kan foregå.
Dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven kan i særlige tilfælde gives af kommunalbestyrelsen. En dispensation kunne eksempelvis omfatte etablering af adgang til søbredden i form af trapper. Der vil i den forbindelse
blive opstillet vilkår om at den skal lægges ind
i skrænten, og at den skal sløres mest mulig
ved anvendelse af en mørk farve samt evt.
beplantning, så trappen vil syne mindst muligt
fra kysten.
Naturstyrelsen, Østsjælland tager stilling til
eventuelle ændringer, f.eks. ønske om beskæring eller fældning.
Delområde 7
Indenfor delområde 7, der omfatter strækningen mellem Furesøparken og Frederiksdals
jorder, udlægges der ikke noget skovbælte.
Området har en fladere skrænt og en mere
åben karakter. Det er målet, at bevare og forstærke beplantningen, især langs søbredden
og på den øverste del af grunden, da træerne
her giver illusionen af skovbælte, når man ser
ind mod kysten fra Furesøen. Plantning af træer på den øverste del af grundene beror primært på tiltag fra de enkelte grundejere. Lokalplanen fastsætter, at der skal være levende
hegn i alle skel, og at afstanden mellem bebyggelse og naboskel skal være 5 m.
Skovbæltet fremgår af kortbilag 2 A – 2 D.
Skovbæltets udstrækning svarer til udstrækningen i den hidtil gældende byplanvedtægt 4.
Skovbæltets udstrækning er fastlagt ud fra
ejendommenes matrikelskel mod Furesøen.
For at bevare skovbæltet er det også vigtigt,
at der sker en foryngelse af skovbæltet. Der er
ingen hjemmel i Planloven til at sikre, at der
plantes nye træer. Det beror derfor alene på
tiltag fra de enkelte grundejere.
For alle ejendomme der afgrænses af Furesøen
fastsættes, at beplantning langs søbred primært skal være pil og rødel.
På ubebyggede arealer mod Furesøen er det
ikke tilladt at etablere belysning i form ”effektbelysning”, så som up-light belysning af træer
m.v.
Parkerne
Lokalplanen regulerer ikke detailplanen for
parkerne. Dette sker i plejeplanerne.
Fredskov og skovbælte
Skovbæltet i Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B er fredskov. Desuden er skovarealet på Gyvelholm fredskov.
Den ønskede ændring fra naboerne om udsigt
over Furesøen fra Furesøparken kan ske ved
opstamning af trækroner på større træer eller
ved fældning af større buske, men er kun tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der
fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov.
Skovbevoksede fredskovpligtige arealer skal
holdes bevokset med træer, der danner, eller
som inden for et rimeligt tidsrum vil danne
sluttet skov af højstammede træer.
12
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -15 af 45
Tekniske anlæg
Inden for lokalplanens område kan der opføres
transformer, måle- eller trykreguleringsstationer til områdets forsyning, når de ikke har et
bebygget areal på mere end 10 m² og ikke er
højere end 3 m. Bygningerne skal desuden
opføres i harmoni med bebyggelsen i området.
Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse
Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før bebyggelsen
opfylder kravene i den til enhver tid gældende
varmeplanlægning.
Furesøparken. Til højre ses delområde 7.
Tilladelser eller dispensationer fra andre
myndigheder
Dele af området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og §§ 16, 17, 18 og § 29 samt
Skovloven, og der må ikke foretages ændringer af områderne, før der er meddelt tilladelse
hertil fra kommunalbestyrelsen og/eller Naturstyrelsen Østsjælland. Frederiksdals jorder er
fredede, og der må ikke foretages ændringer
af de fredede arealer medmindre Fredningsnævnet for København giver tilladelse dertil.
Se endvidere afsnittet om lokalplanens forhold
til anden planlægning.
Ophævelse af servitutter, lokalplaner og
byplanvedtægter
Servitutter på de enkelte ejendomme er gennemgået og de servitutter, der er fundet værende i strid med lokalplanens formål ophæves. Alle dokumenter, der ophæves er tinglyst
før 1930 og vedrører afstandsbestemmelser
m.v.
Niels Skrivers Vej set mod vest. Boligområdet er karakteriseret af levende hegn og mange store solitære træer.
Byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af
Furesøkvarteret og Byplanvedtægt nr. 5 for
den sydlige del af Furesøkvarteret ophæves
med denne lokalplan og lokalplanens bestemmelser erstatter byplanvedtægterne.
Lokalplan 121 for et område i Furesøparken
blev vedtaget i 1993. Lokalplanen blev dog
henlagt, da den ikke kunne udnyttes. Lokalplan 124 for Gyvelholm blev vedtaget i 1994
for at muliggøre udbygningen af ejendomme
med etageboliger. Begge lokalplaner ophæves
og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan.
Villaområdet inden for delområde 3 set fra Furesøen. De gamle skovfyr på skrænttoppen er et
kendetegn for Furesøkysten. Træerne er ikke til hinder for udsigt over søen under trækronerne.
Lokalplanens retsvirkninger
Lokalplanen beskriver de retsvirkninger, som
gælder ved den endeligt vedtagne lokalplan.
Derudover beskrives de midlertidige retsvirkninger, som gælder ved lokalplanforslaget.
13
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -16 af 45
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Kommuneplanen
Kommuneplan 2009 for Lyngby-Taarbæk
Kommune fastsætter dels hovedstrukturen for
hele kommunen, dels rammer for indholdet i
de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele
og områder i kommunen.
Lokalplanen omfatter de nedenfor nævnte 8
kommuneplanrammer.
4.2.81 Furesøvej, vest, 4.2.83 Furesøvænget, 4.2.84 Furesøvej
Områderne er udlagt til åben-lav boligområder; fritliggende bygninger med op til 2 boliger
til helårsbeboelse. Bebyggelsesprocenten for
den enkelte ejendom er fastsat til max. 30.
Etageantallet er sat til 1½.
4.2.40 Furesøparken
Området er udlagt til fritidsformål, park og
tekniske anlæg. Bebyggelsesprocenten må
ikke overstige 10 for området under ét og
bygningshøjden må ikke overstige 5 m.
Oversigt over rammeområder.
For de nedenfor nævnte 2 område gælder
Kommuneplan 2009, og lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.
4.2.41 Furesøvej 125 B
Området er udlagt til fritidsformål og park.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10
for området under ét og bygningshøjden må
ikke overstige 5 m.
8.1.44 Frederiksdal er beliggende i landzone. Anvendelsen er fastsat til bevarings- og
friluftsområde;
udflugtsområde,
rekreativt
område. Den rekreative anvendelse skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i området.
4.2.82 Gyvelholm
Området er udlagt til åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse. Åben-lav: fritliggende bygninger med op til to boliger til helårsbeboelse.
Tæt-lav: samlet bebyggelse i maksimalt to
etager bestående af mindst 3 sammenbyggede
parcelhuse og/eller etageboliger til helårsbeboelse. Etageboliger: bebyggelse i to eller flere
etager indeholdende tre eller flere boliger til
helårsbeboelse.
8.1.42 Frederiksdal Slots jorder er beliggende i landzone. Anvendelsen er bevaringsog friluftsområde; landbrug, jordbrugsområde.
Den landbrugsmæssige udnyttelse skal opretholdes, og den åbne karakter med udsigt over
Furesøen skal bevares.
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med
kommuneplan 2009, for så vidt angår et etageantal på 2 for åben-lav boligbebyggelse, der
afgrænses af Furesøen, og for så vidt angår
arealanvendelsen til énfamiliehuse. For ovennævnte 6 områder henvises desuden til de
særlige planintensioner fra Kommuneplan
2005, men bestemmelserne er ikke overført til
kommuneplan 2009.
Særlige bestemmelser for åben-lav bebyggelser
Bebyggelsesprocenten er generelt fastsat til
30. Dog kan bebyggelsesprocenten, hvor særlige hensyn gør sig gældende, ud fra en konkret vurdering i de enkelte lokalplaner, nedsættes til lavere procentsats. Det drejer sig om
tilfælde for ejendomme med:
Der udarbejdes kommuneplantillæg 8/2009 for
ovennævnte 6 områder.


14
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Bebyggelse med bevaringsværdi 1-3
Bebyggelse med bevaringsværdi 4 og særlig kulturhistorie
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -17 af 45
•
•
den som af skovene. Fredningen blev gennemført i 1943.
Bebyggelse med bevaringsværdi 4 og en
ensartet karakter med naboejendomme
Ejendomme med åben-lav bebyggelse, der
grænser op til naturfølsomme områder.
Lokalplanen indebærer ingen ændringer for
området, og vil således ingen konsekvenser
have for fredningen.
Furesøkysten er udpeget som naturfølsomt
område.
Furesø
Naturstyrelsen er grundejer, idet staten fik
tilkendt ejendommen ved ejendomssag i 1962.
Naturstyrelsen Østsjælland forvalter nogle af
miljøministeriets arealer vest for Storkøbenhavn, heri blandt er Furesø. Naturstyrelsen
Østsjælland har igangsat en fastlæggelse af
ejendommens afgrænsning. Skel er som hovedregel fastsat efter flyfoto, men visse steder
forefindes skelpæle.
Desuden er der i den sydlige del af området,
der omfatter Frederiksdal, en sti langs Furesøen. Stien er en del af det regionale rekreative stinet. Stien forløber videre mod nord ad
Virum Vandvej og Furesøvej.
Rammerne for lokalplanområdet kan ses i deres helhed på www.kommuneplan.ltk.dk.
Zonestatus
Området er beliggende i byzone, undtagen
delområde 8 Frederiksdals jorder, der er landzone.
Træer og buske ved søbredden er ejet af Naturstyrelsen, hvorfor de ikke må ikke beskæres
eller fjernes uden tilladelse fra ejeren.
Bådebroer
Almindelig praksis er, at Naturstyrelsen tillader
brobyggeri. 1 bro pr. nabomatrikel. Broen må
kun anvendes til at fastholde en båd – intet
andet. Hvor der er smalle matrikler mod søen
gælder almindelig praksis ikke. Her kan Naturstyrelsen kræve et samarbejde mellem grundejerne.
Fredninger
Den sydlige del af lokalplanens område omfatter Frederiksdals jorder og er fredet.
Kun på Lyngby-Taarbæk siden er der eksempler på tilladelser til bro med brovinge pga.
vestenvinden på denne kyst. Alle naboer kan
få tilladelse til en motorbåd, max. 6 m lang og
motorstørrelse til sejlads med max. 8 knob.
International naturbeskyttelse - Natura
2000
Furesøen er udpeget som Natura 2000 område
nr. 139 ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov” bestående af habitatområde 123 og
EF fuglebeskyttelsesområde 109. Der er til
hver udpegning, knyttet en liste med, naturtyper og dyrearter, som udgør udpegningsgrundlaget. I forbindelse med behandling af tilladelser i området sikres det særskilt, at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt.
Udsnit af kortbilag til fredningen. Fredningsgrænsen
er syd for Virum Vandvej.
Naturbeskyttelseslinjer
Fredningsstyrelsen ændrede i juli 1986 beskyttelseslinjerne langs Furesøkysten. Ændringen
betyder, at Naturbeskyttelseslovens generelle
bygge- og beskyttelseslinjer langs åer og søer
(150 m) og skove (300 m) er ophævet og erstattet af naturbeskyttelseslinjen, der er vist
på kortbilag 5.
