Byplanudvalget Protokol 15-01-2015 kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Simon Pihl Sørensen Jan Kaspersen Jens Timmermann Karsten Lomholt Henrik Brade Johansen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal deltog deltog deltog deltog deltog var fraværende var fraværende Ekstraordinært møde Birgitte Hannibal (V) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. Derudover deltog Bjarne H. Markussen Sidsel Poulsen Louise Angelo Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Side 2 af 6 Byplanudvalget 15-01-2015 Sag nr. 1 1. Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på mødet den 20. november 2014 (jf. protokol, bilag) vedtaget at afholde fornyet høring om, at arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195 for Furesøkysten. Den fornyede høring efter Planlovens § 27, stk. 2 fandt sted fra den 24. november - 17. december 2014. Der er indkommet 16 henvendelser, heraf omhandler 9 henvendelser et ønske om, at de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, og 3 henvendelser vedrører et ønske om, at de foretagne arealudlæg ikke opretholdes. Desuden er der indkommet 4 henvendelser om andre forhold, heraf to indsigelser imod udpegning af bevaringsværdige bygninger, en om tilladelse til etablering af altan og en omkring grundstørrelser. Indsigelser og forvaltningens bemærkninger hertil er nærmere gennemgået i "Indsigernotat lokalplan 195 - fornyet høring 2014" af 7. januar 2015 (bilag). Indsigelserne er i deres fulde længde tilgængelige for kommunalbestyrelsen på politikerWEB. Hovedpunkterne i henvendelserne er: 1 . Imod opretholdelse af arealudlæg til sti er følgende indsigelser modtaget: - En sti vil krænke privatlivets fred. - Ekspropriation af privat ejendom er en krænkelse af den private ejendomsret. - Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge. Udgifter til udlæg, anlæg og vedligeholdelse af stien kan bruges bedre mange andre steder. - Stien vil være et voldsomt indgreb i naturen. Det findes allerede rigeligt med adgangsveje og offentlige områder ved Furesøens bredder. - Borgernes adgang til Furesøens vand forbedres, i det der henvises til projektet om etablering af 3 nye offentlige broer ved Furesøen, samt etableringen af brolaug. - Kommunalbestyrelsen har i flere omgange tidligere besluttet, at stiudlægget ikke skal finde anvendelse, herunder i kommuneplaner og i lokalplanen for Gyvelholm. Optagelse af stiudlægget i lokalplan 195 ville være i strid med kommunens planlægning gennem de seneste ca. 30 år. 2. For opretholdelse af arealudlæg til sti er følgende indsigelser modtaget: - Kommunalbestyrelsen opfordres til at tænke langsigtet og genindføre stiudlægget i lokalplanen, for dermed at sikre borgerne og fremtidige generationer adgang til den fælles natur. Side 3 af 6 - Borgergruppen Furesø Natursti henviser til tidligere indsigelser, hvor 680 borgere i 2012 og 728 i 2013, har fremsat ønske om genindførelse af arealudlæg til sti i lokalplanen. - Naturklagenævnet har i afgørelse af 4. november 2014 vurderet, at stiudlægget har almen interesse. - Planlægning er langsigtet. Bestemmelserne om en sti er en del af en planlagt sti med regional betydning og med forbindelse til stier i andre kommuner. Arealudlæg til sti er tinglyst på ca. 1.500 ejendomme i lokalområdet. - Man bør kunne gå rundt om Furesø langs vandkanten, på samme måde som man kan det rundt om Lyngby Sø. - En rekreativ sti bør på sigt etableres som en forbindelse mellem de eksisterende stier ved Frederiksdal og stierne i Rudersdal Kommune og som en rekreativ gangog cykelsti hele vejen rundt om Furesø. - Kommunen burde have informeret Regionen om areal-udlæg til sti langs Furesøen. Idet det ikke skete, blev Regionen ikke opmærksom herpå, og de efterfølgende Fingerplaner er derfor udarbejdet på et forkert grundlag. - En stiføring ad Furesøvej kan hverken betragtes som en rekreativ sti eller en regional sti. - Broer er ikke et alternativ til en sti. - Ekspertpanelets klare anbefaling var, at kommunen i sin beslutning om arealudlægget til en sti, prioriterede overordnede samfundsmæssige interesser. - Grundejernes økonomiske argumenter opfattes som usaglige og ikke relevante planlægningsmæssige hensyn, idet staten ejer matrikel nr. 2, Furesø og er således bredejer. - Ifølge Planloven skal en lokalplan være båret af planlægningsmæssige hensyn. Hvilke planlægningsmæssige hensyn har ført til fjernelse af arealudlægget til stien? Arealudlægget fjernes således på et forkert grundlag. - Et væsentligt argument har været det faktum, at arealudlægget blev fjernet på Gyvelholm med vedtagelse af Lokalplan 124 for Gyvelholm i 1994. De berørte grundejere blev ikke underrettet om ophævelsen af arealudlægget, som planloven foreskriver. Grundejere med Byplanvedtægt 4 og 5 tinglyst på deres skøder fik dermed ikke mulighed for at gøre indsigelse mod lokalplanen eller klage til Naturklagenævnet. 3. Den offentlige høringsperiode skal være på 8 uger I en henvendelse gøres opmærksom på, at man mener, at der i den konkrete sag er tale om en genoptagelse af en sag om lokalplanforslag 195, hvilket må betyde, at den offentlige høringsperiode på 8 uger jf. planlovens § 24, stk. 3 skal gentages ved genoptagelse af sagen om lokalplanforslag 195 . Forvaltningens bemærker hertil, at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 4. november 2014 (bilag) har henvist til planlovens § 27, stk. 2. I § 27, stk. 2 stilles der ikke specifikke krav til længden af høringsperioden. Naturklagenævnet har imidlertid i en anden sag udtalt, ”at kravet om, at de Side 4 af 6 berørte skal have lejlighed til at udtale sig, ikke er opfyldt, såfremt fristen er fastsat så kort, at det i realiteten er umuligt at forholde sig til forslaget.” En høringsperiode på 3 ½ uge er af forvaltningen på den baggrund vurderet at være tilstrækkelig og hensigtsmæssig også i lyset af, at lokalplanforslaget – som også anført af Natur- og Miljøklagenævnet - bortfalder den 19. januar 2015, hvis det ikke forinden er vedtaget. Såfremt nævnet havde vurderet, at der skulle foretages en høring på 8 uger, svarende til en fornyet offentliggørelse, jf. planlovens § 24, stk. 3 burde det være anført udtrykkeligt, ligesom formuleringen omkring bortfald af lokalplanforslag burde have været anderledes. 4. Indsigelser om andre forhold - Ejeren af Furesøvej 25 protesterer på ny over, at ejendommen er udpeget som bevaringsværdig. - Ejeren af Furesøvænget 8 protesterer på ny over, at ejendommen er udpeget som bevaringsværdig. - Ejeren af Furesølund 16 ønsker tilladelse til at etablere en altan. - Pkt. 4 om grundstørrelse ønskes ændret, så udstykninger, der kan forstyrre udsigten, og dermed forringe værdien af Furesøvej 9, begrænses. Forvaltningen foreslår i forhold til indsigelserne om andre forhold, at udpegningen af Furesøvej 25 og Furesøvænget 8 som bevaringsværdige bygninger fastholdes. Lokalplanforslag 195 indeholder ingen bestemmelser om altaner. Ansøgning om altan på Furesølund 16 henhører således under reglerne i bygningsreglementet. Lokalplanen giver mulighed for, at ejendomme beliggende mod Furesøvej har en mindstegrundstørrelse på 900 m², svarende til grundstørrelsen på Furesøvej 9, der er på 928 m². Se endvidere ovennævnte "Indsigernotat lokalplan 195 - fornyet høring 2014" af 7. januar 2015. Vedtagelse af lokalplan Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er annonceret første gang den 19. januar 2012 (bilag). Et lokalplanforslag bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32, stk. 1. En oversigt over sagens politiske behandling er vedlagt (bilag). Såfremt lokalplan 195 ikke er vedtaget den 19. januar 2015, vil byplanvedtægt nr. 4 og byplanvedtægt nr. 5 gælde for området, indtil Kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde en lokalplan for området. For Gyvelholm vil Lokalplan 124 for Furesøvej 61 i Virum bydel i givet fald være gældende. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Side 5 af 6 Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Det afklares, hvorvidt de indkomne høringssvar giver grundlag for at fastholde den af Kommunalbestyrelsen trufne beslutning den 19. december 2013 om, at arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195. 2. Lokalplanen vedtages med de af Kommunalbestyrelsen den 20. december 2012 vedtagne ændringer (A-E jf. protokol af 20. december 2012, bilag) samt den af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2013 (bilag) vedtagne ændring af lokalplanens pkt. 8.1.1 om tagmaterialers glansværdi på mødet (jf. iøvrigt samlet oversigt over ændringer af lokalplanforslag 195, bilag). Byplanudvalget den 15. januar 2015 Ad 1. Anbefalet at arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195. Imod stemte Hanne Agersnap (F), idet F ikke ønsker muligheden for anlæg af sti fjernet i lokalplanen. Ad 2. Anbefalet. Udvalget forelægges byggesag om Furesøvænget 8 til selvstændig beslutning på næste ordinære møde. Birgitte Hannibal (V) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. Istedet for Morten Normann Jørgensen deltog Hanne Agersnap (F). Bilagsfortegnelse 1. Fornyet forelæggelse - Kommunalbestyrelsen 20.11.2014 2. Indsigernotat lokalplan 195 - fornyethøring 2014 3. Afgørelse 4. Oversigt - den politiske behandling af Lokalplanforslag 195 5. Lokalplanforslag 195 - Kommunalbestyrelsen 20.12.2012 6. Lokalplan 195 vedtagelse KMB 19.12.2013 7. Lokalplanforslag 195 OFF 19.01.2012 til Plansystem DK 8. Oversigt over ændringer af Lokalplanforaslag 195 for Furesøkysten 9. Notat furesøvænget 8 14.1.2015 10. Bilag til notat af 14.1.2015 11. Afslag lokalplan 12. Til kommunalbestyrelsens medlemmer Side 6 af 6 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 1 - Side -1 af 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 1 - Side -2 af 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 1 - Side -3 af 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 1 - Side -4 af 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Indsigelser til: Navn Nr.1 Kirsten Ravnsborg Adresse Bakkevej 44 Indsigelser tiIndsigIndsigelser til: Indsigelser til: Indsigelserne i deres fulde længde er tilgængelige for kommunalbestyrelsen på politikerWEB Postdistrikt Emne Resumé Forvaltningens kommentarer 2830 Virum 1.1 Der opfodres til at tænke langsigtet i planlægningen, og genindføre stiudlæg i lokalplanforslag 195 og derved sikre borgerne og fremtidige generationer adgang til den fælles natur. Der henvises til afgørelse fra naturklagenævnet af 4.november 2014, hvor Naturklagenævnet har vurderet at stiudlæg har almen interesse. Der henvises til tidligere indsigelse, hvor 680 borgere, herunder 628 aktive i Borgergruppen Furesø Natursti, har fremsat ønske om opretholdelse af arealudlæg til sti. Der henvises endvidere til at 680 borgere, herunder 628 medlemmer af Borgergruppen Furesø Natursti i 2012 har fremsat ønske om genindførelse af stistiudlæg. I 2013 har 728 påny f t it ø k i dfø l f ti dl t 12 1.2 Der gøres opmærksom på, på at man mener, mener at der i den En høringsperiode på 3 1/2 uge vurderes at være tilstrækkelig i konkrete sag er der tale om en genoptagelse af en sag om medfør af planlovens § 27, stk. 2. Det fremgår dog ikke klart af planloven eller bemærkningerne hertil om det forhold, at lokalplanforslag 195, hvilket efter hendes vurdering vedtagelsen af et lokalplanforslag kendes ugyldig, i sig selv betyder, at den offentlige høringsperiode på 8 uger jf. planlovens § 24, stk. 3 skal gentages ved genoptagelse af medfører, at der skal ske en ny offentliggørelse i henhold til planlovens § 24, stk. 3. Dette spørgsmål er derfor undersøgt, sagen om lokalplanforslag 195. herunder blandt andet ved gennemgang af praksis på området. I den forbindelse henviser vi til Naturklagenævnets afgørelse i MAD1996.780, hvor nævnet – på linje med afgørelsen vedrørende lokalplan 195 – fandt, at de gennemførte ændringer havde så væsentlig betydning for de berørte parter, at der burde være gennemført en fornyet høringsprocedure efter planlovens § 27, stk. 2. Naturklagenævnet udtalte herefter følgende: "Odense Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 4504 for Killerup Landsby den 20. september 1995 findes herefter efter en samlet vurdering at lide af så væsentlige retlige mangler at vedtagelsen må ophæves som ugyldig. Det betyder, at lokalplanen først kan vedtages endeligt når der er foretaget en høringsprocedure i overensstemmelse med planlovens § 27, stk. 3, 2. pkt, idet det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at fastsætte de i § 13.2 anførte bestemmelser" (her understreget). Daværende § 27, stk. 3, 2. pkt. svarer til nugældende § 27, stk. 2, 2. pkt. I praksis er det således fastslået, at det ikke automatisk medfører krav om en fornyet offentliggørelse, jf. planlovens § 24, stk. 3, såfremt vedtagelsen af et lokalplansforslag kendes ugyldig med den begrundelse, at der skulle være gennemført en høring i medfør af l lgælder §ikke 27 i medfør k 2 af denne bestemmelse specifikke krav til Der 7. januar 2015 Forvaltningens forslag Forvaltningen foreslår, at det afklares om de indkomne høringssvar giver grundlag for ændring af den af kommunalbestyrelsen trufne beslutning af den 19. december 2013 om, at arealudlæg til sti ikke skal indgå i lokalplan 195. - længden af høringsperioden, idet Naturklagenævnet imidlertid har udtalt "at kravet om, at de berørte skal have lejlighed til at udtale sig ikke er opfyldt, såfremt fristen er fastsat så kort, at det i realiteten har været umuligt at forholde sig til forslaget." Nr.2 Ruth Jacobsen Virum Vandvej 56 2830 Virum 1.3 Foreslår at ændre lokalplan 195's navn, da navnet Lokalplanområdet er karakteriseret af de stejle, skovklædte Furesø"kysten" er ukorrekt og misvisende. Furesø Søbred skrænter mod Furesøen. Dette landskabstræk er et særkende for foreslås som alternativ. alternativ området og adskiller sig markant fra søbredden langs den øvrige del af Furesøen. Landskabstrækket er karakteristisk for mange kyststrækninger, hvorfor navnet Furesøkysten blev valgt. 2.1 Kan ikke tilslutte sig forslaget om at indarbejde stien langs Furesøkysten, da dette vil krænke privatlivets fred, og det vil også medføre at bebyggelsesgraden på ejers grund vil overstige det maksimalt tilladte, Krænkelsen af den private ejendomsret (eksproriation) og udgifterne til anlæg af stien vil kunne bruges bedre andre steder. Stien vil være et voldsomt indgreb i naturen, og der findes allerede rigeligt med adgangsveje og offentlige område ved og ned til Furesøns bredder. - Se pkt. 1.1. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -1 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Indsigelser til: Astilbehaven 146 2830 Virum 3.1 Mener at man bør kunne gå rundt om Furesø langs vandkanten, på samme måde, som man kan det rundt om Lyngby Sø. Lyngby-Taarbæk Kommune har været en foregangskommune, og skal fortsat gå foran i sagen om etablering af en sti rundt om Furesø. Kommunen bør arbejde for at det bliver muligt at etablere stien, så kommunens borgere og alle andre kan få muligheden for at bevæge sig rundt om Furesø. Se pkt. 1.1. Nr. 4 Peter Weile Brovænget 41 2830 Virum 4.1 Furesøen er Danmarks dybeste sø og ejes af staten. Furesøen har en stor herlighedsværdi, der bør komme alle danskere til gode - både til lands og til vands. De private grundejere, der bor langs søbredden afskærer almenheden fra at benytte en mulig sti, der vil kunne være til gavn for mange mennesker. De private lodsejere bør have mulighed for at have en både- og badebro, hvor de kan have deres både liggendet. Der bør på ny indsættes en bestemmelse i lokalplanen om, at der skal sikres et arealudlæg til en sti langs Furesøen. Se pkt. 1.1. Nr. 5 Jørgen Hartzberg Furesøvænget 8 2830 Virum 5.1 Vil på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelsen til at ophæve bevaringsværdigheden på ejendommen. Huset er et ud af 4 huse på vejen, tegnet af arkitekt Niels Rohweder i starten af 50érne. De øvrige tre huse er ikke bevaringsværdige, da de løbende er blevet moderniseret. Boligen er utidssvarende og trænger til en stor "make over", i hvilken forbindelse man også ønsker at udbygge. Man har modtaget afslag på flere indsendte byggeansøgninger, da forvaltningen har vurderet, at man ikke må ændre "kroppen" på huset, dvs. det er ikke muligt at foretage nogen form for om og tilbygning til vores hus. Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en Imødekommes ikke. bevaringsværdi på 1-3 er bevaringsværdige. I forbindelse med lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 13 som bevaringsværdige. Det er fortsat muligt, at foretage ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette sker med respekt for husets arkitektur, således husets karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den væsentlige i forhold til bygningsændringen. For så vidt angår bygninger registreret med en bevaringsværdi på 4, så foretager kommunen en genregistrering i samarbejde med Bygningskulturforeningen. Dette arbejde udføres i forbindelse med lokalplanlægningen af et område. Ejerne føler sig stavnsbundet, og vil tillade sig at rejse spørgsmålet om p politikerne er helt er klar over,, hvilke p g konsekvenser det har for de berørte borgere i kommunen, når du er med til at gøre et hus bevaringsværdigt. Det er en selvbestaltet gruppe af mennesker i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har udpeget de bevaringsværdige huse. Man føler at der er sket en kraftig krænkelse af retssikkerhed, uden at man reelt er blevet hørt. Nr. 6 Ewa og Erik Artved Furesøvej 46 2830 Virum 6.1 Fastholder sin tidligere protest mod fjernelse af stiudlægget i lokalplanen. Fjernelse af den tinglyste til en Furesøsti vil betyde en væsentlig en forringelse af adgangen til Furesø, og de naturoplevelse de fik stillet i udsig ved køb af hus på Furesøvej, og også en foringelse af grundværdien. Borgernes tinglyste ret bør fastholdes, og man kunne nedsætte et udvalg til forberedelse af stien, få landskabsarkitekters udmeldinger, søge fondsstøtte og det kunne ende med en meget populær fondsstøtte, kommunalbestyrelse. Se pkt. 1.1. Nr. 7 Herbert Nathan Furesøhøj 6 2830 Virum 7.1 Fastholder, at stien ikke skal indgå i lokalplanen. Som modargument henvises der til projektet om etablering af 3 nye offentlige broer ved Furesøen, samt etableringen af brolaug, der vil stå for den daglige drift. Se pkt. 1.1. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -2 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Nr. 3 Nina Rasmussen Fuglsangvej 18 2830 Virum 8.1 Ønsker forsat, at arealudlægget til en sti opretholdes i lokalplanen. Stien skal naturligvis etableres under hensyntagen til ønsket om at forstærke og bevare en skovklædt søbred. En rekreativ sti bør på sigt etableres som en forbindelse mellem de eksisterende stier ved Frederiksdal og stierne i Rudersdal Kommune og som en rekreativ gang- og cykelsti hele vejen rundt om Furesø. En stiføring ad Furesøvej kan ikke betragtes hverken som en rekreativ sti eller en regional sti. Se pkt. 1.1. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -3 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Nr. 8 Dansk Cyklist forbund / v formand Niels Wellendorf Kollelevbakken 6 2830 Virum Nr. 10 Peter Nylin Virum Stationsvej 162830 Virum 9.1 Medlem af Borgergruppen Furesø Natursti. Øsker en sti langs Furesøen. Er i mod det beboerstyrede bro-projekt. 10.1 Opfordrer til at ændre lokalplanen så arealreservationen til en sti langs Furesøen bibeholdes. Det har gennem årene og senest i en regionplanen været anset for en stor værdi for områdets beboere og gæster at få mulighed for at følge Furesøen, også på dette sidste stykke. Kommunen burde faktisk for mange år siden have lavet denne sti. Ved ikke at bibeholde arealreservationen vil denne mulighed være tabt for stedse. Modsat vil en bibeholdelse her og nu være omkostningsfrit. Se pkt. 1.1. - Se pkt. 1.1. - Se pkt. 1.1. Kommunen kan derefter gå i dialog med de berørte grundejere om en konkret udformingen af stien. Andre steder i landet har det været muligt at få aftaler på plads. Se f.eks. kyst til kyst stien tværs over Jylland. Det kan da ikke være rimeligt at ca 50 grundejere tarv er vigtigere en de mange tusind, der bor i lokalområdet. Nr. 11 Danmarks Naturfredningsforening v/ Hans Nielsen Kastanievej 4 B, st. m 2800 Kgs. Lyn11.1 Opfordrer til at vedtage lokalplan 195 med det samme indhold, som der blev besluttet den 19. december 2013 og dermed uden nogen stiforbindelse langs Furesøkysten. Bemærker, at Natur- og Miljøklagenævnet hverken har givet klagerne medhold i det anførte om manglende planlægningsmæssig begrundelse, varetagelse af usaglige hensyn i planlægningen eller i det anførte om behandling af indsigelser mod planforslaget, men alene i spørgsmålet om ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195 uden forudgående høring. Følgegruppen understreger, at kommunalbestyrelsen i flere omgange tidligere har besluttet, at stiudlægget ikke skal k l fi finde d anvendelse, d l h herunder d ik kommuneplaner l og i lokalplanen for Gyvelholm, således at en optagelse af stiudlægget i lokalplan 195 ville være i strid med kommunens planlægning for Furesøkysten gennem de seneste ca. 30 år. Nr. 12 Anders Lund v/Aleksander Pilgaard, Advokat SIRIUS advokater Furesøvej 9 2830 Virum Nr.13 Torsten Nørgaard Bakkevej 37 B 2830 Virum Nr 14 Michael Vilsbøll Nr. Furesølund 16 2830 Virum Nr. 15 Borgergruppen Furesø Natursti / v Som aftalt med kommunalbestyrelsen i 2013, har 12.1 Indsigelse mod lokalplanforslagets pkt. 4 om grundstørrelse, da der ønskes begrænsninger af udstykninger, der kan forstyrre udsigten, og dermed forringe værdien af Furesøvej 9. 13.1 Annmoder om, at høringsfristen forlænges, hvilket bl.a. skyldes, at den e-mailadresse, som er opgivet i skrivelsen, er forkert. Dette vil forhindre visse, som vil fremsende bemærkninger, i at fremsende dem rettidigt. Generelt må den fastsatte frist anses for at være for kort. Kommunen har modtaget alle indkomne indsigelser til de forskellige mailadresser, herunder også post sendt til centerpostkassen for Miljø- og Plan. En høringsperiode på 3 ½ uge vurderes at være tilstrækkelig efter Planlovens § 27, stk. 2. 14 1 Ønsker tilladelse til en altan i gavlen af sit hus. 14.1 hus Har ansøgt Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser om altaner. altaner Sagens men fået afslag. Har svært ved at forstå kommunens videre behandling vil derfor blive varetaget af Byggesagsafdelingen fortolkning af at en altan svarer til en ekstra fuld etage. efter reglerne i bygningsreglementet. Der er et utal af almindelige huse med saddeltag, der har altan i gavlen, og hvor konstruktionen er indlysende og upåfaldende. - Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -4 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Nr. 9 Lotte Hartmann Højdevej 34 Bakkevej 44 Furesøvej 107 Parsbergvej 38 Grønnevej 261 10,5 Kollelevbakken 6 Malmmosevej 153 Bakkevej 37 B Furesøkrogen 6 Parsbergvej 59 Furesøvej 107 2830 2830 2830 2830 2830 2830 2830 2830 2830 2830 2830 Virum Virum Virum Virum Virum Virum Virum Virum Virum Virum Virum 15.1 Gør indsigelse mod fjernelse af stiudlæg i lokalplanforslag 195. Der opfodres til at tænke langsigtet og genindføre stiudlæg i lokalplanforslaget, for dermed at sikre borgerne og fremtidige generationer adgang til den fælles natur. Der henvises til tidligere indsigelse, hvor 680 borgere, herunder 628 aktive i Borgergruppen Furesø Natursti, har f fremsat ønske k om opretholdelse h ld l aff arealudlæg l dl til il sti. i Naturklagenævnet har i afgørelse af 4.11.2014 vurderet, at stiudlæg har almeninteresse. Planlægning er langsigtet. Kommunalbestyrelsen opfordres til at betænke, at bestemmelserne om en sti er en del af en planlagt sti med regional betydning og med forbindelse til stier i andre kommuner. Arealudlæg til sti er tinglyst på ca. 1.500 skøder i lokalområdet. Se pkt. 1.1. Byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 indeholder bestemmelser om arealudlæg til sti. Byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 blev ophæve på ca. 1000 ejendomme i Furesøkvarteret i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 232 for Furesøkvarteret. 