1. No category

2015
Bachelorprojekt
Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme?
Sigga Dolberg Christensen
Aarhus maskinmesterskole
01-06-2015
Sigga Dolberg Christensen A12037
Forfatter:
Sigga Dolberg Christensen A12037: _____________________________________
Titel:
Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme?
Projekt type:
Bachelorprojekt
Område:
Termiske maskiner, management
Klasse:
A 12-2
Skole:
AAMS – Aarhus Maskinmesterskole
Vejleder:
John Kristensen
Afleverings dato:
01-06-2015
Antal normalsider:
40,1
Forsideillustration:
Forfatters eget arkiv, Aarhus.dk
AAMS 2015
Bachelorprojekt
1
Sigga Dolberg Christensen A12037
Tak til
Driftleder Kenneth Egeskov
Leder af vedligehold Jens Kristensen og Sven Jaacks.
Driftsmestre Bjørn Hansen, Jens Højholdt, Jesper Hvidsteen, Klaus Nygård, Søren
Lokhart, Jan Thomsen, Peder Nielsen, Jesper Lindberg, Ejner Mikkelsen, dog især Peter
Søndergaard som har hjulpet med en stor del af de praktiske ting.
Driftsoperatører, kranførere samt ansatte i administrationen.
Jonas Lassen, Salg support. Johnson Controls
Lars Hørup Jensen, Salgsingeniør Multikøl
Mikkel Worm, Grundfos
Hans Friborg, Grønbech og Sønner
AAMS 2015
Bachelorprojekt
2
Sigga Dolberg Christensen A12037
Abstract
This project is the completion of an internship at AffaldsCenter Forbrændingen. The idea is
to examine the possibility of reusing the process heating from turbines. The heat is now
transferred to cooling towers as waste heat.
There are various options to return the heating effect to the district heating system and
pros as well as cons are considered. Suggestions are given in how to install heating
pumps, and thereby increase the temperature in the district heating system, by bypassing
the existing condensers. Furthermore, the maintenance system in the company is
examined with the purpose of implementing the new system in the best possible way, and
introduce useful maintenance instructions. The project shows not to be profitable due to
the Danish charging system, which charges taxes for produced heat.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
3
Sigga Dolberg Christensen A12037
Indhold
Indledning .......................................................................................................................... 10
Problemformulering ........................................................................................................ 10
Metode ........................................................................................................................... 11
Afgrænsning ................................................................................................................... 11
Metodisk tilgang ................................................................................................................. 13
Temperaturmålinger ....................................................................................................... 13
Flow................................................................................................................................ 13
Fuji portaflow .................................................................................................................. 13
Tryk ................................................................................................................................ 15
Fysisk undersøgelse ...................................................................................................... 15
Beregninger .................................................................................................................... 16
Tariffer ............................................................................................................................ 16
Dokumentation ............................................................................................................... 16
Beskrivelse af anlægget..................................................................................................... 17
AffaldsCenter Forbrændingen ........................................................................................ 17
Vedligeholdelsessystem ................................................................................................. 17
Opbygning af kedellinjer ................................................................................................. 19
Linje 1 og 2 ................................................................................................................. 19
Linje 4 ......................................................................................................................... 19
Turbiner ...................................................................................................................... 19
Beskrivelse af kølesystemer .............................................................................................. 20
Kølesystem 1 ................................................................................................................. 21
Køletårn 1 ................................................................................................................... 21
Pumper ....................................................................................................................... 23
Temperaturer .............................................................................................................. 24
AAMS 2015
Bachelorprojekt
4
Sigga Dolberg Christensen A12037
Overvågning og styring ............................................................................................... 25
Kølesystem 2 ................................................................................................................. 26
Køletårn 2 ................................................................................................................... 27
Pumper ....................................................................................................................... 28
Temperatur ................................................................................................................. 30
Overvågning og styring ............................................................................................... 30
Vedligehold af eksisterende system ............................................................................... 32
Observationer på kølesystemerne ................................................................................. 32
Kølesystem 1. ............................................................................................................. 32
Kølesystem 2 .............................................................................................................. 33
Problemstillinger i kølesystemerne ................................................................................. 36
Målinger ............................................................................................................................. 36
Målepunkter ................................................................................................................... 36
Kølesystem 1 .............................................................................................................. 36
Kølesystem 2 .............................................................................................................. 37
Flowmålinger .................................................................................................................. 38
Temperaturmålinger ....................................................................................................... 39
Kølesystem 1 .............................................................................................................. 39
Kølesystem 2 .............................................................................................................. 39
Differenstemperatur .................................................................................................... 39
Observationer ved målinger ........................................................................................... 40
Beregninger på eksisterende kølesystemer ....................................................................... 41
Beregningsgrundlag ....................................................................................................... 41
Tariffer......................................................................................................................... 41
Beregnede driftstimer ................................................................................................. 41
Varmeproduktion......................................................................................................... 42
AAMS 2015
Bachelorprojekt
5
Sigga Dolberg Christensen A12037
Massefylde ................................................................................................................. 42
Flow................................................................................................................................ 43
Effektforbrug nuværende system ................................................................................... 44
Køletårn ...................................................................................................................... 44
Elventilatorer ............................................................................................................... 45
Kølepumper ................................................................................................................ 46
Observationer ved beregninger ...................................................................................... 51
Problemstillinger ved målinger og beregninger .............................................................. 52
Muligheder for udnyttelse af spildvarmen .......................................................................... 52
Fordele og ulemper ved de forskellige muligheder ......................................................... 52
Valg af kølemåde............................................................................................................ 54
Ledelses- og vedligeholdelsessystemer ............................................................................ 55
L-drev ............................................................................................................................. 55
Sertica ............................................................................................................................ 55
MEA ............................................................................................................................... 56
Grundlag ..................................................................................................................... 56
Vurdering af projekt .................................................................................................... 58
Instruktioner ................................................................................................................ 61
Observationer i ledelses- og vedligeholdelsessystemer ................................................. 64
Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne .................................... 65