I 1940 blev der indledt en forhandling mellem
på den ene side staten, Københavns Amt, de
storkøbenhavnske kommuner og LyngbyTaarbæk Kommune, og på den anden side den
daværende ejer af Frederiksdals Gods, om
mulighederne for at gennemføre fredninger på
Frederiksdal, såvel af arealer under hovedgår-
15
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -18 af 45
Naturbeskyttelseslinjen er blandt andet grænsen for, hvor der må placeres bebyggelse.
Fortidsmindebeskyttelseslinje
De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er beskyttede efter Museumsloven. For
at sikre at fortidsmindet vedbliver at være
synligt i terrænet, er der med naturbeskyttelseslovens § 18 fastsat en beskyttelseszone på
100 meter fra fortidsmindets ydergrænse.
På ejendommen Furesøvej 131 er der en
rundhøj med en tilhørende 100 m beskyttelseszone.
Eksempel på bredsikring med træer.
Efter Naturbeskyttelseslovens § 18 må der
ikke foretages ændring i tilstanden af arealet
inden for fortidsmindebeskyttelseszonen. Der
må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Da bredsikring er væsentlig for kystens fremtræden redegøres der her for det grundlag, der
lægges til grund for vurdering af ansøgninger
fra bredejere.
I forbindelse med lokalplanarbejdet har kommunen ansøgt Naturstyrelsen Roskilde om at
linjen reduceres, da der er tale om et udbygget boligområde. Forslag til reduktion af beskyttelseslinjen fremgår af kort nedenfor.
Bredsikring er et væsentlig indgreb i naturtypen, og forhindrer samtidig den dynamik, som
naturligt former en kyststrækning, når vejr og
vind eroderer visse strækninger væk og bygger på andre steder.
Der tilstræbes en høj grad af bredzonedynamik, og derfor skal der foreligge væsentlige
argumenter for at bredsikring kan tillades.
Som hovedregel kan bredsikring kun anlægges
på bredejers egen matrikel, og kun undtagelsesvis på Naturstyrelsens ejendom.
Den mest hensigtsmæssige bredsikring opnås
med træer og buske, hvor rodsystemet effektivt modvirker erosion af bred. Det er derfor
primært den metode, der kan tillades, såfremt
bredsikring er nødvendig. Hvis der gives tilladelse til plantning af træer, skal disse være
hjemmehørende og tilpasset voksestedet, hvilket primært vil sige rødel, men også pil. Det er
naturligvis mest hensigtsmæssigt at plante i
god tid inden en eventuel erosion.
Forslag til reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinje omkring rundhøj på Furesøvej 131, matrikel
nr. 2 k. De ejendomme, der er skraveret vil også
i fremtiden være omfattet af bestemmelserne i
Naturbeskyttelseslovens § 18.
I modsat fald kan en metode med nedramning
af pæle tages i anvendelse. Pælene skal kun
holde i en kort årrække, max. 6-8 år, indtil de
bagved plantede træer har slået solidt rodfæste. De valgte pæle kan for eksempel være
ubehandlet rødgran med en diameter på mindre en 10 cm. Uanset holdbarheden af pælene
skal disse fjernes efter max. 10 år.
Bredsikring
Etablering af bredsikring er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og i visse tilfælde også
af § 16. Der må derfor ikke foretages ændringer af søbredden før, der er ansøgt om tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven hos kommunalbestyrelsen.
16
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -19 af 45
Museumsloven
Der er ikke begrundet formodning om tilstedeværelse af væsentlige jordfaste fortidsminder
inden for lokalplanområdet. Hvis der findes
fortidsminder under et jordarbejde inden for
lokalplanområdet, vil de være omfattet af Museumslovens § 27 stk. 2 (Bekendtgørelse af
Museumsloven; lovbekendtgørelse nr. 1505 af
14. december 2006).
Såfremt forholdene ikke er velegnet til bredsikring med træer og buske, kan der undtagelsesvis gives tilladelse til en bredsikring bestående af marksten (ikke kløvede). Stenene skal
hovedsageligt have en størrelse på Ø 30-40
cm, men der skal indblandes en del større sten
(Ø fra 50 til 100 cm) for at sikre et mere "naturligt" udseende. Der må ikke anvendes støbning eller ske udlægning af fibertex som underlag for stensætningen (eller lign. materialer). Afgravning eller opfyldning af jord på
land- eller vandside er heller ikke tilladt. Udlagte sten, der skylles ned af bredsikringen,
må efterfølgende sættes tilbage.
Sten- og jorddiger
Der er stendiger på Frederiksdals jorder. Stendigerne er omfattet af fredningen.
Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000
år: om Danmarks inddeling i sogne, landsbyog herregårdsejerlav, om driften i marken, om
beskatnings- og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og
spredningsveje for planter og dyr, og fordi de
har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.
Fredskov
Skovbæltet langs Furesøen i Furesøparken, og
parken på Furesøvej 125 B er fredskov. På
Gyvelholm er al skov fredsskov.
Efter Skovloven gælder følgende for fredskovarealer:
1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der
danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum
vil danne, sluttet skov af højstammede træer.
2. Hugst, bortset fra tynding, må ikke finde
sted før bevoksningen eller det enkelte træ har
opnået en alder eller dimension, hvor den er
hugstmoden.
3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af
en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr.
Digerne har en generel beskyttelse i Museumsloven, og bestemmelsen i Museumslovens § 29
betyder, at de ikke må ændres.
Lokalplanens påvirkning på bymiljøet
Lokalplanen vil medvirke til at fastholde og
forstærke områdets karakter som åben lav
boligbebyggelse. Desuden vil områdets nuværende grønne karakter blive fastholdt og forstærket.
Naturstyrelsen Østsjælland er tilsynsmyndighed.
Det forventes, at lokalplanen vil have en positiv påvirkning på de grønne omgivelser og
villakvarteret. I forhold til de gældende byplanvedtægter reduceres antallet af etager fra
2 til 1 etage med udnyttelig tagetage. Dog kan
der i særlige tilfælde gives tilladelse til bygninger i op til 2 etager for villaer beliggende mod
Furesøen.
Bevaringsværdige bygninger
Kommunalbestyrelsen har fastsat at alle ejendomme med høj bevaringsværdi (1 – 3) udpeges som bevaringsværdige. Desuden udpeges
sammenhængende bebyggelser med en bevaringsværdi på 4 som bevaringsværdige.
Indtil der forelægger en ny kommuneplan, er
det desuden besluttet, at alle bygninger, der
er registreret med en bevaringsværdi 4 skal
vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Ved en gennemgang af bygningerne vurderes, om de skal udpeges som bevaringsværdige.
Udpegning af de bevaringsværdige bygninger i
denne lokalplan er sket i samarbejde med
Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk.
Det grønne udtryk sikres ved, at der udpeges
bevaringsværdige træer og levende hegn, hvor
disse vurderes at være særligt karakterskabende for området. Yderligere sikres at Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B bevares og det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen bevares, så kyststrækningen
langs Furesøen fortsat vil fremtræde med en
skovklædt karakter.
Se mere om bygningerne i statens database
over fredede og bevaringsværdige bygninger
(FBB, som er Kulturstyrelsens database). Se
www.fbb.dk.
Endelig fastsættes der bestemmelser om, at
hegning mod vej og naboskel skal være levende hegn og om vejbyggelinjer. Vejbyggelinjerne hindrer, at bebyggelse kan opføres nærme-
17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -20 af 45
re end 5 m fra vejskel. Samlet set vurderes
dette at medvirke til at fastholde den grønne
karakter i området, som netop gør det til et
attraktivt sted at bo og færdes.
Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer
og programmer er det vurderet, at der ingen
væsentlige miljømæssige konsekvenser er ved
en realisering af lokalplanen, da der ikke sker
væsentlige ændringer af de eksisterende forhold. Det er derfor besluttet, at der ikke udarbejdes en miljørapport.
Varmeplan
Varmeanlæg inden for lokalplanens område
skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter
det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet er omfattet af gældende
spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Langs Furesøen ligger der offentlige hovedkloakledninger. Ledningstracéet er selvstændigt
udmatrikuleret nord for Gyvelholm.
18
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -21 af 45
Lokalplanens bestemmelser
LOKALPLAN 195 FOR FURESØKYSTEN I
VIRUM
2da, 2db, 2dc, 2dg, 2dh, 2dr, 2ds, 2dt, 2du,
2dv, 2dx, 2dy, 2dz, 2dæ, 2dø,
I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med lovændring
nr. 424 af 10. maj 2011 fastsættes herved
følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1
nævnte område.
2ed, 2ex,
2fh, 2fi, 2fl, 2fm,
2kc, 2kd, 2ke, 2kf, 2kg, 2kh, 2ki, 2kk, 2kl,
2kp, 2ks, 2kt, 2ku, 2kv, 2kx, 2ky, 2kz, 2kø,
2la, 2lb, 2lc, 2ld, 2le, 2lf, 2lg,
1 Formål
2mo, 2mp, 2mu, 2my, 2mz, 2mæ, 2mø,
1.1 Det er lokalplanens formål:
2na, 2nb, 2nc, 2nd, 2ne, 2nf, 2ng, 2nh, 2nt,
2ny, 2nz, 2næ, 2nø,
at fastsætte en del af områdets anvendelse til
boligformål, dels til énfamiliehuse til helårsbeboelse, dels til tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse,
2oa, 2ob, 2oc, 2od, 2of, 2oh, 2oi, 2ok, 2ol,
2om, 2on, 2oo, 2op, 2oq, 2or, 2os, 2ot, 2ou,
2ov, 2ox, 2oy, 2oz, 2oæ, 2oø,
at fastsætte en del af områdets anvendelse
dels til offentlige formål, parker, og dels til
landbrug og rekreative formål,
2pa, 2pb, 2pe, 2pg, 2pi, 2pk, 2pl, 2pm, 2pn,
2po, 2pp, 2pq, 2pr, 2ps, 2pt, 2pu, 2pv, 2px,
2py, 2pz, 2pæ, 2pø,
at sikre områdets landskabelige karakter,
2qa, 2qc, 2qd, 2qe, 2qf, 2qg, 2qh, 2qi, 2qk,
2ql, 2qm, 2qn, 2qo, 2qp, 2qq, 2qr, 2qs, 2qt,
2qu, 2qx, 2qy, 2qz, 2qæ, 2qø,
at bevare områdets grønne karakter og sikre
bevaringsværdige bygninger, og særlig bevaringsværdig beplantning og træer,
2ra, 2rb, 2re, 2rf, 2rg, 2rh, 2ri, 2rk, 2rl, 2rm,
2rn, 2ro, 2rp, 2rq, 2rr, 2rs, 2rt,
at sikre det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen, så kyststrækningen
langs Furesøen vil fremtræde med en mere
sammenhængende skovklædt karakter.
8e,
8cc, 8cd, 8ce,
8ph, 8px, 8py, 8pz, 8pæ,
2. Område
8qd,
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på
kortbilag 2A – 2E. Lokalplanen opdeles i 8 delområder som vist på kortbilag 2A – 2E. Underområde 7A og 7B udgør en del af delområde 7.