15.2 Broer er ikke et alternativ til en sti. De grundejere som ved fjernelse af byplanvedtægternes bestemmelser om arealudlæg til sti, fratages en tinglyst rettighed. Istedet kan man se frem til ekstra byrder, da det vil betyder udgifter for kommunen, uanset "fund raising". Se pkt. 1.1. Arealudlæg til sti i Byplanvedtægt nr. 4 og 5. vurderes, at være arealudlæg svarende til almindelig arealreservation efter Planloven. Hvis de partielle byplanvedtægter skulle anses som servitutter, ville det være tilstandsserviyutter, og ikke offentligretlige servitutter. Tilstandsservitutter fortrænges ved vedtagelse af en lokalplan jf. Planlovens § 18 og § 15, stk. 1, nr. 16. - Se pkt. 1.1. 15.4 Økonomiske hensyn har været et gennemgående tema i Matrikel 2 a fremgår af lokalplanens kortbilag 4A - 4 E over de debatten, herunder kommunens store udgifter til anlæg af matrikulære forhold. Heraf fremgår å at store dele af søbredden ejes en sti, ekspropriation og erstatninger samt grundejernes af staten. eventuelle tab af ejendomsværdi. Staten ejer matrikel nr. 2, Furesø. Staten er således bredejer. Dette har ikke afholdt grundejerne langs søen fra at markedsføre sig selv, som bredejere med krav på store erstatninger, som der i virkeligheden ikke er basis for. Disse økonomiske argumenter opfattes som usaglige og ikke relevante planlægningsmæssige hensyn. Se pkt. 1.1. 15.3 Manglende ekspetvurdering i den lange debat, der strakte sig over 2 år. Først 3.12.2013 blev en eksperthøring afholdt. Ekspertpanelets klare anbefaling var, at kommunen i sin beslutning om arealudlægget til en sti prioriterede overordnede samfundsmæssige interesser. Frank Søndergård, KU, refererede undersøgelser af borgernes brug af naturen, hvor især 3 parametere var væsentlige. Anker Madsen, Frilutsrådet anbefalede, at stien blev tænkt ind i kommunens sundheds og friluftspolitik, og mente iøvrigt ikke at naturen ville blive truet pga. en sti. Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen, konkluderede, at kernen i kommunalpolitikernes problem reelt var, om de skulle tilgodese de mange eller de få. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -5 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Annemette Rosenquist Kirsten Ravnsborg Henning Skovlund Holger Johansen Karen Vibeke Jakobsen Lotte Hartmann Henrik Schou Jørgensen Torsten Nørgaard Gert Koburg Thomsen Niels Friis Aase Skovlund 15.7 En regional sti tæt på en sø. Ifølge Planloven skal en lokalplan være båret af planlægningsmæssige hensyn. Hvilke planlægningsmæssige hensyn har ført til fjernelse af arealudlægget til stien? Borgergruppen mener derfor, at arealudlægget er fjernet på et forkert grundlag. Arealudlæg til sti har siden 1950'erne været tinglyst på ca. 1.500 grunde i Furesøkvarteret, og stien har været tænkt ind i Fingerplaner og Regionplaner, fordi den vil være til stor glæde og gavn for mange mennesker. mennesker Andre løsninger for at imødekomme den almene interesse i de grønne områder giver langt fra samme brede tilgang til naturoplevelse, frisk luft og motion, som et sammenhængende stisystem. Nr. 16 Jørgen Sillesen Furesøvej 25 2820 Virum Da lokalplanforslaget blev fremlagt kunne man til sin overraskende konstatere,at huset var blevet udpeget som bevaringsværdigt. Et forhold, man var helt ubekendte med. Anerkender, at man altid får en venlig behandling, når man som borger henvender sig til kommunen, men finder at man i den konkrete sag er blevet helt utilstrækkeligt informeret. På den baggrund protesteres der imod det genfremsatte lokalplansforslag 195, og alternativt anmodes om en revurdering af beslutningen om at udpege huset som bevaringsværdigt, da det bl.a. betyder at væsentlige udvendige, d di h hensigtsmæssige i t i iisoleringstiltag l i tilt næppe k kan forventes accepteret, ligesom en konkret anmodning om at lægge et nyt tag på ejendommen er blevet afvist. Spørgsmålet om hvorvidt, kommunen havde en planlægningsmæssig begrundelse for udarbejdelse af lokalplanen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet gav ikke klagerne medhold i spørgsmålet om en manglende planlægningsmæssig begrundelse. Der henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4.11.2014. Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en bevaringsværdi på 1-3 er bevaringsværdige. I forbindelse med lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 13 som bevaringsværdige. Det er fortsat muligt, at foretage ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette sker med respekt for husets arkitektur, således husets karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den væsentlige i forhold til bygningsændringen. For så vidt angår bygninger registreret med en bevaringsværdi på 4, så foretager kommunen en genregistrering i samarbejde med Bygningskulturforeningen. Dette arbejde udføres i forbindelse med lokalplanlægningen l k l l l i aff ett område. åd Se pkt. 1.1. Se pkt. 1.1. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 2 - Side -6 af 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 15.5 Regionplan 2005 blev ignoreret. Kommuneplanen ville have indeholdt arealudlægget til en sti, hvis kommunen havde fulgt intentionerne i Regionplan 2005 om, at stier omkring Furesø skal indgå i et regionalt stinet, kommunen skal medvirke til planlægning og linjeføring af manglende strækninger "missing links", og kommunen skal indsrbejde det regionale stinet i deres kommune-og lokalplaner. Da strækningen øst om Furesø har været indarbejdet i byplanvedtægt 4 og 5 siden 1950'erne var det ikke et "missing link", men derimod en planlagt strækning, der manglede at blive realiseret. Kommunen burde derfor have informeret Regionen herom, da det ikke skete, blev Regionen ikke opmærksom her på og de efterfølgende 15.6 Et væsentligt argument i kommunalbestyrelsens beslutningproces har været det faktum, at arealudlægget blev fjernet med vedtagelse af Lokalplan 124 for Gyvelholm i 1994. Det er en mærkelig argumentation, at en strækning uden en sti skullelegitimere ingen sti overhovedet. Dengang undgik fjernelsen af de flestes opmærksomhed, idet de berørte grundejere ikke blev underrettet om ophævelsen af arealudlægget, som Planloven foreskriver. Grundejere med Byplanvedtægt 4 og 5 tinglyst på deres skøder fik dermed ikke mulighed for at gøre indsigelse mod lokalplanen eller klage til Naturklagenævnet. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -1 af 10 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. november 2014 J.nr.: NMK-33-02373 Ref.: SSC-NMKN AFGØRELSE i sag om Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 1. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. december 2013 om endelig vedtagelse af lokalplan 195. Nævnet har ikke givet klagerne medhol d i de øvrige emner i klagerne. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur - og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -2 af 10 Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet Lokalplanens vedtagelse er påklaget af 5 beboere i og uden for lokalplanens område. En af klagerne er afvist pga. manglende gebyr betaling. En anden af klagerne afvises med denne afgørelse som klageberettiget, på grund af afstanden mellem klagers bopæl og lokalplanområdet. Herefter real itetsbehandler nævnet klager fra følgende 3 beboere i området: Borgergruppen Furesø Natursti har med klage af 21. februar 2014 klaget over, at bestemmelserne om stiadgang til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195. I indlæg af 15. marts 2014 er klagen uddybet. Uddybningen af klagen gengives ikke i sin helhed i denne sagsfremstilling. Det fremgår heraf bl.a., at det er gruppens vurdering, at kommunen har ophævet byplanvedtægterne på forkert grundlag. Bestemmelserne om stier har været tinglyst på alle kvarterets ca. 1.500 grunde siden 1950’erne og beskriver, at der skal anlægges en sti langs Fures øens bred i Virum. Borgerne har set frem til denne sti. Det er gruppens vurdering, at der er lagt vægt på økonomiske og andre usaglige hensyn i planlægningen, fremfor planlægningsmæssige, samfundsmæssige og funktionelle hensyn, jf. planlovens formål. Klagen er herefter uddybet under overskrifterne: Økonomiske hensyn (grundejernes tab); Den priv ate ejendomsret og ekspropriation (staten ved Naturstyrelsen er i realiteten grundejer, og det er usagligt at lægge vægt på den private ejendomsret i planlægningen); Kommuneplanen (det er usa gligt, når politikerne har lagt vægt på, at stien ikke fremgår af kommuneplanen); Broer som alternativ til sti (tilbud om privat finansiering af broer frem for udlæg af stier har påvirket planens indhold); Manglende ekspertvurdering (politikerne har været i den vildfarelse, at det ikke var muligt at anlæ gge en sti, og burde have indhentet en ekspertvurdering, først efter 2 års deb at blev der afholdt en eksperthøring, hvorved etablering af stien blev anbefalet, men ikke fulgt; referatet af høringen er mangelfuldt); Danmarks Naturfredningsforenings rolle (det kan undre, at foreningen, der normalt er på naturen og offentlighedens side, i denne sag har taget grundejerne langs med søens parti); Regionplan 2005 blev ignoreret (kommuneplanen ville have indeholdt et stiudlæg, hvis kommunen havde fulgt intentionerne i regionplanen); Gyvelholm (fjernelse af arealudlæg til sti i 1994 skete ligeledes på forkert grundlag); Konklusion (kommunens fjernelse af arealreservationen er sket på forkert grundlag og bør ophæves). Klager Erik Artved har med klage af 26. februar 2014 klaget over, at bestemmelserne om stiadgang til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195. Denne klager er en af de 1.500 berørte grundejere, og har anført, at han betragter det som kommunalt løftebrud. I indlæg af 2. april 2014 er klagen uddybet, og der er henvist til, at planen om Furesøstien var vedtaget og tinglyst, da ejendommene i området blev erhvervet. Ca. 3 måneder inden kommunevalget skiftede flertallet fra et for en sti til et imod en sti. Lokalplan 195 har frataget grundejerne den tinglyste ret til en forventet sti, hvilket vil forringe ejendomsværdierne i området og forringe de naturoplevelser, borgerne har set frem til. Klager Kirsten Ravnsborg har med klage af 9. februar 2014 navnlig klaget over, at bestemmelserne om stiadgang til Furesøen er ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195. Der er bl.a. henvist til, at forløbet omkring planlægningen har været langvarigt og turbulent, og at reglerne om borgerinddragelse ikke er overholdt. Denne klager finder, at kommunen har inddraget usaglige hensyn i planlægningen (grundejernes økonomiske interesser) og har også påpeget, at 2 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -3 af 10 referatet af eksperthøringen er mangelfuldt. Sammenfattende er det klagers vurdering, at komm unens afgørelse om at vedtage lokalplanen mangler den fornødne planlægningsmæss ige begrundelse. Klagen er uddybet med indlæg af 19. februar, 17. og 29. marts og 1. april alle 2014. Indlæggene er vedlagt et omfattende bilagsmateriale. Indlæggene gengives ikke i sin helhed i denne sagsfremsti lling. Det er bl.a. anført, at: annonceringen af kommunens afgørelse har været mangelfuld, der mangler et referat af byplanudvalgets bestigelse af 3. maj 2012 med alliancen DN og DN’s følgegruppe, der består af grundejere med ejendomme grænsende til den statsejede Furesøbred , signaturen i lokalplanens kortbilag er misvisende, da ejendommene ved søen grænser op til en statsejet matrikel, planens oplysninger om bl.a. planlovens § 18 er mangelfuld, idet der alene er henvist via en note, borgerne, der har haft byplanvedtægterne tinglyst på deres ejendomme, har ikke haft mulighed for at kommentere alle de indlæg, der indkom til kommunen, forud for drøftelserne i kommunen 5. og 20. december 2012, den påklagede lokalplan lovliggør ulovlig bebyggelse og bådeoplæg på Furesøens østlige bred, hvilket er ny praksis, borgerne har en berettiget forventning om at opretholde og realisere de tinglyste rettigheder i de eksisterende byplanvedtægter, og at tilbud om betaling af bådebroer fra de private grundejere mod ophævelse af byplanvedtægterne har karakter af magtfordrejning. Klager har også kommenteret lokalplanen for Gyvelholm. Herudover er der bl.a. henvist til, at lokalplan 195 er vedtaget af 13 ud af 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de ca. 20.000 beboere i Virum og ca. 5.000 beboere i Sorgenfri ikke har fået underretning om planen eller invitation til de møder, kommunen har arrangeret om planlægningen. Klager finder det ligeledes kritisk, at der har været afholdt flere møder forbeholdt DNs repræsentanter, og dermed en meget snæver kreds af borgere i kommunen. Sagens oplysninger Lyngby-Taarbæk Kommune har til de 3 klager bl.a. oplyst følgende i breve af 14. marts 2014 om planens tilvejebringelse: Redegørelse for sagen Baggrunden for udarbejdelse af lokalplan 195 er kommunalbestyrelsens ønske om en ajourføring af plangrundlaget i kommunen, så de gamle byplanvedtægter erstattes af lokalplaner. Efter forelægge lse for kommunalbestyrelsen 19.12.2011 blev lokalplanforslag 195 for Furesøkysten udsendt i offen tlig høring fra 19.1-16.3.2012. Lokalplanforslaget indeholdt forslag om ophævelse af byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret og byplanvedtægt nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret. Der indkom 71 indsigelser og bemærkninger til forslaget, heraf vedrørte 52 henvendelser ønsker om fastholdelse af mulighed for etablering af en sti langs Furesøen, heriblandt en underskriftindsamling med 628 underskrivere. I 12 henvendelser blev der gjort opmærksom på, at man ikke ønsker en sti langs Furesøen. I den forbindelse bemærkes, at byplanvedtægt 4 og 5 begge indeholdt bestemmelser om arealudlæg til sti. 3 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -4 af 10 På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget besluttede kommunalbestyrelsen 20.12.2012 at sende et ændringsforslag i høring, hvor de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti blev opretholdt, idet kommunalbestyrelsen dog besluttede at Gyvelholm ikke var omfattet, da arealudlæg ved Gyvelholm blev ophævet i 1994 med lokalplan 124 for Gyvelholm. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig at afholde en fornyet høring af 6 ugers varighed om ændringsforslaget samt at afholde et borgermøde herom. Den fornyede høring fandt sted i perioden 28.1-11.3.2013. Ejere og lejere inden for lokalplanområdet samt alle indsigere modtog brev om ændringsforslagene samt invitation til deltagelse i et borgerm øde herom. Borgermødet blev afholdt 4.3.2013. På baggrund af høringen indkom 182 henvendelser, heraf vedrørte 100 henvendelser et ønske om, at de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, og 80 henvendelser ve drørte et ønske om, at de foretagne arealudlæg ikke opretholdes. Resumé af indsigelser og be mærkninger fremgik af indstillingen og var desuden nærmere gennemgået i notat af 23. maj 2013 om den fornyede høring, ligesom referat fra borgermødet var lagt på sagen. På baggrund af de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde besluttede kommunalbestyrelsen på mødet 9.12.2013, at arealudlæg til sti langs Furesøen ikke skulle indgå i lokalplan 195. Lyngby-Taarbæk Kommune har herefter henvist til følgende uddrag af de eksisterende byplanvedtægter: Uddrag fra Byplanvedtægt nr. 4, § 3, stk. 6: ”De på planen med mørk skravering angivne stier omfattende en sti langs Furesøbredden og den eksisterende stiforbindelse til Furesøbredden mellem matr. nr. 2 aa og matr. nr. 2 ab af Virum by og sogn og sti langs det sydlige skel af matr. nr. 2 b, kaldet Kaningården, fastlægges som færdselsarealer til brug for offentlig færdsel. Stien langs søbredden anlægges først efter Lyn gby-Taarbæk kommunalbestyrelses nærmere bestemmelse. Eventuel indhegning langs stiarealer s kal godkendes af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse i henseende til højde, materiale og konstruktion”. Uddrag fra Byplanvedtægt nr. 5, § 3, stk. 2 om stier: ”Langs Furesøen fra Virum Vandvej til Furesøparken udlægges et 10 m bredt areal til offentlig stiforbindelse, dette føres videre til Kaningården" i henhold til vedtægt for partiel byplan nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret, § 3, stk. 6. Ovennævnte sti anlægges dog først efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse”. Klagerne Til klagerne fra Borgergruppen Furesø Natursti og Erik Artved har kommunen bl.a. bemærket, at byplanvedtægt nr. 4 og 5 for henholdsvis den nordlige og sydlige del af Furesøkvarteret var tinglyst på ejendomme langs Furesøen, og gav kommunen mulighed for, efter nærmere fastlæggelse heraf, at etablere en sti, dog i overensstemmelse med bestemmelserne i planlovens § 47 om ekspropriation. Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunen tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i planlovens kapitel 6. I planlovens § 68, stk. 2, er der hjemmel til ved lokalplan at ophæve byplanvedtægter, når der er vedtaget bestemmelser herom i en lokalplan. Herudover har kommunen til klagen fra Kirsten Ravnsborg bl.a. med henvisning til redegørelsen for sagen ovenfor også oplyst, at kommunen har vurderet, at der i tilstrækkeligt omfang er givet borgerne mulighed for at udtale sig i henhold til planlovens § 27, stk. 2, samt at planprocessen har opfyldt planlovens formål i § 1, stk. 5, om i videst muligt omfang at inddrage borgerne i planlægningen. Bredejernes tilbud om anlæg og drift af bådebroer blev blandt andet drøftet på dialogmøde 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -5 af 10 mellem forvaltningen, repræsentanter for Foreningen Furesø Natursti og bredejerne 4.9.2012, hvor repræsentanter for bredejerne fremlagde deres forslag, jf. bilag ”Referat af dialogmøde 4.9.2012.” Idet etablering af bådebroer ikke er omfattet af lokalplanens bestemmelser, blev forslaget oversendt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Kommunen har henvist til bilaget ” TMU - protokol 10.9.2013 - etablering af bådebroer mv.” Den af klager nævnte høring 3.12.2013 blev besluttet af kommunalbestyrelsen på møde den 26.9.2013. Byplanudvalget bad efterfølgende forvaltningen om at forestå afholdelsen af denne høring for kommunalbestyrelsens medlemmer. Temaet for høringen var: Hvilken betydning vil en sti få for naturen og den rekreative udfoldelse? Efter aftale med formanden for byplanudvalget blev der til høringen indbudt repræsentanter for begge parter i sagen (borgere, der ønskede arealudlæg til sti opretholdt, og borgere der var imod opretholdelse af arealudlæg til sti). Høringen havde karakter af et temamøde for kommunalbestyrelsens medlemmer, og der var ikke lagt op til en offentlig debat om planforslaget. Primært af hensyn til de ikke-deltagende kommunalbestyrelsesmedlemmer blev der udarbejdet et kort referat af mødet, der blev lagt på kommunens hjemmeside og indgik som bilag i den politiske sag. For så vidt angår klagers påstand om procesfordrejning grundet et sagsbehandlingsforløb på 2 år bemærkes, at beboerne har deltaget aktivt i lokalplanprocessen, hvilket også er baggrunden for, at der har været foretaget flere offentlige høringer m.m. Kommunalbestyrelsen har gennem hele peri oden arbejdet aktivt med sagen jf. tidslinje i bilaget ”Oversigt over sagen politis ke behandling mv.”. Det kan i øvrigt oplyses, at baggrunden for udarbejdelse af lokalplan 195 er kommunalbestyrelsens ønske om en ajourføring af plangrundlaget i kommunen. De gamle byplanvedtægter skal erstattes af lokalplaner, jf. side 1 i lokalplan 195. Til det anførte om offentliggørelse af planen og mangler ved klagevejledningen har kommunen oplyst, at det er korrekt, at link med vejledning til klagemuligheder ikke fremgik af annonce 21.2.2014, og at vejledning til klagemuligheder blev genannonceret 31.1.2014, hvori det blev oplyst, at klagefristen var forlænget til 24.3.2014. Dette er ligeledes meddelt klager. Til klagen over udeladelse af udfærdigelse af referat og notat fra byplanudvalgets besi gtigelsesmøde 3. maj 2012 har kommunen bemærket, at der var tale om en besigtigelsestur, hvor der ikke blev truffet beslutninger. Der var således ikke grundlag for at udarbejde af referat. Kommunen har sendt relevante sagsakter og bilag til brug for nævnets behandling af klagerne. Materialet er omfattende og gengives ikke i sin helhed. Følgende oplysninger fremhæves. Lokalplanforslag 195 Det fremgår af det planforslag, der blev offentliggjort i januar 2012, at planens formål, jf. § 1, er: at fastsætte områdets anvendelse til boligformål, énfamiliehuse til helå rsbeboelse, at bevare områdets landskabelige karakter, at bevare områdets grønne karakter og sikre bevaringsværdige bygninger, og særlig bevaring sværdig beplantning og træer, at sikre de eksisterende parker, at sikre det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen, så kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere sammenhængende skovklædt karakter. Planens formål er uddybet bl.a. på side 6 i planens redegørelse, hvor af bl.a. fremgår: 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -6 af 10 ”Lokalplanen er en ajourføring af plangrundlaget. Samtidig vil lokalplanen skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. De gældende byplanvedtægter for Furesøkvarteret, byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 er begge fra begyndelsen af 1950’erne. Hovedformålet med planerne var at danne grundlag for en fortætning af området ved nye vejudlæg, og muliggøre nye udstykninger i området. Lokalplanen har til formål at fastsætte områdets anvendelse til boligformål; énfamiliehuse til helårsbebyggelse. Lokalplanens formål er også at sikre områdets landskabskarakter og grønne karakter. Der begge udgør en del af områdets store kvaliteter. Dette sikrer, at området også i fremtiden vil være et attraktivt boligområde. Den grønne karakter omfatter parkerne, levende hegn i vej- og naboskel. Området er karakteriseret ved at have mange store træer og af skovbæltet på skrænten langs Furesøen. Der udpeges bevaringsværdige træer og beplantning. Desuden er målet, at kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere samme nhængende skovklædt karakter. Med lokalplanen sikres skovbæltet bevaret. Endelig er formålet at udpege bevaringsværdige bygninger. Der er mange fine eksempler på god arkitektur og godt bygningshåndværk.” Der er fastsat nærmere anvendelsesbestemmelser i planforslagets § 3. Planforslagets tekst og kortbilag indeholder ikke udlæg af nye stier, som de eksisterende byplanvedtægter. Planforslaget var sendt i 8 ugers høring i perioden 19.1-16.3.2012. Den fornyede høring om ændring af planen, således at byplanvedtægternes stiudlæg blev videreført, blev fastsat til 6 uger i perioden 28.1-11.3.2013, og der blev afholdt et borgermøde. I forbindelse med den endelige vedtagelse i december 2013 vedtog kommunalbestyrelsen det opri ndelige planforslag, der havde været sendt i 8 ugers høring – og dermed det forslag, der ikke udligger en sti langs med Furesøen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Klageberettigelse Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. En sådan klage skal imidlertid være indgivet af klageberettigede personer, foreninger eller organisationer. Planlovens § 59 fastsætter følgende om klageberettigelse: ”§ 59 Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og organ i- sationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerint eresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.” I praksis fortolkes bestemmelsen om retlig interesse sådan, at der normalt også skal være tale om, at den pågældende klager har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Efter praksis tillæ gges udtrykket ”retlig interesse” forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over. 