Løsningsforslag ................................................................................................................. 66
Valg af teknologi ............................................................................................................. 66
Fjernvarmeproduktion normal drift ................................................................................. 67
Fjernvarmepumpe .......................................................................................................... 68
Særlige forhold ............................................................................................................... 68
Flow ............................................................................................................................ 69
AAMS 2015
Bachelorprojekt
6
Sigga Dolberg Christensen A12037
Ønsket setpunkt .......................................................................................................... 70
Blandingstemperatur................................................................................................... 71
Forslag til opbygning af anlæg ........................................................................................... 73
Oversigtstegninger ......................................................................................................... 73
Overvågning ................................................................................................................... 74
Tilbud på varmepumpe ................................................................................................... 75
Lovgivning ...................................................................................................................... 75
Beregninger nyt kølesystem .............................................................................................. 77
Effektforbrug ................................................................................................................... 77
Varmepumpe .............................................................................................................. 77
Fjernvarmepumpe....................................................................................................... 78
Investering og ombygning .............................................................................................. 80
Vedligehold af nyt anlæg ................................................................................................ 82
Implementering og instruktion ............................................................................................ 83
Beskrivelse af nuværende forhold .................................................................................. 83
Ønsker og forslag ....................................................................................................... 84
Observationer ................................................................................................................. 84
Implementering af vedligehold og procedurer for instruktion ...................................... 84
Pris ............................................................................................................................. 85
Samlede beregninger......................................................................................................... 86
Investeringskalkule ......................................................................................................... 91
Kostprisberegning .......................................................................................................... 92
Observationer ved nyt anlæg ......................................................................................... 93
Eksempel på 1-punkts instruktioner ................................................................................... 94
Konklusion ......................................................................................................................... 95
Litteraturliste ...................................................................................................................... 97
AAMS 2015
Bachelorprojekt
7
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag ................................................................................................................................. 101
Bilag 1 Køletårn ............................................................................................................ 101
Bilag 2 Kølevand .......................................................................................................... 104
Bilag 3 Allen ................................................................................................................. 105
Bilag 4 Central prøvebænk ........................................................................................... 106
Bilag 5 Data turbine 2 ................................................................................................... 107
Bilag 6 Glykolblanding .................................................................................................. 110
Bilag 7 Olieprøver......................................................................................................... 111
Bilag 8 Flowmåling ....................................................................................................... 113
Bilag 9 Temperaturmålinger ......................................................................................... 114
Bilag 10 Trykmålinger ................................................................................................... 115
Bilag 11 Grundfos pumpekurve .................................................................................... 116
Bilag 12 KSB pumpekurve ........................................................................................... 117
Bilag 13 ABS pumpekurve ............................................................................................ 118
Bilag 14 Flowberegninger............................................................................................. 119
Bilag 15 Bortledt effekt ................................................................................................. 120
Bilag 16 MEA krav ........................................................................................................ 120
Bilag 17 DMI vejrdata ................................................................................................... 121
Bilag 18 Planlagte stop................................................................................................. 128
Bilag 19 Glykol ............................................................................................................. 129
Bilag 20 Udfald af Studstrup ......................................................................................... 130
Bilag 21 Fremløbstemperatur ....................................................................................... 131
Bilag 22 Optimal drift .................................................................................................... 132
Bilag 23 Beregning af blandingstemperatur ................................................................. 133
Bilag 24 Beregning af flow ............................................................................................ 133
Bilag 25 Johnson tilbud og mail .................................................................................... 134
AAMS 2015
Bachelorprojekt
8
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 26 Data varmepumpe .......................................................................................... 138
Bilag 27 Brdr. Kier ........................................................................................................ 142
Bilag 28 5s ................................................................................................................... 143
Bilag 29 Rick Maurer .................................................................................................... 144
Bilag 30 Driftsleder ....................................................................................................... 147
Bilag 31 Vedligehold ..................................................................................................... 148
Bilag 32 Driftsmestre .................................................................................................... 152
Bilag 33 Driftsoperatører og dagfolk ............................................................................. 155
Bilag 34 Smed .............................................................................................................. 158
Bilag 35 Elektriker ........................................................................................................ 159
Bilag 36 SRO Kølesystem 1 ...................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 37 SRO kølesystem 2 ............................................................................................. 0
Bilag 38 SRO P&I 1 ................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 39 SRO P&I 2 ................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 40 SRO Temperatur og effekt 1 ........................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 41 SRO Temperatur og effekt 2 ........................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 42 SRO FV retur............................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur ........ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 44 SRO Hele anlægget .................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 45 Johnson tegning .......................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
9
Sigga Dolberg Christensen A12037
Indledning
AffaldsCenter Forbrændingen (Forbrændingen) har til formål at forbrænde affald, og
producerer derved både fjernvarme og el. Den er en del af AffaldVarme Aarhus, som igen
er en del af Center for miljø og energi, der ligger under Teknik og Miljø, Aarhus kommune.
AffaldVarme er underlagt kommunes målsætninger inden for energi og miljø, og har derfor
en grøn profil i deres mission, vision, værdigrundlag og virksomhedsplan (Aarhus, 2014). I
praksis arbejder AffaldVarme bl.a. for at for at nedbringe energiforbruget, og dette foregår
ved hjælp af et ledelsessystem kaldet MEA, som står for Miljø, Energi og Arbejdsmiljø, og
beskriver procedurer, mål og ansvar (Aarhus, n.d.). Der stilles i MEA krav til, at der laves
en målsætning for de enkelte linjer, og en af målsætningerne for Forbrændingen er at
minimere energiforbruget (Bilag 16).
På Forbrændingen indfyres blandet husholdnings- og industriaffald i tre kedler, som driver
to dampturbiner. Turbinerne leverer el, som dækker hele anlæggets eget forbrug, og den
overskydende produktion videresælges. Til hver af turbinerne hører et kølesystem, som
køler komponenter i tilknytning til turbinerne. Varmen bortledes som spildvarme i to
udendørs køletårne. Der er kapacitetsproblemer på det ene køletårn, med deraf følgende
udsving i olietemperaturen på turbine 2 (Bilag 37). Vedligeholdelsesmetoderne på
anlægget, har resulteret i beskadigelse og investering i nyt køletårn til system 1, samt
efterfølgende forkert montering af vandrør til køletårn 1 (Bilag 31).
Problemformulering