15e,
15bc,
2.2 Lokalplanen omfatter følgende matrikel
numre, samt de parceller, der efter den 15.
april 2011 udstykkes herfra:
15bd, 15ki, 15kl, 15ks, 15kt,
15li, 15lk, 15lp, 15lq, 15lr, 15ls, 15lt, 15lu,
15lv, 15lx, 15ly, 15lz, 15læ, 15lø,
2g, 2h, 2k, 2l, 2m, 2ø,
15mg, 15mh, 15mi, 15mk,
2 aa, 2ab, 2ac, 2ad, 2bo, 2bp, 2bq, 2bt, 2bv,
2bz,
17h, 17i,
2ca, 2cb, 2cd, 2ce, 2ck, 2cn, 2cp, 2cr, 2cs,
2cz, 2cæ,
17cz, 17dn, 17ev, 17ex, 17ey, 17ez,
19
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -22 af 45
3.3.1 Området må kun anvendes til boligformål, tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse
samt til fællesanlæg for boligerne.
27l,
28c, 28d, 28e, 28f, 28g,
3.3.2 Det på kortbilag 2C med særlig signatur
viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen.
28bq, 28bz,
28ck, 28cp, 28cq, 28cr, 28cs, 28ct, 28cu,
28cv, 28cx, 28cy,
3.4 Delområde 6 Furesøparken
28ep, 28eq, 28er, 28es, 28et, 28eu, 28ev,
28ex, 28eø,
3.4.1 Området udlægges offentlige formål,
park. Dog gælder at Furesøvej 37 A, må anvendes til fritidsformål og tekniske formål;
regnvandsbassin m.v. jf. kortbilag 2D.
28fi, 28fm,
28ga, 28gc, 28gf, 28gg, 28gh, 28gi,
3.4.3 Det på kortbilag 2D med særlig signatur
viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen.
29b, 29c,
118b, 118d,
3.5 Delområde 8 Frederiksdals jorder
132,
3.5.1 Området må kun anvendes til landbrug
og rekreative formål.
litra 7000bb,
3.6 Inden for delområde 1, 3, 4, 5 og 7, der er
udlagt til boligformål, er det tilladt at drive en
sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af:
alle af Virum by, Virum, samt
del af 1fm, 1ge, 1gf, 1gk, og litra 7000c alle af
Frederiksdal, Sorgenfri, samt
at virksomheden drives af den, der bebor den
pågældende ejendom, og at der ikke beskæftiges andre end boligens beboere,
del af 2 af Furesø, Virum.
3 Områdets anvendelse
liehuse til helårsbeboelse.
at virksomheden efter kommunalbestyrelsens
skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres herunder ved skiltning eller lignende,
og områdets karakter af boligområde ikke brydes,
3.1.2 Inden for områderne kan der etableres
institutioner til børn og unge, hvis kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt.
at erhvervsarealet højst udgør 25 % af det
samlede etageareal over terræn på den pågældende ejendom,
3.1.3 Det på kortbilag 2A – 2D med særlig
signatur viste område udlægges som skovbælte langs Furesøen.
at virksomheden ikke medfører væsentlige
gener i form af støj, lugt, rystelser og lignende, og
3.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B
at virksomheden ikke medfører væsentlig øget
trafikbelastning eller skaber behov for parkering, der ikke er plads til inden for området.
3.1 Boligområder - delområde 1, 3, 5 og 7
3.1.1 Ejendomme må kun anvendes til boligformål, åben, lav boligbebyggelse, énfami-
3.2.2 Området udlægges til offentlige formål,
park.
4 Udstykninger og sammenlægninger
3.2.3 Det på kortbilag 2A med særlig signatur
viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen.
4.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal
grundstørrelsen pr. bolig som minimum være
3.3 Delområde 4 Gyvelholm
20
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -23 af 45
6 Bebyggelsens omfang og placering
900 m² eksklusivt vejareal jf. delområde afgrænsning kortbilag 2A - 2E.
6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7
For boligejendomme inden for delområde 1, 3
og 5, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag
4A – 4D, gælder uanset ovenstående, at
grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal
være 1.800 m² eksklusiv vejareal.
6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte
ejendom må ikke overstige 30.
6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere
end 5 m fra vejskel.
For boligejendomme inden for delområde 7,
der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4E,
gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.200
m² eksklusiv vejareal.
6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af
Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel
end 5 m.
4.2 Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 2, 4, 6 og 8, jf.
delområdeafgrænsning kortbilag 2A - 2E.
6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage.
Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i
forbindelse med byggesagsbehandlingen kan
tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22.
Der må ikke foretages yderligere udstykninger
inden for delområde 1 af følgende 8 ejendomme: Furesøvej 123 A, 123 B, 127, 129, 131,
135, 139 og 141.
4.3 Dog er mindre skelreguleringer, udlæg af
arealer til offentlig vej-, sti- og friarealer samt
til forsynings- og afløbsledninger tilladt i hele
lokalplanens område.
6.1.5 Carporte/garager må ikke gives et omfang, der overstiger 40 m². Det er tilladt at
etablere ét skur på maks. 10 m² i umiddelbar
forlængelse af carporten/garagen.
5 Vej-, sti- og parkeringsforhold
5.1 Områdets veje og stier forbliver uændrede.
Ovenstående gælder ikke for boligejendomme
der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A –
4E.
5.2 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal der
udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig på
egen grund.
6.1.6 Carporten/garagen skal placeres mindst
5 m fra vejskel. Carporten/garagen kan placeres tættere på vejskel, hvis den eksisterende
villa er placeret mindre end 5 m fra vej. Carporten/garagen skal i det tilfælde placeres
enten så den flugter villaens facade eller placeres længere bagved villaens facadelinje.
5.3 Delområde 4 Gyvelholm
5.3.1 Inden for området skal der udlægges
parkeringsareal svarende til:
1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5-rums bolig.
1,0 p-plads pr. 2-rums bolig.
6.1.7 For bevaringsværdige bygninger, jf.
kortbilag 3A og 3B, gælder, at der ikke uden
kommunalbestyrelsens tilladelse må etableres
yderligere garager, carporte eller skure.
5.3.2 Der må ikke opføres overdækkede parkeringspladser inden for området.
Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til
disse vil i givet fald være betinget af, at garagen, carporten eller skuret underordnes den
bevaringsværdige bygning og ikke slører denne i væsentlig grad.
5.4 Delområde 2 Furesøvej 125 B og delområde 6 Furesøparken.
5.4.1 De eksisterende stier, der giver adgang
til søbredden må ikke nedlægges.
Omfanget af garager og carporte skal i øvrigt
følge reglerne i pkt. 6.1.5.
21
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -24 af 45
Note til 6.1.4: Der skal fremsendes en landskabsplan sammen med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kunne udover
plantning af yderligere løvfældende træer og
buske f.eks. også være at bebyggelse vil fremstå mindre synlig fra Furesøen f.eks. ved at
bebyggelsen fremstår sort eller i en mørk nuance.
7.4.2 Sternbrædder skal fremstå sorte.
6.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B, delområde
6 Furesøparken og delområde 8 Frederiksdal
jorder
7.5 Delområde 7B Virum Vandvej 38-48
7.4.3 Bebyggelsens glaspartier mod Furesøen
må ikke ændres og rammer skal fremstå sorte.
7.4.4 Øvrige vinduer skal fremstå helrammede
som de oprindelige, og karme og rammer skal
fremstå i en mørk, brun nuance.
7.5.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares.
6.2.1 Inden for delområde 2, 6 og 8 må der
ikke opføres bebyggelse.
7.5.2 Facader skal fremstå i blank mur i gule
teglsten, og tage skal fremstå sorte.
Dog gælder det for den del af område 6, der er
udlagt til fritidsformål og tekniske anlæg jf.
kortbilag 2D, at der tillades nødvendige ændringer og udvidelser af det tekniske anlæg.
7.5.3 Sternbrædder skal fremstå sorte.
7.5.4 Vinduer skal fremstå helrammede som
de oprindelige, og karme og rammer skal
fremstå i en mørk, brun nuance.
6.3 Delområde 4 Gyvelholm
6.3.1 Inden for delområde 4 må der ikke opføres yderligere bebyggelse. Det er dog tilladt at
foretage mindre ændringer af eksisterende
bebyggelse og småbygninger.
8 Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1 Delområde 1, 3, 4, 5 og 7
8.1.1 For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder at
der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer jf. note.
7 Bevaring af bebyggelse
7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse.
Note til pkt. 8.1.1:
Engoberede tegl (dog ikke ædelengoberede
tegl) medfører generelt ikke samme generende reflektioner som glaserede tegl, og kan
derfor godt benyttes til tagbeklædning.
7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B
er markeret som bevaringsværdige, må ikke
nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
8.1.2 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske
med respekt for husets oprindelige byggeskik.
Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
8.1.3 Der må på hver ejendom kun opsættes
ét antenneanlæg. Parabolantenner må placeres på facaden med en højde på højst 1,8 m
målt fra terræn til overkant jf. i øvrigt pkt.
9.10.
7.4 Delområde 7A Virum Vandvej 50-56
8.2 Delområde 4 Gyvelholm
7.4.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares.
8.2.1 Boligbebyggelsens facader skal fremstå i
blank mur i gule teglsten med vandrette bånd i
røde teglsten.
Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte.
8.2.2 Tage på boligbebyggelsen skal beklædes
med røde vingetegl.
22
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -25 af 45
end dette skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
9. Ubebyggede arealer
9.1 Delområde 1, 3, 5 og 7
9.5 Hegning
9.1.1 Ubebyggede arealer må kun anvendes
til gårdsplads, udeopholdsarealer og have,
samt parkering.
9.5.1 Der må kun hegnes med levende hegn i
vejskel og i naboskel. Der kan anvendes trådhegn i eller umiddelbart bag det levende hegn.
9.1.2 Uanset ovenstående i 9.1.1 gælder dog
for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen inden for delområde 1, 3 og 5 jf. kortbilag 4A – 4D, at det på kortbilag 2A – 2D angivne skovbælte skal bevares og forstærkes.
9.5.2 Inden for den på kortbilag 5 angivne
naturbeskyttelseslinje gælder, at der også skal
anvendes træer og buske i de levende hegn.
9.6 Bevaringsværdige træer og hegn
Større træer og buske i skovbæltet må ikke
fældes, tilbageskæres eller på anden måde
ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
9.6.1 Der udpeges bevaringsværdige solitære
træer og levende hegn. Træerne og de levende
hegn er angivet på kortbilag 3 A og 3 B.
Ændringer er kun tilladt, såfremt der foreligger
en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets karakter
af sammenhængende skov. Landskabsplanen
skal redegøre for nyplantning og genplantning
af løvfældende træer eller fyrretræer. Genplantning skal ske med samme eller lignende
sort.
De bevaringsværdige træer og levende hegn
må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden
måde ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Genplantning skal ske
med samme eller lignende sort.
9.7 Trapper til søbred
9.7.1 Ved etablering af trapper, herunder renovering af eksisterende inden for naturbeskyttelseslinjen, jf. kortbilag 2A - 2E gælder,
at disse skal lægges ind i skrænten og skal
sløres mest mulig ved anvendelse af en mørk
farve samt evt. beplantning.
9.2 Delområde 2, 4 og 6
9.2.1 Det på kortbilag 2A - 2D angivne skovbælte skal bevares. Træer i skovbæltet må
ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt, før der foreligger en af
kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan. Landskabsplanen skal redegøre for nyplantning og genplantning af løvfældende træer eller fyrretræer. Genplantning skal ske med
samme eller lignende sort.