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -7 af 10 I sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokalplanpligt anses i praksis en ganske vid pe rsonkreds for klageberettigede. Denne praksis hænger sammen med det c entrale hensyn i planloven om inddragelse af offentligheden i planprocessen. En tilknytning til det pågældende lokalområde som grundejer, beboer, arbejdstager, erhvervsdrive nde eller lokal forening og lignende anses normalt for tilstrækkeligt. Personer, foreninger og myndigheder, som efter loven forudsættes inddraget i tilvejebringelsen af planer anses som hovedregel for klageberettigede både mht. overholdelse af procedureregler og mht. andre retlige spørgsmål ang ående planlægningen. Hvis en klager ikke bor inden for lokalplanområdet, får afstanden til klagers ejendom afgørende betydning. Der er ikke noget bestemt krav til afstanden; der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. I vurderingen indgår afstanden set i forhold til planområdets st ørrelse samt planens hovedindhold og betydning for nærområdet. Ulla Bladt, Bernhard Olsens Vej 32, 2830 Virum, har klaget over lokalplanens vedtagelse. Ejendo mmen Bernhard Olsens Vej 32 ligger i en afstand af ca. 2,6 km til lokalplanområdets nordøstlige afgrænsning. I denne sag er der tale om vedtagelse af en lokalplan for områder til boligformål. Planen skal også sikre områdets grønne karakter, parker og skovarealer. Klagers bolig ligger ca. 2,6 km i fugleflugtslinje nordøst for lokalplanens afgrænsning. Uanset at lokalplanens indhold og omfang, finder Naturog Miljøklagenævnet ikke, at planen berører klagers forhold på en måde, der adskiller sig fra påvir kningen for en meget vid kreds af borgere. På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at klager har den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse, og klagen afvises derfor fra realitetsbehandling . Planvedtagelse Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det vil for planer sige, at nævnet kan behandle klager over, at vedtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planens indhold eller hensigt smæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves. Begrænsningen af Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse til retlige spørgsmål betyder også, at en kommune til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til de eksistere nde kommunale planer i overensstemmelse med de procedurer, som er fastsat i planlovens kapitel 6, når det er planlægningsmæssigt relevant. Nævnet har således ikke muligh ed for at pålægge en kommune at tilvejebringe lokal- eller kommuneplaner med et bestemt (og for klagerne mere hensigtsmæssigt) indhold. Lokalplan 195 Den påklagede planvedtagelse af lokalplan 195 har baggrund i et generelt kommunal ønske om en ajourføring af plangrundlaget i kommunen, så de gamle byplanvedtægter erstattes af lokalplaner. Planforslaget var i høring første gang fra 19.1-16.3.2012. Lokalplanforslaget indeholdt forslag om ophævelse af byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvartere t og byplanvedtægt nr. 5 for 7 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -8 af 10 den sydlige del af Furesøkvarteret og dermed bl.a. et forslag om, at stiudlæggende i den hidtidige planlægning blev aflyst. På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget besluttede kommunen at sende et ændringsforslag i høring, hvor arealudlæggende til sti i de hidtidige byplanvedtægter blev opretholdt (dog var arealudlægget til sti ved Gyvelholm allerede ophævet i 1994). Kommunen besluttede samtidig at afholde et borgermøde. Høringen fandt sted fra 28.1-11.3.2013. Ejere og lejere inden for lokalplanområdet samt alle indsigere modtog brev om ændringsforslagene samt invitation til deltagelse i et borgermøde herom. Borgermødet blev afholdt 4. 3.2013. På baggrund af de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde besluttede kommunalbestyrelsen 3 på mødet 9.12.2013, at arealudlæg til sti langs Furesøen ikke skulle indgå i lokalplan 195. Behandling af indsigelser En kommune kan vedtage et forslag til en lokalplan endeligt, når forslaget har været fremlagt offentligt med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. planl ovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. § 24, stk. 3. Hvis der rettidigt har været fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelse sfristen jf. § 27, stk. 1, 2. pkt. Formålet med bestemmelsen om 4 uger er at sikre, at indsigelser mod et lokalplanforslag får en seriøs behandling. Af lovbestemmelsens forarbejder fremgå r bl.a., at bestemmelsen gælder uanset indsigelsernes karakter. Klagernes indsigelser og indlæg fra andre borgere er gengivet i kommunens notat om indsigelser mod planforslaget. Tilsvarende er indsigelser og indlæg fra den fornyede høring indgået i komm unens behandling af planforslaget. Kommunen er ikke efter planloven forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag. På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagerne over kommunens behandling af klagernes indsigelse mod planforslaget. Planlægningsmæssig begrundelse Lokalplanretten fremgår af planlovens § 13, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen har en umidde lbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant. Tilvejebr ingelsen af et ændret plangrundlag kan bl.a. ske ud fra et ønske om at erstatte hidtidige planer med et nyt plangrundlag og dermed skabe andre udviklingsmuligheder i en kommune. Af planlovens fo rmålsbestemmelse fremgår de hensyn, som er planlægningsmæssigt relevante (§ 1). Planlovens § 15 regulerer udtømmende, hvad der skal samt kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. I § 15, stk. 2 angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Der gælder et gen erelt krav om, at enhver lokalplanbestemmelse skal være begrundet i saglige, planlægningsmæssige hensyn. 3 Resumé af indsigelser og bemærkninger fremgik ifølge kommunens oplysninger af indstillingen og var gennemgået i notat af 23. maj 2013 om den fornyede høring, ligesom referat fra borgermødet var lagt på sagen. 8 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -9 af 10 Det er bl.a. anført, at planlægningen savner en planlægningsmæssige, samfundsmæssige og funktionelle hensyn, jf. planlovens formål samt at andre hensyn er indgået i kommunens vurdering af, om der skal udlægges en sti langs furesøen, herunder økonomiske hensyn. I nærværende sag har Lyngby-Taarbæk Kommune ønsket at udarbejde en lokalplan for bl.a. at sikre en ajourføring af kommunens plangrundlag og samtidig at skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Endvidere er der fastsat bestemmelser om områdets grønne karakter. Sådanne formål med revision af en eksisterende planlægning i et område er efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse en relevant planlægningsmæssig begrundelse. Nævnet har på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt ikke fundet grundlag for at konstatere, at lokalplanlægningen skulle være båret af andre hensyn. Ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse Efter planlovens § 27, stk. 2, kan der i forbindelse med den endelige vedtagelse af en lokalplan foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Hvis ændringen på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan ve dtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et helt nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i planlovens §§ 24-26. I den aktuelle sag har kommunalbestyrelsen først sendt et planforslag uden udlæg af sti (modsat de eksisterende byplanvedtægter) i 8 ugers høring. Herefter vedtog kommunalbestyrelsen en fornyet høring i 6 uger om ændring af planen, således at byplanvedtægternes stiudlæg blev videreført, og afholdte et borgermøde. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195 besluttet kommunalbestyrelsen at ændre planen således, at der alligevel ikke udlægges en sti langs med Fures øen. I en sag som denne, hvor borgernes interesser for/imod et stiudlæg langs Furesøen er kommet til udtryk i forbindelse med såvel den første som anden høring om planforslaget, giver det anledning til nærmere at overveje, om den seneste ændring af planen også er omfattet af den situation, som er beskrevet i planlovens § 27. stk. 2. 2. pkt. I denne vurdering må bl.a. indgå den betydning offentlighedens inddragelse i planlægningen tillæ gges i planloven, herunder om denne allerede kan siges at være varetaget . Ligeledes må det indgå, om det vil kunne udelukkes, at endnu en høring ville kunne have påvirket den politiske beslutning om planens indhold, og dermed også om andre end de borgere, der har foranlediget den seneste æ ndring, kunne have væsentlige synspunkter at bidrage med forud for planvedtagelsen. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering af sagen, at ændringen må anses for at berøre klagerne på en væsentlig måde, jf. § 27. stk. 2, 2. pkt., navnlig henset til stiudlæggets almene interesse og planforslagets forhistorie, hvorved et eksisterende stiudlæg fjernes, genindføres ved en supplerende høring og derefter tages ud i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen var derfor forpligtet til at give bl.a. klagerne lejlighed til at udtale sig før den endelige vedtagelse. 9 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 3 - Side -10 af 10 Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse er dermed i strid med planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Manglen er – navnlig under hensyn til den betydning, som planloven tillægger offentlighedens medvirken i planlægningen – så væsentlig, at det må føre til ugyldighed. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. december 2013 om endelig vedtagelse af lokalplan 195. Sammenfatning Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klagerne medhold i det anførte om manglende planlæ gningsmæssig begrundelse, varetagelse af usaglige hensyn i planlægningen eller i det anførte om behandling af indsigelser mod planforslaget. Nævnet har givet klagerne medhold i spørgsmålet om ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 195 uden forudgående høring, jf. planlovens § 27, stk. 2. Da planforslaget er annonceret 19. januar 2012 første gang henleder Natur - og Miljøklagenævnet i øvrigt opmærksomheden på, at et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32, stk. 1. Pernille Christensen Formand / Susanne Spangsberg Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Lyngby-Taarbæk Kommune miljoplan@ltk.dk sagsnr. 20140210163 med kopi til Helle Jørgensen HJO@ltk.dk Ulla Bladt, Bernhard Olsens Vej 32, 2830 Virum bladt.ulla@gmail.com Annemette Rosenquist, Højdevej 34, 2830 Virum annemette.rosenquist@hotmail.com Erik Artved, Furesøvej 46, 2830 Virum eartved@gmail.com Kirsten Ravnsborg, Bakkevej 44, 2830 Virum K.r@email.dk Borgergruppen Furesø Natursti, v/Kirsten Ravnsborg, K.r@email.dk og pr. brev til: Annemette Rosenquist, Højdevej 34, 2830 Virum Kirsten Ravnsborg, Bakkevej 44, 2830 Virum 10 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 4 - Side -1 af 4 Oversigt over den politiske behandling af Lokalplan 195 mv. 19. december 2011 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ”Godkendt. 1. lokalplanforslag 195 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til udsendelseskort, som ligger på sagen, 2. der afholdes orienterende møde for ejere og lejere, grundejerforeninger i området, DN lokalkomiteen og baggrundsgruppe, 3. der ikke udarbejdes miljøvurdering for lokalplanforslaget, 4. sagen forelægges Byplanudvalget efter fristens udløb sammen med eventuelle indsigelser og bemærkninger til forslaget.” 19. januar - 16. marts 2012 Offentlig høring - Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten 3. maj 2012 – Besigtigelse Byplanudvalget Byplanudvalget afholder besigtigelse af Furesøkysten med Danmarks Naturfredningsforening og følgegruppen. 9. maj 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget Forelæggelse af indkomne indsigelser og forslag. Byplanudvalget:” Udsat. Spørgsmålet om etablering af sti har været drøftet med Danmarks Naturfredningsforening og følgegruppen. Udvalget ønsker endvidere at afholde møde med repræsentanter der foreslår, at muligheden for etablering af sti bibeholdes”. 13. juni 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget ”(V) foreslår, at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag. (A, F, C og B) stemmer imod. Udvalget ønsker, at forvaltningen - før den endelige behandling af lokalplanforslaget - indgår i en dialog med interessenter i området, om hvordan adgang til naturen i området kan sikres bedst muligt.” 4. september 2012 - Dialogmøde Dialogmøde mellem med repræsentanter for Foreningen Furesø Natursti og Danmarks Naturfredningsforenings lokale følgegruppe for lokalplan 195 og forvaltningen. På mødet var der enighed om, at forslaget fra følgegruppen om tiltag i de offentlige parker kan forbedre adgangen til Furesøen. Der var omvendt ikke enighed blandt parterne om, hvorvidt arealudlæg til sti langs Furesøen skulle indgå i lokalplanen. 5. december 2012 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget Indstilling: 1. De under pkt. A-E nævnte ændringer indarbejdes i lokalplanforslag 195. 2. Det afgøres, hvorvidt arealudlæg til sti langs Furesøen fra Byplanvedtægt 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret og arealudlæg til sti langs Furesøen fra Byplanvedtægt 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret skal opretholdes ved ændring af pkt. 12 i lokalplanforslag 195, eller lokalplanforslag 195 skal anbefales godkendt. Byplanudvalget: ” Ad 1. Godkendt, idet udvalget ønsker at indsigelse 4.2 vedrørende piletræet tages til efterretning, og således ændres i Lokalplanforslag 195. Ad 2. Udvalget anbefaler, at lokalplanforslag 195 vedtages endeligt, idet der ikke indarbejdes et stiudlæg i Lokalplan 195. 2 (F + V) stemmer imod, idet de, ud fra forvaltningens nyeste vurdering, ønsker et stiudlæg indarbejdet i Lokalplan 195, dog ikke vedrørende Gyvelholm”. 20. december 2012 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ” Ad 1. Godkendt. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 4 - Side -2 af 4 Ad. 2. Med 13 stemmer (F + V + O + Trine Nebel Schou) besluttet: De i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, idet det bemærkes at arealudlæg til sti ved Gyvelholm blev ophævet i 1994 med lokalplan 124 for Gyvelholm. Der afholdes fornyet høring af 6 ugers varighed om ændring af lokalplanforslagets pkt. 12.1 og pkt. 12.2 således, at a. Byplanvedtægt nr. 4 ophæves, bortset fra § 3, stk. 6 (sidste afsnit i § 3,) vedr. sti langs Furesøbredden til offentlig færdsel og de heraf berørte ejendomme jf. § 2, og der henvises til byplanvedtægtens kortbilag 1. b. Byplanvedtægt nr. 5 ophæves bortset fra § 3, stk. 2 (sidste afsnit i § 3, ”Stier”, dog undtagen linje 5-6) vedr. 10 m bredt areal til offentlig stiforbindelse og de heraf berørte ejendomme jf. § 2. c. Desuden tilføjes note til pkt. 12 med byplanvedtægternes ordlyd samt note om, at Gyvelholm ikke er omfattet. Endvidere afholdes et borgermøde efter nærmere tilrettelæggelse. Imod stemt 8 (A + Henrik Brade Johansen + C)” 28. januar - 11. marts 2013 Offentlig høring Fornyet høring af 6 ugers varighed om opretholdelse af de i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti (Nyt pkt. 12.1 og pkt. 12.2). 4. marts 2013 - Borgermøde Borgermøde i forbindelse med fornyet høring 28.1 – 11.3.2013. 13. juni 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget Forelæggelse af indkomne indsigelser og bemærkninger. Indstilling: 1. det afklares om de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde giver grundlag for ændring af den af Kommunalbestyrelsen trufne beslutning af den 20. december 2012 om at opretholde arealudlæg til sti i lokalplanforslag 195 med undtagelse af Gyvelholm. 2. pkt. 8.1.1 ændres til følgende: For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke må anvendes tagmaterialer med en glansværdi højere end 15. Solceller/solfangere er dog undtaget. Byplanudvalget: ”Ad 1. Anbefalet, at arealudlæg til sti ikke indgår i lokalplanen. Der henvises til, at der i stedet arbejdes på etablering af broer og brolaug. Ad 2. Anbefalet”. Liss Kramer Mikkelsen (A) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. 27. juni 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ”Sagen besluttet udsat med 17 stemmer. 3 (C) undlod at stemme”. 5. september 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ”F ønskede sagen udsat under henvisning til forretningsordenens § 6, stk. 2. Borgmesteren foreslog, at sagen ikke udsættes. For forslaget stemte 10 (O, C samt Søren P. Rasmussen, Paul Knudsen, Jørn Moos, Anne Körner, Gitte Kjær-Westermann, Christina Stenberg Lillie). Imod stemte 10 (A, F, Birgitte Hannibal og Trine Nebel Schou). 1 (Henrik Brade Johansen) undlod at stemme. Sagen herefter udsat”. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 4 - Side -3 af 4 10. september 2013 – Uddrag af protokol – Teknik og Miljøudvalget Forelæggelse af forslag til Furesøkystens beskyttelse og benyttelse, herunder etablering af 3 bådebroer ”Besluttet at afvente behandling af sag vedrørende Lokalplan 195 i Kommunalbestyrelsen og herunder afklaring af spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved kystsikring. I mod stemmer V og C i dét sagen ønskes afklaret på det foreliggende grundlag og det forudsættes at etablering af bådebroer ikke får indflydelse på den omgivne kystsikring. Anlæg af broerne finansieres med fondsmidler, som skaffes i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og grundejere. Driften af broerne gøres udgiftsneutral for kommunen, i dét brugerne (brolauget) tager sig af denne opgave. For såvidt angår indstillingens punkt 6 finder V og C at "de private bredejere" ændres til "bådebrolaug".” 26. september 2013 - Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ”A foreslog, at der afholdes en høring med deltagelse af uvildige eksperter, før der træffes afgørelse. For forslaget stemte 11 (F, B, O, A og Birgitte Hannibal). Imod stemte 8 (C, Gitte Kjær-Westermann, Paul Knudsen og Anne Körner, Jørn Moos og Søren P. Rasmussen).1 (Christina Stenberg Lillie) undlod at stemme. Sagen herefter tilbagesendt til Byplanudvalget.” 9. oktober 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget ”Besluttet at invitere repræsentanter fra ex Danmarks Naturfrednings Forening, Friluftsrådet og Naturstyrelsen til at deltage i høring. (V og C) stemmer imod, idet (V og C) ikke er imod en høring, men derimod mener, at der har været grundige høringer allerede i denne sag. Det er afgørende for (V) at få afsluttet sagen nu, så borgerne får en afklaring og ikke holdes hen i uvished.” 3. december 2013 – Møde med eksperter Høring for kommunalbestyrelsens medlemmer, om temaet: Hvilken betydning vil en sti få for naturen og den rekreative udfoldelse? Ekspertpanelet bestod af: • • • • Københavns Universitet, Frank Søndergaard, Seniorforsker Naturstyrelsen, Lars Bendix Poulsen, Forstfuldmægtig Dansk Ornitologisk Forening, Jan Ejlsted, Direktør Friluftsrådet, Anker Madsen, Afdelingsleder Udover kommunalbestyrelsens medlemmer deltog følgende: • • • • • Naturstyrelsen Østsjælland v/ skovfoged Lars Stubkjær Nielsen, repræsentant for staten, der er ejer af Furesøen DN-Lyngby-Taarbæk v/ formand Hans Nielsen Foreningen Furesø Natursti repræsenteret v/Annemette Rosenquist, Henrik Vejre og Karen Vibeke Jakobsen Grundejerne langs Furesøen repræsenteret v/ Poul Hedegaard, Herbert Nathan og Uffe Thorlacius Forvaltningen v/ direktør Bjarne Holm Markussen, centerchef Sidsel Poulsen, afdelingsleder Mads Lindberg, byplanarkitekt Helle Jørgensen Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 4 - Side -4 af 4 4. december 2013 - Uddrag af protokol - Byplanudvalget ” Jf. forvaltningens indstilling af 13. juni 2013: Ad 1. Anbefales at arealudlæg til sti ikke indgår i lokalplanen. F stemmer imod, idet F ønsker at opretholde arealudlæg til sti. Ad 2. Anbefales.” 19. december 2013 Uddrag af protokol - Kommunalbestyrelsen ” Birgitte Hannibal foreslog, at der foretages en uvildig undersøgelse af de naturmæssige konsekvenser af en evt. sti, jf. ekspertisernes anbefaling på høringen den 3. december 2013. For forslaget stemte 8. 13 stemte imod. Forslaget herefter bortfaldet. Byplanudvalgets indstilling herefter godkendt med 13 stemmer. Imod stemte 8 (F, Birgitte Hannibal, Finn Riber Rasmussen, Trine Nebel Shou og Liss Kramer Mikkelsen). ” Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 5 - Side -1 af 5 Lokalplan 195 for Furesøkysten Sagsnummer: 20100810138 Oprettet: 06-12-2011 Dokumentejer: Helle Jørgensen Dagsorden Generel Journalnøgle(r): Emne Lokalplan 195 for Furesøkysten Dokumenttype: Beslutning fra Dagsordensystem Dato: 20-12-2011 Organisation: Fysisk planlægning Navn: 01.02.05 - P16 Lokalplanlægning, Kommunale planer, planforslag og virksomhedsplaner omfattende dele af kommunen Besked: ID-Nummer: Udvalg: KB Kommunalbestyrelsen Mødetitel: Kommunalbestyrelsesmøde Dato: 19-12-2011 Tid: 17:00 18:00 Punktets nummer: 14 Status : Åbent punkt Lukket Punkt Beslutningsstatus: Færdigbehandlet Dagsordenredaktør: Helen Jeppesen/HJP/LTK Sagsfremstilling: Sagsfremstilling Resumé Sagen blev udsat på Kommunalbestyrelsens møde den 28.11.2011, sag nr. 9, pga. servitutundersøgelse. Servitutundersøgelse er afsluttet 6.12.2011. Kommunalbestyrelsen udsendte i 2008 hæftet ”Idéer til bevaring og forbedring af kystlandskabet mellem Frederiksdals jorder og Kaningården” som oplæg til et nyt plangrundlag for Furesøkysten. Høringssvarende blev efterfølgende behandlet i Byplanudvalget. På baggrund af Byplanudvalgets beslutning den 27. januar 2009, sag nr. 1 om lokalplanens grundlag, og Byplanudvalgets beslutning den 14. september 2010 sag nr. 10 om bevaringsværdige bygninger, fremlægges forslag til Lokalplan 195 for Furesøkvarteret. Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er lagt på sagen. Sag om Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 5 - Side -2 af 5 Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er lagt på sagen. Sag om servitutundersøgelse, sag om kommuneplantillæg 8/2009 for Furesøkysten og forslag til reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinje på Furesøvej 131 behandles parallelt i henholdsvis Økonomiudvalget og Teknik og Miljøudvalget. Hovedformål Hovedformålene med Lokalplan 195 er dels at ajourføre plangrundlaget for området, og dels at bevare og forstærke træbevoksningen langs kysten. De 2 gældende byplanvedtægter for området, nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret og nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret, ophæves med lokalplanen. Delområder og anvendelse Lokalplanen omfatter 8 delområder, heraf 4 villaområder. De øvrige 4 delområder omfatter: Gyvelholm, Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B, samt del af Frederiksdals jorde og Frederiksdals Fribad. For villaområderne gælder, at områdets anvendelse fastsættes til åben, lav boligbebyggelse, énfamiliehuse til helårsbeboelse. For Gyvelholm fastsættes anvendelsen til etageboliger til helårsbeboelse. Anvendelsen af parkerne, Frederiksdals jorde og Frederiksdals Fribad fastholdes til henholdsvis park, landbrug og rekreative formål. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for alle villaområderne. Nye udstykninger skal være mindst 900 m² pr. bolig eksklusiv vejareal, og det maksimale etageantal må ikke overstige 1 med udnyttelig tagetage. Der fastsættes en byggelinje på 5 m på alle veje, så nybyggeri placeres med en afstand til vej svarende til placering af eksisterende bebyggelse, og for at fremme områdets grønne karakter. For ejendomme der afgrænses af Furesøen, beliggende nord for Furesøparken, fastsættes grundstørrelsen til mindst 1.800 m² pr. bolig eksklusiv vejareal. Ejendomme der afgrænses af Furesøen, beliggende syd for Furesøparken, er karakteriseret ved en mindre grundstørrelse end ejendommene nord for Furesøparken. Mindstegrundstørrelsen fastsættes her til 1.200 m². Der gives der mulighed for at bygge i 2 etager, hvis det kan medvirke til at fremme områdets skovklædte karakter og forbedre landskabskarakteren. Der skal fremsendes en landskabsplan, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Landskabsplanen skal viser nyplantning. En forbedring af landskabskarakteren kan udover beplantning f. eks. være en bearbejdning af bebyggelsens facader, så huset fremtræder mindre synligt fra Furesøen. For alle ejendomme der afgrænses af Furesøen fastsættes desuden en byggelinje på 5 m mod naboskel, for at sikre at disse ikke fremtræder som sammenbyggede huse, og for at fremme mere beplantning mellem husene. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 5 - Side -3 af 5 Bevaringsværdige bygninger Der udpeges 23 bevaringsværdige bygninger. Der er 2 områder med bebyggelse af ensartet karakter på Virum Vandvej. De 2 områder udgør underområde 7A og 7B og omfatter 8 bygninger. Eventuelle ændringer af en bevaringsværdig bygnings ydre fremtræden, herunder tilbygninger, skal det ske med respekt for husets oprindelige byggeskik. Eventuelle tilbygninger skal herudover også udføres, så den bevaringsværdige bygning fremstår som den væsentligste bygning på grunden. Garager og carporte I lighed med de øvrige område-lokalplaner gives der mulighed for én carport /garage på max. 40 m² på de ejendomme der ikke afgrænses af Furesøen. For ejendomme med bevaringsværdig bebyggelse gælder, at der ikke må opføres ny carport/eller garage uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bevaringsværdig beplantning og hegning Lokalplanområdet er karakteriseret ved at have mange store træer og levende hegn. Særligt karaktergivende træer og beplantning udpeges som bevaringsværdige. Desuden fastsættes, at evt. hegning i vej- og naboskel skal ske som levende hegn. Skovbælte, fredskov og naturbeskyttelseslinjer Skovbæltet er udlagt og sikret i byplanvedtægt 4. Disse udlæg og bestemmelser videreføres i lokalplanen. På ejendomme der afgrænses af Furesøen er der en naturbeskyttelseslinje. Forløbet af naturbeskyttelselinjen betyder, at bebyggelse nord for Furesøparken kun kan placeres på toppen af skrænten. Skovbæltet ligger mellem Furesøen og naturbeskyttelseslinjen. Træer og buske i skovbæltet må ikke fældes eller tilbageskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis der ønskes foretaget ændringer som f.eks. etablering af udsigtskiler kan dette ske ved opstamning af trækroner på større træer eller ved fældning af større buske. Ændringer er kun tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov. Skoven på Gyvelholm og skovbæltet i Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B er fredskov. Blandt høringssvarene til idékataloget var en underskriftsindsamling med ønske om udsigt over Furesøen fra Furesøparken. Lokalplanen er ikke til hinder for dette. Trapper og bredsikring Etablering af adgang til søbredden i form af trapper eller lignende kræver dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Lokalplanen fastsætter, at ved evt. etablering af trappe skal denne lægges ind i skrænten, og skal sløres mest mulig ved anvendelse af en mørk farve samt evt. beplantning, så trappen ikke vil være synlig fra kysten. Søbredssikring er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelse hertil gives fra kommunalbestyrelsen og Naturstyrelsen Østsjælland i fællesskab. For alle Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 5 - Side -4 af 5 ejendomme der afgrænses af Furesøen fastsættes, at beplantning langs søbred primært skal være pil og rødel. Fortidsmindebeskyttelseslinje Forslag til reduktion af beskyttelseslinjen på 100 m omkring gravhøj på Furesøvej 131 betyder, at kun 8 ejendomme efterfølgende vil ligge inden for beskyttelseszonen. Naturstyrelsen Roskilde har gjort opmærksom på, at man vil være positiv indstillet vedrørende en reduktion af linjen, såfremt der i lokalplanen sker en præcisering af begrænsningerne inden for en reduceret linje. For de berørte ejendomme indeholder lokalplanen bestemmelser om, at der ikke må ske udstykning eller opføres ny bebyggelse på ejendommene. Miljøvurdering: Forslaget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På den baggrund vurderer Teknisk Forvaltning, at planen ikke indebærer en så væsentlig påvirkning af det eksisterende miljø, at der skal udarbejdes en miljørapport. Høringsprocedure I forbindelse med behandling af høringssvarene til idékataloget besluttede byplanudvalget, at udvide den offentlige høringsprocedure til 12 uger, og at etablere et debatforum på kommunens hjemmeside. Debatforum på kommunens hjemmeside kan til enhver tid anvendes af borgerne. Teknisk Forvaltning foreslår, at høringsperioden fastsættes som almindeligvis til 8 uger. Økonomiske konsekvenser Ingen. Plejeplaner for Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B samt realisering af planerne er en del af kommunens driftbudget. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Teknisk Forvaltning foreslår, at 1. lokalplanforslag 195 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til udsendelseskort, som ligger på sagen, 2. der afholdes orienterende møde for ejere og lejere, grundejerforeninger i området, DN lokalkomiteen og baggrundsgruppe, 3. der ikke udarbejdes miljøvurdering for lokalplanforslaget, 4. sagen forelægges Byplanudvalget efter fristens udløb sammen med eventuelle indsigelser og bemærkninger til forslaget. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 5 - Side -5 af 5 Byplanudvalget den 16. november 2011: Anbefalet punkterne 1 - 4. Kommunalbestyrelsen den 28. november 2011: Udsat, idet servitutundersøgelse pågår. Forvaltningen bemærker, at servitutundersøgelsen er afsluttet 6.12.2011. På baggrund af landinspektørs gennemgang af hver enkelt servitut (alle fra før 1930) ophæves de servitutter, der er fundet værende i strid med lokalplanens formål. De servitutdokumenter, der ophæves, fremgår af nyt pkt. 14 i det sagen vedlagte lokalplanforslag. Kommunalbestyrelsen den 19. december 2011: Godkendt. Trine Nebel Schou (B) og Lene Kaspersen (C) var fraværende. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 6 - Side -1 af 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 6 - Side -2 af 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 6 - Side -3 af 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 6 - Side -4 af 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 6 - Side -5 af 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -1 af 45 LOKALPLAN 195 FOR FURESØKYSTEN I VIRUM FORSLAG Lyngby-Taarbæk Kommune Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -2 af 45 Indholdsfortegnelse Baggrund for Lokalplanens Lokalplanens Lokalplanens Lokalplanens lokalplan………………………………………………………………………………..1 indhold…………………………………………………………………………………..5 forhold til anden planlægning…………………………………………………14 bestemmelser……………………………………………………………………….19 retsvirkninger……………………………………………………………………….27 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens område. En lokalplan kan omfatte et større område, eller blot en enkelt bebyggelse. En lokalplan kan f.eks. indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, om udformningen og størrelsen af en bebyggelse, og om opholdsarealernes placering og indretning. Inden for de 8 uger kan enhver fremsende bemærkninger / ændringsforslag, som behandles ved kommunalbestyrelsens vurdering af lokalplanforslaget. Først herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanens retsvirkninger” i kraft, se særskilt afsnit herom. Hvorfor udarbejdes en lokalplan? Offentliggørelse af lokalplanforslag Lokalplaner udarbejdes i medfør af reglerne i Lov om Planlægning. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag for et område, for enten at ændre en bestående plan eller at tilvejebringe en detaljeret plan for området. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde lokalplan. Enten når det er nødvendigt for at sikre at intentionerne i kommunens overordnede planlægning gennemføres, eller når der skal gennemføres større udstykninger, større bygge- og anlægsarbejder, herunder også nedrivning af bebyggelse. Hvordan er fremgangsmåden? Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges det offentligt i mindst 8 uger. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanforslagets retsvirkninger” i kraft, se særskilt afsnit herom. Lokalplanen omfatter et område, der strækker sig fra Kaningården mod nord til Frederiksdals jorder mod syd. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Furesøen og mod øst af Furesøvej. Lokalplanforslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.ltk.dk, hvorfra den også kan printes ud. Spørgsmål om forslagets indhold rettes til Teknisk Forvaltning, 45 97 36 07. Lokalplanforslaget kan derudover fås ved henvendelse i Teknisk Service, Rådhuset, eller ved at sende en mail til: plan-byg@ltk.dk Kommunalbestyrelsen har offentliggjort lokalplanforslaget for at give borgerne indsigt og medindflydelse på områdets planlægning. Hvis De har bemærkninger til forslaget – såvel positive som negative – eller hvis De har ændringsforslag, kan De skrive eller maile til Kommunalbestyrelsen senest den 16. marts 2012. Kommunalbestyrelsen Rådhuset 2800 Kgs. Lyngby plan-byg@ltk.dk Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning. Grundlaget er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen for Lyngby-Taarbæk, november 2011. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -3 af 45 Baggrund for lokalplan Lokalplanområdets afgrænsning Allerede tidligt i 90’erne konstaterede Kommunalbestyrelsen, at den tilbageblevne nåle- og løvskovsbevoksning på og ovenfor skrænten mod Furesøen var af meget svingende kvalitet. Kommunalbestyrelsen har siden arbejdet på at styrke oplysningsarbejdet og bevidstheden om landskabets kvaliteter. I 1997 udgav kommunalbestyrelsen pjecen: ”Træer ved Furesøen”, der gjorde opmærksom på det tiltagende landskabelige problem. Oplysningsarbejdet fik imidlertid ikke den ønskede virkning. Det betyder, at skovbæltet langs Furesøen ikke er fornyet igennem en lang årrække, hvorfor det må forventes at blive yderligere udtyndet i de kommende årtier. For at sikre, at området bevarer sine kvaliteter også for næste generation, er det vigtigt, at der genplantes. Kommunalbestyrelsens overordnede mål er at bevare og forstærke træbevoksningen langs kysten. Det kræver, at der iværksættes en foryngelse af træbevoksningen. Dette kan ikke sikres med planlægning alene, men kræver også grundejernes positive og aktive medvirken. Lokalplanområdet. Lokalplanområdet strækker sig fra Kaningården mod nord til Frederiksdals jorder mod syd. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Furesøen og mod øst af Furesøvej. Lokalplanen omfatter også en del af Furesøen, da afgrænsningen mod Furesøen er dynamisk. Det er således sikret, at alle ejendomme vil være omfattet af lokalplanen i tilfælde af eventuelle ændringer i afgrænsningen af de kystnære ejendomme. Lokalplanens bestemmelser omfatter kun landarealerne. Kommunalbestyrelsen igangsatte i 2004 et nyt oplysningsarbejde som opstart på en ny planlægningsproces, og indledte desuden et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Lyngby-Taarbæk. Forud for denne lokalplan har kommunalbestyrelsen dels udarbejdet en baggrundsrapport med registrering og analyse af Furesøkysten, dels et hæfte med et idéoplæg til en forbedring af kystlandskabet. Begge publikationer kan ses på www.ltk.dk under Teknik og miljø/Furesøkysten. Baggrund for lokalplanen Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal ske en ajourføring af plangrundlaget i kommunen. De gamle byplanvedtægter skal erstattes af lokalplaner, og de gældende lokalplaner, der ikke tillader en bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav boligbebyggelse skal også laves om. I 2010 blev der udarbejdet en lokalplan for den del af Furesøkvarteret, der ligger øst for Furesøvej. Denne lokalplan omfatter den resterende del af villakvarteret, herunder villaerne beliggende mod Furesøkysten. Den offentlige debat om idékatalog for Furesøkysten Kommunalbestyrelsen udsendte i 2008 hæftet ”Idéer til bevaring og forbedring af kystlandskabet mellem Frederiksdals jorder og Kaningården” til grundejerne. I august 2008 afholdt Byplanudvalget møde med grundejerne om lokalplangrundlaget. Herudover er en væsentlig baggrund for lokalplanen, at Furesøen og dens omgivelser er et af de mest storslåede landskaber i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunalbestyrelsen ønsker at værne om denne arv og forbedre den. Der var generelt enighed om, at områdets unikke karakter skal sikres. Mange grundejere fandt dog, at de nuværende regler er tilstrækkelige sammen med hæftet ”Træer ved Furesøen”. Der indkom i alt 14 skriftlige henvendelser til hæftet om Furesøkysten, blandt an- 1 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -4 af 45 Lokalplanområdet er et attraktivt boligområde med mange fine eksempler på god arkitektur og godt bygningshåndværk. det en underskriftindsamling med ønske om, at der etableres udsigt over Furesøen fra Furesøparken. På baggrund af debatten vedtog Byplanudvalget i 2009 seks hovedtemaer for lokalplanen. 1. Beskyttelse og gendannelse af beplantning indenfor skov- og søbeskyttelseslinjer 2. Bebyggelsens højdeforhold, både i relation til naboer og landskabet 3. Bevaring af værdifuld bebyggelse 4. Bebyggelsens arkitektur 5. Bebyggelsestæthed Furesøvej afgrænser lokalplanområdet mod øst. 6. Hegning Det blev fastsat, at bebyggelse ikke må opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. Samtidig blev der givet mulighed for, at bygninger på skrånende terræn kan opføres i 2 etager, når tagkoten ikke overstiger 8,5 m målt fra et fastsat niveauplan, og når det ikke vil medføre ændringer af terrænet på mere end +/- 0,30 m, samt når det ikke har betydning for landskabskarakteren. Vedrørende grundstørrelser blev det fastsat, at grundstørrelsen for énfamiliehuse som minimum skal være 900 m² eksklusiv vejareal, mens grundstørrelsen for ejendomme beliggende mod Furesøen fastsættes på baggrund af en analyse i forbindelse med lokalplanarbejdet. Furesøvej set mod nord ved Furesøvej 129 Bebyggelsesprocenten blev fastsat til 25, mens bebyggelsesprocenten for ejendomme beliggende mod Furesøen fastsættes på baggrund af en analyse i forbindelse med lokalplanarbejdet. Bebyggelsesprocenten er siden ændret til 30 i Kommuneplan 2009 pga. ændringer i Bygningsreglement 2008. Vedrørende hegning blev det fastsat, at ejendomme skal hegnes med levende hegn. Eksisterende forhold Lokalplanområdet er karakteriseret af villabebyggelse og af områdets grønne karakter med hække, levende hegn og mange solitære træer. Mod Furesøen er villaerne beliggende på store grunde. Fra Furesøvej er der blinde stikveje til boligområderne. Furesølund set mod vest. Et af de få kig fra boligvejene ud over Furesøen. Der er udsigt ved den offentlige park Furesøvej 125 B og enkelte steder fra Furesøvej i delområde 7. 2 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -5 af 45 Skoven på Gyvelholm er fredskov. Furesøen og kysten Furesøen, det kuperede terræn og de skovklædte skrænter mod søen er med til at gøre området unikt. Furesøkystens udtryk på den sydligste del, der strækker sig fra Virum Vandvej til Furesøparken har en mere åben karakter. Parcellerne er mindre og bebyggelsen tættere, hvorfor horisonten primært består af spredte træer mellem husene. På dele af strækningen er der dog mange af de for søbredden så karakteristiske rød-el og piletræer. Det betyder, at den nederste del af skrænten fremtræder med en sammenhængende grøn karakter. Furesøkystens udtryk er forskelligt fra nord til syd. Højden af skrænten langs Furesøen varierer fra 7 – 16 meter. Kystskrænten er stejl på den nordlige strækning, mens terrænet er mere jævnt skrånende på den sydlige del. Det er først og fremmest beplantningen på toppen af skrænten, der tegner horisonten, når kysten ses fra Furesøen. Skovbæltet er karakteristisk for den del af kyststrækning, der ligger nord for Furesøparken. Skovbæltet fremtræder som højskov, med blandt andet det danske nationaltræ bøgen, og den for stedet så karakteristiske skovfyr. Den nordlige del strækker sig fra Furesøparken til Kaningården. Alt i alt fremtræder kysten skovklædt, dog med punktvise og meget synlige ”huller”. Strækningen omfatter også Gyvelholm og Furesøparken, der mod kysten fremstår med tæt skov. 3 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -6 af 45 Områdets historie Furesøen hed oprindeligt Fuursø, hvor fuur er det gamle navn for træarten Fyr. Kyststrækningen mellem Frederiksdal Fribad og Kaningården kendes på sin markante kystskrænt, der blev dannet under sidste istid. Skovfyr og birk var blandt de første træer, som kom til Danmark efter istiden, og søen har tidligere været omgivet af en ”urskov’’ af skovfyr med lysninger af birk. Furesøkvarteret ligger på stedet for det gamle overdrev, Bredvig, som ikke dyrkedes, men kun anvendtes til græsning. Området blev udskiftet i 1782, og arealerne langs Furesøen blev købt af Kaningården. Matrikuleringen af Virum blev påbegyndt i 1810, og skolen fik matr. nr. 1, Kaningården matr. nr. 2, og de oprindelige 16 gårde i Virum landsby fik matr. nr. 3-20 (to af gårdene havde 2 matrikelnumre i rækken, fordi deres jord var delt). Furesøkvarteret 1959. I midten af billedet ses Furesøparken. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv. Anders Westenholz ejede Næsseslottet og købte i 1868 Kaningården, som han beholdt frem til sin død i 1886. Hans enke, Helen Westenholz, havde Kaningården i yderligere 10 år, hvorefter ejendommen blev solgt til udstykning, ligesom i øvrigt Næsseslottet. Også skrænten mod Furesøen blev op igennem det 18. og 19. århundrede benyttet som græsningsareal. Ingen træer og buske havde mulighed for at vokse sig store, men blev konstant afgnavet. Skovbevoksningen på skrænten er derfor ikke oprindelig, men af nyere dato. Ældst er de gamle skovfyr. De menes at være plantet af Anders og Helen Westenholz i perioden fra 1868 – 1896. Efter frasalget ophørte afgræsningen, og omkring år 1900 var skrænten sprunget i skov. Furesøkvarteret 1959. Marker og de mange gartnerier prægede området. Til venstre i billedet ses Furesølund 18. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv. 4 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -7 af 45 Udstykningen af Kaningårdskvarteret skete i 1900 og strakte sig fra Malmmosevej i nord via Bakkevej og Højdevej til Søndervej, som har fået sit navn, fordi den udgjorde sydgrænsen for kvarteret. Fra øst til vest blev den nordlige del af Parcelvej, Tværvej og den nordlige del af Furesøvej udstykket. Furesøkvarteret var, sammen med Skovriddergårdkvarteret fra 1904, beregnet til et velhavende publikum og hørte oprindeligt til Holte stationsopland, idet nærmeste togforbindelse til København var fra Holte station. Omkring 1920 skete der igen forandringer i området. Udstykningen i sydvest begyndte i 1920-erne og bestod af Virum Vandvej (1924), Virum Overdrevsvej, Solbakken og L. F. Cortzens vej. De nye udstykninger førte boligbyggeriet med sig. I begyndelsen var der primært tale om store ejendomme. Udskiftningskort fra 1771. Kortet viser jordfordelingen efter udskiftningen. Ejendommene langs Furesøen var attraktive og her blev etableret flere landsteder for de velhavende københavnere. Senere er grundstørrelserne blevet mindre og mindre, og i takt hermed er skovbæltet på skrænten blevet udtyndet mærkbart. Furesøkvarteret 1949. I forgrunden ses Furesøparken. Skovbæltet på kyststrækningen er tæt, og området er præget af store grunde med tæt beplantning og store træer. Foto udlånt af lokalhistorisk arkiv. 5 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -8 af 45 Lokalplanens indhold Lokalplanens formål Lokalplanen er en ajourføring af plangrundlaget. Samtidig vil lokalplanen skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. De gældende byplanvedtægter for Furesøkvarteret, byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 er begge fra begyndelsen af 1950’erne. Hovedformålet med planerne var at danne grundlag for en fortætning af området ved nye vejudlæg, og muliggøre nye udstykninger i området. Lokalplanen har til formål at fastsætte en del af områdets anvendelse til boligformål, dels til énfamiliehuse til helårsbebyggelse, dels til tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse, Furesølund 18 er opført i 1907 og udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. Villaen er opført i bindingsværk og er unik for området. Lokalplanen har desuden til formål at fastsætte en del områdets anvendelse til offentlige formål parker og en del af områdets anvendelse til landbrug og rekreative formål. Villaområdet omfatter delområde 1, 3, 5 og 7. I delområde 7 er der 2 bebyggelser med en ensartet karakter. Bebyggelserne udgør underområde 7A og 7B. Lokalplanens formål er også at sikre områdets landskabskarakter og grønne karakter, der begge udgør en del af områdets store kvaliteter. Dette sikrer, at området også i fremtiden vil være et attraktivt boligområde. De øvrige delområder omfatter følgende: Delområde 2: Parken på Furesøvej 125 B Delområde 4: Gyvelholm Delområde 6: Furesøparken Delområde 8: Del af Frederiksdals jorder og Frederiksdal Fribad Den grønne karakter omfatter parkerne og de levende hegn i vej- og naboskel. Området er karakteriseret ved at have mange store træer og af skovbæltet på skrænten langs Furesøen. Der udpeges bevaringsværdige træer og beplantning. Desuden er målet, at kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere sammenhængende skovklædt karakter. Med lokalplanen sikres skovbæltet bevaret. Endelig er formålet at udpege bevaringsværdige bygninger. Der er mange fine eksempler på god arkitektur og godt bygningshåndværk. Lokalplanens område Lokalplanområdet afgrænses af Kaningården mod nord, af Furesøvej mod øst og af Frederiksdals jorder mod syd. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Furesøen, se oversigtskort et bilag 1. Etageboligerne på Gyvelholm er fra 1997. Bebyggelsen fremtræder i gule teglsten med vandrette røde murstensbånd og rødt tegltag. Lokalplanområdet opdeles i 8 delområder, heraf omfatter de 4 villaområdet. Inden for villaområdet skelnes der i mellem de ejendomme, der er beliggende ud mod Furesøen, og de øvrige boliger. Delområderne fremgår af kortbilag 2 A - 2 E. Områdets anvendelse Delområde 1, 3, 5 og 7 må kun anvendes til boligformål, åben, lav boligbebyggelse, énfamiliehuse til helårsbeboelse. Delområde 4 Gyvelholm må kun anvendes til tæt-lav og etageboligbebyggelse til helårsbeboelse. 