Hvordan kan spildvarme fra køling af komponenter i tilknytning til dampturbine 1 og
2 udnyttes ved opblanding i hhv. fjernvarmereturvand og fjernvarmefremløbsvand,
samt fordele og ulemper ved dette.

Hvordan implementeres forslag til vedligehold i eksisterende
vedligeholdelsessystem, og hvordan indføres procedurer for instruktion ved
vedligehold.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
10
Sigga Dolberg Christensen A12037
Metode
Kølesystemets opbygning undersøges fysisk med hjælp fra en maskinmester tilknyttet
driften. Kølesystemets og komponenternes virkemåde undersøges derudover ved brug af
dokumentation fra leverandørerne, som ligger i Forbrændingens vedligeholdelsessystem
Sertica.
Der laves dataudtræk fra SRO anlægget, og foretages manuelle aflæsninger af temperatur
og tryk for at verificere at målingerne er troværdige. Der laves flere aflæsninger af både
fastmonteret termometer og med lasertemperaturmåler, over flere dage, for at sikre
pålideligheden af målingerne.
Der laves manuelle målinger af flow og aflæses tryk på begge systemer, og disse vurderes
i forhold til pumpekurver, for at vurdere troværdigheden.
Da anlægget fordeler sig i tre bygninger, undersøges det fysisk og ved brug af
oversigtstegninger af driften i SRO anlægget, hvilke muligheder der findes for at overføre
varmen fra køleanlæggene til egnede steder i anlægget, ved brug af eksisterende
rørføring.
Der interviewes nøglepersoner fra Forbrændingen samt VarmeTransmissionen om
anlæggets virkemåde, og de foreslåede løsningers indflydelse anlægget. Dette
sammenholdes med driften som den vises på SRO anlægget, og beregninger.
Røggaskondenseringens indvirkning på driften af anlægget tages med i betragtning, samt
planerne om at etablere røggaskondensering på Linje 4.
Der tages tilbud hjem fra kølefirma til beregning af tilbagebetalingstid, og de konsulteres
for fastsættelse af den tekniske levetid på komponenterne, som danner grundlag for
beregningen af varmeprisen.
Afgrænsning
Systembeskrivelsen vil omfatte kølesystemernes funktion og overvågning, og derudover
kun indeholde en kort gennemgang af forbrændingsanlægget.
Ved undersøgelsen konstateres flere driftsmæssige problemer med køleanlægget som
ikke behandles i rapporten. Disse omfatter høj belastning på oliekøler til turbine 1 samt
forkert tilslutning af køletårn til system 1. Der gives ikke forslag til løsning af den høje
belastning, da der pågår overvejelser om at renovere, udskifte eller nedlægge turbine 1,
og Rambøll er i gang med at udarbejde en anbefaling (Bilag 31). Opbygningen af et nyt
AAMS 2015
Bachelorprojekt
11
Sigga Dolberg Christensen A12037
system tager højde for en eventuel nedlæggelse af system 1. Der gives ikke forslag til
løsning af problemet med fejltilslutning af køletårn, da rapporten fokuserer på alternative
kølemåder, og dataudtræk fra SRO anlægget viser der ikke er problemer med at holde
temperaturen nede i system 1 i de varme måneder (Bilag 36), så køletårnet stadig kan
fungere fuldt ud som nødanlæg. Der overvejes dog hvordan lignende problemer
forebygges i det nye system.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
12
Sigga Dolberg Christensen A12037
Metodisk tilgang
Temperaturmålinger
Da temperaturforskellen over køletårnet har stor indflydelse på beregningen af bortkølet
effekt i køletårnene, måles temperaturen over flere dage, og der bruges forskellige
metoder for at sikre pålideligheden af målingerne.
Alle transmittere og termometre lokaliseres, og der noteres tidspunkt på aflæsning, så de
kan sammenlignes med indikationen i SRO anlægget. Der måles med
lasertemperaturmåler ved alle transmittere, for at sammenligne med SRO systemet.
Følerne i kølesystemet er Pt100 følere, dog kendes klassen ikke, usikkerheden tages
derfor fra den laveste klasse (B) og ligger derfor på ±0,45°𝐶 (Sertica, n.d.)
Lasermåler Elma 611B har ved interval 20-300°C en usikkerhed på ±1% ± 1°𝐶
Ved målinger omkring 30 grader giver det en usikkerhed på ±1,3°𝐶 (Elma, n.d.).
Derudover er der en fejlvisning, da det antages at overfladen på rørene er koldere end
væsken. Denne fejlvisning antages dog at være ens på frem og retur, så målingen stadig
giver et billede af temperaturforskellen.
Usikkerheden på de mekaniske termometre er ±1°𝐶 (Sertica, n.d.)
Usikkerheden på de oprindelige termometre med stregskala i system 1 kendes ikke.
Flow
Da der ikke er flowmåling på anlægget, udføres manuelle flowmålinger med Fuji Portaflow
flowmåler, lånt af VarmeTransmissionen.
Alle flowmålinger foretages samme dag, da de er afhængige af at en maskinmester skal
være med i turbinebygningen under målingerne.
Dette vil påvirke pålideligheden, da det ikke kan påvises at målingerne vil være de samme
på et andet tidspunkt. Dog er systemet i stabil drift og pumperne kører uden
omdrejningsregulering, så det vurderes at målingen er brugbar, hvis den passer sammen
med pumpekurven.
Fuji Portaflow
AAMS 2015
Bachelorprojekt
13
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der er flere krav til montering af Fuji flowmåler, for at sikre korrekt måling.

Rørdiameter og godstykkelse skal kendes

Afstand til forstyrrende elementer i rørstrengen skal overholdes som vist på Figur 1