9.8 Søbredssikring
9.8.1 Beplantning langs søbred skal primært
være pil og rødel.
9.9 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt
tilfælde.
9.2.2 Inden for delområde 4 Gyvelholm må
de øvrige ubebyggede arealer kun anvendes
til gårdsplads, udeopholdsarealer, haver samt
parkering.
9.10 På hver ejendom må der kun opsættes ét
antenneanlæg. Overkant af parabolantenne
må ikke overstige 1,8 m målt fra terræn, jf. i
øvrigt pkt. 8.1.3.
9.3 Det er ikke tilladt at etablere belysning i
form af ”effektbelysning”, så som up-light
belysning af træer m.v. på ubebyggede
arealer, der vender ud mod Furesøen.
9.11 Der må ikke parkeres last- eller varebiler
over 3,5 t (tilladt totalvægt). Der må ikke ske
opbevaring af større både samt uindregistrerede køretøjer, som normalt er registreringspligtige, på de ubebyggede arealer, herunder
arealer, som er indrettet til parkering og lignende.
9.4 Terrænreguleringer
9.4.1 Terrænreguleringer må kun udføres,
såfremt disse ikke medfører gene med regnvand, nedfald af jord mv. for naboerne.
9.4.2 Der må udføres terrænreguleringer på
op til +/- 0,3 m. Terrænreguleringer på mere
23
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -26 af 45
14.1 Følgende servitutdokumenter aflyses i
henhold til Planlovens § 15 stk.2, pkt. 16 på
grund af uforenelige afstandsbestemmelser
m.v. på nedenstående ejendomme alle af Virum by, Virum:
9.12 Der må ikke findes større, skæmmende
oplag sted.
10 Tekniske anlæg
10.1 Der kan opføres transformer-, pumpe-,
måle- eller trykreguleringsstationer til områdets forsyning, når de ikke har et bebygget
areal på mere end 10 m² og ikke er højere end
3 m.
Matr.nr. 2ps, 2pt
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04
Matr.nr. 2pø, 27l
Dato/løbenummer: 22.08.1900-904121-04
Dato/løbenummer: 10.09.1902-904122-04
Bygningerne skal i øvrigt udføres i harmoni
med bebyggelsen i området.
Matr.nr. 2qa
Dato/løbenummer: 10.11.1897-905057-04
11 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse
Matr.nr. 2ø, 2ks, 2qe
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
11.1 Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før det
opfylder kravene i den til enhver tid gældende
varmeplanlægning.
Matr.nr. 2aa, 2kt, 2qf, 2qg
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1473-04
Matr.nr. 2ab
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04
12. Ophævelse af byplanvedtægter
Matr.nr. 2ac
Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04
12.1 Partiel byplan nr. 4 for den nordlige del
af Furesøkvarteret (godkendt af boligministeriet den 25. marts 1954 og tinglyst den 14. april
1954) ophæves for det område, som denne
lokalplan omhandler, ophæves i sin helhed og
erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan.
Matr.nr. 2ad, 2kø , 2qh
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Matr.nr. 2bo, 2lc, 2qi, 2qk
Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04
12.2 Partiel byplan nr. 5 for den sydlige del af
Furesøkvarteret (godkendt af boligministeriet
den 5.5.1954 og tinglyst den 25.5.1954) ophæves for det område, som denne lokalplan
omhandler, ophæves i sin helhed og erstattes
af bestemmelserne i denne lokalplan.
Matr.nr. 2bp, 2ld, 2ql
Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04
Matr.nr. 2bq, 2le, 2qm
Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04
Dato/løbenummer: 27.02.1901-904120-04
Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04
13. Ophævelse af lokalplaner
Matr.nr. 2bt, 2lf
Dato/løbenummer: 22.08.1900-904121-04
Dato/løbenummer: 10.09.1902-904122-04
13.1 Lokalplan 121 for et område i Furesøparken i Virum bydel vedtaget af Lyngby-Taarbæk
kommunalbestyrelse den 23. august 1993,
ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan.
Matr.nr. 2bv, 2ki, 2qn
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
13.2 Lokalplan 124 for Gyvelholm, Furesøvej
61 i Virum bydel vedtaget af Lyngby-Taarbæk
kommunalbestyrelse den 16. juni 1994, ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan.
Matr.nr. 2bz , 2ke ,2qo
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04
Matr.nr. 2ca, 2kf, 2oo, 2qp, 2qq, 2ro
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2207-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04
14. Ophævelse af servitutter
24
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -27 af 45
Matr.nr. 2cb, 2kg, 2qr
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Matr.nr. 2ex, 2kx, 2rb
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04
Matr.nr. 2fh
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04
Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04
Matr.nr. 2cd, 2ce, 2ck
Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04
Matr.nr. 2cn, 2kz, 2qs
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04
Matr.nr. 2fl
Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04
Matr.nr. 2cp
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Matr.nr. 2fm
Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04
Matr.nr. 2cr
Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04
Dato/løbenummer: 27.02.1901-904129-04
Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04
Matr.nr. 2g, 2px, 2pz
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04
Matr.nr. 2h
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Matr.nr. 2cs, 2kk, 2qt
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
Matr.nr. 2k
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
Matr.nr. 2cz
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904130-04
Matr.nr. 2kc, 2po, 2pu
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04
Matr.nr. 2cæ
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904131-04
Matr.nr. 2kd, 2pi, 2rs
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Matr.nr. 2da
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04
Matr.nr. 2kh, 2pe, 2rr
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Dato/løbenummer: 12.01.1916-152-04
Matr.nr. 2db
Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04
Matr.nr. 2ky, 2mu, 2re
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04
Matr.nr. 2dc, 2la, 2qu
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904132-04
Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04
Matr.nr. 2dg
Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04
Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04
Matr.nr. 2l, 2kl, 2qc
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04
Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04
Matr.nr. 2dh
Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04
Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04
Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04
Matr.nr. 2m, 2kp, 2qd
Dato/løbenummer: 10.11.1897-905057-04
Matr.nr. 2mo
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04
Matr.nr. 2dr, 2ds
Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04
Matr.nr. 2dt, 2qx, 2du, 2qy,2dv, 2kv, 2qz,
Matr.nr. 2mp
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04
2dx, 2ku, 2qæ, 2dy
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1473-04
Matr.nr. 2my
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904139-04
Matr.nr. 2dz, 2lg, 2qø, 2dø
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04
Matr.nr. 2ed, 2lb, 2ra
Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04
Matr.nr. 2mz, 2mæ, 2mø, 2 rf, 2rg
25
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -28 af 45
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Matr.nr. 2ok
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04
Matr.nr. 2na, 2nb, 2nc, 2rh, 2ri
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904140-04
Matr.nr. 2om, 2op, 2oq, 2rm, 2rp
Dato/løbenummer: 10.11.1897-904149-04
Dato/løbenummer: 15.12.1897-904150-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-904153-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-904154-04
Matr.nr. 2nd
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Matr.nr. 2ne
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-16320-04
Matr.nr. 2os
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1474-04
Matr.nr. 2nf, 2ng, 2nh
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04
Matr.nr. 2ot, 2pæ, 2rq
Dato/løbenummer: 10.05.1899-904155-04
Matr.nr. 2nt
Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04
Matr.nr. 2ou, 2ov, 2ox, 2oy, 2oz, 2oæ, 2oø
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Matr.nr. 2pa
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04
Matr.nr. 2ny, 2nz
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2205-04
Matr.nr. 2næ, 2pm, 2rk
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1474-04
Matr.nr. 2pb
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04
Matr.nr. 2nø
Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04
Matr.nr. 2pg
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2207-04
Dato/løbenummer: 12.01.1916-152-04
Matr.nr. 2oa
Dato/løbenummer: 10.11.1897-904145-04
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-904146-04
Matr.nr. 2pk, 2pl, 2rt
Dato/løbenummer: 17.11.1897-904157-04
Matr.nr. 2ob, 2oh
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04
Matr.nr. 2pn, 2pv, 2py
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04
Matr.nr. 2pp, 2pq, 2pr
Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04
Matr.nr. 2oc
Dato/løbenummer: 10.11.1897-904147-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-904148-04
Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04
Matr. nr. 28fi
Dato/løbenummer: 15.05.1901,1646,04
Matr.nr. 2od
Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04
Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04
Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04
Matr.nr. 2of
Dato/løbenummer:
Dato/løbenummer:
Dato/løbenummer:
Dato/løbenummer:
Matr. nr. 28fm
Dato/løbenummer: 15.05.1901,1645,04
Dato/løbenummer: 25.09.1918,6675,04
Matr. nr. 28g
Dato/løbenummer: 05.09.1900-904975-04
10.11.1897-2206-04
17.11.1897-2292-04
14.01.1914-150-04
18.09.1922-5313-04
Matr. nr. 8cc
Dato/løbenummer: 23.12.1925-904340-04
Matr.nr. 2oi, 2ol, 2on, 2or, 2rl, 2rn
Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04
Matr. nr. 8cd
Dato/løbenummer: 23.12.1925-904341-04
26
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -29 af 45
Matr. nr. 8ce
Dato/løbenummer: 23.12.1925-904342-04
Matr. nr. 28cp, 28cq, 28cr, 28cs, 28ct
Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04
Matr. nr. 8px
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04
Matr. nr. 28cu, 28cv, 28cx, 28cy
Dato/løbenummer: 05.09.1900-3150-04
Matr. nr. 28d, 28e
Dato/løbenummer: 10.11.1909-904973-04
Matr. nr. 8py
Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04
Matr. nr. 8pz
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Dato/løbenummer: 04.05.1921-904390-04
Matr. nr. 28ep
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04
Matr. nr. 28eq
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904967-04
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904968-04
Dato/løbenummer: 25.09.1918-904969-04
Matr. nr. 8pæ
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04
Matr. nr. 8qd, 8az, 8qc
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04
Matr. nr. 28er, 28gf
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04
Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04
Matr. nr. 15bd
Dato/løbenummer: 16.02.1921-7506-04
Matr. nr. 28es, 28gg
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904986-04
Matr. nr. 17cz
Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04
Matr. nr. 28et, 28gh
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904987-04
Matr. nr. 17dn
Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04
Matr. nr. 28eu, 28gi
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904988-04
Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04
Matr. nr. 17ev, 17ex, 17ey
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Matr. nr. 28ev
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04
Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04
Matr. nr. 17ez
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04
Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04
Matr. nr. 28ex
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904989-04
Matr. nr. 28eø
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04
Matr. nr. 17h
Dato/løbenummer: 24.06.1908-1728-04
Matr. nr. 17i
Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04
Matr. nr. 28f
Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04
Matr. nr. 28bq, 28ga, 28gc
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04
Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04
15 Lokalplanens retsvirkninger
15.1 Den endeligt vedtagne lokalplan
Matr. nr. 28bz
Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04
15.1.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige
vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen
må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
anvendes i overensstemmelse med planens
bestemmelser.
Matr. nr. 28c
Dato/løbenummer: 15.05.1901-904970-04
Dato/løbenummer: 25.09.1918-904972-04
Matr. nr. 28ck
Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04
15.1.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af
en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokal-
27
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -30 af 45
fastsat nærmere regler for, hvornår en sådan
tilladelse kan gives.
planen medfører heller ikke i sig selv krav om
etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.
Ovennævnte retsvirkninger er fastsat i Lov om
Planlægning, § 17.