6 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -9 af 45 I delområde 7 er den gennemsnitlige grundstørrelse 1.345 m². De 3 største grunde er større end 2.500 m² og de 3 mindste er ca. 1000 m². Etagearealet varierer fra 200 m² 365 m². De store grunde har en bebyggelsesprocent på ca. 8, mens de mindste grunde har en bebyggelsesprocent på ca. 22. Erhvervsudøvelse i egen bolig er umiddelbar lovlig, når erhvervsarealet ikke udgør mere end 25 % af det samlede etageareal, og når der er tale om erhverv, som almindeligvis kan udføres i boligområder. Erhvervet må dog ikke medføre gener for naboerne, ligesom ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke må forandres; herunder ved skiltning eller lignende. Ejendommene, der afgrænses af Furesøen, adskiller sig fra de øvrige områder i Furesøkvarteret, og i kommunen ved deres store grundstørrelser. Anvendelsen af parken på Furesøvej 125 B og Furesøparken ændres ikke. For at fastholde områdets karakter fastsættes det for boligejendommene i delområderne 1, 3 og 5, at grundstørrelsen som minimum skal være 1.800 m² eksklusiv vejareal. Anvendelsen af delområde 8, der omfatter Frederiksdals jorder er uændret. Den ene del af området omfatter Frederiksdals fribad og anvendes til rekreative formål. Den anden del af området omfatter Frederiksdals jorder og er landbrugsområde. Området er beliggende i landzone og er fredet. Området er også omfattet af naturbeskyttelse. For delområde 7, der er beliggende syd for Furesøparken fastsættes, at grundstørrelsen som minimum skal være 1.200 m² eksklusiv vejareal. Udstykninger og sammenlægninger I parkerne, på Gyvelholm og Frederiksdals jorder må der ikke ske udstykning. Mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig vej-, sti- og friarealer samt forsynings- og afløbsledninger er dog tilladt i hele lokalplanens område. For villaområdet gælder, at der ikke må udstykkes i mindre grunde end 900 m² til hver bolig, og vejarealer må ikke regnes med i grundarealet. Denne bestemmelse svarer til hvad der gælder for den øvrige del af Furesøkvarteret. Områdets boligveje fremtræder med en grøn karakter. På Birkevej er der en allé af birketræer. For 8 ejendomme i delområde 1 gælder dog, at disse ikke må udstykkes, da de er beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring en gravhøj på Furesøvej 131. De 8 ejendomme fremgår af illustration på side 16. Vej-, sti- og parkeringsforhold Lokalplanen ændrer ikke ved de eksisterende vej- og stiforhold i området. For Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B fastsættes, at de eksisterende stier, der giver adgang til søbredden ikke må nedlægges. Boligejendomme der afgrænses af Furesøen Der er 45 boligejendomme, der afgrænses af Furesøen, her af er 33 beliggende nord (delområde 1, 3 og 5) for Furesøparken og 12 syd herfor (delområde 7). Lokalplanen fastsætter, at der inden for villaområdet, delområde 1, 3, 5 og 7 skal udlægges areal svarende til 2 parkeringspladser på egen grund. Dvs. at der skal være plads til 2 parkeringspladser, men at de ikke behøver være anlagt. I delområde 1, 3 og 5 er den gennemsnitlige grundstørrelse 2.109 m². De 10 største grunde er større end 2.500 m² og de 3 mindste er ca. 900 m². Etagearealet varierer fra 160 m² 437 m². De store grunde har en bebyggelsesprocent under 10, mens de mindste grunde har en bebyggelsesprocent på ca. 20. På Gyvelholm skal der udlægges parkeringsareal svarende til 1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5rums bolig og 1,0 p-plads pr. 2-rums bolig. 7 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -10 af 45 Forløbet af naturbeskyttelseslinjen betyder at bebyggelse kun kan placeres på toppen af skrænten. Skovbæltet ligger mellem Furesøen og naturbeskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslinjens forløb er vist på bilag 5. tilbygninger mv. skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. Bebyggelsens omfang og placering For villaområdet, delområde 1, 3, 5 og 7 fastsættes, at bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom ikke må overstige 30, og at det maksimale etageantal ikke må overstige 1 etage med udnyttelig tagetage. For de bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, gælder desuden, at der ikke må opføre yderligere garager, carporte eller skure uden kommunalbestyrelsens tilladelse. En eventuel tilladelse vil være betinget af, at bygningerne underordnes den bevaringsværdige bygning og ikke slører denne i væsentlig grad. Der fastsættes byggelinjer på 5 m på alle veje inden for området. Det betyder, at der ikke må opføres nogen form for bebyggelse inden for denne afstand. Det gælder dog ikke ved opførelse af garage eller carport, hvis villaen er opført tættere på vejskel end de 5 meter. Hvis dette er tilfældet, kan carporten/garagen opføres enten så den flugter med villaens facade eller så den ligger længere tilbage end villaens facade. De bevaringsværdige bygninger er vist på bilag 3 A og 3 B. Boligejendomme der afgrænses af Furesøen Den maksimale bebyggelsesprocent for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen, fastsættes til 30. Carporte og garager Der gives mulighed for at opføre en carport eller en garage på max. 40 m². Der må opføres ét skur på max. 10 m² i umiddelbar forlængelse af carporten/garagen. Bebyggelsesprocenten er vurderet i forhold til lokalplanens formål om, at bevare og forstærke træbevoksningen, så kyststrækningen på længere sigt kan fremtræde som en mere sammenhængende skovklædt karakter. For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen, fastsættes der ikke bestemmelser for omfanget af carporte og garager, da grundene er væsentligt større end de øvrige ejendomme. Virkemidler til at sikre, at skovbæltet ikke reduceres, er bl.a. regulering af grundstørrelser, udstykninger og bebyggelsesprocenten samt bebyggelsens placering i forhold til naboskel. Bevaringsværdig bebyggelse Den maksimale bebyggelsesprocent for de bevaringsværdige bygninger fastsættes til 30. Baggrunden er, at kommunalbestyrelsen den 17. august 2010 besluttede, at forhøje bebyggelsesprocenten for bevaringsværdige bygninger fra 20 til 30, når der i en lokalplan samtidig tilføjes en bestemmelse om, at eventuelle Besigtigelse i området har vist, at det afgørende for oplevelsen af Furesøkystens landskabelige og naturmæssige værdier er grundstørrelser, beplantningens kvalitet, bebyggelsens 8 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -11 af 45 Det gælder for al bevaringsværdig bebyggelse, at den ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Der er fastsat særlige bestemmelser for den ydre fremtræden af den ensartede bebyggelse i underområde 7 A og 7 B. placering på grunden, landskabets topografi og afstanden mellem husene på ejendommene. Bebyggelsesprocenten er således ikke afgørende for boligens synlighed, men til gengæld er en lav bebyggelsesprocent ofte ensbetydende med større afstand til naboskel og mere beplantning omkring bebyggelsen. Det er vigtigt for bevaringsinteresserne, at grundejerne bygger om og til på en måde, der respekterer den enkelte villas oprindelige stilart, ligesom det er vigtigt, at nye materialer vælges med omtanke, når tag, vinduer mv. skal udskiftes, eller facaden skal renoveres. Dette vil være med til at fastholde området som et attraktivt sted uanset skiftende modestrømninger i byggeriet. For at undgå, at bebyggelse på toppen af skrænten vil fremtræde som en sammenhængende facaderække fastsættes det, at bebyggelse ikke må placeres nærmere naboskel end 5 m. Dette gælder også for de ejendomme, der er beliggende inden for delområde 7. Desuden gives der med lokalplanen mulighed for at bygge i 2 etager i delområde 1, 3, 5 og 7, hvis det kan medvirke til at fremme områdets skovklædte karakter og forbedre landskabskarakteren. Der er ikke udlagt skovbælte i delområde 7. Landskabskarakteren kan her forbedres ved at plante flere buske og solitære træer. Der skal fremsendes en landskabsplan med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kan udover beplantning f.eks. være en bearbejdning af bebyggelsens fremtræden. For eksempel vil et sort hus være langt mindre synligt end et hvidt. Lokalplanens bestemmelser fastfryser derfor ikke bebyggelsen i sin nuværende form, men den sætter nogle spilleregler for, hvilke materialer mv. der skal anvendes, såfremt en bygherre ønsker at bygge om eller udskifte udvendige bygningsdele. Dette skal sikre bevaringsinteresserne for den enkelte bygning, såvel som for kvarteret. Delområde 2, 4, 6 og 8. I Furesøparken, parken på Furesøvej 125 B og i delområde 8 Frederiksdal jorder må der ikke opføres bebyggelse. Det er dog tilladt at foretage evt. nødvendige udvidelse og ændringer af det tekniske anlæg i Furesøparken. På Gyvelholm, delområde 4, er det kun tilladt at foretage mindre ændringer af den eksisterende bebyggelse. Furesøvej 17B. Bevaring af bebyggelse Der udpeges følgende 25 bevaringsværdige bygninger inden for området: Furesøvej: 1B, 3C, 15, 17B, 25,135, 139, 147B, 149. Virum Vandvej 36, 38, 40, 42, 44, 46, 48, 50, 52, 54, 56. Birkevej 17, Dybensøvej 7, Furesølund 18, Furesøvænget 7 og 8. De bevaringsværdige bygninger kan ses på kortbilag 3 A og 3 B. Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger er sket i samarbejde med Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk. Dybensøvej 7. 9 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -12 af 45 Hvis der foretages ændringer af en bevaringsværdig bygnings ydre fremtræden, herunder tilbygninger, skal det ske med respekt for bygningens oprindelige byggeskik. Det betyder, at ændringerne på bygningen skal laves, så man stadig opfatter den bevaringsværdige bygning, som den vigtigste på grunden. Meget store tilbygninger, som udføres så de enten helt eller delvist skjuler den oprindelige bygning, vil således ikke kunne forventes at blive godkendt. Bebyggelsens ydre fremtræden Der fastsættes kun ganske få bestemmelser for den ydre fremtræden af villaområdet, da villaområder er kendetegnet af stor variation. Furesøvej 149. Reflekterende tagmaterialer må ikke benyttes. Bestemmelsen skal hindre generende reflekser fra f.eks. glaserede og ædelengoberede tegl. De engoberede tegl reflekterer ikke lyset i samme grad som de glaserede og ædelengoberede tegl, hvorfor lokalplanen ikke indeholder forbud mod denne type. For villaområderne gælder endvidere, at der kun må opsættes almindelige navneskilte. Anden skiltning kræver tilladelse af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. For alle delområder gælder, at der må opsættes ét antenneanlæg på hver ejendom. Hvis parabolantennen placeres på bygningens facade, må overkanten af parabolen ikke overstige 1,8 m målt fra terræn. Der gives også mulighed for at placere parabolen på terræn, hvilket beskrives neden for under afsnittet om ”Ubebyggede arealer”. Delområde 7A omfatter 2 ejendomme med 4 boliger. Virum Vandvej 50-56. Ubebyggede arealer Generelt må ubebyggede arealer i villaområdet kun anvendes til opholdsarealer og haver samt parkering. Levende hegn er karakteristisk for området og en vigtig del af oplevelsen i området. Områdets grønne karakter ønskes fastholdt, hvorfor det fastsættes, at hegn i naboskel og vejskel skal være levende hegn. Det er tilladt at opsætte trådhegn i eller umiddelbart bag det levende hegn. Delområde 7B omfatter 6 ejendomme på Virum Vandvej 38 - 48. 10 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -13 af 45 Furesøvej 147 B er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. Villaen er på trods af sin placering på skrænten ikke særlig iøjefaldende set fra Furesøen, dels fordi villaen er malet sort, og dels fordi huset er omgivet af træer. Parken på Furesøvej 125 B. Udsigt over Furesøen er en væsentlig kvalitet. Det er muligt både at bevare skovbæltet og have udsigt ved opstamning af trækronen. Lokalplanområdet er også karakteriseret ved at have mange store træer. Særligt karaktergivende træer og beplantning udpeges som bevaringsværdige. Disse kan ses på kortbilag 3 A og 3 B. Træerne må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Genplantning skal ske med samme eller lignende sort. Furesøkystens fremtræden er således af stor offentlig interesse. Oplagring må ikke finde sted på ubebyggede arealer, herunder arealer, som er indrettet til parkering og lignende. Oplagring omfatter containere og uindregistrerede køretøjer, som normalt er registreringspligtige. Der må heller ikke parkeres last- og varebiler over 3,5 tons. Det eksisterende skovbælte skal bevares og forstærkes. Større træer og buske i skovbæltet må ikke fældes eller tilbageskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis der ønskes foretaget ændringer, som f.eks. etablering af udsigtskiler, kan dette ske ved opstamning af trækroner på større træer eller ved fældning af større buske. Ændringer er kun tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov. Placering af nye træer skal angives. Nye træer skal være løvfældende træer eller fyrretræer. Ved genplantning skal anvendes samme eller tilsvarende sort. Det overordnede mål for Furesøkysten er at bevare og forstærke træbevoksningen, så kyststrækningen mellem Furesøparken og Kaningården på længere sigt kan fremtræde som en mere sammenhængende skovklædt kyststrækning. Inden for lokalplanområdet må der kun udføres terrænreguleringer, hvis det ikke medfører gene med regnvand eller nedfald af jord mv. for naboerne. Man skal desuden søge om tilladelse hos kommunalbestyrelsen ved terrænreguleringer på mere end + / - 0,3 m. Det er tilladt at placere parabolantenner på de ubebyggede arealer, når blot overkanten af parabolantennen ikke overstiger 1,8 m målt fra terræn. Alle ejendomme, der afgrænses af Furesøen, er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 16 og/eller 17. Naturbeskyttelseslinjens forløb fremgår af kortbilag 2 A - 2 E og kan i sin helhed ses på kortbilag 5. Inden for naturbeskyttelseslinjen er det ikke tilladt at opføre byggeri, og der må heller ikke placeres, campingvogne og lignende eller foretages ændringer i terrænet. Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte. Ejendomme, der afgrænses af Furesøen Bevoksningen på skrænten mod Furesøen har ikke kun betydning for grundejerne langs søen, men er også af stor betydning for landskabet omkring Furesøen. 11 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -14 af 45 I pjecen Træer ved Furesøen gives eksempel på, hvordan der kan skabes udsigt ved at opstamme trækroner, og på hvordan genplantning kan foregå. Dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven kan i særlige tilfælde gives af kommunalbestyrelsen. En dispensation kunne eksempelvis omfatte etablering af adgang til søbredden i form af trapper. Der vil i den forbindelse blive opstillet vilkår om at den skal lægges ind i skrænten, og at den skal sløres mest mulig ved anvendelse af en mørk farve samt evt. beplantning, så trappen vil syne mindst muligt fra kysten. Naturstyrelsen, Østsjælland tager stilling til eventuelle ændringer, f.eks. ønske om beskæring eller fældning. Delområde 7 Indenfor delområde 7, der omfatter strækningen mellem Furesøparken og Frederiksdals jorder, udlægges der ikke noget skovbælte. Området har en fladere skrænt og en mere åben karakter. Det er målet, at bevare og forstærke beplantningen, især langs søbredden og på den øverste del af grunden, da træerne her giver illusionen af skovbælte, når man ser ind mod kysten fra Furesøen. Plantning af træer på den øverste del af grundene beror primært på tiltag fra de enkelte grundejere. Lokalplanen fastsætter, at der skal være levende hegn i alle skel, og at afstanden mellem bebyggelse og naboskel skal være 5 m. Skovbæltet fremgår af kortbilag 2 A – 2 D. Skovbæltets udstrækning svarer til udstrækningen i den hidtil gældende byplanvedtægt 4. Skovbæltets udstrækning er fastlagt ud fra ejendommenes matrikelskel mod Furesøen. For at bevare skovbæltet er det også vigtigt, at der sker en foryngelse af skovbæltet. Der er ingen hjemmel i Planloven til at sikre, at der plantes nye træer. Det beror derfor alene på tiltag fra de enkelte grundejere. For alle ejendomme der afgrænses af Furesøen fastsættes, at beplantning langs søbred primært skal være pil og rødel. På ubebyggede arealer mod Furesøen er det ikke tilladt at etablere belysning i form ”effektbelysning”, så som up-light belysning af træer m.v. Parkerne Lokalplanen regulerer ikke detailplanen for parkerne. Dette sker i plejeplanerne. Fredskov og skovbælte Skovbæltet i Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B er fredskov. Desuden er skovarealet på Gyvelholm fredskov. Den ønskede ændring fra naboerne om udsigt over Furesøen fra Furesøparken kan ske ved opstamning af trækroner på større træer eller ved fældning af større buske, men er kun tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov. Skovbevoksede fredskovpligtige arealer skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. 12 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -15 af 45 Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformer, måle- eller trykreguleringsstationer til områdets forsyning, når de ikke har et bebygget areal på mere end 10 m² og ikke er højere end 3 m. Bygningerne skal desuden opføres i harmoni med bebyggelsen i området. Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før bebyggelsen opfylder kravene i den til enhver tid gældende varmeplanlægning. Furesøparken. Til højre ses delområde 7. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Dele af området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og §§ 16, 17, 18 og § 29 samt Skovloven, og der må ikke foretages ændringer af områderne, før der er meddelt tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen og/eller Naturstyrelsen Østsjælland. Frederiksdals jorder er fredede, og der må ikke foretages ændringer af de fredede arealer medmindre Fredningsnævnet for København giver tilladelse dertil. Se endvidere afsnittet om lokalplanens forhold til anden planlægning. Ophævelse af servitutter, lokalplaner og byplanvedtægter Servitutter på de enkelte ejendomme er gennemgået og de servitutter, der er fundet værende i strid med lokalplanens formål ophæves. Alle dokumenter, der ophæves er tinglyst før 1930 og vedrører afstandsbestemmelser m.v. Niels Skrivers Vej set mod vest. Boligområdet er karakteriseret af levende hegn og mange store solitære træer. Byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret og Byplanvedtægt nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret ophæves med denne lokalplan og lokalplanens bestemmelser erstatter byplanvedtægterne. Lokalplan 121 for et område i Furesøparken blev vedtaget i 1993. Lokalplanen blev dog henlagt, da den ikke kunne udnyttes. Lokalplan 124 for Gyvelholm blev vedtaget i 1994 for at muliggøre udbygningen af ejendomme med etageboliger. Begge lokalplaner ophæves og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan. Villaområdet inden for delområde 3 set fra Furesøen. De gamle skovfyr på skrænttoppen er et kendetegn for Furesøkysten. Træerne er ikke til hinder for udsigt over søen under trækronerne. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen beskriver de retsvirkninger, som gælder ved den endeligt vedtagne lokalplan. Derudover beskrives de midlertidige retsvirkninger, som gælder ved lokalplanforslaget. 13 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -16 af 45 Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplan 2009 for Lyngby-Taarbæk Kommune fastsætter dels hovedstrukturen for hele kommunen, dels rammer for indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i kommunen. Lokalplanen omfatter de nedenfor nævnte 8 kommuneplanrammer. 4.2.81 Furesøvej, vest, 4.2.83 Furesøvænget, 4.2.84 Furesøvej Områderne er udlagt til åben-lav boligområder; fritliggende bygninger med op til 2 boliger til helårsbeboelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom er fastsat til max. 30. Etageantallet er sat til 1½. 4.2.40 Furesøparken Området er udlagt til fritidsformål, park og tekniske anlæg. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10 for området under ét og bygningshøjden må ikke overstige 5 m. Oversigt over rammeområder. For de nedenfor nævnte 2 område gælder Kommuneplan 2009, og lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. 4.2.41 Furesøvej 125 B Området er udlagt til fritidsformål og park. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10 for området under ét og bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 8.1.44 Frederiksdal er beliggende i landzone. Anvendelsen er fastsat til bevarings- og friluftsområde; udflugtsområde, rekreativt område. Den rekreative anvendelse skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i området. 4.2.82 Gyvelholm Området er udlagt til åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse. Åben-lav: fritliggende bygninger med op til to boliger til helårsbeboelse. Tæt-lav: samlet bebyggelse i maksimalt to etager bestående af mindst 3 sammenbyggede parcelhuse og/eller etageboliger til helårsbeboelse. Etageboliger: bebyggelse i to eller flere etager indeholdende tre eller flere boliger til helårsbeboelse. 8.1.42 Frederiksdal Slots jorder er beliggende i landzone. Anvendelsen er bevaringsog friluftsområde; landbrug, jordbrugsområde. Den landbrugsmæssige udnyttelse skal opretholdes, og den åbne karakter med udsigt over Furesøen skal bevares. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2009, for så vidt angår et etageantal på 2 for åben-lav boligbebyggelse, der afgrænses af Furesøen, og for så vidt angår arealanvendelsen til énfamiliehuse. For ovennævnte 6 områder henvises desuden til de særlige planintensioner fra Kommuneplan 2005, men bestemmelserne er ikke overført til kommuneplan 2009. Særlige bestemmelser for åben-lav bebyggelser Bebyggelsesprocenten er generelt fastsat til 30. Dog kan bebyggelsesprocenten, hvor særlige hensyn gør sig gældende, ud fra en konkret vurdering i de enkelte lokalplaner, nedsættes til lavere procentsats. Det drejer sig om tilfælde for ejendomme med: Der udarbejdes kommuneplantillæg 8/2009 for ovennævnte 6 områder. 14 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Bebyggelse med bevaringsværdi 1-3 Bebyggelse med bevaringsværdi 4 og særlig kulturhistorie Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -17 af 45 • • den som af skovene. Fredningen blev gennemført i 1943. Bebyggelse med bevaringsværdi 4 og en ensartet karakter med naboejendomme Ejendomme med åben-lav bebyggelse, der grænser op til naturfølsomme områder. Lokalplanen indebærer ingen ændringer for området, og vil således ingen konsekvenser have for fredningen. Furesøkysten er udpeget som naturfølsomt område. Furesø Naturstyrelsen er grundejer, idet staten fik tilkendt ejendommen ved ejendomssag i 1962. Naturstyrelsen Østsjælland forvalter nogle af miljøministeriets arealer vest for Storkøbenhavn, heri blandt er Furesø. Naturstyrelsen Østsjælland har igangsat en fastlæggelse af ejendommens afgrænsning. Skel er som hovedregel fastsat efter flyfoto, men visse steder forefindes skelpæle. Desuden er der i den sydlige del af området, der omfatter Frederiksdal, en sti langs Furesøen. Stien er en del af det regionale rekreative stinet. Stien forløber videre mod nord ad Virum Vandvej og Furesøvej. Rammerne for lokalplanområdet kan ses i deres helhed på www.kommuneplan.ltk.dk. Zonestatus Området er beliggende i byzone, undtagen delområde 8 Frederiksdals jorder, der er landzone. Træer og buske ved søbredden er ejet af Naturstyrelsen, hvorfor de ikke må ikke beskæres eller fjernes uden tilladelse fra ejeren. Bådebroer Almindelig praksis er, at Naturstyrelsen tillader brobyggeri. 1 bro pr. nabomatrikel. Broen må kun anvendes til at fastholde en båd – intet andet. Hvor der er smalle matrikler mod søen gælder almindelig praksis ikke. Her kan Naturstyrelsen kræve et samarbejde mellem grundejerne. Fredninger Den sydlige del af lokalplanens område omfatter Frederiksdals jorder og er fredet. Kun på Lyngby-Taarbæk siden er der eksempler på tilladelser til bro med brovinge pga. vestenvinden på denne kyst. Alle naboer kan få tilladelse til en motorbåd, max. 6 m lang og motorstørrelse til sejlads med max. 8 knob. International naturbeskyttelse - Natura 2000 Furesøen er udpeget som Natura 2000 område nr. 139 ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov” bestående af habitatområde 123 og EF fuglebeskyttelsesområde 109. Der er til hver udpegning, knyttet en liste med, naturtyper og dyrearter, som udgør udpegningsgrundlaget. I forbindelse med behandling af tilladelser i området sikres det særskilt, at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt. Udsnit af kortbilag til fredningen. Fredningsgrænsen er syd for Virum Vandvej. Naturbeskyttelseslinjer Fredningsstyrelsen ændrede i juli 1986 beskyttelseslinjerne langs Furesøkysten. Ændringen betyder, at Naturbeskyttelseslovens generelle bygge- og beskyttelseslinjer langs åer og søer (150 m) og skove (300 m) er ophævet og erstattet af naturbeskyttelseslinjen, der er vist på kortbilag 5. I 1940 blev der indledt en forhandling mellem på den ene side staten, Københavns Amt, de storkøbenhavnske kommuner og LyngbyTaarbæk Kommune, og på den anden side den daværende ejer af Frederiksdals Gods, om mulighederne for at gennemføre fredninger på Frederiksdal, såvel af arealer under hovedgår- 15 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -18 af 45 Naturbeskyttelseslinjen er blandt andet grænsen for, hvor der må placeres bebyggelse. Fortidsmindebeskyttelseslinje De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er beskyttede efter Museumsloven. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der med naturbeskyttelseslovens § 18 fastsat en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. På ejendommen Furesøvej 131 er der en rundhøj med en tilhørende 100 m beskyttelseszone. Eksempel på bredsikring med træer. Efter Naturbeskyttelseslovens § 18 må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for fortidsmindebeskyttelseszonen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Da bredsikring er væsentlig for kystens fremtræden redegøres der her for det grundlag, der lægges til grund for vurdering af ansøgninger fra bredejere. I forbindelse med lokalplanarbejdet har kommunen ansøgt Naturstyrelsen Roskilde om at linjen reduceres, da der er tale om et udbygget boligområde. Forslag til reduktion af beskyttelseslinjen fremgår af kort nedenfor. Bredsikring er et væsentlig indgreb i naturtypen, og forhindrer samtidig den dynamik, som naturligt former en kyststrækning, når vejr og vind eroderer visse strækninger væk og bygger på andre steder. Der tilstræbes en høj grad af bredzonedynamik, og derfor skal der foreligge væsentlige argumenter for at bredsikring kan tillades. Som hovedregel kan bredsikring kun anlægges på bredejers egen matrikel, og kun undtagelsesvis på Naturstyrelsens ejendom. Den mest hensigtsmæssige bredsikring opnås med træer og buske, hvor rodsystemet effektivt modvirker erosion af bred. Det er derfor primært den metode, der kan tillades, såfremt bredsikring er nødvendig. Hvis der gives tilladelse til plantning af træer, skal disse være hjemmehørende og tilpasset voksestedet, hvilket primært vil sige rødel, men også pil. Det er naturligvis mest hensigtsmæssigt at plante i god tid inden en eventuel erosion. Forslag til reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinje omkring rundhøj på Furesøvej 131, matrikel nr. 2 k. De ejendomme, der er skraveret vil også i fremtiden være omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 18. I modsat fald kan en metode med nedramning af pæle tages i anvendelse. Pælene skal kun holde i en kort årrække, max. 6-8 år, indtil de bagved plantede træer har slået solidt rodfæste. De valgte pæle kan for eksempel være ubehandlet rødgran med en diameter på mindre en 10 cm. Uanset holdbarheden af pælene skal disse fjernes efter max. 10 år. Bredsikring Etablering af bredsikring er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og i visse tilfælde også af § 16. Der må derfor ikke foretages ændringer af søbredden før, der er ansøgt om tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven hos kommunalbestyrelsen. 16 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -19 af 45 Museumsloven Der er ikke begrundet formodning om tilstedeværelse af væsentlige jordfaste fortidsminder inden for lokalplanområdet. Hvis der findes fortidsminder under et jordarbejde inden for lokalplanområdet, vil de være omfattet af Museumslovens § 27 stk. 2 (Bekendtgørelse af Museumsloven; lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006). Såfremt forholdene ikke er velegnet til bredsikring med træer og buske, kan der undtagelsesvis gives tilladelse til en bredsikring bestående af marksten (ikke kløvede). Stenene skal hovedsageligt have en størrelse på Ø 30-40 cm, men der skal indblandes en del større sten (Ø fra 50 til 100 cm) for at sikre et mere "naturligt" udseende. Der må ikke anvendes støbning eller ske udlægning af fibertex som underlag for stensætningen (eller lign. materialer). Afgravning eller opfyldning af jord på land- eller vandside er heller ikke tilladt. Udlagte sten, der skylles ned af bredsikringen, må efterfølgende sættes tilbage. Sten- og jorddiger Der er stendiger på Frederiksdals jorder. Stendigerne er omfattet af fredningen. Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: om Danmarks inddeling i sogne, landsbyog herregårdsejerlav, om driften i marken, om beskatnings- og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Fredskov Skovbæltet langs Furesøen i Furesøparken, og parken på Furesøvej 125 B er fredskov. På Gyvelholm er al skov fredsskov. Efter Skovloven gælder følgende for fredskovarealer: 1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. 2. Hugst, bortset fra tynding, må ikke finde sted før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden. 3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. Digerne har en generel beskyttelse i Museumsloven, og bestemmelsen i Museumslovens § 29 betyder, at de ikke må ændres. Lokalplanens påvirkning på bymiljøet Lokalplanen vil medvirke til at fastholde og forstærke områdets karakter som åben lav boligbebyggelse. Desuden vil områdets nuværende grønne karakter blive fastholdt og forstærket. Naturstyrelsen Østsjælland er tilsynsmyndighed. Det forventes, at lokalplanen vil have en positiv påvirkning på de grønne omgivelser og villakvarteret. I forhold til de gældende byplanvedtægter reduceres antallet af etager fra 2 til 1 etage med udnyttelig tagetage. Dog kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til bygninger i op til 2 etager for villaer beliggende mod Furesøen. Bevaringsværdige bygninger Kommunalbestyrelsen har fastsat at alle ejendomme med høj bevaringsværdi (1 – 3) udpeges som bevaringsværdige. Desuden udpeges sammenhængende bebyggelser med en bevaringsværdi på 4 som bevaringsværdige. Indtil der forelægger en ny kommuneplan, er det desuden besluttet, at alle bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi 4 skal vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Ved en gennemgang af bygningerne vurderes, om de skal udpeges som bevaringsværdige. Udpegning af de bevaringsværdige bygninger i denne lokalplan er sket i samarbejde med Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk. Det grønne udtryk sikres ved, at der udpeges bevaringsværdige træer og levende hegn, hvor disse vurderes at være særligt karakterskabende for området. Yderligere sikres at Furesøparken og parken på Furesøvej 125 B bevares og det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen bevares, så kyststrækningen langs Furesøen fortsat vil fremtræde med en skovklædt karakter. Se mere om bygningerne i statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB, som er Kulturstyrelsens database). Se www.fbb.dk. Endelig fastsættes der bestemmelser om, at hegning mod vej og naboskel skal være levende hegn og om vejbyggelinjer. Vejbyggelinjerne hindrer, at bebyggelse kan opføres nærme- 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -20 af 45 re end 5 m fra vejskel. Samlet set vurderes dette at medvirke til at fastholde den grønne karakter i området, som netop gør det til et attraktivt sted at bo og færdes. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at der ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser er ved en realisering af lokalplanen, da der ikke sker væsentlige ændringer af de eksisterende forhold. Det er derfor besluttet, at der ikke udarbejdes en miljørapport. Varmeplan Varmeanlæg inden for lokalplanens område skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. Langs Furesøen ligger der offentlige hovedkloakledninger. Ledningstracéet er selvstændigt udmatrikuleret nord for Gyvelholm. 18 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -21 af 45 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN 195 FOR FURESØKYSTEN I VIRUM 2da, 2db, 2dc, 2dg, 2dh, 2dr, 2ds, 2dt, 2du, 2dv, 2dx, 2dy, 2dz, 2dæ, 2dø, I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med lovændring nr. 424 af 10. maj 2011 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1 nævnte område. 2ed, 2ex, 2fh, 2fi, 2fl, 2fm, 2kc, 2kd, 2ke, 2kf, 2kg, 2kh, 2ki, 2kk, 2kl, 2kp, 2ks, 2kt, 2ku, 2kv, 2kx, 2ky, 2kz, 2kø, 2la, 2lb, 2lc, 2ld, 2le, 2lf, 2lg, 1 Formål 2mo, 2mp, 2mu, 2my, 2mz, 2mæ, 2mø, 1.1 Det er lokalplanens formål: 2na, 2nb, 2nc, 2nd, 2ne, 2nf, 2ng, 2nh, 2nt, 2ny, 2nz, 2næ, 2nø, at fastsætte en del af områdets anvendelse til boligformål, dels til énfamiliehuse til helårsbeboelse, dels til tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse, 2oa, 2ob, 2oc, 2od, 2of, 2oh, 2oi, 2ok, 2ol, 2om, 2on, 2oo, 2op, 2oq, 2or, 2os, 2ot, 2ou, 2ov, 2ox, 2oy, 2oz, 2oæ, 2oø, at fastsætte en del af områdets anvendelse dels til offentlige formål, parker, og dels til landbrug og rekreative formål, 2pa, 2pb, 2pe, 2pg, 2pi, 2pk, 2pl, 2pm, 2pn, 2po, 2pp, 2pq, 2pr, 2ps, 2pt, 2pu, 2pv, 2px, 2py, 2pz, 2pæ, 2pø, at sikre områdets landskabelige karakter, 2qa, 2qc, 2qd, 2qe, 2qf, 2qg, 2qh, 2qi, 2qk, 2ql, 2qm, 2qn, 2qo, 2qp, 2qq, 2qr, 2qs, 2qt, 2qu, 2qx, 2qy, 2qz, 2qæ, 2qø, at bevare områdets grønne karakter og sikre bevaringsværdige bygninger, og særlig bevaringsværdig beplantning og træer, 2ra, 2rb, 2re, 2rf, 2rg, 2rh, 2ri, 2rk, 2rl, 2rm, 2rn, 2ro, 2rp, 2rq, 2rr, 2rs, 2rt, at sikre det eksisterende skovareal og skovbælte mod Furesøen, så kyststrækningen langs Furesøen vil fremtræde med en mere sammenhængende skovklædt karakter. 8e, 8cc, 8cd, 8ce, 8ph, 8px, 8py, 8pz, 8pæ, 2. Område 8qd, 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 2A – 2E. Lokalplanen opdeles i 8 delområder som vist på kortbilag 2A – 2E. Underområde 7A og 7B udgør en del af delområde 7. 15e, 15bc, 2.2 Lokalplanen omfatter følgende matrikel numre, samt de parceller, der efter den 15. april 2011 udstykkes herfra: 15bd, 15ki, 15kl, 15ks, 15kt, 15li, 15lk, 15lp, 15lq, 15lr, 15ls, 15lt, 15lu, 15lv, 15lx, 15ly, 15lz, 15læ, 15lø, 2g, 2h, 2k, 2l, 2m, 2ø, 15mg, 15mh, 15mi, 15mk, 2 aa, 2ab, 2ac, 2ad, 2bo, 2bp, 2bq, 2bt, 2bv, 2bz, 17h, 17i, 2ca, 2cb, 2cd, 2ce, 2ck, 2cn, 2cp, 2cr, 2cs, 2cz, 2cæ, 17cz, 17dn, 17ev, 17ex, 17ey, 17ez, 19 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -22 af 45 3.3.1 Området må kun anvendes til boligformål, tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse samt til fællesanlæg for boligerne. 27l, 28c, 28d, 28e, 28f, 28g, 3.3.2 Det på kortbilag 2C med særlig signatur viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen. 28bq, 28bz, 28ck, 28cp, 28cq, 28cr, 28cs, 28ct, 28cu, 28cv, 28cx, 28cy, 3.4 Delområde 6 Furesøparken 28ep, 28eq, 28er, 28es, 28et, 28eu, 28ev, 28ex, 28eø, 3.4.1 Området udlægges offentlige formål, park. Dog gælder at Furesøvej 37 A, må anvendes til fritidsformål og tekniske formål; regnvandsbassin m.v. jf. kortbilag 2D. 28fi, 28fm, 28ga, 28gc, 28gf, 28gg, 28gh, 28gi, 3.4.3 Det på kortbilag 2D med særlig signatur viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen. 29b, 29c, 118b, 118d, 3.5 Delområde 8 Frederiksdals jorder 132, 3.5.1 Området må kun anvendes til landbrug og rekreative formål. litra 7000bb, 3.6 Inden for delområde 1, 3, 4, 5 og 7, der er udlagt til boligformål, er det tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af: alle af Virum by, Virum, samt del af 1fm, 1ge, 1gf, 1gk, og litra 7000c alle af Frederiksdal, Sorgenfri, samt at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, og at der ikke beskæftiges andre end boligens beboere, del af 2 af Furesø, Virum. 3 Områdets anvendelse liehuse til helårsbeboelse. at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres herunder ved skiltning eller lignende, og områdets karakter af boligområde ikke brydes, 3.1.2 Inden for områderne kan der etableres institutioner til børn og unge, hvis kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt. at erhvervsarealet højst udgør 25 % af det samlede etageareal over terræn på den pågældende ejendom, 3.1.3 Det på kortbilag 2A – 2D med særlig signatur viste område udlægges som skovbælte langs Furesøen. at virksomheden ikke medfører væsentlige gener i form af støj, lugt, rystelser og lignende, og 3.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B at virksomheden ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning eller skaber behov for parkering, der ikke er plads til inden for området. 3.1 Boligområder - delområde 1, 3, 5 og 7 3.1.1 Ejendomme må kun anvendes til boligformål, åben, lav boligbebyggelse, énfami- 3.2.2 Området udlægges til offentlige formål, park. 4 Udstykninger og sammenlægninger 3.2.3 Det på kortbilag 2A med særlig signatur viste område udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen. 4.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal grundstørrelsen pr. bolig som minimum være 3.3 Delområde 4 Gyvelholm 20 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -23 af 45 6 Bebyggelsens omfang og placering 900 m² eksklusivt vejareal jf. delområde afgrænsning kortbilag 2A - 2E. 6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7 For boligejendomme inden for delområde 1, 3 og 5, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4D, gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.800 m² eksklusiv vejareal. 6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overstige 30. 6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 5 m fra vejskel. For boligejendomme inden for delområde 7, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4E, gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.200 m² eksklusiv vejareal. 6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel end 5 m. 4.2 Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 2, 4, 6 og 8, jf. delområdeafgrænsning kortbilag 2A - 2E. 6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage. Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22. Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 1 af følgende 8 ejendomme: Furesøvej 123 A, 123 B, 127, 129, 131, 135, 139 og 141. 4.3 Dog er mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig vej-, sti- og friarealer samt til forsynings- og afløbsledninger tilladt i hele lokalplanens område. 6.1.5 Carporte/garager må ikke gives et omfang, der overstiger 40 m². Det er tilladt at etablere ét skur på maks. 10 m² i umiddelbar forlængelse af carporten/garagen. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Områdets veje og stier forbliver uændrede. Ovenstående gælder ikke for boligejendomme der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E. 5.2 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal der udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig på egen grund. 6.1.6 Carporten/garagen skal placeres mindst 5 m fra vejskel. Carporten/garagen kan placeres tættere på vejskel, hvis den eksisterende villa er placeret mindre end 5 m fra vej. Carporten/garagen skal i det tilfælde placeres enten så den flugter villaens facade eller placeres længere bagved villaens facadelinje. 5.3 Delområde 4 Gyvelholm 5.3.1 Inden for området skal der udlægges parkeringsareal svarende til: 1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5-rums bolig. 1,0 p-plads pr. 2-rums bolig. 6.1.7 For bevaringsværdige bygninger, jf. kortbilag 3A og 3B, gælder, at der ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må etableres yderligere garager, carporte eller skure. 5.3.2 Der må ikke opføres overdækkede parkeringspladser inden for området. Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til disse vil i givet fald være betinget af, at garagen, carporten eller skuret underordnes den bevaringsværdige bygning og ikke slører denne i væsentlig grad. 5.4 Delområde 2 Furesøvej 125 B og delområde 6 Furesøparken. 5.4.1 De eksisterende stier, der giver adgang til søbredden må ikke nedlægges. Omfanget af garager og carporte skal i øvrigt følge reglerne i pkt. 6.1.5. 21 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -24 af 45 Note til 6.1.4: Der skal fremsendes en landskabsplan sammen med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kunne udover plantning af yderligere løvfældende træer og buske f.eks. også være at bebyggelse vil fremstå mindre synlig fra Furesøen f.eks. ved at bebyggelsen fremstår sort eller i en mørk nuance. 7.4.2 Sternbrædder skal fremstå sorte. 6.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B, delområde 6 Furesøparken og delområde 8 Frederiksdal jorder 7.5 Delområde 7B Virum Vandvej 38-48 7.4.3 Bebyggelsens glaspartier mod Furesøen må ikke ændres og rammer skal fremstå sorte. 7.4.4 Øvrige vinduer skal fremstå helrammede som de oprindelige, og karme og rammer skal fremstå i en mørk, brun nuance. 7.5.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares. 6.2.1 Inden for delområde 2, 6 og 8 må der ikke opføres bebyggelse. 7.5.2 Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte. Dog gælder det for den del af område 6, der er udlagt til fritidsformål og tekniske anlæg jf. kortbilag 2D, at der tillades nødvendige ændringer og udvidelser af det tekniske anlæg. 7.5.3 Sternbrædder skal fremstå sorte. 7.5.4 Vinduer skal fremstå helrammede som de oprindelige, og karme og rammer skal fremstå i en mørk, brun nuance. 6.3 Delområde 4 Gyvelholm 6.3.1 Inden for delområde 4 må der ikke opføres yderligere bebyggelse. Det er dog tilladt at foretage mindre ændringer af eksisterende bebyggelse og småbygninger. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Delområde 1, 3, 4, 5 og 7 8.1.1 For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer jf. note. 7 Bevaring af bebyggelse 7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. Note til pkt. 8.1.1: Engoberede tegl (dog ikke ædelengoberede tegl) medfører generelt ikke samme generende reflektioner som glaserede tegl, og kan derfor godt benyttes til tagbeklædning. 7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.1.2 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik. Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. 8.1.3 Der må på hver ejendom kun opsættes ét antenneanlæg. Parabolantenner må placeres på facaden med en højde på højst 1,8 m målt fra terræn til overkant jf. i øvrigt pkt. 9.10. 7.4 Delområde 7A Virum Vandvej 50-56 8.2 Delområde 4 Gyvelholm 7.4.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares. 8.2.1 Boligbebyggelsens facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten med vandrette bånd i røde teglsten. Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte. 8.2.2 Tage på boligbebyggelsen skal beklædes med røde vingetegl. 22 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -25 af 45 end dette skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 9. Ubebyggede arealer 9.1 Delområde 1, 3, 5 og 7 9.5 Hegning 9.1.1 Ubebyggede arealer må kun anvendes til gårdsplads, udeopholdsarealer og have, samt parkering. 9.5.1 Der må kun hegnes med levende hegn i vejskel og i naboskel. Der kan anvendes trådhegn i eller umiddelbart bag det levende hegn. 9.1.2 Uanset ovenstående i 9.1.1 gælder dog for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen inden for delområde 1, 3 og 5 jf. kortbilag 4A – 4D, at det på kortbilag 2A – 2D angivne skovbælte skal bevares og forstærkes. 9.5.2 Inden for den på kortbilag 5 angivne naturbeskyttelseslinje gælder, at der også skal anvendes træer og buske i de levende hegn. 9.6 Bevaringsværdige træer og hegn Større træer og buske i skovbæltet må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 9.6.1 Der udpeges bevaringsværdige solitære træer og levende hegn. Træerne og de levende hegn er angivet på kortbilag 3 A og 3 B. Ændringer er kun tilladt, såfremt der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan, der fremmer skovbæltets karakter af sammenhængende skov. Landskabsplanen skal redegøre for nyplantning og genplantning af løvfældende træer eller fyrretræer. Genplantning skal ske med samme eller lignende sort. De bevaringsværdige træer og levende hegn må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Genplantning skal ske med samme eller lignende sort. 9.7 Trapper til søbred 9.7.1 Ved etablering af trapper, herunder renovering af eksisterende inden for naturbeskyttelseslinjen, jf. kortbilag 2A - 2E gælder, at disse skal lægges ind i skrænten og skal sløres mest mulig ved anvendelse af en mørk farve samt evt. beplantning. 9.2 Delområde 2, 4 og 6 9.2.1 Det på kortbilag 2A - 2D angivne skovbælte skal bevares. Træer i skovbæltet må ikke fældes, tilbageskæres eller på anden måde ændres væsentligt, før der foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt landskabsplan. Landskabsplanen skal redegøre for nyplantning og genplantning af løvfældende træer eller fyrretræer. Genplantning skal ske med samme eller lignende sort. 9.8 Søbredssikring 9.8.1 Beplantning langs søbred skal primært være pil og rødel. 9.9 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 9.2.2 Inden for delområde 4 Gyvelholm må de øvrige ubebyggede arealer kun anvendes til gårdsplads, udeopholdsarealer, haver samt parkering. 9.10 På hver ejendom må der kun opsættes ét antenneanlæg. Overkant af parabolantenne må ikke overstige 1,8 m målt fra terræn, jf. i øvrigt pkt. 8.1.3. 9.3 Det er ikke tilladt at etablere belysning i form af ”effektbelysning”, så som up-light belysning af træer m.v. på ubebyggede arealer, der vender ud mod Furesøen. 9.11 Der må ikke parkeres last- eller varebiler over 3,5 t (tilladt totalvægt). Der må ikke ske opbevaring af større både samt uindregistrerede køretøjer, som normalt er registreringspligtige, på de ubebyggede arealer, herunder arealer, som er indrettet til parkering og lignende. 9.4 Terrænreguleringer 9.4.1 Terrænreguleringer må kun udføres, såfremt disse ikke medfører gene med regnvand, nedfald af jord mv. for naboerne. 9.4.2 Der må udføres terrænreguleringer på op til +/- 0,3 m. Terrænreguleringer på mere 23 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -26 af 45 14.1 Følgende servitutdokumenter aflyses i henhold til Planlovens § 15 stk.2, pkt. 16 på grund af uforenelige afstandsbestemmelser m.v. på nedenstående ejendomme alle af Virum by, Virum: 9.12 Der må ikke findes større, skæmmende oplag sted. 10 Tekniske anlæg 10.1 Der kan opføres transformer-, pumpe-, måle- eller trykreguleringsstationer til områdets forsyning, når de ikke har et bebygget areal på mere end 10 m² og ikke er højere end 3 m. Matr.nr. 2ps, 2pt Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04 Matr.nr. 2pø, 27l Dato/løbenummer: 22.08.1900-904121-04 Dato/løbenummer: 10.09.1902-904122-04 Bygningerne skal i øvrigt udføres i harmoni med bebyggelsen i området. Matr.nr. 2qa Dato/løbenummer: 10.11.1897-905057-04 11 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Matr.nr. 2ø, 2ks, 2qe Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 11.1 Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse tages i brug, før det opfylder kravene i den til enhver tid gældende varmeplanlægning. Matr.nr. 2aa, 2kt, 2qf, 2qg Dato/løbenummer: 10.05.1899-1473-04 Matr.nr. 2ab Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04 12. Ophævelse af byplanvedtægter Matr.nr. 2ac Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04 12.1 Partiel byplan nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret (godkendt af boligministeriet den 25. marts 1954 og tinglyst den 14. april 1954) ophæves for det område, som denne lokalplan omhandler, ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan. Matr.nr. 2ad, 2kø , 2qh Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Matr.nr. 2bo, 2lc, 2qi, 2qk Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04 12.2 Partiel byplan nr. 