Rørstrengen skal være væskefyldt

På vandrette rørstrenge skal den monteres som vist på Figur 1

Kablerne skal monteres korrekt

Der skal fjernes eventuel overfladebehandling

Silikonefedt skal påføres overfladen af transmitterne på sensoren

Måleren monteres parallelt med rørstrengen
Figur 1 Montering af Fuji flowmåler (Instrumart, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
14
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kan den påkrævede afstand til bøjninger eller ventiler ikke overholdes, kan dette ifølge
Fuji Portaflow X manualen føre til fejl i målingerne. (Instrumart, 2015)
Usikkerheden ved målingen bestemmes efter Figur 2 og er afhængig af flowet.
Figur 2 Usikkerhed ved flowmåling (Instrumart, 2015)
Tryk
Der findes ikke differenstryk målinger over kølepumperne i SRO anlægget. Alle relevante
trykmanometre lokaliseres, og aflæses over flere dage. Der aflæses differenstryk over
begge pumper, i begge kølesystemer, og disse vurderes i forhold til hinanden og
pumpekurverne.
Der findes tre typer trykmanometre i systemerne SUCHY KMR-35 med kontakt for
pumpestop og WIKA Model 232.50, som begge har en Accuracy class på 1 og dermed en
fejlvisning på ±0,1 𝑏𝑎𝑟, samt Tempress som har en fejlmargin på +-1,6 procent (Sertica,
n.d.)
Fysisk undersøgelse
Den fysiske undersøgelse af anlægget bruges til at fastslå, om den dokumentation der
ligger i vedligeholdelsessystemet Sertica, stemmer overens med komponenterne på
anlægget. Anlægget fordeler sig i tre bygninger, og undersøgelserne koncentreres om
turbinebygningen, som rummer turbinerne og komponentkølesystemerne. De to køletårne
står udendørs, i tilknytning til turbinebygningen, og undersøges også. Der undersøges
muligheder og afstande, for at lave ny rørføring til de dele af anlægget, som kan komme i
betragtning ved overvejelse af egnede løsninger.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
15
Sigga Dolberg Christensen A12037
Beregninger
Der laves beregninger på bortkølet effekt i køletårnene, for at klarlægge hvor meget energi
der er til rådighed, og hvor meget energi der kan tilføres anlægget ved alternative
løsninger.
Der laves varmebalance beregninger på løsningsforslag, for at vurdere påvirkningen af
temperaturen i det eksisterende anlæg. Der laves flowberegninger for at vurdere hvor
meget flow der er til rådighed, og hvor stor en del af året løsningen vil kunne være i drift.
De der er etableret røggaskondensering på Linje 1 og 2, samt planer om at etablere
røggaskondensering på Linje 4. Disse systemers indvirkning på anlægget tages med i
betragtning, i forhold til egnede løsninger.
Tariffer
De el- og varmepriser som bruges ved beregningerne, baseres på den garanterede
mindstepris, som Forbrændingen kan få for sin elproduktion i 2015, og den realistiske
varmepris der kan forventes i 2015. Derudover medtages ekstra afgifter på el brugt til
varmeproduktion, hvoraf en del godtgøres, samt affaldsvarmeafgift på den ekstra
varmeproduktion.
Dokumentation
Kvaliteten og omfanget af dokumentation på L-drevet og i vedligeholdelsessystemet
Sertica undersøges. Dokumentationen sammenlignes med de fysiske undersøgelser af
anlægget, og data fra SRO anlægget.
Der skaffes dokumentation fra leverandører i det nødvendige omfang, til brug ved
beregninger. Pumpekurver skaffes dels internt fra VarmeTransmissionen, dels fra
leverandørerne Grundfos og KSB - Grønbech og Sønner.
Relevante personer interviewes for at klarlægge hvordan Sertica bruges i praksis. Der
bruges åbne spørgsmål, og interviewes flere personer fra hver faggruppe, for at få en bred
forståelse.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
16
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kvaliteten og omfanget af instruktioner i MEA systemet undersøges, og relevante personer
interviewes for at klarlægge hvordan det bruges. Der bruges åbne spørgsmål, og
interviewes flere personer fra hver faggruppe, for at få en bred forståelse.
Alle interview bruges til at undersøge virksomhedens kultur, i forhold til brug af
dokumentation og instruktioner, ved vedligehold og reparation, samt installering af nye
systemer.
Beskrivelse af anlægget
AffaldsCenter Forbrændingen
AffaldsCenter Forbrændingen, herefter kaldet Forbrændingen, har til hovedformål at
bortskaffe affald. Husholdnings- og industriaffald blandes i modtagesiloen, for at opnå en
ensartet brændværdi. Der brændes årligt 240.000 tons affald og produceres 91.500 MWh
el (18.300 boliger á 5.000 kWh/år) Der produceredes i 2014 587.879 MWh varme (32.600
boliger á 18.000 kWh/år),(Bilag 32).
Af restprodukter som skal bortskaffes er 43.000 tons slagge og 7500 tons restprodukt,
som stammer fra 20% af det indfyrede affald, men dog kun fylder 4-5 % af den oprindelige
mængde. Slagge udvandes for tungmetaller, og genbruges til vejfyld som erstatning for
stabilgrus. Restprodukt eksporteres til Norge til deponering.
5000 tons affald oplagres i løbet af sommeren inden oktober, kan bruges ved
spidsbelastning frem til april med 1000 tons/md. Dette opfylder et krav om lager til fire
dages drift på fuld varmeproduktion, i tilfælde af udfald på Studstrupværket (Bilag 30).
Vedligeholdelsessystem
Der er lavet en KKS nøgle på anlægget, som bruges til at identificere hvilket system en
komponent tilhører, og til at lokalisere dokumentation i Sertica. Fælles komponenter starter
med 0. Alle komponenter som hører til Linje 1 starter med 1, Linje 2 starter med 2 og Linje
4 starter med 4.
De efterfølgende bogstaver fortæller hvilket undersystem komponenten tilhører.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
17
Sigga Dolberg Christensen A12037
Komponentkølesystemet til Linje 1 og 2 er fælles og hedder 0PG, det er herefter opdelt i
en kold side PGA, som er fremløb fra køleren, og en varme side PGB som er retur fra
komponentkølerne til køletårnet. Kølesystemerne til Linje 4 hedder 4P, og
komponentkølesystemerne til turbinerne hedder 4PA.
Denne KKS nøgle bruges også i P&ID diagrammerne.
Se eksempel på KKS nøgle og træstruktur i Sertica på Figur 3
Figur 3 Eksempel på træstruktur i Sertica (Sertica, n.d.)
Til daglig varetages planlægningen af vedligehold af en vedligeholdelseschef og en daglig
planlægger. Der lægges tidsbestemt vedligehold ind i Sertica, som selv dukker op hos den
smed eller elektriker som skal udføre det. Der holdes daglige morgenmøder hvor arbejdet
AAMS 2015
Bachelorprojekt
18
Sigga Dolberg Christensen A12037
uddelegeres, og mandagsmøder hvor der informeres om planlægning længere frem,