15.1.3 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
15.1.4 Kommunalbestyrelsen kan meddele
dispensation fra lokalplanens bestemmelser,
hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra
lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen
den 19. december 2011.
15.1.5 Lokalplanen indeholder i pkt. 7 en bestemmelse om, at bebyggelsen ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Hvis denne tilladelse nægtes, kan ejeren ifølge
Planlovens § 49 forlange ejendommen overtaget mod erstatning. Dette gælder dog kun,
hvis der er et væsentligt misforhold mellem
ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af
nedrivningsforbud.
Søren P. Rasmussen
/
Bjarne Holm Markussen
Note:
Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning §
18 om lokalplanens retsvirkninger og kapitel
14: Klage og søgsmål.
15.1.6 Ovennævnte retsvirkninger er først
gældende efter offentliggørelsen af den af
kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan.
15.2 Lokalplanforslaget
15.2.1 Indtil offentliggørelsen af den af kommunalbestyrelsens endeligt vedtagne lokalplan
gælder nedenstående retsvirkninger, dog i
højst 1 år efter lokalplanforslagets offentliggørelse, hvilket er indtil 19. januar 2013.
15.2.2 Ejendomme, der er omfattet af dette
lokalplanforslag, må ikke udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den
endelige plans indhold, f.eks. ved udstykning,
bebyggelse eller ændring af anvendelse. Den
eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
15.2.3 Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget
er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give sin
tilladelse til, at en ejendom bebygges og udnyttes i overensstemmelse med planen. Der er
28
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Fu
Punkt nr. 1 - VedtagelseMalm
af lokalplan
195 for Furesøkysten
toften
Bilag 7 - Side -31 af 45
øv
res
ej
1
e
ekk
Sn
ej
kev
B ak
e ly
B ir k
j
dsve
ngår
Kani
ten
tof
Arn
eve
ej
dev
Høj
ge
ro
j
Ve
n
ers
kriv
S
ls
Nie
j
k
sø
re
Fu
nd
ølu
s
e
r
Fu
2
3
Dy
n
be
ve j
rgs
e
b
s
Par
v ej
sø
Tværv
ej
erv
nd
ø
S
lm
elho
Gyv
ej
4
Vir
um
n
kke
øb a
s
e
Fur
j
eve
Birk
5
F
nge
væ
ø
s
ur e
t
chi
Joa
ows
øn n
R
m
Ov
erd
re
Vej
sø P
Fure
ej
arkv
6
S ol b
en
akk
Cort
L . F.
s Ve
zen
0
100
j
7
200
7A 7BVirum Vandvej
meter
8
$
!
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
"#
ekro
Bisp
gen
54
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -32 af 45
2
4
108
ingå
K an
1
3
7
5
151B
151A
ej
øv
145A
139
143B
7
9
1
5
3
100
141
143A
59
res
145
145B
147B
55
57
104
Fu
149
53
ej
rdsv
61
37,8m
147A
51
58
j
søhø
Fure
6
56
110
1
S
ften
eto
k
k
ne
6
4
2
129
137B
94
135
137A
121
131
70
123A
127
119
123B
2
2
2
125A
4
6
125B
ø
res
Fu
1
d
lun
3
5
12
14
42m
7
3
16
20
9
11
22
18
8
10
7
2
93
4m
47,
0
50
100
2
meter
"
&#
!
$ #%
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
!%
#
% (
# %
#
#
#
%'
88
4
Punkt
nr. 1 - Vedtagelse
af lokalplan 195 for Furesøkysten
7
1
Bilag 7 - Side -33 af 45 111
84A 84
3
5
107
7
16
14
10
6
105
9
4
1
54
4
11
22
6
Ni e
8
ls
j
Ve
rs
e
v
ri
Sk
3
Fu
re
sø
97
3
7
60
ve
j
62
jd
Hø
72
5A
83A
51
91
93
81A
83B
53
81B
2
81C
89
4m
4
85A
87B
j
ev e
49
81D
95
89A
85B
be
Dy
6
87A
2
56
58
2
99
5B
10
48,
3
8
en
80
12
15
g
ro
øk
82
109
5
s
re
d
lun
18
17
Fu
F
sø
ure
13
nsø
66B
75
vej
3
8
5
73
2
20
18
24
22
28
32
26
30
36
40 34
44 38
42
48
46
29
52
33 31
50
37 35
41
39
43
7
10
9
71
4m
22,
16
14
12
10
8
4
6
lm
elho
Gyv
25
27
13
17 15
21 19
23
2
9
4
2
14
16
19
0
50
17
100
15
meter
2
30m
2
"
&#
!
$ #%
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
!%
#
% (
# %
#
#
#
%'
13
ej Furesøkysten
vfor
Punkt
nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195
85B
nsø 3
e
b
Bilag 7 - Side -34 af 45
6
Dy
8
73
7
9
36
34
40
44 38
42
48
46
71
52
59
62
5
10
57
60
24
28 22
32
26
30
20
18
16
14
elho
Gyv
6
lm
2
56
60
5
9
7
11
58
1
72
74
54
81
j
ve
sø
re
Fu
4
4
13
17 15
21 19
23
25
27
29
33 31
37 35
41
43 39
50
12
10
8
55
53
12
14
52
50
51
6
16
4
19
17
15
2
13
2
7m
31,
9
e
Birk
5
vej
47
3
4
6
8
ge t
æn
v
ø
es
3
F ur
5
2
10
7
2
39
6
0
50
100
meter
37
"
&#
!
$ #%
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
!%
#
% (
# %
#
#
#
%'
14
6 Furesøkysten
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan
195 for
Bilag 7 - Side -35 af1645
48
17
4
19
46
j
eve
Birk
17
15
13
3
m
1,7
13
15
9
5
47
3
44
4
6
8
e
F ur
ge t
æn
v
ø
s
45
22
42
20
3
40
5
2
10
7
23
25
36
2
39
60
6
51
53
28
28
26
37
33
22
m
m
m
m
m
5m
55
55
3
3,,,,,,5
33
33
33
33
33
27
31
25
2
27
20
29
25
23
21
2
15
18
28
19
30
11B
17C
17B
0
50
7
17A
100
11A
9
.
L.F
Vej
ens
z
t
r
Co
31
10
meter
8
2
"
&#
!
$ #%
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
!%
#
% (
# %
#
#
#
%'
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
27
Bilag 7 - Side -36 af 45
19
21
23
31
25
27
29
25
20
20
23
22
24
21
2
18
15
26
19
L.F.
28
27
29
17C
søv
Fure
7
2
9
10
8
30B
7
4
3A
1C
42
46
50
7A
58
38
7B
54
56
36
40
48
28B
32C
1A
44
52
32B
2
1B
2
28A
32A
3C
3B
30A
6A
6B
5
2
23
ej
17A
25
31
ej
Vandv
Virum
60
7000c
7000bb
8
0
50
meter
$
!
!
% "&
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
"
"
"
'"
Vej
11A
17B
zens
Cort
30
11B
#
"
"
&(
100
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195Malm
for toften
Furesøkysten
12
2
Bilag 7 - Side -37 af 45159A
6
8 10
4
Fu
147B
147A
145B
145A
149
143A
R
139
7
B
129
137A
B
SS
127
S
125A
119
4
6
E
14
16
20
7
E
E
80
107
4
11
j
G
Ve
8
N 5B
10
5A
7
Ha
93
89A 83B
89
87B
85B
H
Ø
S85A
S
4
8
10
D
50
60
B
54
58 56
52
vej 45
jde
47
Hø
49
53
43B
51
68
2
ej
øv
ns 3
e
b
y
58
66B
75
60
B
5
62
4
12 86 2
10 K
20 16
1814
24
28 22
lm
32 26
elho 9 57 1
36 30
Gyv 1713 11
34
40
15
44 38
25 21
48 42
2319
29 27
525046
33
31
35
41 37
43 39
73
7
9
= Ask
= Bøg
= Birk
= Eg
= Ginkgo
= Hemlock
= Hassel
= Kastanje
= Lind
= Naur
= Pil
= Robinie
= Skovfyr
= Vandgran
= Østrisk fyr
81B
6
87A
A
B
Bi
E
G
H
Ha
K
L
N
P
R
S
V
Ø
81C
81A
48
16
72
81D
52A 45B
47
10
62
B
H83A
20
14
97
95
91
8
6
50B
18
12
2
99
Gers
kriv 3
S
iels
6
18
17
4
1
25
21
19
50A
43B
52
15
3
105
9
22
5
82
45B
23
11
n
12
109
43A
51B
13
7
84A84
111
3
5
88
47A
49A
51C
9
ej
kev
Bak 41 39
45A
47B
49B
53A
53B
57
59
44
46
48B
52
51A
55
68
E
EEEE
1
58
2
50
40
42A
48A
4
ge
ro
B
B
N
56
62
64
66
70
123A
123B
A
10
60
94
121
12
k
sø
re
Fu
B
125B
A
131
8
3
11
13
15
19
42B
6
1
14
ten
tof 6
e
k
4
ek
Sn 2
1
A
135
9
5
3
100
LL
LL
5
15
21
25 23
27
29
7
11
104
31
35 33
37
13
61
143B
137B
51
53
55
B
151B
151A
145
141
j
dsve
ngår 59 57
Kani
41 39
43
26
28
42
50
56
30
36
46
16
22B
e ly
B ir k
5
58
108
1
3
7
110
ej
4
6
E
2
52
54
øv
res
B
48
112
40A
44
71
12
14
6
16
19
17
15
13
9
e
Birk
vej
ke
bir
k
t
s
23
10
7
Do
!
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
"
#
$%
bb
62
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan
195 for8Furesøkysten
5
4
12 6 2
73
60
16
Bilag 7 - Side 10
-38 af 45
10
20 14
7
K
71
58
16
15
13
9
Ø
10
4
6
nge
øvæ3
s
e
r
Fu 5
7
D
ræ
elt
b
b
o
46
47
45
42
20
40
r
vfy
o
k
S
kke
37
27
31
29
25
23
21
17C
P
7
50
52
46
3A
42
44
54 48
56
60
58
200
meter
!
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
"
#
$%
8
5
6A
4
2
1B
38
40
1A
36
Virum
30B
30A
32A
3C
S
15
e
Vandv
j
3
19
gen
ekro
Bisp
4
19
21
15
13
11
9
17
20A
28A
32B
32C
7
9
13
17
23
6B
12
18 16
20
22
25
10
7
10
27
31
9
16
17 15
j
17A
26
29
11A
17B
28
30
11B
18
14 12
14
20
18
15
19
1C
100
23
37
39
9
en
akk 13 11
S ol b
21 19
24
3B
0
25
27
24
22 20
s Ve
zen
= Ask
= Bøg
= Birk
= Ginkgo
= Hemlock
= Hassel
= Kastanje
= Pil
= Skovfyr
= Vandgran
= Østrisk fyr
ej
arkv 35
10
26
22
41
43
45
Cort
L . F.