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret (godkendt af boligministeriet den 5.5.1954 og tinglyst den 25.5.1954) ophæves for det område, som denne lokalplan omhandler, ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan. Matr.nr. 2bp, 2ld, 2ql Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04 Matr.nr. 2bq, 2le, 2qm Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04 Dato/løbenummer: 27.02.1901-904120-04 Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04 13. Ophævelse af lokalplaner Matr.nr. 2bt, 2lf Dato/løbenummer: 22.08.1900-904121-04 Dato/løbenummer: 10.09.1902-904122-04 13.1 Lokalplan 121 for et område i Furesøparken i Virum bydel vedtaget af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse den 23. august 1993, ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan. Matr.nr. 2bv, 2ki, 2qn Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 13.2 Lokalplan 124 for Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel vedtaget af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse den 16. juni 1994, ophæves i sin helhed og erstattes af bestemmelserne i denne lokalplan. Matr.nr. 2bz , 2ke ,2qo Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04 Matr.nr. 2ca, 2kf, 2oo, 2qp, 2qq, 2ro Dato/løbenummer: 10.11.1897-2207-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04 14. Ophævelse af servitutter 24 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -27 af 45 Matr.nr. 2cb, 2kg, 2qr Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Matr.nr. 2ex, 2kx, 2rb Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04 Matr.nr. 2fh Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04 Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04 Matr.nr. 2cd, 2ce, 2ck Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04 Matr.nr. 2cn, 2kz, 2qs Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04 Matr.nr. 2fl Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04 Matr.nr. 2cp Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Matr.nr. 2fm Dato/løbenummer: 16.08.1899-2755-04 Matr.nr. 2cr Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04 Dato/løbenummer: 27.02.1901-904129-04 Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04 Matr.nr. 2g, 2px, 2pz Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04 Matr.nr. 2h Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Matr.nr. 2cs, 2kk, 2qt Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 Matr.nr. 2k Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 Matr.nr. 2cz Dato/løbenummer: 10.05.1899-904130-04 Matr.nr. 2kc, 2po, 2pu Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04 Matr.nr. 2cæ Dato/løbenummer: 10.05.1899-904131-04 Matr.nr. 2kd, 2pi, 2rs Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Matr.nr. 2da Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04 Matr.nr. 2kh, 2pe, 2rr Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Dato/løbenummer: 12.01.1916-152-04 Matr.nr. 2db Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04 Matr.nr. 2ky, 2mu, 2re Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04 Matr.nr. 2dc, 2la, 2qu Dato/løbenummer: 10.05.1899-904132-04 Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04 Matr.nr. 2dg Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04 Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04 Matr.nr. 2l, 2kl, 2qc Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04 Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04 Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04 Matr.nr. 2dh Dato/løbenummer: 27.02.1901-820-04 Dato/løbenummer: 27.02.1901-822-04 Dato/løbenummer: 21.01.1914-247-04 Matr.nr. 2m, 2kp, 2qd Dato/løbenummer: 10.11.1897-905057-04 Matr.nr. 2mo Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04 Matr.nr. 2dr, 2ds Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04 Matr.nr. 2dt, 2qx, 2du, 2qy,2dv, 2kv, 2qz, Matr.nr. 2mp Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04 2dx, 2ku, 2qæ, 2dy Dato/løbenummer: 10.05.1899-1473-04 Matr.nr. 2my Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-904139-04 Matr.nr. 2dz, 2lg, 2qø, 2dø Dato/løbenummer: 10.05.1899-1472-04 Matr.nr. 2ed, 2lb, 2ra Dato/løbenummer: 27.02.1901-821-04 Matr.nr. 2mz, 2mæ, 2mø, 2 rf, 2rg 25 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -28 af 45 Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Matr.nr. 2ok Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04 Matr.nr. 2na, 2nb, 2nc, 2rh, 2ri Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-904140-04 Matr.nr. 2om, 2op, 2oq, 2rm, 2rp Dato/løbenummer: 10.11.1897-904149-04 Dato/løbenummer: 15.12.1897-904150-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-904153-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-904154-04 Matr.nr. 2nd Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Matr.nr. 2ne Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-16320-04 Matr.nr. 2os Dato/løbenummer: 10.05.1899-1474-04 Matr.nr. 2nf, 2ng, 2nh Dato/løbenummer: 10.05.1899-1471-04 Matr.nr. 2ot, 2pæ, 2rq Dato/løbenummer: 10.05.1899-904155-04 Matr.nr. 2nt Dato/løbenummer: 15.12.1897-2499-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3512-04 Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04 Matr.nr. 2ou, 2ov, 2ox, 2oy, 2oz, 2oæ, 2oø Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Matr.nr. 2pa Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04 Matr.nr. 2ny, 2nz Dato/løbenummer: 10.11.1897-2205-04 Matr.nr. 2næ, 2pm, 2rk Dato/løbenummer: 10.05.1899-1474-04 Matr.nr. 2pb Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Dato/løbenummer: 10.05.1899-1476-04 Matr.nr. 2nø Dato/løbenummer: 10.05.1899-1475-04 Matr.nr. 2pg Dato/løbenummer: 10.11.1897-2207-04 Dato/løbenummer: 12.01.1916-152-04 Matr.nr. 2oa Dato/løbenummer: 10.11.1897-904145-04 Dato/løbenummer: 17.11.1897-2292-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-904146-04 Matr.nr. 2pk, 2pl, 2rt Dato/løbenummer: 17.11.1897-904157-04 Matr.nr. 2ob, 2oh Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04 Matr.nr. 2pn, 2pv, 2py Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04 Matr.nr. 2pp, 2pq, 2pr Dato/løbenummer: 17.11.1897-2294-04 Matr.nr. 2oc Dato/løbenummer: 10.11.1897-904147-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-904148-04 Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04 Matr. nr. 28fi Dato/løbenummer: 15.05.1901,1646,04 Matr.nr. 2od Dato/løbenummer: 10.11.1897-2206-04 Dato/løbenummer: 14.01.1914-150-04 Dato/løbenummer: 18.09.1922-5313-04 Matr.nr. 2of Dato/løbenummer: Dato/løbenummer: Dato/løbenummer: Dato/løbenummer: Matr. nr. 28fm Dato/løbenummer: 15.05.1901,1645,04 Dato/løbenummer: 25.09.1918,6675,04 Matr. nr. 28g Dato/løbenummer: 05.09.1900-904975-04 10.11.1897-2206-04 17.11.1897-2292-04 14.01.1914-150-04 18.09.1922-5313-04 Matr. nr. 8cc Dato/løbenummer: 23.12.1925-904340-04 Matr.nr. 2oi, 2ol, 2on, 2or, 2rl, 2rn Dato/løbenummer: 03.09.1913-3513-04 Matr. nr. 8cd Dato/løbenummer: 23.12.1925-904341-04 26 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -29 af 45 Matr. nr. 8ce Dato/løbenummer: 23.12.1925-904342-04 Matr. nr. 28cp, 28cq, 28cr, 28cs, 28ct Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04 Matr. nr. 8px Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04 Matr. nr. 28cu, 28cv, 28cx, 28cy Dato/løbenummer: 05.09.1900-3150-04 Matr. nr. 28d, 28e Dato/løbenummer: 10.11.1909-904973-04 Matr. nr. 8py Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04 Matr. nr. 8pz Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Dato/løbenummer: 04.05.1921-904390-04 Matr. nr. 28ep Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04 Matr. nr. 28eq Dato/løbenummer: 15.05.1901-904967-04 Dato/løbenummer: 15.05.1901-904968-04 Dato/løbenummer: 25.09.1918-904969-04 Matr. nr. 8pæ Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04 Matr. nr. 8qd, 8az, 8qc Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Dato/løbenummer: 04.05.1921-636-04 Matr. nr. 28er, 28gf Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04 Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04 Matr. nr. 15bd Dato/løbenummer: 16.02.1921-7506-04 Matr. nr. 28es, 28gg Dato/løbenummer: 15.05.1901-904986-04 Matr. nr. 17cz Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04 Matr. nr. 28et, 28gh Dato/løbenummer: 15.05.1901-904987-04 Matr. nr. 17dn Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04 Matr. nr. 28eu, 28gi Dato/løbenummer: 15.05.1901-904988-04 Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04 Matr. nr. 17ev, 17ex, 17ey Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Matr. nr. 28ev Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04 Dato/løbenummer: 25.09.1918-6675-04 Matr. nr. 17ez Dato/løbenummer: 24.06.1908-1727-04 Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04 Matr. nr. 28ex Dato/løbenummer: 15.05.1901-904989-04 Matr. nr. 28eø Dato/løbenummer: 15.05.1901-1645-04 Matr. nr. 17h Dato/løbenummer: 24.06.1908-1728-04 Matr. nr. 17i Dato/løbenummer: 11.01.1911-109-04 Matr. nr. 28f Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04 Matr. nr. 28bq, 28ga, 28gc Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04 Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04 15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Den endeligt vedtagne lokalplan Matr. nr. 28bz Dato/løbenummer: 10.11.1909-2964-04 15.1.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Matr. nr. 28c Dato/løbenummer: 15.05.1901-904970-04 Dato/løbenummer: 25.09.1918-904972-04 Matr. nr. 28ck Dato/løbenummer: 15.05.1901-1646-04 15.1.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokal- 27 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -30 af 45 fastsat nærmere regler for, hvornår en sådan tilladelse kan gives. planen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Ovennævnte retsvirkninger er fastsat i Lov om Planlægning, § 17. 15.1.3 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 15.1.4 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. december 2011. 15.1.5 Lokalplanen indeholder i pkt. 7 en bestemmelse om, at bebyggelsen ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis denne tilladelse nægtes, kan ejeren ifølge Planlovens § 49 forlange ejendommen overtaget mod erstatning. Dette gælder dog kun, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af nedrivningsforbud. Søren P. Rasmussen / Bjarne Holm Markussen Note: Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning § 18 om lokalplanens retsvirkninger og kapitel 14: Klage og søgsmål. 15.1.6 Ovennævnte retsvirkninger er først gældende efter offentliggørelsen af den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan. 15.2 Lokalplanforslaget 15.2.1 Indtil offentliggørelsen af den af kommunalbestyrelsens endeligt vedtagne lokalplan gælder nedenstående retsvirkninger, dog i højst 1 år efter lokalplanforslagets offentliggørelse, hvilket er indtil 19. januar 2013. 15.2.2 Ejendomme, der er omfattet af dette lokalplanforslag, må ikke udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold, f.eks. ved udstykning, bebyggelse eller ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. 15.2.3 Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give sin tilladelse til, at en ejendom bebygges og udnyttes i overensstemmelse med planen. Der er 28 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Fu Punkt nr. 1 - VedtagelseMalm af lokalplan 195 for Furesøkysten toften Bilag 7 - Side -31 af 45 øv res ej 1 e ekk Sn ej kev B ak e ly B ir k j dsve ngår Kani ten tof Arn eve ej dev Høj ge ro j Ve n ers kriv S ls Nie j k sø re Fu nd ølu s e r Fu 2 3 Dy n be ve j rgs e b s Par v ej sø Tværv ej erv nd ø S lm elho Gyv ej 4 Vir um n kke øb a s e Fur j eve Birk 5 F nge væ ø s ur e t chi Joa ows øn n R m Ov erd re Vej sø P Fure ej arkv 6 S ol b en akk Cort L . F. s Ve zen 0 100 j 7 200 7A 7BVirum Vandvej meter 8 $ ! Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 "# ekro Bisp gen 54 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -32 af 45 2 4 108 ingå K an 1 3 7 5 151B 151A ej øv 145A 139 143B 7 9 1 5 3 100 141 143A 59 res 145 145B 147B 55 57 104 Fu 149 53 ej rdsv 61 37,8m 147A 51 58 j søhø Fure 6 56 110 1 S ften eto k k ne 6 4 2 129 137B 94 135 137A 121 131 70 123A 127 119 123B 2 2 2 125A 4 6 125B ø res Fu 1 d lun 3 5 12 14 42m 7 3 16 20 9 11 22 18 8 10 7 2 93 4m 47, 0 50 100 2 meter " &# ! $ #% Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 !% # % ( # % # # # %' 88 4 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten 7 1 Bilag 7 - Side -33 af 45 111 84A 84 3 5 107 7 16 14 10 6 105 9 4 1 54 4 11 22 6 Ni e 8 ls j Ve rs e v ri Sk 3 Fu re sø 97 3 7 60 ve j 62 jd Hø 72 5A 83A 51 91 93 81A 83B 53 81B 2 81C 89 4m 4 85A 87B j ev e 49 81D 95 89A 85B be Dy 6 87A 2 56 58 2 99 5B 10 48, 3 8 en 80 12 15 g ro øk 82 109 5 s re d lun 18 17 Fu F sø ure 13 nsø 66B 75 vej 3 8 5 73 2 20 18 24 22 28 32 26 30 36 40 34 44 38 42 48 46 29 52 33 31 50 37 35 41 39 43 7 10 9 71 4m 22, 16 14 12 10 8 4 6 lm elho Gyv 25 27 13 17 15 21 19 23 2 9 4 2 14 16 19 0 50 17 100 15 meter 2 30m 2 " &# ! $ #% Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 !% # % ( # % # # # %' 13 ej Furesøkysten vfor Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 85B nsø 3 e b Bilag 7 - Side -34 af 45 6 Dy 8 73 7 9 36 34 40 44 38 42 48 46 71 52 59 62 5 10 57 60 24 28 22 32 26 30 20 18 16 14 elho Gyv 6 lm 2 56 60 5 9 7 11 58 1 72 74 54 81 j ve sø re Fu 4 4 13 17 15 21 19 23 25 27 29 33 31 37 35 41 43 39 50 12 10 8 55 53 12 14 52 50 51 6 16 4 19 17 15 2 13 2 7m 31, 9 e Birk 5 vej 47 3 4 6 8 ge t æn v ø es 3 F ur 5 2 10 7 2 39 6 0 50 100 meter 37 " &# ! $ #% Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 !% # % ( # % # # # %' 14 6 Furesøkysten Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Bilag 7 - Side -35 af1645 48 17 4 19 46 j eve Birk 17 15 13 3 m 1,7 13 15 9 5 47 3 44 4 6 8 e F ur ge t æn v ø s 45 22 42 20 3 40 5 2 10 7 23 25 36 2 39 60 6 51 53 28 28 26 37 33 22 m m m m m 5m 55 55 3 3,,,,,,5 33 33 33 33 33 27 31 25 2 27 20 29 25 23 21 2 15 18 28 19 30 11B 17C 17B 0 50 7 17A 100 11A 9 . L.F Vej ens z t r Co 31 10 meter 8 2 " &# ! $ #% Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 !% # % ( # % # # # %' Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten 27 Bilag 7 - Side -36 af 45 19 21 23 31 25 27 29 25 20 20 23 22 24 21 2 18 15 26 19 L.F. 28 27 29 17C søv Fure 7 2 9 10 8 30B 7 4 3A 1C 42 46 50 7A 58 38 7B 54 56 36 40 48 28B 32C 1A 44 52 32B 2 1B 2 28A 32A 3C 3B 30A 6A 6B 5 2 23 ej 17A 25 31 ej Vandv Virum 60 7000c 7000bb 8 0 50 meter $ ! ! % "& Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 " " " '" Vej 11A 17B zens Cort 30 11B # " " &( 100 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195Malm for toften Furesøkysten 12 2 Bilag 7 - Side -37 af 45159A 6 8 10 4 Fu 147B 147A 145B 145A 149 143A R 139 7 B 129 137A B SS 127 S 125A 119 4 6 E 14 16 20 7 E E 80 107 4 11 j G Ve 8 N 5B 10 5A 7 Ha 93 89A 83B 89 87B 85B H Ø S85A S 4 8 10 D 50 60 B 54 58 56 52 vej 45 jde 47 Hø 49 53 43B 51 68 2 ej øv ns 3 e b y 58 66B 75 60 B 5 62 4 12 86 2 10 K 20 16 1814 24 28 22 lm 32 26 elho 9 57 1 36 30 Gyv 1713 11 34 40 15 44 38 25 21 48 42 2319 29 27 525046 33 31 35 41 37 43 39 73 7 9 = Ask = Bøg = Birk = Eg = Ginkgo = Hemlock = Hassel = Kastanje = Lind = Naur = Pil = Robinie = Skovfyr = Vandgran = Østrisk fyr 81B 6 87A A B Bi E G H Ha K L N P R S V Ø 81C 81A 48 16 72 81D 52A 45B 47 10 62 B H83A 20 14 97 95 91 8 6 50B 18 12 2 99 Gers kriv 3 S iels 6 18 17 4 1 25 21 19 50A 43B 52 15 3 105 9 22 5 82 45B 23 11 n 12 109 43A 51B 13 7 84A84 111 3 5 88 47A 49A 51C 9 ej kev Bak 41 39 45A 47B 49B 53A 53B 57 59 44 46 48B 52 51A 55 68 E EEEE 1 58 2 50 40 42A 48A 4 ge ro B B N 56 62 64 66 70 123A 123B A 10 60 94 121 12 k sø re Fu B 125B A 131 8 3 11 13 15 19 42B 6 1 14 ten tof 6 e k 4 ek Sn 2 1 A 135 9 5 3 100 LL LL 5 15 21 25 23 27 29 7 11 104 31 35 33 37 13 61 143B 137B 51 53 55 B 151B 151A 145 141 j dsve ngår 59 57 Kani 41 39 43 26 28 42 50 56 30 36 46 16 22B e ly B ir k 5 58 108 1 3 7 110 ej 4 6 E 2 52 54 øv res B 48 112 40A 44 71 12 14 6 16 19 17 15 13 9 e Birk vej ke bir k t s 23 10 7 Do ! Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 " # $% bb 62 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for8Furesøkysten 5 4 12 6 2 73 60 16 Bilag 7 - Side 10 -38 af 45 10 20 14 7 K 71 58 16 15 13 9 Ø 10 4 6 nge øvæ3 s e r Fu 5 7 D ræ elt b b o 46 47 45 42 20 40 r vfy o k S kke 37 27 31 29 25 23 21 17C P 7 50 52 46 3A 42 44 54 48 56 60 58 200 meter ! Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 " # $% 8 5 6A 4 2 1B 38 40 1A 36 Virum 30B 30A 32A 3C S 15 e Vandv j 3 19 gen ekro Bisp 4 19 21 15 13 11 9 17 20A 28A 32B 32C 7 9 13 17 23 6B 12 18 16 20 22 25 10 7 10 27 31 9 16 17 15 j 17A 26 29 11A 17B 28 30 11B 18 14 12 14 20 18 15 19 1C 100 23 37 39 9 en akk 13 11 S ol b 21 19 24 3B 0 25 27 24 22 20 s Ve zen = Ask = Bøg = Birk = Ginkgo = Hemlock = Hassel = Kastanje = Pil = Skovfyr = Vandgran = Østrisk fyr ej arkv 35 10 26 22 41 43 45 Cort L . F. A B Bi G H Ha K P S V Ø 33 50 48 sø P Fure 47 28 28 52 56 49 51 44 46 58 60 26 3 5 42 54 53 41 chi 15 Joa 19 36 39 vej 7 23 21 25 Dobbelt række Skovfyr 8 10 1 4 6 Vej 9 ows 11 nn13 ø mR 18 22 12 14 16 44 t 3 5 15 13 17 V j r eve 3 ræe Birk et irk tk b8 s 23 18 48 4 19 17 51 6 en akk 7 søb 9 e r 11 Fu 16 50 Ove rdre 1 vs 43 Vej 14 52 3 40 Viru m 12 10 14 j 53 12 4 6 8 5 42 Bisp Peders ve sø re Fu 55 57 8 7 44 59 77 79 81 61 S75 74 54 67 65 j 69 rv e de øn 73 71 70C 72 46 63 ej 24 18 28 22 lm 32 26 elho 9 57 1 36 30 Gyv 1713 11 34 40 21 15 44 38 25 2319 48 42 29 27 525046 33 31 35 41 37 43 39 61 64B 66 68 Tværv 9 70B 56 28B 26 24A 20B 24B 22 18A Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -39 af 45 2g 2po 2fe 2fd 2fc 2eø 2fb 2el 2ek 2ck 2ca 2eh ej øv 2nt 2on 2ei 2fa res 2bz Fu 2h 2ok 2om 2ff 2fg v ej å r ds ning 2pi 2kc 2ol 2rl Ka 2pr 2py 2qo 2iv 2ps 2pn 2kd 118a 2pt 2ez 2ey 2iy 2ix 2pq 2pp 2pz 2n 2eg 2ee 2p 2pg 2ef 2cb 2rm 2rp 2ro 2qq 2es 2pe 2eu 2fi 2bv 2kg 2k 2pk 2kh 2et 2ev 2cs 2of 2ki 2fh 2oa 2fn 2od 2pl 2 2nz 2oc 2kk 2ny 2ob 2l 2qa 2 2oh 2kl F 2m s ure nd ølu 2pb 2oø 2my 2oæ 2pa 2oz 2qd 2oy 2nø 2kp 2ot 2ox 2pæ 2ou 2ov 2ø 2dy 2ks 2næ 2dt 2pm 2aa 2mu 2qf 2 2ex 2kv 118b 2qx 2kx 2qø 2re 2cn 2ky 2qs 2 2kz 2qh 2kø 2mø 2ri 2nc ! ! ! " Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 # $% 2ma Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten 2lk Bilag 2pb 7 - Side -402oø af 45 2y d lun 2my 2mp 2oz 2oy 2gd 2dx 2gc 2du es ø 2dø 2da Fu re sø 2dz 2ce 2lg 2dt 2gn 2gm 2eb 2ka ve j 2nq 2mu 2ac 2nh 2ai 2nk 2cn 2ky 2qs 2cz 2al 2am 2ds 2ad 2dr 2kz 2mz 2ne 2nb 2kø 2 7000bb 2fm 2cp 2nf j ev e 2ct 2ng 118b 2re jd Hø 2cæ 2ex 2kx 30a 2ec 2cd 2ab 2aa 2gq 2go Fu r 2dv 30gt 2gp 2af 2mo 2dy 2gr 2ge 2ci 2ox 2ov 2lp 2lv 2ly ge n 2oæ 30gu kr o ø res Fu 30gv 2gg 2gf 2qk 2nd 2mø 2dg 2dc 2na 2ri 2dh 2ed 2nc 2bp 2bo 2 2qu 2la 2cr 2db 2bq 2lc 2fl 2qi lm elho Gyv 2ld 2lf 2bt 2ql 2qm 2pø 2 27l 28eø 28c 28ex 2 ! ! " Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 # 28gi 28fm 28fi 2 ! 28gg 28gh 28ev $% 28bq 2dh Punkt nr. 12ne - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten 2qk Bilag 7 Side -41 af 45 2nd 27bq 2df 27bs 2dg 2dc 2ed 2cr 2db 2bo 27f 2bq 2fl 2ld 27br 27e 2bp l elho Gyv 2lf 27g m 27ce 27aø 2bt 27aæ 2ql 2qm 27m 2pø 27l 28et 28eø 2 28ck 28ep 28ev 28fm j eve Birk 28e 28cs 28bz 28cr 28cq 28fi 2 2 28er 28eu 28eq 28gi 28bq 28ct 28cx 28cp 28cy 28gc 28cv 28cu 28f 28g 2 29c 29b ! ! ! " Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 # 28df 28c 28ex 28gg 28gh j ve sø re Fu 28es 28de $% Punkt nr. 1 - Vedtagelse af28eø lokalplan 195 for Furesøkysten28ck 28eu Bilag 7 - Side -42 af 45 28c 28ex 28eq 28fm j eve Birk 28el 28ei 28e 28ek 28eh 28cs 28bz 28h 28cr 29ba 28cq 28fi 28bq 28cy 29t 29l 28cx 28cp 28ct 28gc 2 28em 28ep 28ev 28gg 28gf 28i 28dh 29m 28cv 28cu 28f 29q 29g 28g 2 29h 29k 29c 29e 29s 29f 17dr 17cy 29b 17cz 17cæ 17dn 2 17h 17ep 17i 17ey 17ev 17ex 2 17eq 17do 17eu 17er 17et 8ph 8qd 17ez 8px 8pz 8py 8pæ 8cc ! ! " Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 # Vej ens z t r .Co L.F 8cf 8cg 8ch 2 ! 17es $% 17cæ Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -43 af 45 17el 17em 17dn 17eo 17h 17en 17ep 17eq 17i 17ey 17do 17ev 17dp 17dq 17db 17ex 2 17eu 17er 17et 8ph 8mb 8qd 17ez 17es 8pæ ej 8cc 8cm 8lz 8cf søv Fure 8py 8pz 8ly ej sV tzen r o .C L.F 8px 8ig 8læ 8cg 15kz 8ch 2 8cd 15am 15kp 8ce 15bc 8e 15kl 15ln 15bg 15æ 15ki 2 2 15mg 15lk 15mc 15li 15mb 15ks 15lz 15ls 15lu 15lø 15lt 15lv 15mi 15bb 15bx 15bd 15e 15kt 15lp 15lr 15by ej Vandv Virum 15ly 7000c 15lx 7000bb 1gf 1gk 1fm 0 50 meter ! ! ! " Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 # $% 15ko 100 15ml Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -44 af 45 Fu Helsing evej e ly B ir k ej t lem Kol n ofte kev B ak ej eve j ej dev Høj ge ro U Bisp n ers kriv S s l Nie j Ve j ve j rgs sbe r a P ej øv ns e b y n kke chim Joa w nno Rø es Godsk Peder v Overdre t ej sV Ingvar Hjo Virum Vej F nge væ ø s ur e ej j eve Birk ba esø Fur Bisp Peders Tværv lm elho Gyv svej e akk j Furesø Parkve Kla n vs Ne bs Ve j Cort L . F. s Ve zen gen ekro Bisp j Virum Møllevej S ol b ej Vandv 100 Fre der ik sda lsv ej Virum 0 200 meter Hum m ! Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 j leve Vej rnes Sønderve D K ol Arn k sø re Fu d lun sø e r Fu vej ose ej c elv P ar øv res e ekk Sn ej dsv væl e d l Ki Malmmosevej ej Kaningårdsv Malmtoften j dve dfel n i W ! " #$ eltof teve j Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 7 - Side -45 af 45 LOKALPLAN 195 FORSLAG Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 8 - Side -1 af 2 Oversigt over ændringer af Lokalplanforslag 195 for Furesøkysten Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 20.12.2012 og 19.12.2013 Ændringer af lokalplanforslaget Bestemmelser - den endelige lokalplan Pkt. 4 om udstykninger og sammenlægninger. Note tilføjes. Note til pkt. 4.1: Vejareal er, areal udlagt til vej i matriklen, dvs. at koteletben (adgang til 1 matrikel), der ikke er udlagt som vej, kan medregnes i grundstørrelsen. Pkt. 7.5 om bevaringsværdig bebyggelse, delområde 7B Virum Vandvej 38-48 udgår. Nyt pkt. 6.4: For bebyggelse med ensartet karakter, bygninger inden for delområde 7 B, er det tilladt at erstatte eksisterende villa, med en ny villa, når denne får samme højde, omfang, herunder også tagets udformning, og etageantal. Den nye bygning skal placeres inden for den tidligere bygnings aftryk og ydre afgrænsning. På facade der vender væk fra vej, kan der med kommunalbestyrelsens tilladelse ske afvigelser, ligesom tilbygninger, udestuer mv. kan placeres her. Pkt. 7.5 erstattes af nyt pkt. 8.3 og der tilføjes nyt pkt. 6.4, idet bebyggelse i delområde 7 B fastholdes som et delområde med ensartet karakter, men bebyggelsen udpeges ikke som bevaringsværdig. Nyt pkt. 8.3: Den ensartede karakter af bebyggelse inden for delområde 7 B skal fastholdes; Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten; Vinduer skal fremstå helrammede, og karme og rammer skal fremstå sorte. Sternbrædder skal ligeledes fremstå sorte. Pkt 8.1.1 om at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer jf. note udgår og erstattes af ny tekst. Nyt pkt. 8.1.1 ændres til følgende: For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke må anvendes tagmaterialer med en glansværdi højere end 15. Solceller/solfangere er dog undtaget. Udgår Note til pkt. 8.1.1: Engoberede tegl (dog ikke ædelengoberede tegl) medfører generelt ikke samme generende reflektioner som glaserede tegl, og kan derfor godt benyttes til tagbeklædning. Pkt. 9.5 om hegning opdeles mht. ejendomme der afgrænses af Furesøen og øvrige ejendomme. Bestemmelsen fastholdes for ejendomme der afgrænses af Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Nyt pkt. 9.5.1 Der må kun hegnes med levende hegn i vej skel og i naboskel i en afstand af 5 m mod vej. Der kan anvendes trådhegn i eller umiddelbart bag det levende hegn. Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 8 - Side -2 af 2 Furesøen. For de øvrige ejendomme fastsættes, at der skal hegnes med levende hegn i vejskel, samt 5 m i naboskel, beliggende mod vej. 9.5.2 For ejendomme der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4 A-4E gælder dog, at der kun må hegnes med levende hegn i vejskel og i naboskel. Der kan anvendes trådhegn i eller umiddelbart bag det levende hegn. Redaktionelle tilføjelser Kommuneplanens retningslinjer er tilføjet under afsnittet lokalplanens forhold til anden planlægning. Desuden er det præciseret, at naturbeskyttelseslinjen omfatter søbeskyttelseslinjen og skovbeskyttelseslinjen. Herudover er der foretaget redaktionelle rettelser. Ændringer af kortbilag 1. Den offentlige tilgængelige sti, forlængelse af Niels Skrivers Vej, matrikel 118 a Virum By, er markeret på arealanvendelseskort, bilag 2 A som offentlig tilgængelig sti. 2. Kortbilag 3 A og 3 B er rettet f.s.v.a. enkelte træer. 