større reparationer og ombygninger, samt ændringer i procedurer. Der er et
vagtgruppemøde med alle driftsmestre og driftsoperatører en gang om måneden.
Medarbejderne arbejder i selvstyrende grupper.
Opbygning af kedellinjer
Se Figur 4 i sammenhæng med beskrivelse af opbygning.
Linje 1 og 2
Ovn 1 og 2 bygges i 1978 til ren fjernvarmeproduktion, og ombygges i 1994 med
dampkedel til elproduktion. De brænder hver 7,6 tons affald i timen. Dampkedlerne
specialdesignes til at koble efter de eksisterende kedler, og Linje 1 og 2 producerer hver
ca. 6 kg damp pr. sekund, tilsammen damp nok til at føde turbine 1, som har en kapacitet
på 10,7 MW, men dagligt ligger på ca. 7,5 MW. De har en fjernvarmekapacitet på 30 MW
(Anon, n.d.) fjernvarmeproduktionen ligger på ca. 28 MW.
Efter røgrens er der røggaskondensering som hæver temperaturen på
fjernvarmereturvandet ca. 8 grader og tilfører returvandet 6-7 MW varmeeffekt.
Linje 4
Kedel 4 bygges i 2004 til varme- og elproduktion, brænder 16 tons affald i timen og
producerer 18,5 kg damp pr. sekund til turbine 2, som har en kapacitet på 11,5 MW, men
dagligt ligger på ca. 10,3 MW (Fisia Babcock, 2004). Fjernvarmeproduktionen ligger på 36
MW.
Der overvejes røggaskondensering på linje 4. Dette beregnes der på i øjeblikket.
DeNOx anlæg: ammoniak (NH3) indsprøjtes i kedlen med lanser. Derved omdannes NO til
N2 og vand (H2O)
Turbiner
Turbinerne har en samlet elproduktion på ca. 17,8 MW, som dækker anlæggets eget
forbrug på 2,25 MW, og den overskydende produktion videresælges. Til hver af turbinerne
hører et kølesystem, som køler komponenter i tilknytning til turbinerne. Varmen bortledes i
to udendørs køletårne med henholdsvis 12 og 16 elblæsere. I øjeblikket laver Rambøll en
vurdering af hele turbine 1, med tilknyttede systemer, og kommer med en anbefaling, om
AAMS 2015
Bachelorprojekt
19
Sigga Dolberg Christensen A12037
turbinen skal repareres, udskiftes eller køre til den havarerer, så der kun produceres
fjernvarme på Linje 1 og 2. (Bilag 31)
Figur 4 Opbygning af kedellinjer (forfatterens eget arkiv, 2015)
Alle kedlerne er under stadig overvågning af maskinmester (driftsmester), da
brændværdien i affaldet er svingende, og der derfor kræves regulering af lufttilførsel,
pusher og ristehastighed. Der er også varierende indhold af skadelige stoffer, som renses i
røgrensebygningen, og disse processer overvåges ligeledes kontinuerligt.
Overvågningen foregår ved hjælp af kameraer og et centralt SRO anlæg, som styres og
overvåges fra kontrolrummet, som ligger i umiddelbar tilknytning til ovnhallen. Der er altid
en ekstra driftsmester på rådighedsvagt med telefon, så vagthavende driftsmester kan
ringe og få hjælp ved udfald. Driftsmesteren må ikke forlade kontrolrummet, så han har
altid samarbejde med en driftsoperatør, som står for det daglige vedligehold og løsning af
problemer som opstår under drift.
Beskrivelse af kølesystemer
Begge kølesystemer består af et udendørs køletårn, redundante kølepumper og et antal
komponentkølere. Pumper og komponentfølere står i turbinebygningen. Der findes P&I
diagrammer over begge kølesystemer som er navngivet efter KKS nøglen på anlægget.
Dog er diagrammerne forskelligt opbygget, og det har givet udfordringer ved navngivning
af eftermonterede komponenter (Bilag 35), og udskiftning af komponenter (Bilag 31). Der
hænger tydelige KKS skilte på de fleste komponenter, hvilket gør det muligt at lokalisere
AAMS 2015
Bachelorprojekt
20
Sigga Dolberg Christensen A12037
dem og forstå den fysiske opbygning af systemerne, i det omfang mærkningen svarer
overens med dokumentationen.
Varmen bortledes som spildvarme i to udendørs køletårne. Det er kun muligt at rengøre
køletårnene når turbinen er ude af drift.
Kølesystem 1
System 1 som er det ældste fra 1994, er på P&I diagrammet inddelt i kold fremløb og varm
retur (Bilag 38). Den kolde del (PGA) dækker fremløb fra udendørs køletårn og den kolde
rørstreng samt vekslerne til smøreolie, styreolie, generator, vakuumpumper og
prøveudtag. Den varme del (PGB) omfatter det den varme rørstreng samt pumperne.
Der cirkuleres kølevand til vekslere til olie, generator, vakuumpumper og prøvebarer med
samme kølepumpe.
Køletårn 1
Data på køleydelse på køletårn (Bilag 1)
Kølesystem
Ydelse
I alt
1
2 ∙ 428 𝑘𝑊
856 𝑘𝑊
1 med vandforstøvning
2 ∙ 557 𝑘𝑊
1114 𝑘𝑊
Data på ventilatorer på køletårn Figur 6
Kølesystem
Antal
Effektforbrug P1
Omdrejninger
1
12
3 ∙ 4 ∙ 2,88 𝑘𝑊
1000 𝑟𝑝𝑚
Køletårnet er en tørkøler Figur 5, som består af to coils, hver med en ydelse på 428 kW og
6 elventilatorer. Ventilatorerne som indkobles automatisk efter behov, i sæt af fire, suger
luft fra bunden op igennem kølerne forbi lamellerne.
Køletårnet er udskiftet i 2014, da lamellerne på det gamle bliver ødelagt af forkert
rengøring. Det er nu dimensioneret til at yde op til næsten den dobbelte køling i forhold til
det andet kølesystem, da det er muligt at forstøve vand over lamellerne, og derved øge
effekten med 30% ved at bruge vandets fordampningsvarme.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
21
Sigga Dolberg Christensen A12037
Ved den fysiske undersøgelse viser det sig at rørene til køletårnet er ombyttet. Dette giver
ikke den optimale køleeffekt, da den kolde luft fra ventilatorerne suges ind i bunden, og
kølingen da bliver medstrøms i stedet for modstrøms, som er det mest effektive.
Figur 5 Køletårn 1 (Forfatterens arkiv, 2015)
Figur 6 Mærkeplade køletårn 1 (Forfatterens arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
22
Sigga Dolberg Christensen A12037
Pumper
Grundfospumper af ukendt alder Figur 7, Figur 8 og Figur 9. Redundante.
Typ: CM80-250-188-37
Q: 120 m3/h H: 30 m
n: 2900 rpm P: 37,0 kW
KKS: 0PGC15AP001
KKS: 0PGC10AP001
Figur 7 Grundfos pumper (Forfatterens arkiv, 2015)
Figur 8 Mærkeplade Grundfospumpe (Forfatterens arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
23
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 9 Mærkeplade Siemens motor (Forfatterens arkiv, 2015)
Temperaturer
Smøreolietemperatur
Den mest kritiske temperatur i systemet er smøreolietemperaturen. Mister
smøreoliekøleren flowet på vandsiden, ved udfald af kølepumpe, går der ca. 1 minut før
turbinen tripper (Bilag 2 og 32)
Krav til smøreolietemperatur (Bilag 3).
Minimum
Normal
Maksimum
15°𝐶
50°𝐶
65°𝐶
AAMS 2015
Bachelorprojekt
24
Sigga Dolberg Christensen A12037
Temperaturer ved normal drift Figur 10
Figur 10 Indikationer i SRO anlæg oliesystem turbine 1