A
B
Bi
G
H
Ha
K
P
S
V
Ø
33
50
48
sø P
Fure
47
28
28
52
56
49
51
44
46
58
60
26
3
5
42
54
53
41
chi 15
Joa 19
36
39
vej
7
23 21
25
Dobbelt række Skovfyr
8
10
1
4
6
Vej 9
ows 11
nn13
ø
mR
18
22
12
14
16
44
t
3
5
15 13
17
V
j
r
eve 3 ræe
Birk
et
irk
tk b8
s
23
18
48
4
19
17
51
6
en
akk 7
søb 9
e
r
11
Fu
16
50
Ove
rdre
1
vs
43
Vej
14
52
3
40
Viru
m
12 10
14
j
53
12
4
6
8
5
42
Bisp Peders
ve
sø
re
Fu
55
57
8
7
44
59
77
79
81
61
S75
74
54
67 65
j
69
rv e
de
øn 73 71
70C
72
46
63
ej
24 18
28 22
lm
32 26
elho 9 57 1
36 30
Gyv 1713 11
34
40
21 15
44 38
25 2319
48 42
29 27
525046
33 31
35
41 37
43 39
61
64B
66
68
Tværv
9
70B
56
28B 26
24A
20B
24B
22
18A
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -39 af 45
2g
2po
2fe
2fd
2fc
2eø
2fb
2el
2ek
2ck
2ca
2eh
ej
øv
2nt
2on
2ei
2fa
res
2bz
Fu
2h
2ok
2om
2ff
2fg
v ej
å r ds
ning
2pi
2kc
2ol 2rl
Ka
2pr
2py
2qo
2iv
2ps
2pn
2kd
118a
2pt
2ez
2ey
2iy
2ix
2pq
2pp
2pz
2n
2eg
2ee
2p
2pg
2ef
2cb
2rm
2rp
2ro
2qq
2es
2pe
2eu
2fi
2bv
2kg
2k
2pk
2kh
2et
2ev
2cs
2of
2ki
2fh
2oa
2fn
2od
2pl
2
2nz
2oc
2kk
2ny
2ob
2l
2qa
2
2oh
2kl
F
2m
s
ure
nd
ølu
2pb
2oø
2my
2oæ
2pa
2oz
2qd
2oy
2nø
2kp
2ot
2ox
2pæ
2ou
2ov
2ø
2dy
2ks
2næ
2dt
2pm
2aa
2mu
2qf
2
2ex
2kv
118b
2qx
2kx
2qø
2re
2cn
2ky
2qs
2
2kz
2qh
2kø
2mø
2ri
2nc
!
!
! "
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
#
$%
2ma
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
2lk
Bilag 2pb
7 - Side -402oø
af 45
2y
d
lun
2my
2mp
2oz
2oy
2gd
2dx
2gc
2du
es
ø
2dø
2da
Fu
re
sø
2dz
2ce
2lg
2dt
2gn
2gm
2eb
2ka
ve
j
2nq
2mu
2ac
2nh
2ai
2nk
2cn
2ky
2qs
2cz
2al
2am
2ds
2ad
2dr
2kz
2mz
2ne
2nb
2kø
2
7000bb
2fm
2cp
2nf
j
ev e
2ct
2ng
118b
2re
jd
Hø
2cæ
2ex
2kx
30a
2ec
2cd
2ab
2aa
2gq
2go
Fu
r
2dv
30gt
2gp
2af
2mo
2dy
2gr
2ge
2ci
2ox
2ov
2lp
2lv
2ly
ge
n
2oæ
30gu
kr
o
ø
res
Fu
30gv
2gg
2gf
2qk
2nd
2mø
2dg
2dc
2na
2ri
2dh
2ed
2nc
2bp
2bo
2
2qu
2la
2cr
2db
2bq
2lc
2fl
2qi
lm
elho
Gyv
2ld
2lf
2bt
2ql
2qm
2pø
2
27l
28eø
28c
28ex
2
!
! "
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
#
28gi
28fm
28fi
2
!
28gg
28gh
28ev
$%
28bq
2dh
Punkt nr. 12ne
- Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
2qk
Bilag
7
Side
-41
af
45
2nd
27bq
2df
27bs
2dg
2dc
2ed
2cr
2db
2bo
27f
2bq
2fl
2ld
27br
27e
2bp
l
elho
Gyv
2lf
27g
m
27ce
27aø
2bt
27aæ
2ql
2qm
27m
2pø
27l
28et
28eø
2
28ck
28ep
28ev
28fm
j
eve
Birk
28e
28cs
28bz
28cr
28cq
28fi
2
2
28er
28eu
28eq
28gi
28bq
28ct
28cx
28cp
28cy
28gc
28cv
28cu
28f
28g
2
29c
29b
!
!
! "
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
#
28df
28c
28ex
28gg
28gh
j
ve
sø
re
Fu
28es
28de
$%
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af28eø
lokalplan 195 for
Furesøkysten28ck
28eu
Bilag 7 - Side -42 af 45
28c
28ex
28eq
28fm
j
eve
Birk
28el
28ei
28e
28ek
28eh
28cs
28bz
28h
28cr
29ba
28cq
28fi
28bq
28cy
29t
29l
28cx
28cp
28ct
28gc
2
28em
28ep
28ev
28gg
28gf
28i
28dh
29m
28cv
28cu
28f
29q
29g
28g
2
29h
29k
29c
29e
29s
29f
17dr
17cy
29b
17cz
17cæ
17dn
2
17h
17ep
17i
17ey
17ev
17ex
2
17eq
17do
17eu
17er
17et
8ph
8qd
17ez
8px
8pz
8py
8pæ
8cc
!
! "
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
#
Vej
ens
z
t
r
.Co
L.F
8cf
8cg
8ch
2
!
17es
$%
17cæ
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -43 af 45
17el
17em
17dn
17eo
17h
17en
17ep
17eq
17i
17ey
17do
17ev
17dp
17dq
17db
17ex
2
17eu
17er
17et
8ph
8mb
8qd
17ez
17es
8pæ
ej
8cc
8cm
8lz
8cf
søv
Fure
8py
8pz
8ly
ej
sV
tzen
r
o
.C
L.F
8px
8ig
8læ
8cg
15kz
8ch
2
8cd
15am
15kp
8ce
15bc
8e
15kl
15ln
15bg
15æ
15ki
2
2
15mg
15lk
15mc
15li
15mb
15ks
15lz
15ls
15lu
15lø 15lt
15lv
15mi
15bb
15bx
15bd
15e
15kt
15lp
15lr
15by
ej
Vandv
Virum
15ly
7000c
15lx
7000bb
1gf
1gk
1fm
0
50
meter
!
!
! "
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
#
$%
15ko
100
15ml
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -44 af 45
Fu
Helsing
evej
e ly
B ir k
ej
t
lem
Kol
n
ofte
kev
B ak
ej
eve
j
ej
dev
Høj
ge
ro
U
Bisp
n
ers
kriv
S
s
l
Nie
j
Ve
j
ve j
rgs
sbe
r
a
P
ej
øv
ns
e
b
y
n
kke
chim
Joa
w
nno
Rø
es
Godsk
Peder
v
Overdre
t
ej
sV
Ingvar Hjo
Virum
Vej
F
nge
væ
ø
s
ur e
ej
j
eve
Birk
ba
esø
Fur
Bisp Peders
Tværv
lm
elho
Gyv
svej
e
akk
j
Furesø Parkve
Kla
n
vs
Ne
bs
Ve
j
Cort
L . F.
s Ve
zen
gen
ekro
Bisp
j
Virum Møllevej
S ol b
ej
Vandv
100
Fre
der
ik
sda
lsv
ej
Virum
0
200
meter
Hum
m
!
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
j
leve
Vej
rnes
Sønderve
D
K ol
Arn
k
sø
re
Fu
d
lun
sø
e
r
Fu
vej
ose
ej
c elv
P ar
øv
res
e
ekk
Sn
ej
dsv
væl
e
d
l
Ki
Malmmosevej
ej
Kaningårdsv
Malmtoften
j
dve
dfel
n
i
W
!
"
#$
eltof
teve
j
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 7 - Side -45 af 45
LOKALPLAN
195
FORSLAG
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 8 - Side -1 af 2
Oversigt over ændringer af Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten
Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 20.12.2012 og 19.12.2013
Ændringer af lokalplanforslaget
Bestemmelser - den endelige lokalplan
Pkt. 4 om udstykninger og
sammenlægninger. Note tilføjes.
Note til pkt. 4.1: Vejareal er, areal udlagt til vej i
matriklen, dvs. at koteletben (adgang til 1 matrikel),
der ikke er udlagt som vej, kan medregnes i
grundstørrelsen.
Pkt. 7.5 om bevaringsværdig
bebyggelse, delområde 7B Virum
Vandvej 38-48 udgår.
Nyt pkt. 6.4: For bebyggelse med ensartet karakter,
bygninger inden for delområde 7 B, er det tilladt at
erstatte eksisterende villa, med en ny villa, når
denne får samme højde, omfang, herunder også
tagets udformning, og etageantal. Den nye bygning
skal placeres inden for den tidligere bygnings aftryk
og ydre afgrænsning. På facade der vender væk fra
vej, kan der med kommunalbestyrelsens tilladelse
ske afvigelser, ligesom tilbygninger, udestuer mv.
kan placeres her.
Pkt. 7.5 erstattes af nyt pkt. 8.3 og
der tilføjes nyt pkt. 6.4, idet
bebyggelse i delområde 7 B
fastholdes som et delområde med
ensartet karakter, men bebyggelsen
udpeges ikke som bevaringsværdig.
Nyt pkt. 8.3: Den ensartede karakter af bebyggelse
inden for delområde 7 B skal fastholdes; Facader
skal fremstå i blank mur i gule teglsten; Vinduer skal
fremstå helrammede, og karme og rammer skal
fremstå sorte. Sternbrædder skal ligeledes fremstå
sorte.
Pkt 8.1.1 om at der ikke må
anvendes reflekterende tagmaterialer
jf. note udgår og erstattes af ny
tekst.
Nyt pkt. 8.1.1 ændres til følgende: For delområde
1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke må anvendes
tagmaterialer med en glansværdi højere end 15.
Solceller/solfangere er dog undtaget.
Udgår Note til pkt. 8.1.1:
Engoberede tegl (dog ikke
ædelengoberede tegl) medfører
generelt ikke samme generende
reflektioner som glaserede tegl, og
kan derfor godt benyttes til
tagbeklædning.
Pkt. 9.5 om hegning opdeles mht.
ejendomme der afgrænses af
Furesøen og øvrige ejendomme.
Bestemmelsen fastholdes for
ejendomme der afgrænses af
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Nyt pkt. 9.5.1 Der må kun hegnes med levende
hegn i vej skel og i naboskel i en afstand af 5 m mod
vej. Der kan anvendes trådhegn i eller umiddelbart
bag det levende hegn.
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 8 - Side -2 af 2
Furesøen. For de øvrige ejendomme
fastsættes, at der skal hegnes med
levende hegn i vejskel, samt 5 m i
naboskel, beliggende mod vej.
9.5.2 For ejendomme der afgrænses af Furesøen jf.
kortbilag 4 A-4E gælder dog, at der kun må hegnes
med levende hegn i vejskel og i naboskel. Der kan
anvendes trådhegn i eller umiddelbart bag det
levende hegn.
Redaktionelle tilføjelser
Kommuneplanens retningslinjer er tilføjet under
afsnittet lokalplanens forhold til anden planlægning.
Desuden er det præciseret, at
naturbeskyttelseslinjen omfatter søbeskyttelseslinjen
og skovbeskyttelseslinjen. Herudover er der
foretaget redaktionelle rettelser.
Ændringer af kortbilag
1. Den offentlige tilgængelige sti, forlængelse af Niels Skrivers Vej, matrikel 118 a Virum By,
er markeret på arealanvendelseskort, bilag 2 A som offentlig tilgængelig sti.