3. Kortbilag 3 B - Birkevej 17 er udgået som en bevaringsværdig bygning. 4. Delområde 7 - grundstørrelse mod Furesøvej Den øverste del af ejendommene på Furesøvej 5 og 7 (svarende til 900 m²) beliggende mod Furesøvej er udgået af kortbilag 4 E, så denne del af ejendommen ikke indgår som værende afgrænset af Furesøen. 5. Der er indsat et nyt kortbilag i lokalplanen for Gyvelholm, hvor beplantningsbælte og parealer er angivet svarende til kortbilag 2 i Lokalplan 124 for Gyvelholm. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 9 - Side -1 af 2 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Team Planlægning Sagsnr. : 20141110082 Dato : 14-01-2015 Skrevet af : HJO NOTAT om Furesøvænget 8 på baggrund af henvendelse fra Jytte og Jørgen Hartzberg 14.1.2015 Notatet er udarbejdet på baggrund af henvendelse den 14.1.2015 fra Jytte og Jørgen Hartzberg til kommunalbestyrelsen om forvaltningens bemærkninger i indsigernotats pkt. 5.1. Ansøgning om byggetilladelse – etablering af 1. sal på Furesøvænget 8 Boligarkitekten dk, har 6.12.2013, på vegne af ejerne af Furesøvænget 8 ansøgt om byggetilladelse – etablering af 1. sal på Furesøvænget 8. (Se bilag) Kommunen har den 6.2.2014 meddelt afslag på den ansøgte 1. sal (Se bilag) med henvisning til lokalplan 195, § 6.1.4 da 1. salen fremstår i delvis 2 etager og § 7.1, § 7.2 og § 7.3, i det den ansøgte 1. sal efter kommunens vurdering ikke underordner sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, hvorved husets oprindelige arkitektoniske udtryk mistes og husets bevaringsværdier går tabt ved påbygning af den nye 1. sal. Hvor kan der udføres tilbygning på ejendommen? Der kan udføres tilbygning udenfor det skraverede felt, som vist på vedlagte bilag, dog skal en tilbygning overholde lokalplanens bevaringsbestemmelser under lokalplanens pkt. 7, samt byggeretten i bygningsreglementet, herunder det skrå højdegrænseplan. Forvaltningen er dermed uenig i konklusionen om, at huset ikke kan udbygges. BAGGRUND Kommuneplan 2013 og lokalplanlægning Kommuneplanen fastsætter, at bygninger, der er registeret med en bevaringsværdi på 1-3 er bevaringsværdige. Se bilag: Kommuneplan 2013 – afsnit om udpegning af bevaringsværdige bygninger. På kommunens hjemmeside: Bevaringsværdige bygninger og bygningskultur oplyses bl.a. om: Hvad betyder det, at en ejendom er bevaringsværdig? Se bilag. I forbindelse med lokalplanlægningen udpeges bygninger med en bevaringsværdi på 1-3 som bevaringsværdige. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger bliver hermed bindende for de enkelte grundejere. Lokalplan 195 for Furesøkvarteret I lokalplanforslag 195 for Furesøkysten er der fastsat følgende bestemmelser for de udpegede bevaringsværdige bygninger (Side 21): Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Side 1 af 2 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 9 - Side -2 af 2 7 Bevaring af bebyggelse 7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. 7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik. Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7 6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overstige 30. 6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 5 m fra vejskel. 6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel end 5 m. 6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage. Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Side 2 af 2 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -1 af 17 bolig | arkitekten.dk 6. december 2013 bredgade 4, 3.sal tv. 1260 københavn K cvr.: 30535103 tlf.: (+45) 2971 7065 mail.: salg@boligarkitekten.dk web.: www.boligarkitekten.dk reg.nr.: 7700 konto nr.:0001072487 bolig|arkitekten er ejet af HouseGroup Denmark ApS Ansøgning om byggetilladelse Vedr. etablering af ny 1.sal Bygherre: Jytte Og Jørgen Hartzberg Furesøvænget 8 2830 Virum Projektbeskrivelse Bygherrre ønsker at etablere en 1.sal på sin ejendom som medføre at taget hæves via en trempelløsning for at skabe plads til værelser på 1.salen. Da huset er bevaringsværdigt er taget blot blevet hævet og glaspartiet mod vest er blevet gjort tilsvarende større. Arkitektekturen er bibehold ved at benytte samme byggestil og materialevalg som det eksisterende hus for at respektere den oprindelige stilart. Tremplen er derfor beklædt med cedertræ som vil matche de eksisterende trævinduerne og den eksisterende træbeklædning der oprindeligt blev brugt i vinduespaneler og gavle. Taget vil blive etableret i rød tegl som eksisterende. Alle udhæng vil forblive som på den oprindelige ejendom. Der etableres 6 ovenlys vinduer i taget for at opnå optimale lysforhold på 1.salen. 1.salen vil blive isoleret efter gældende standarder. Der ansøges hermed om byggetilladelse på at opføre en nye 1.sal, samt anmeldelse om at enkelte vægge i stueplanet nedbrydes og omrokeres. Tekniske oplysninger, opsummering Matr. nr.: Grundareal: Eksisterende boligareal BBR: Ny bebyggelse: Bebygget areal efter ombygning: 28cp 2 1089 m 2 126 m 2 103 m 2 229 m Fremtidig bebyggelsesprocent: 21 % Hermed ansøger Boligarkitekten.dk på vegne af bygherre, om at få ovennævnte samt tegningsmateriale af 06. december 2013 behandlet, med henblik på at opnå byggetilladelse. Se vedlagte fuldmagt af 04. december 2013. 06.12.2013 PÅ VEGNE AF BYGHERRE – Kenneth Berger Pedersen DATO bolig|arkitekten • bredgade 4, 3.sal tv. • 1260 københavn K bolig | arkitekten.dk s i d e |1 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -2 af 17 Skitseudkast Furesøvænget 8 Etablering af ny 1.Sal Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 København K, 06. December 2013 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -3 af 17 København K, 06. December 2013 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -4 af 17 København K, 06. December 2013 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -5 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 N 2986 3577 21775 10121 Situationsplan 1 : 200 Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: Situationsplan - 1:200 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -6 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Snit A-A 2835 Wc & Bad 3940 7 m² Værelse 11 m² 735 80 Entre Værelse 2980 14 m² 3320 13 m² 2440 4155 54 m² 880 1595 500 Køkken alrum 1320 1080 120 80 2000 2280 780 Skur 4440 Snit A-A Stueplan 1 : 100 Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: Stueplan - 1:100 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 120 3011 Wc & Bad 120 1082 3237 900 1915 Skab 1823 6 m² 2123 8332 Værelse 6235 Stue 1212 1000 120 1212 12 m² Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -7 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Snit A-A Værelse 888 1212 1212 3200 768 69 m² 2980 120 4400 1400 5120 860 3282 1100 Skab 14 m² 2 m ståhøjde 1. Sal 1 : 50 Snit A-A Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: 1. Sal - 1:50 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -8 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Facade Nord Hø jde græ ns ep lan 1 : 100 1400 Skel 1000 2986 Facade Vest 1 : 100 Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: Facader - 1:100 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -9 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Facade Syd 1 : 100 Facade Øst 1 : 100 Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: Facader - 1:100 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 300 2520 2050 2100 420 300 6908 2100 3450 1350 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -10 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Snit A-A 1 : 50 Note: BBR oplysninger: Alle mål er i mm Alle mål er vejledende Afvanding føres på eksisterende Konstruktionsopbygninger er vejledende Grundarel: 1089 kvm. Beboelse (Eks): 126 kvm. Beboelse(Ny): 103 kvm. Beboelse i alt: 229 kvm. Bebyggelsesprocent: 21 % Projektoplysninger: Furesøvænget 8 Projektnummer: Snit A-A - 1:50 Tegn: JEC Godk: KBP Status:Igangværende Dato: 06.12.2013 Projektadresse: Rådgiver: Furesøvænget 8, 2830 Ejerlav: Virum By, Virum Matrikkelnummer: 28cp Ejendomsnummer: 49382 Boligarkitekten.dk Bredgade 4, 3. sal tv. 1260 København K M: Kontakt@boligarkitekten.dk T: (+45)29 71 70 65 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -11 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -12 af 17 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -13 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -14 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -15 af 17 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -16 af 17 6 Bebyggelsens omfang og placering 900 m² eksklusivt vejareal jf. delområde afgrænsning kortbilag 2A - 2E. 6.1 Boligområderne delområde 1, 3, 5 og 7 For boligejendomme inden for delområde 1, 3 og 5, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4D, gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.800 m² eksklusiv vejareal. 6.1.1 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 gælder, at bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overstige 30. 6.1.2 Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 5 m fra vejskel. For boligejendomme inden for delområde 7, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4E, gælder uanset ovenstående, at grundstørrelsen pr. bolig som minimum skal være 1.200 m² eksklusiv vejareal. 6.1.3 For boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, gælder, at bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel end 5 m. 4.2 Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 2, 4, 6 og 8, jf. delområdeafgrænsning kortbilag 2A - 2E. 6.1.4 Det maksimale etageantal må ikke overstige én med udnyttelig tagetage. Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for delområde 1 af følgende 8 ejendomme: Furesøvej 123 A, 123 B, 127, 129, 131, 135, 139 og 141. Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22. 4.3 Dog er mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig vej-, sti- og friarealer samt til forsynings- og afløbsledninger tilladt i hele lokalplanens område. 6.1.5 Carporte/garager må ikke gives et omfang, der overstiger 40 m². Det er tilladt at etablere ét skur på maks. 10 m² i umiddelbar forlængelse af carporten/garagen. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Områdets veje og stier forbliver uændrede. Ovenstående gælder ikke for boligejendomme der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E. 5.2 Inden for delområde 1, 3, 5 og 7 skal der udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig på egen grund. 6.1.6 Carporten/garagen skal placeres mindst 5 m fra vejskel. Carporten/garagen kan placeres tættere på vejskel, hvis den eksisterende villa er placeret mindre end 5 m fra vej. Carporten/garagen skal i det tilfælde placeres enten så den flugter villaens facade eller placeres længere bagved villaens facadelinje. 5.3 Delområde 4 Gyvelholm 5.3.1 Inden for området skal der udlægges parkeringsareal svarende til: 1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5-rums bolig. 1,0 p-plads pr. 2-rums bolig. 6.1.7 For bevaringsværdige bygninger, jf. kortbilag 3A og 3B, gælder, at der ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må etableres yderligere garager, carporte eller skure. 5.3.2 Der må ikke opføres overdækkede parkeringspladser inden for området. Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til disse vil i givet fald være betinget af, at garagen, carporten eller skuret underordnes den bevaringsværdige bygning og ikke slører denne i væsentlig grad. 5.4 Delområde 2 Furesøvej 125 B og delområde 6 Furesøparken. 5.4.1 De eksisterende stier, der giver adgang til søbredden må ikke nedlægges. Omfanget af garager og carporte skal i øvrigt følge reglerne i pkt. 6.1.5. 21 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 10 - Side -17 af 17 Note til 6.1.4: Der skal fremsendes en landskabsplan sammen med projektet. En forbedring af landskabskarakteren kunne udover plantning af yderligere løvfældende træer og buske f.eks. også være at bebyggelse vil fremstå mindre synlig fra Furesøen f.eks. ved at bebyggelsen fremstår sort eller i en mørk nuance. 7.4.2 Sternbrædder skal fremstå sorte. 6.2 Delområde 2 Furesøvej 125 B, delområde 6 Furesøparken og delområde 8 Frederiksdal jorder 7.5 Delområde 7B Virum Vandvej 38-48 7.4.3 Bebyggelsens glaspartier mod Furesøen må ikke ændres og rammer skal fremstå sorte. 7.4.4 Øvrige vinduer skal fremstå helrammede som de oprindelige, og karme og rammer skal fremstå i en mørk, brun nuance. 7.5.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares. 6.2.1 Inden for delområde 2, 6 og 8 må der ikke opføres bebyggelse. 7.5.2 Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte. Dog gælder det for den del af område 6, der er udlagt til fritidsformål og tekniske anlæg jf. kortbilag 2D, at der tillades nødvendige ændringer og udvidelser af det tekniske anlæg. 7.5.3 Sternbrædder skal fremstå sorte. 7.5.4 Vinduer skal fremstå helrammede som de oprindelige, og karme og rammer skal fremstå i en mørk, brun nuance. 6.3 Delområde 4 Gyvelholm 6.3.1 Inden for delområde 4 må der ikke opføres yderligere bebyggelse. Det er dog tilladt at foretage mindre ændringer af eksisterende bebyggelse og småbygninger. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Delområde 1, 3, 4, 5 og 7 8.1.1 For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer jf. note. 7 Bevaring af bebyggelse 7.1 De på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. Note til pkt. 8.1.1: Engoberede tegl (dog ikke ædelengoberede tegl) medfører generelt ikke samme generende reflektioner som glaserede tegl, og kan derfor godt benyttes til tagbeklædning. 7.2 Alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.1.2 Der må ikke opsættes skilte udover almindelige navneskilte, medmindre kommunalbestyrelsen har givet sin tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7.3 Eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik. Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. 8.1.3 Der må på hver ejendom kun opsættes ét antenneanlæg. Parabolantenner må placeres på facaden med en højde på højst 1,8 m målt fra terræn til overkant jf. i øvrigt pkt. 9.10. 7.4 Delområde 7A Virum Vandvej 50-56 8.2 Delområde 4 Gyvelholm 7.4.1 Bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg skal bevares. 8.2.1 Boligbebyggelsens facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten med vandrette bånd i røde teglsten. Facader skal fremstå i blank mur i gule teglsten, og tage skal fremstå sorte. 8.2.2 Tage på boligbebyggelsen skal beklædes med røde vingetegl. 22 Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 11 - Side -1 af 4 Bolig Arkitekten Bredgade 4, 3. sal tv 1260 København K sendt til: jdj@boligarkitekten.dk, salg@boligarkitekten.dk Dato: 06-02-2014 Ref: PAL J.nr.: 20131230112 salg@boligarkitekte n.dk salg@boligarkitekte n.dk Ejendom: AFSLAG Furesøvænget 8 Idet Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget ansøgning den 6.12.2013, om tilladelse til: Opførelse af ny 1. sal på 103 m2 Der kan ikke gives tilladelse til det ansøgte, da det ikke er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er nævnt nedenfor og de hensyn, der ligger bag bestemmelserne. Venlig hilsen Pia Albæk Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 97 30 00 Dir. 45 97 35 94 pal@ltk.dk byggesag@ltk.dk www.ltk.dk Center for Miljø og Plan Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 11 - Side -2 af 4 Side 2/4 Denne sag er behandlet efter Bygningsreglement 2010 (BR 10) Baggrund for afslaget Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 195 for Furesøkysten i Virum og er beliggende i lokalplanens delområde 5. § 6 Bebyggelsens omfang og placering Lokalplanens § 6.1.4 fastsætter, at det maksimale etageantal ikke må overstige én med udnyttelig tagetage. Uanset ovenstående gælder det for boligejendomme, der afgrænses af Furesøen jf. kortbilag 4A – 4E, at der efter en konkret vurdering i forbindelse med byggesagsbehandlingen kan tillades op til 2 etager, hvis det fremmer områdets skovklædte karakter og/eller landskabskarakteren jf. note på side 22 i lokalplanen. § 7 Bevaring af bebyggelse Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at de på kortbilag 3A og 3B angivne bygninger udpeges som bevaringsværdig bebyggelse. Lokalplanens § 7.2 fastsætter, at alle bygninger, som på kortbilag 3A og 3B er markeret som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i den ydre fremtræden uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Lokalplanens § 7.3 fastsætter, at eventuelle ændringer af den ydre fremtræden af en bevaringsværdig bygning, herunder også tilbygninger og udestuer, skal ske med respekt for husets oprindelige byggeskik. Ændringer skal udføres, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. Vurdering: Af det fremsendte tegningsmateriale herunder bl.a. Snit A-A ses den ansøgte ny 1. sal, at fremstå i delvis 2 etager med en trempelhøjde på ca. 1,5 m mod syd hvilket således er i strid med lokalplanens § 6.1.4. Denne ejendom afgrænses ikke af Furesøen, men er beliggende i anden række fra søen. Jf. § 7.1 og kortbilag 3B fremgår det, at denne ejendom er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. I FBB, Kulturstyrelsens register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Danmark er ejendommen tildelt en bevaringsmæssig værdi på 3. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Furesøvænget 8 er opført i 1952 i lighed med de øvrige ejendomme Furesøvænget 4 og 6 og Furesøvej 47, som en række på vejens nordlige side. De fire ejendomme er tegnet af arkitekt Niels Rohweder og blev opført i samme materialer og i samme enkle prunkløse arkitektoniske udtryk – funktionel tradition. De tre øvrige ejendomme er dog ikke udpeget bevaringsværdig bebyggelse jf. FBB og lokalplan 195 kortbilag 3A, da disse ejendomme bærer præg af forskellige om- og tilbygninger, der svækker de oprindelige huses originalitet og arkitektoniske kvaliteter. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 11 - Side -3 af 4 Side 3/4 Furesøvænget 8 har på trods af ændringer i gavlen mod vest bevaret 50’ernes kendetegn, den fint dimensionerede og knappe sluttede bygningskrop, hvor taget slutter tæt til facade og gavl og kun danner udhæng ved terrasse, karnap og indgang, enkelt velproportionerede facader med helrammede vinduer, blankmur med mursten i brændte sten med enkelte partier i træ som del af gavlen mod vest og udskudet mod nord, der anvendes til skur. Huset er placeret på tværs af grundens kurvatur, hvorved huset får sin høje gavl mod vest, der sammen med taget, der trækkes ud over terrasse, karnap, indgang og skur er med til at karakterisere huset, ligesom husets velproportionerede facader, hvor der er et fint forhold mellem tag og mur på det enetages hus, er med til at danne husets arkitektoniske udtryk. Den ansøgte tilbygning skabes ved at hæve taget med en træbeklædt trempel, hvorved huset får en udnyttelig 1. sal. Ved hævningen af taget forandres husets dimensioner væsentligt, ligesom huset velproportionerede facader og det fine forhold mellem tag og mur forsvinder og mistes. Huset får med sin træbeklædte trempel og træbeklædte gavle tilført en ”hat”, der virker fremmed i forhold til husets arkitektur. Den valgte tilbygning vurderes at forandre huset væsentlig, så husets oprindelige arkitektoniske udtryk mistes og husets bevaringsværdier går tabt. Det ansøgte kan derfor ikke imødekommes. En tilbygning af huset bør udformes med respekt for husets arkitektur, så husets karakteristika og bevaringsværdier, som beskrevet ovenfor, stadig er intakte og på en måde, så den bevaringsværdige bygning tydeligt fremstår som den væsentligste bygning i forhold til bygningsændringen. Konklusion Der meddeles herved afslag på den ansøgte 1. sal med henvisning til lokalplan 195 § 6.1.4 da 1. salen fremstår i delvis 2 etager og § 7.1, § 7.2 og § 7.3 i det den ansøgte 1. sal efter kommunens vurdering ikke underordner sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse hvorved husets oprindelige arkitektoniske udtryk mistes og husets bevaringsværdier går tabt ved påbygning af den nye 1. sal. Kommunen imødeser således en revideret ansøgning, som dels opfylder lokalplanens bestemmelser og dels opfylder lokalplanens hensigter i forhold til bevaring af det oprindelige hus. Hvis der i den forbindelse med omprojekteringen opstår behov for afholdelse af et møde om sagen er der naturligvis mulighed for dette. For evt. drøftelse af sagen kan byggesagsbehandler Ole Birknow kontaktes på telefonnr. 45 97 36 04 eller obi@ltk.dk. Der er ikke taget stilling til de øvrige spørgsmål, som sagen måtte rejse. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 11 - Side -4 af 4 Side 4/4 Klagevejledning: Byggelov: Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, inden 4 uger fra modtagelsen påklages til Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, 2400 København NV, jf. § 23 og 24 i byggeloven. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt. Planlov: Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, inden 4 uger fra modtagelsen. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV (nmkn@nmkn.dk), jf. § 58 i lov om planlægning. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt. Klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og fremsendes til Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby eller byggesag@ltk.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med en udtalelse samt det materiale, der har ligget til grund for afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet vil i forbindelse med klager opkræve et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Nævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015 Punkt nr. 1 - Vedtagelse af lokalplan 195 for Furesøkysten Bilag 12 - Side -1 af 1 Til kommunalbestyrelsens medlemmer. Vedr. det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde den 15‐1‐15 I forbindelse med møde på torsdag den 15‐1 vil vi gøre de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen opmærksomme på, at efter vores mening er det direkte usandt det, som forvaltningen har skrevet i bemærkningen til vores klage over at vores hus, beliggende Furesøvænget 8, er blevet gjort bevaringsværdigt. Vi og vores arkitekt har det sidste år forsøgt i dialog med center for Miljø og Plan at finde ud af, hvordan vi kunne udbygge vores hus. Det stod hurtigt klart, at vi overhovedet ikke måtte røre ved det nuværende hus. Vi måtte udbygge, men det eneste sted vi kan udbygge vores hus pga. afstandsgrænser til vej og nabo, er mod vest. Da vi har en meget kuperet grund, hvor stueplan ligger i 1. sals højde vil det betyde, at vores hus ved udbygning mod vest vil blive i 2 etagers højde, hvilket vi fik at vide, at vi sikkert ikke vil få tilladelse til, da det kun er tilladt at bygge i 1 plan med udnyttet tagetage. Så summa summarum er, at vores hus IKKE på nogen måde kan udbygges, så længe huset er bevarings‐ værdigt, og vi ikke må røre det oprindelige hus på nogen måde. Huset set fra vest Huset set fra Furesøvænget I forvaltningens bemærkninger står der vedr. vores hus: Det er fortsat muligt, at foretage ændringer samt tilbygninger til bevaringsværdige huse, når dette sker med respekt for husets arkitektur, således husets karakteristika og bevaringsværdier fortsat er intakte, og når den bevaringsværdige bygning fortsat tydeligt fremstår, som den væsentlige i forhold til bygningsændringen. Nej det passer ikke på vores hus for sådan som forvaltningen tolker det, så må vi ikke ændre ”kroppen” på huset, og så kan der ikke foretages nogle tilbygninger. Vi appellerer endnu engang til kommunalbestyrelsen om ikke at gøre vores hus bevaringsværdigt. Med venlig hilsen Jytte og Jørgen Hartzberg Møde i Byplanudvalget d. 15-01-2015
© Copyright 2026