Krav til kølevandstemperatur
Kølesystemet er designet til en maksimal fremløbstemperatur fra køletårnet på 35 grader,
og en returtemperatur på 40 grader. (Bilag 2)
Prøvebarer
Ønsket temperatur på prøvebarer er 35 grader, kondensat-, fødevands- og dampmålinger
nedkøles yderligere med råvand til 25 grader. (Bilag 4)
Overvågning og styring
Se Figur 11 Der sidder trykindikatorer på tryk- og sugesiden af pumperne. Trykindikator og
transmitter øverst i anlægget ved ekspansionsbeholderen, styrer den automatiske
spædning, og sender værdier til SRO anlægget som viser overtryk og om spædepumpen
kører. Analoge temperaturtransmittere mellem pumperne og udløbet fra bygningen, som
sender værdier til SRO anlægget (gule pile). Termometre på frem og retur ved udløb fra
turbinebygning. Temperaturføler i tørkøler, som styrer elventilatorerne, kan kun indstilles
på regulator på køletårnet, og sender ikke til SRO. Den står på 30 grader. Pumperne kører
en uge ad gangen, med automatisk omskift, og indikation i SRO af hvilken pumpe der
kører (gul pil). Falder pumpen ud, starter den anden pumpe automatisk op.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
25
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 11 Indikation i SRO kølesystem 1 (Forfatterens arkiv, 2015)
Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien er i fin stand og egnet til videre drift (Bilag
7) Der kontrolleres frostsikring én gang om året, og hældes glykol på så systemet er
frostsikret ned til -10 grader (Bilag 34)
Kølesystem 2
System 2 som er fra 2004, er på P&I diagrammet inddelt i to dele (Bilag 39) Den ene del
dækker pumper og vekslere til smøreolie, styreolie, generator, vakuumpumper samt
prøveudtag (KKS 4PAB20). Den anden del omfatter det udendørs køletårn og tryk og
temperaturindikatorer lige inden for væggen i turbinebygningen (KKS 4PAB10).
Der cirkuleres kølevand til vekslere til olie, generator, vakuumpumper og prøvebarer med
samme kølepumpe. Kølevandet cirkuleres af to KSB pumper fra 2004.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
26
Sigga Dolberg Christensen A12037
Køletårn 2
Data på køleydelse på køletårn (Bilag 5)
Kølesystem
Ydelse
I alt
2
2 ∙ 295 𝑘𝑊
590 𝑘𝑊
Data på ventilatorer på køletårn Figur 13
Kølesystem
Antal
Effektforbrug P1
Omdrejninger
2
16
4 ∙ 4 ∙ 0,9 𝑘𝑊
640 𝑟𝑝𝑚
Køletårnet er en tørkøler fra 2004 Figur 12, som består af to coils, hver med en ydelse på
295 kW og 8 elventilatorer, som indkobles automatisk efter behov, og suger luft fra bunden
op igennem kølerne forbi lamellerne. Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange der starter
af gangen, da de alle kører konstant i observationsperioden. Det antages at de starter i
sæt af 4 ad gangen.
Figur 12 Køletårn 2 (Forfatterens arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
27
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 13 Mærkeplade køletårn 2 (Forfatterens arkiv, 2015)
Pumper
2 stk. KSB pumper Figur 14, Figur 15 og Figur 16
Type: ETANORM G 080-315
Q: 140 m3/h
H: 30 m
n: 1460 0/min Jahr: 2004
Pumpe 1 KKS: 4PAB20AP001
Pumpe 2 KKS: 4PAB20AP002
Der skiftes ikke automatisk mellem de to pumper, det gøres manuelt i SRO anlægget
AAMS 2015
Bachelorprojekt
28
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 14 KSB pumper (Forfatters arkiv, 2015)
Figur 15 Mærkeplade KSB pumpe (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
29
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 16 Mærkeplade Siemens motor (Forfatterens arkiv, 2015)
Temperatur
Den mest kritiske temperatur i systemet er smøreolietemperaturen. Mister
smøreoliekøleren flowet på vandsiden, ved udfald af kølepumpe, går der ca. 1 minut før
turbinen tripper (Bilag 32)
Krav til smøreolietemperatur (Bilag 5)
normal
maksimum
45 ± 5°𝐶
65,7°𝐶
Der kan ud fra dokumentation fastslås at systemet er designet til at temperaturen fra
kølestedet til komponentkølerne skal ligge på 35 grader og returtemperaturen på 40
grader. (Bilag 5)
Ønsket temperatur på prøvebarer er 35 grader, kondensat-, fødevands- og dampmålinger
nedkøles yderligere med råvand til 25 grader. (Bilag 4)
Overvågning og styring
Der sidder trykindikatorer på tryk- og sugesiden af pumperne. Tryk og
temperaturindikatorer på den varme side af alle vekslere. Én analog temperaturtransmitter
mellem indløb og pumper sender værdier til SRO anlægget, som viser
fremløbstemperaturen Figur 17 (gul pil). Termometer på fremløb ved udløb fra
turbinebygning. Temperaturføler i tørkøler, som styrer elventilatorerne, sender værdier og
AAMS 2015
Bachelorprojekt
30
Sigga Dolberg Christensen A12037
kan indstilles på SRO anlægget Figur 17(gule pile). Pumperne kører med indikation i SRO
af hvilken pumpe der kører Figur 17, og uden automatisk omskift. Falder pumpen ud,
startes den anden pumpe automatisk op. Der sidder ekstra trykindikatorer med kontakt på
suge- og tryksiden af pumpen, som udkobler pumpen ved for lavt differenstryk.
Figur 17 Indikation i SRO anlæg kølesystem 2 (Forfatters arkiv, 2015)
Systemet er forberedt for automatisk spædning, og der er indikation i SRO anlægget af
fyldningen i spædetanken og spædepumpedrift. Ventilen fra tanken er dog manuelt lukket,
da der har været problemer med tilbageløb i tanken og deraf udfald af kølevandspumper
og turbine. Spædning foretages nu manuelt når trykket er faldet tilstrækkeligt. Der logges
ikke driftstid på hver enkelt pumpe, så deres individuelle slid kendes ikke.
Der er ingen transmitter eller termometer som logger eller viser data på returtemperaturen
på kølevandet i system 2.
Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien skal testes yderligere for evne til
vandudskilning (Bilag 7)
Der kontrolleres frostsikring én gang om året, og hældes glykol på, så systemet er
frostsikret ned til -10 grader (Bilag 34)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
31
Sigga Dolberg Christensen A12037
Vedligehold af eksisterende system
Der beregnes kun på vedligehold henført til den del af kølesystemet som tages ud af drift
ved en ombygning, da resten af kølesystemet skal vedligeholdes som hidtil, uanset om det
ombygges eller ej.
Til beregning af udgifter til vedligehold af det nuværende system, bruges planen over
planlagte stop 2015 (bilag 18)
Køletårnet til system 1 kan rengøres én gang årligt, da ovnene Linje 1 og 2, og derved
turbine 1, kun er stoppet samtidig én gang.
Køletårnet til system 2 kan rengøres to gang årligt, da ovnen Linje 4, og derved turbine 2,
stoppes to gange. Selvom der i 2015 kun er 1 måned mellem stop på Linje 4, er det