2. Kortbilag 3 A og 3 B er rettet f.s.v.a. enkelte træer.
3. Kortbilag 3 B - Birkevej 17 er udgået som en bevaringsværdig bygning.
4. Delområde 7 - grundstørrelse mod Furesøvej
Den øverste del af ejendommene på Furesøvej 5 og 7 (svarende til 900 m²) beliggende mod
Furesøvej er udgået af kortbilag 4 E, så denne del af ejendommen ikke indgår som værende
afgrænset af Furesøen.
5. Der er indsat et nyt kortbilag i lokalplanen for Gyvelholm, hvor beplantningsbælte og parealer er angivet svarende til kortbilag 2 i Lokalplan 124 for Gyvelholm.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 9 - Side -1 af 2
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Miljø og Plan
Team Planlægning
Sagsnr.
:
20141110082
Dato
:
14-01-2015
Skrevet af :
HJO
NOTAT
om
Furesøvænget 8
på baggrund af henvendelse fra Jytte og Jørgen Hartzberg 14.1.2015
Notatet er udarbejdet på baggrund af henvendelse den 14.1.2015 fra Jytte og Jørgen Hartzberg til kommunalbestyrelsen om forvaltningens bemærkninger i indsigernotats pkt. 5.1.
Ansøgning om byggetilladelse – etablering af 1. sal på Furesøvænget 8
Boligarkitekten dk, har 6.12.2013, på vegne af ejerne af Furesøvænget 8 ansøgt om byggetilladelse – etablering af 1. sal på Furesøvænget 8. (Se bilag)
Kommunen har den 6.2.2014 meddelt afslag på den ansøgte 1. sal (Se bilag) med henvisning
til lokalplan 195, § 6.1.4 da 1. salen fremstår i delvis 2 etager og § 7.1, § 7.2 og § 7.3, i det
den ansøgte 1. sal efter kommunens vurdering ikke underordner sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, hvorved husets oprindelige arkitektoniske udtryk mistes og husets
bevaringsværdier går tabt ved påbygning af den nye 1. sal.
Hvor kan der udføres tilbygning på ejendommen?
Der kan udføres tilbygning udenfor det skraverede felt, som vist på vedlagte bilag, dog skal
en tilbygning overholde lokalplanens bevaringsbestemmelser under lokalplanens pkt. 7, samt
byggeretten i bygningsreglementet, herunder det skrå højdegrænseplan.
Forvaltningen er dermed uenig i konklusionen om, at huset ikke kan udbygges.
BAGGRUND
Kommuneplan 2013 og lokalplanlægning
Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en bevaringsværdi på 1-3 er
bevaringsværdige. Se bilag: Kommuneplan 2013 – afsnit om udpegning af bevaringsværdige
bygninger. På kommunens hjemmeside: Bevaringsværdige bygninger og bygningskultur oplyses bl.a. om: Hvad betyder det, at en ejendom er bevaringsværdig? Se bilag.
I forbindelse med lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 1-3 som
bevaringsværdige. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger bliver hermed bindende for
de enkelte grundejere.
Lokalplan 195 for Furesøkvarteret
I lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er der fastsat følgende bestemmelser for de udpegede
bevaringsværdige bygninger (Side 21):
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Side 1 af 2
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 9 - Side -2 af 2
7 Bevaring af bebyggelse
7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse.
7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B er markeret som bevaringsværdige, må ikke
nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder
også tilbygninger og udestuer, skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik.
Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
6 Bebyggelsens omfang og placering
6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7
6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte
ejendom må ikke overstige 30.
6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 5 m fra vejskel.
6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel end 5 m.
6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage.
Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag
4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Side 2 af 2
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -1 af 17
bolig | arkitekten.dk
6. december 2013
bredgade 4, 3.sal tv.
1260 københavn K
cvr.: 30535103
tlf.: (+45) 2971 7065
mail.: salg@boligarkitekten.dk
web.: www.boligarkitekten.dk
reg.nr.: 7700
konto nr.:0001072487
bolig|arkitekten er ejet af
HouseGroup Denmark ApS
Ansøgning om byggetilladelse
Vedr. etablering af ny 1.sal
Bygherre:
Jytte Og Jørgen Hartzberg
Furesøvænget 8
2830 Virum
Projektbeskrivelse
Bygherrre ønsker at etablere en 1.sal på sin ejendom som medføre at taget hæves via en trempelløsning for at skabe
plads til værelser på 1.salen. Da huset er bevaringsværdigt er taget blot blevet hævet og glaspartiet mod vest er blevet
gjort tilsvarende større. Arkitektekturen er bibehold ved at benytte samme byggestil og materialevalg som det
eksisterende hus for at respektere den oprindelige stilart. Tremplen er derfor beklædt med cedertræ som vil matche
de eksisterende trævinduerne og den eksisterende træbeklædning der oprindeligt blev brugt i vinduespaneler og
gavle. Taget vil blive etableret i rød tegl som eksisterende. Alle udhæng vil forblive som på den oprindelige ejendom.
Der etableres 6 ovenlys vinduer i taget for at opnå optimale lysforhold på 1.salen. 1.salen vil blive isoleret efter
gældende standarder. Der ansøges hermed om byggetilladelse på at opføre en nye 1.sal, samt anmeldelse om at
enkelte vægge i stueplanet nedbrydes og omrokeres.
Tekniske oplysninger, opsummering
Matr. nr.:
Grundareal:
Eksisterende boligareal BBR:
Ny bebyggelse:
Bebygget areal efter ombygning:
28cp
2
1089 m
2
126 m
2
103 m
2
229 m
Fremtidig bebyggelsesprocent:
21 %
Hermed ansøger Boligarkitekten.dk på vegne af bygherre, om at få ovennævnte samt tegningsmateriale af 06.
december 2013 behandlet, med henblik på at opnå byggetilladelse. Se vedlagte fuldmagt af 04. december 2013.
06.12.2013
PÅ VEGNE AF BYGHERRE – Kenneth Berger Pedersen
DATO
bolig|arkitekten • bredgade 4, 3.sal tv. • 1260 københavn K
bolig | arkitekten.dk
s i d e |1
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -2 af 17
Skitseudkast
Furesøvænget 8
Etablering af ny 1.Sal
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
København K, 06. December 2013
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -3 af 17
København K, 06. December 2013
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -4 af 17
København K, 06. December 2013
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -5 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
N
2986
3577
21775
10121
Situationsplan
1 : 200
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
Situationsplan - 1:200
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -6 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Snit A-A
2835
Wc & Bad
3940
7 m²
Værelse
11 m²
735
80
Entre
Værelse
2980
14 m²
3320
13 m²
2440
4155
54 m²
880
1595
500
Køkken alrum
1320
1080 120
80
2000
2280
780
Skur
4440
Snit A-A
Stueplan
1 : 100
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
Stueplan - 1:100
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
120
3011
Wc & Bad
120
1082
3237
900
1915
Skab
1823
6 m²
2123
8332
Værelse
6235
Stue
1212
1000
120 1212
12 m²
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -7 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Snit A-A
Værelse
888
1212
1212
3200
768
69 m²
2980
120
4400
1400
5120
860
3282
1100
Skab
14 m²
2 m ståhøjde
1. Sal
1 : 50
Snit A-A
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
1. Sal - 1:50
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -8 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Facade Nord
Hø
jde
græ
ns
ep
lan
1 : 100
1400
Skel
1000
2986
Facade Vest
1 : 100
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
Facader - 1:100
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -9 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Facade Syd
1 : 100
Facade Øst
1 : 100
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
Facader - 1:100
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
300
2520
2050
2100
420
300
6908
2100
3450
1350
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -10 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Snit A-A
1 : 50
Note:
BBR oplysninger:
Alle mål er i mm
Alle mål er vejledende
Afvanding føres på eksisterende
Konstruktionsopbygninger er vejledende
Grundarel: 1089 kvm.
Beboelse (Eks): 126 kvm.
Beboelse(Ny): 103 kvm.
Beboelse i alt: 229 kvm.
Bebyggelsesprocent: 21 %
Projektoplysninger:
Furesøvænget 8
Projektnummer:
Snit A-A - 1:50
Tegn: JEC
Godk: KBP
Status:Igangværende
Dato: 06.12.2013
Projektadresse:
Rådgiver:
Furesøvænget 8, 2830
Ejerlav: Virum By, Virum
Matrikkelnummer: 28cp
Ejendomsnummer: 49382
Boligarkitekten.dk
Bredgade 4, 3. sal tv.
1260 København K
M: Kontakt@boligarkitekten.dk
T: (+45)29 71 70 65
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -11 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -12 af 17
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -13 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -14 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -15 af 17
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -16 af 17
6 Bebyggelsens omfang og placering
900 m² eksklusivt vejareal jf. delområde afgrænsning kortbilag 2A - 2E.
6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7
For boligejendomme inden for delområde 1, 3
og 5, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag
4A – 4D, gælder uanset ovenstående, at
grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal
være 1.800 m² eksklusiv vejareal.
6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte
ejendom må ikke overstige 30.
6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere
end 5 m fra vejskel.
For boligejendomme inden for delområde 7,
der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4E,
gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.200
m² eksklusiv vejareal.
6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af
Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel
end 5 m.
4.2 Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 2, 4, 6 og 8, jf.
delområdeafgrænsning kortbilag 2A - 2E.
6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage.
Der må ikke foretages yderligere udstykninger
inden for delområde 1 af følgende 8 ejendomme: Furesøvej 123 A, 123 B, 127, 129, 131,
135, 139 og 141.
Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i
forbindelse med byggesagsbehandlingen kan
tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22.
4.3 Dog er mindre skelreguleringer, udlæg af
arealer til offentlig vej-, sti- og friarealer samt
til forsynings- og afløbsledninger tilladt i hele
lokalplanens område.
6.1.5 Carporte/garager må ikke gives et omfang, der overstiger 40 m². Det er tilladt at
etablere ét skur på maks. 10 m² i umiddelbar
forlængelse af carporten/garagen.
5 Vej-, sti- og parkeringsforhold
5.1 Områdets veje og stier forbliver uændrede.
Ovenstående gælder ikke for boligejendomme
der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A –
4E.
5.2 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal der
udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig på
egen grund.
6.1.6 Carporten/garagen skal placeres mindst
5 m fra vejskel. Carporten/garagen kan placeres tættere på vejskel, hvis den eksisterende
villa er placeret mindre end 5 m fra vej. Carporten/garagen skal i det tilfælde placeres
enten så den flugter villaens facade eller placeres længere bagved villaens facadelinje.
5.3 Delområde 4 Gyvelholm
5.3.1 Inden for området skal der udlægges
parkeringsareal svarende til:
1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5-rums bolig.
1,0 p-plads pr. 2-rums bolig.
6.1.7 For bevaringsværdige bygninger, jf.
kortbilag 3A og 3B, gælder, at der ikke uden
kommunalbestyrelsens tilladelse må etableres
yderligere garager, carporte eller skure.
5.3.2 Der må ikke opføres overdækkede parkeringspladser inden for området.
Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til
disse vil i givet fald være betinget af, at garagen, carporten eller skuret underordnes den
bevaringsværdige bygning og ikke slører denne i væsentlig grad.