alligevel en fordel, at køletårn 2 rengøres begge gange, da der er problemer med ydelsen
ved tilsmudsning, og det er op til sommermånederne hvor udetemperaturen stiger.
Det anslås at det tager 4 timer at rengøre et køletårn.
Udgift til vedligehold af det nuværende kølesystem
1 ∙ 4 + 2 ∙ 4 = 12 ∙ 450 = 5400 𝑘𝑟.
Der er planer om at hyre eksterne til at rengøre kølerne, men dette er ikke lykkedes
endnu. Der er ikke udarbejdet instruktioner så der kan sættes en anden til arbejdet i stedet
for det eksterne firma. Ved rengøring bør vedligeholdelsesvejledningen følges.
Observationer på kølesystemerne
Kølesystem 1.
Ved undersøgelse af køletårn til system 1 konstateres det, at det er større og nyere end
det andet. På det gamle køletårn er begået fejl ved rengøring af lamellerne, som derved
skades, så køletårnet mister en del af sin effekt, og derfor udskiftes (Bilag 31). Det nye har
større ydelse større, og ventilatorerne har højere omdrejningshastighed, for at sikre en
bedre køleeffekt end i det gamle, i tilfælde af tilsmudsning. Der er kun mulighed for
rengøring når kølesystemet ikke er i drift, og på kølesystem 1, kan det kun ske når både
kedel 1 og 2 er ude af drift.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
32
Sigga Dolberg Christensen A12037
Når P&I diagrammet studeres, virker det logisk at fremløb er den kolde side, men i praksis
giver det udfordringer, måske fordi den normale tankegang på Forbrændingen er, at varm
side er fremløb. Dette har vist sig ved eftermontering af transmittere, for visning af
fremløbs- og returtemperatur i SRO anlægget. De er navngivet modsat P&I diagrammet
både i Sertica og på SRO anlægget (Bilag 35). Det konstateres også at rørene til køletårn
1 er ombyttet, så det varme vend løber ind i bunden, og effekten er nedsat. Det er sket ved
udskiftning af køletårnet, hvor rørene ved en fejl ombyttes, muligvis fordi KKS mærkningen
misforstås (Bilag 31).
Observeret smøreoliekøling system 1 Allen turbine fra 64 ned til 55 grader (Bilag 36).
Smøreolien ligger stabilt på ca. 64 grader, som er tæt på den maksimale olietemperatur.
Kølesystemet er oprindeligt designet til en maksimal fremløbstemperatur fra køletårnet på
35 grader, men ligger på ca. 33 grader. Dette er ved et SP på regulatoren på køletårnet på
30 grader.
Fremløbstemperaturen falder ca. 0,5 grad, når den ene turbine er ude af drift (Bilag 40).
Ved en manuel ændring af setpunkt d. 27/3 på styringen ude ved køletårnet, fra 30 grader
til 28 grader, falder fremløbstemperaturen til 31 grader, hvilket bevirker at
smøreolietemperaturen falder én grad til 63 grader (Bilag 37). Det vurderes at det vil være
en fordel at sænke fremløbstemperaturen yderligere til 30 grader, for at øge margen til
maksimal smøreolietemperatur.
Kølepumperne har kørt det samme antal timer, da der er automatisk omskift, og antages at
være lige slidte. Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien er i fin stand og egnet til
videre drift.
Kølesystem 2
P&I diagrammet svarer ikke overens med den fysiske opbygning af rørstrengene ved
udløbet. Den temperaturindikator som på P&I diagrammet sidder sidst på strengen og bør
angive den varme returvandstemperatur, sidder fysisk før tilløb af returvand fra både
testbænk og vakuumpumper, og giver ikke et retvisende billede af returtemperaturen.
Ved undersøgelse af anlægget observeres det at blæserne på køletårnet til system 2 kører
konstant i dagtimerne allerede i marts (27/3) og igen ved tryktest af pumpe i system 2
(31/3). Det samme observeres ved besøg i fjernvarmerum i april (16/4) (Bilag 8)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
33
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der er tydelige belægninger af skidt på undersiden af køleren Figur 18, som følge af at de
står udendørs.
Figur 18 Tilsmudsning af køletårn (Forfatters arkiv, 2015)
Der foregår byggearbejde på det nye biomassefyr anlæg, lige op ad køletårnene, hvilket
giver ekstra meget skidt i luften. Der forventes ikke at blive mindre skidt i luften, når
biomassefyret kommer i drift, da der vil køre over 60 lasbiler i døgnet forbi med halm til
biomassefyret. Der observeres ved udtræk af data fra SRO anlæg (Bilag 37), at
temperaturen på kølevandsfremløbet ligger stabilt omkring 25 grader, men stiger i daglige
peaks om sommeren, frem til sidst i oktober, og starter igen midt i marts.
Smøreolietemperaturen ligger stabilt på 58 grader, og stiger tilsvarende i peaks i de
samme perioder op til 62 grader. Det har ingen sammenhæng med generatorydelse som
det er tilfældet på kølesystem 1 (Bilag 41), hvilket indikerer at blæserne ikke kan følge
med til at nedkøle tilstrækkeligt. Indikationen i SRO anlægget viser et SP på 25 grader,
dette er 5 grader er lavere end på sys 1, og det vurderes, at det lave setpunkt skyldes, at
køletårnet ikke kan følge med ved høje temperaturer.
Dette kan være en forklaring på, at setpunkt er sat lavere på køletårn 2 end på køletårn 1,
for at holde temperaturen nede på varme dage, og undgå overophedning af smøreolien til
turbinen med udfald til følge.
De perioder hvor fremløbstemperaturen på køletårn 2 begynder at hæve sig over SP
sammenholdes med udendørstemperaturen i samme perioder.
For at opnå en pålidelig temperaturfastsættelse, hentes DMI vejrdata fra uge 41-46 og
igen fra uge 13-18 (Bilag 17). Der laves en gennemsnitsberegning af den maksimale
AAMS 2015
Bachelorprojekt
34
Sigga Dolberg Christensen A12037
dagtemperatur for Aarhus Syd og Ødum, som er de to nærmeste stationer der findes data
for.
Uge
41
42
43
44
45
46
Gennemsnits
16,5°𝐶
16,2°𝐶
14,5°𝐶
15,8°𝐶
13,3°𝐶
11°𝐶
Uge
13
14
15
16
17
18
Gennemsnits
9,4°𝐶
9,7°𝐶
18°𝐶
14,6°𝐶
19,8°𝐶
12,7°𝐶
temperatur
temperatur
Dette giver et billede af hvornår køletårnet får kapacitetsproblemer se Figur 19
Figur 19 SRO udtræk med ugetemperaturer (Forfatterens arkiv, 2015)
Det er ved udendørstemperaturer over ca. 10 grader, at fremløbs- og
smøreolietemperaturen begynder at fluktuere. Problemet er opstået igen i marts, og
køletårnet skulle have været rengjort at et eksternt firma under revisionen i maj, som ikke
kom på grund af sygdom. Køletårnet blev da ikke rengjort, men forventes at gøres rent
under næste stop i juni (Bilag 31).
Det vurderes at der vil være effektiv køling af systemet ved en fremløbstemperatur på 30
grader, hvis den blot er stabil.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
35
Sigga Dolberg Christensen A12037
Problemstillinger i kølesystemerne