5.4 Delområde 2 Furesøvej 125 B og delområde 6 Furesøparken.
5.4.1 De eksisterende stier, der giver adgang
til søbredden må ikke nedlægges.
Omfanget af garager og carporte skal i øvrigt
følge reglerne i pkt. 6.1.5.
21
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 10 - Side -17 af 17
Note til 6.1.4: Der skal fremsendes en landskabsplan sammen med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kunne udover
plantning af yderligere løvfældende træer og
buske f.eks. også være at bebyggelse vil fremstå mindre synlig fra Furesøen f.eks. ved at
bebyggelsen fremstår sort eller i en mørk nuance.
7.4.2 Sternbrædder skal fremstå sorte.
6.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B, delområde
6 Furesøparken og delområde 8 Frederiksdal
jorder
7.5 Delområde 7B Virum Vandvej 38-48
7.4.3 Bebyggelsens glaspartier mod Furesøen
må ikke ændres og rammer skal fremstå sorte.
7.4.4 Øvrige vinduer skal fremstå helrammede
som de oprindelige, og karme og rammer skal
fremstå i en mørk, brun nuance.
7.5.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares.
6.2.1 Inden for delområde 2, 6 og 8 må der
ikke opføres bebyggelse.
7.5.2 Facader skal fremstå i blank mur i gule
teglsten, og tage skal fremstå sorte.
Dog gælder det for den del af område 6, der er
udlagt til fritidsformål og tekniske anlæg jf.
kortbilag 2D, at der tillades nødvendige ændringer og udvidelser af det tekniske anlæg.
7.5.3 Sternbrædder skal fremstå sorte.
7.5.4 Vinduer skal fremstå helrammede som
de oprindelige, og karme og rammer skal
fremstå i en mørk, brun nuance.
6.3 Delområde 4 Gyvelholm
6.3.1 Inden for delområde 4 må der ikke opføres yderligere bebyggelse. Det er dog tilladt at
foretage mindre ændringer af eksisterende
bebyggelse og småbygninger.
8 Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1 Delområde 1, 3, 4, 5 og 7
8.1.1 For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder at
der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer jf. note.
7 Bevaring af bebyggelse
7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse.
Note til pkt. 8.1.1:
Engoberede tegl (dog ikke ædelengoberede
tegl) medfører generelt ikke samme generende reflektioner som glaserede tegl, og kan
derfor godt benyttes til tagbeklædning.
7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B
er markeret som bevaringsværdige, må ikke
nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
8.1.2 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske
med respekt for husets oprindelige byggeskik.
Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
8.1.3 Der må på hver ejendom kun opsættes
ét antenneanlæg. Parabolantenner må placeres på facaden med en højde på højst 1,8 m
målt fra terræn til overkant jf. i øvrigt pkt.
9.10.
7.4 Delområde 7A Virum Vandvej 50-56
8.2 Delområde 4 Gyvelholm
7.4.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares.
8.2.1 Boligbebyggelsens facader skal fremstå i
blank mur i gule teglsten med vandrette bånd i
røde teglsten.
Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte.
8.2.2 Tage på boligbebyggelsen skal beklædes
med røde vingetegl.
22
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015

Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 11 - Side -1 af 4
Bolig Arkitekten
Bredgade 4, 3. sal tv
1260 København K
sendt til: jdj@boligarkitekten.dk, salg@boligarkitekten.dk
Dato:
06-02-2014
Ref:
PAL
J.nr.:
20131230112
salg@boligarkitekte
n.dk
salg@boligarkitekte
n.dk
Ejendom:
AFSLAG
Furesøvænget 8
Idet Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget ansøgning den 6.12.2013, om
tilladelse til:
Opførelse af ny 1. sal på 103 m2
Der kan ikke gives tilladelse til det ansøgte, da det ikke er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er nævnt nedenfor og de hensyn, der ligger
bag bestemmelserne.
Venlig hilsen
Pia Albæk
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 97 30 00
Dir. 45 97 35 94
pal@ltk.dk
byggesag@ltk.dk
www.ltk.dk
Center for
Miljø og Plan
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 11 - Side -2 af 4
Side 2/4
Denne sag er behandlet efter Bygningsreglement 2010 (BR 10)
Baggrund for afslaget
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 195 for Furesøkysten i Virum og er
beliggende i lokalplanens delområde 5.
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
Lokalplanens § 6.1.4 fastsætter, at det maksimale etageantal ikke må overstige én med udnyttelig tagetage.
Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med
byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22 i
lokalplanen.
§ 7 Bevaring af bebyggelse
Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at de på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger
udpeges som bevaringsværdig bebyggelse.
Lokalplanens § 7.2 fastsætter, at alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B
er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på
anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Lokalplanens § 7.3 fastsætter, at eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer,
skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik.
Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår
som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
Vurdering:
Af det fremsendte tegningsmateriale herunder bl.a. Snit A-A ses den ansøgte
ny 1. sal, at fremstå i delvis 2 etager med en trempelhøjde på ca. 1,5 m mod
syd hvilket således er i strid med lokalplanens § 6.1.4. Denne ejendom afgrænses ikke af Furesøen, men er beliggende i anden række fra søen.
Jf. § 7.1 og kortbilag 3B fremgår det, at denne ejendom er udpeget som
bevaringsværdig bebyggelse.
I FBB, Kulturstyrelsens register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger
i Danmark er ejendommen tildelt en bevaringsmæssig værdi på 3. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur,
kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler
inden for deres slags.
Furesøvænget 8 er opført i 1952 i lighed med de øvrige ejendomme Furesøvænget 4 og 6 og Furesøvej 47, som en række på vejens nordlige side. De
fire ejendomme er tegnet af arkitekt Niels Rohweder og blev opført i samme
materialer og i samme enkle prunkløse arkitektoniske udtryk – funktionel
tradition.
De tre øvrige ejendomme er dog ikke udpeget bevaringsværdig bebyggelse jf.
FBB og lokalplan 195 kortbilag 3A, da disse ejendomme bærer præg af forskellige om- og tilbygninger, der svækker de oprindelige huses originalitet og
arkitektoniske kvaliteter.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 11 - Side -3 af 4
Side 3/4
Furesøvænget 8 har på trods af ændringer i gavlen mod vest bevaret
50’ernes kendetegn, den fint dimensionerede og knappe sluttede bygningskrop, hvor taget slutter tæt til facade og gavl og kun danner udhæng ved
terrasse, karnap og indgang, enkelt velproportionerede facader med helrammede vinduer, blankmur med mursten i brændte sten med enkelte partier i
træ som del af gavlen mod vest og udskudet mod nord, der anvendes til skur.
Huset er placeret på tværs af grundens kurvatur, hvorved huset får sin høje
gavl mod vest, der sammen med taget, der trækkes ud over terrasse, karnap, indgang og skur er med til at karakterisere huset, ligesom husets velproportionerede facader, hvor der er et fint forhold mellem tag og mur på det
enetages hus, er med til at danne husets arkitektoniske udtryk.
Den ansøgte tilbygning skabes ved at hæve taget med en træbeklædt trempel, hvorved huset får en udnyttelig 1. sal.
Ved hævningen af taget forandres husets dimensioner væsentligt, ligesom
huset velproportionerede facader og det fine forhold mellem tag og mur forsvinder og mistes.
Huset får med sin træbeklædte trempel og træbeklædte gavle tilført en ”hat”,
der virker fremmed i forhold til husets arkitektur.
Den valgte tilbygning vurderes at forandre huset væsentlig, så husets oprindelige arkitektoniske udtryk mistes og husets bevaringsværdier går tabt. Det
ansøgte kan derfor ikke imødekommes.
En tilbygning af huset bør udformes med respekt for husets arkitektur, så
husets karakteristika og bevaringsværdier, som beskrevet ovenfor, stadig er
intakte og på en måde, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår
som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen.
Konklusion
Der meddeles herved afslag på den ansøgte 1. sal med henvisning til lokalplan 195 § 6.1.4 da 1. salen fremstår i delvis 2 etager og § 7.1, § 7.2 og §
7.3 i det den ansøgte 1. sal efter kommunens vurdering ikke underordner sig
den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse hvorved husets oprindelige
arkitektoniske udtryk mistes og husets bevaringsværdier går tabt ved påbygning af den nye 1. sal.
Kommunen imødeser således en revideret ansøgning, som dels opfylder lokalplanens bestemmelser og dels opfylder lokalplanens hensigter i forhold til
bevaring af det oprindelige hus. Hvis der i den forbindelse med omprojekteringen opstår behov for afholdelse af et møde om sagen er der naturligvis
mulighed for dette. For evt. drøftelse af sagen kan byggesagsbehandler Ole
Birknow kontaktes på telefonnr. 45 97 36 04 eller obi@ltk.dk.
Der er ikke taget stilling til de øvrige spørgsmål, som sagen måtte rejse.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 11 - Side -4 af 4
Side 4/4
Klagevejledning:
Byggelov:
Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, inden 4 uger fra modtagelsen påklages
til Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, 2400 København NV, jf. § 23 og 24 i
byggeloven.
Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan
der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt.
Planlov:
Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, inden 4 uger fra modtagelsen. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV
(nmkn@nmkn.dk), jf. § 58 i lov om planlægning.
Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan
der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt.
Klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og fremsendes til Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby eller byggesag@ltk.dk. Kommunen
videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med en udtalelse samt det materiale,
der har ligget til grund for afgørelsen.
Natur- og Miljøklagenævnet vil i forbindelse med klager opkræve et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Nævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan
findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales,
hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen.
Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.
Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten
Bilag 12 - Side -1 af 1
Til kommunalbestyrelsens medlemmer. Vedr. det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde den 15‐1‐15 I forbindelse med møde på torsdag den 15‐1 vil vi gøre de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen opmærksomme på, at efter vores mening er det direkte usandt det, som forvaltningen har skrevet i bemærkningen til vores klage over at vores hus, beliggende Furesøvænget 8, er blevet gjort bevaringsværdigt. Vi og vores arkitekt har det sidste år forsøgt i dialog med center for Miljø og Plan at finde ud af, hvordan vi kunne udbygge vores hus. Det stod hurtigt klart, at vi overhovedet ikke måtte røre ved det nuværende hus. Vi måtte udbygge, men det eneste sted vi kan udbygge vores hus pga. afstandsgrænser til vej og nabo, er mod vest. Da vi har en meget kuperet grund, hvor stueplan ligger i 1. sals højde vil det betyde, at vores hus ved udbygning mod vest vil blive i 2 etagers højde, hvilket vi fik at vide, at vi sikkert ikke vil få tilladelse til, da det kun er tilladt at bygge i 1 plan med udnyttet tagetage. Så summa summarum er, at vores hus IKKE på nogen måde kan udbygges, så længe huset er bevarings‐ værdigt, og vi ikke må røre det oprindelige hus på nogen måde. Huset set fra vest Huset set fra Furesøvænget I forvaltningens bemærkninger står der vedr. vores hus: Det er fortsat muligt, at foretage ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette sker med respekt for husets arkitektur, således husets karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den væsentlige i forhold til bygningsændringen. Nej det passer ikke på vores hus for sådan som forvaltningen tolker det, så må vi ikke ændre ”kroppen” på huset, og så kan der ikke foretages nogle tilbygninger. Vi appellerer endnu engang til kommunalbestyrelsen om ikke at gøre vores hus bevaringsværdigt. Med venlig hilsen Jytte og Jørgen Hartzberg Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015