Køletårn 1 er udskiftet som følge af forkert rengøring

Smøreolietemperaturen i system 1 ligger tæt på den maksimale grænse, ved
fremløbstemperatur på 33 grader, og ligger stadig højt ved fremløbstemperatur på
31 grader.

Køletårn 2 er ikke rengjort under revision.

Ventilatorer på køletårn 2 kører kontinuerligt i dagtimerne allerede i marts.

Fremløbstemperaturen fluktuerer i kølesystem 2, når udetemperaturen kommer
over ca. 10 grader

Køletårnene kører ved forskellig driftstemperatur, trods næsten ens kølebehov.

Der er ikke udarbejdet instruktioner, så der kan sættes en medarbejder til at
rengøre køletårne.
Målinger
Test af flow system 1 d. 19/3-15
Test af flow system 2 d. 27/3-15
Test af pumpe 31/3-15
FV rum d. 16/4-15
Temperatur og trykmålinger 12/5-21/5 2015
Målepunkter
Kølesystem 1
Se Figur 20. Øverst til venstre temperaturtransmittere til indikation i SRO anlæg, øverst til
højre frem og retur ved køletårn. Nederst til venstre eksempel på trykvisning, nederst til
højre termometre på frem og retur ved ind og udløb af turbinebygning.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
36
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 20 Målepunkter kølesystem 1 (Forfatters arkiv, 2015)
Kølesystem 2
Se figur Figur 21. Øverst til højre og venstre eksempel på trykvisning. Nederst til venstre
og højre fremløbstemperatur ved indløb til turbinebygning.
Figur 21 Målepunkter kølesystem 2 (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
37
Sigga Dolberg Christensen A12037
Flowmålinger
Der måles diameter og godstykkelse på rørene med en skydelære og den medfølgende
måler, og herved fastslås afstanden mellem sensorerne på holderen og afstanden til
bøjningerne før målestedet.
Begge de nødvendige målinger foretages i korrekt afstand på 10 gange diameteren fra en
90° bøjning på tilløbssiden af rørstrengen, og 5 gange diameteren på fraløbssiden, som
beskrevet i metode.
System
Rørdiameter
Rørtykkelse
Afstand til 90° bøjning
1
220 mm
6,5 mm
2,2 m
2
141 mm
4,6 mm
1,41 m
Flowmåleren monteres som beskrevet i metode, se eksempel på Figur 22.
Figur 22 Eksempel på flowmåling (Forfatters arkiv, 2015)
Der tages en måling af det samlede flow i kølesystemet til turbine 1 på 125 m 3/h, og det
samlede flow i kølesystemet til turbine 2 på 110 m3/h (Bilag 8).
AAMS 2015
Bachelorprojekt
38
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der forsøges som kontrol at måle delflow i de enkelte strenge, men det konstateres, at det
ikke er muligt at måle alle delflow, da der på smøreoliestrengen og generator strengen
ikke fremkommer måleresultater. Dette kan skyldes, at det ikke er muligt at overholde
afstandene til bøjninger og ventiler i disse dele af systemerne, som beskrevet i metode.
Temperaturmålinger
Kølesystem 1
Alle målinger findes i (Bilag 9)
Temperaturtransmitterne til indikation af fremløbs- og returtemperatur i SRO systemet,
lokaliseres på kølesystemet til turbine 1 mellem pumperne og udløbet fra turbinebygningen
til køletårnet og der måles med lasertemperaturmåler på dette sted, for at kunne
sammenligne målingerne med udtræk fra SRO anlægget. På samme tidspunkter aflæses
fremløbs- og returtemperaturen på termometre, som lokaliseres på kølesystemet til turbine
1, mellem temperaturtransmitterne og udløbet fra turbinebygningen til køletårnet.
Setpunkt på styringen af køletårn 1 aflæses i elskabet på køletårnet. Setpunktet ændres d.
27/3, for at se hvilken indflydelse det har på kølevandstemperatur og olietemperatur.
Denne ændring giver et fald på to grader i kølevandstemperatur og en grad i
olietemperatur.
Kølesystem 2
Alle målinger findes i (Bilag 9)
Temperaturtransmitteren til indikation af fremløbstemperatur i SRO systemet, lokaliseres
mellem pumperne og indløbet fra køletårnet til turbinebygningen. Der måles med
lasertemperaturmåler samme sted, for at kunne sammenligne målingerne. På samme
tidspunkter aflæses fremløbstemperaturen på SRO systemet. Det mekaniske termometer
på fremløbet lokaliseres lige ved siden af temperaturtransmitteren.
Setpunkt på styringen af køletårn 2 aflæses i SRO systemet.
Differenstemperatur
Ved alle målinger og aflæsninger viser sig forskel på den aflæste temperatur, alt efter om
det er lasermåling, aflæsning af termometer eller udtræk af SRO. Derfor sammenlignes
kun temperaturforskelle på målinger foretaget efter samme metode. Laser målingerne
ligger 0,4 grader under SRO og 0,8 grader under termometer (Bilag 9). Der laves et
AAMS 2015
Bachelorprojekt
39
Sigga Dolberg Christensen A12037
gennemsnit på målingerne med hver metode. Når målingerne sammenlignes, viser sig dog
et tydeligt billede af en stabil temperaturforskel, uafhængig af målemetode.
Differenstemperatur gennemsnit på laser er 3,17/2,93/3,03 grader afhængig af målested.
Differenstemperatur gennemsnit SRO 3,1 grader.
Tages et SRO udtræk over en længere periode, svinger fremløbstemperaturen omkring 31
grader og returtemperaturen omkring 34 grader.
Der lægges mest vægt på målingerne fra SRO anlægget, da disse følere har den mindste
usikkerhed. De passer også godt overens med lasertemperaturmålingerne, selv om de har
en større usikkerhed. Der lægges ikke så stor vægt på de gamle skala termometre ved
udløbet, da de er svære at aflæse.
I system 1 vurderes det at differenstemperaturen ligger på ca. 3 grader. Ud fra aflæsninger
i SRO anlægget, ses det, at der er få sammenhængende dage, hvor temperaturforskellen
falder til 2,5 grader, dette er sammenfaldende med lav produktion på turbine 1 (Bilag 40)
når kun den ene kedel er i drift. Disse tal bruges i beregningerne i kølesystem 1.
I system 2 giver det en større usikkerhed, at der ikke er en aflæsning i SRO systemet af
returtemperaturen. Den temperatursvingning som er afhængig af udetemperaturen,
forplanter sig til smøreolien, og det vurderes derfor at differenstemperaturen ikke ændres.
Dette stemmer fint overens med at fremløbstemperaturen i SRO, og
lasertemperaturmålingerne minder meget om dem i system 1, og laseren ligger 0,5 grader
under SRO aflæsningen. Selv om den ikke er helt så pålidelig, vurderes
differenstemperaturen efter lasertemperaturmålingerne. Differenstemperatur gennemsnit
på laser 2,9 og 3,0 grader afhængig af målested. Dette vurderes ligesom til en
differenstemperaturen på ca. 3 grader. Dette tal bruges i beregningerne i kølesystem 2.
Observationer ved målinger
Ved flowmåling er det kun muligt at tage én måling af flow i kølesystemerne, som kun kan
valideres ved hjælp af pumpekurven, og det er umuligt at måle delflow i rørstrengene.
Dette viser at flowmåleren er følsom over for turbulens eller andre forstyrrelser af
målingen.
Ved temperaturmålingerne i kølesystem 2 er der ingen transmitter på fremløbssiden, så
differenstemperaturen baseres delvis på lasertemperaturmålinger og vurderinger i forhold
til målinger på kølesystem 1.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
40
Sigga Dolberg Christensen A12037
Beregninger på eksisterende kølesystemer
Beregningsgrundlag
Tariffer
Intern elpris fastsættes efter den garanterede mindstepris på el i 2015.
415kr./MWh (Bilag 30)
Elafgift 38 øre/kWh (Bilag 30)
(38 ∙ 1000)
= 380 𝑘𝑟./𝑀𝑊h
100
Varmepris fastsat i forhold til de regnskabsmæssige forhold 70kr./GJ (Bilag 30)
70 ∙ 3,6 = 252 𝑘𝑟./𝑀𝑊h
Affaldsvarmeafgift 50,7 kr./GJ (Bilag 30)
50,7 ∙ 3,6 = 182,52 𝑘𝑟./𝑀𝑊h
Beregnede driftstimer
Revision 2015 (Bilag 18)
Linje 1: 5 dage i maj, (14 dage i sep-okt)
Linje 2: 5 dage i maj, (14 dage i okt-nov)
Turbine 1 med kølesystem er ude af drift de 5 dage hvor både linje 1 og 2 er ude af drift.
Linje 4: 2 dage i maj, 23 dage i juni
Turbine 2 med kølesystem er ude af drift de 23 dage hvor linje 4 er ude af drift.
Beregnede timer i drift Da der i 2015 kun er 5 dages planlagt driftsstop, hvor både linje 1
og 2 stoppes, og derved også turbine 1, beregnes de årlige driftstimer:
h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡1 = (365 − 5) ∙ 24 = 8640 h (360 𝑑𝑎𝑔𝑒)
h𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = 28 ∙ 24 = 672 h
h𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 8640 − 672 = 7968 h
AAMS 2015
Bachelorprojekt
41
Sigga Dolberg Christensen A12037
Da der i 2015 er 23 dages planlagt driftsstop, hvor linje 4 stoppes, og derved også turbine
2, beregnes de årlige driftstimer:
h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 = (365 − 23) ∙ 24 = 8208 h (342 𝑑𝑎𝑔𝑒)
Varmeproduktion
Samlet varmeproduktion på affaldsforbrændingen i 2014
587.879 MWh (Bilag 32)
Massefylde
Systemerne kører stabil drift ved forskelig temperatur, som de er indstillet lige nu. System
1 har højere SP end system 2. Grunden til dette er forklaret i afsnittet ””Observationer i
kølesystemerne”.
Alle beregninger laves, hvor det er muligt, ud fra en vandtemperatur i systemerne på 30
grader celsius, da det er en temperatur begge systemer kan fungere ved.
Ifølge leverandørens anvisninger, skal system 1 køres ved en glykolblanding på 20% og
system 2 køres ved en glykolblanding på 30% (Bilag 6). I praksis kontrolleres og
frostsikres vandet til -10 grader én gang om året (Bilag 34). Frostvæsken som bruges er
Polar kølervæske MPG Monopropylenglykol, som i en blanding på 1:3 giver -10 graders
frostsikring (Bilag 19). Derfor laves beregningerne på baggrund af et indhold på 33%.
Vand ved 30 og 45 grader
𝜌𝑣30 = 995,6 𝑘𝑔/𝑚3
𝜌𝑣45 = 990,2 𝑘𝑔/𝑚3
𝑐𝑣30 = 4,18
𝑘𝐽
(𝑘 ∙ 𝐾)
𝑐𝑣45 = 4,18
𝑘𝐽
(𝑘 ∙ 𝐾)
Glykol
𝜌𝑔𝑙𝑦𝑘𝑜𝑙 = 1050 𝑘𝑔/𝑚3
AAMS 2015
Bachelorprojekt
42
Sigga Dolberg Christensen A12037
Da massefylden ved 30 grader ikke kendes, bruges en online beregner.
Vand/glykol blanding med 33 % glykol ved 30 grader (Formel, 2001–)
𝜌𝑣𝑔33% = 1022 𝑘𝑔/𝑚3
𝑐𝑣𝑔33% = 3,88
𝑘𝐽
(𝑘 ∙ 𝐾)
Flow
Med kendskab til rørdiameter og flow i de to systemer, kan flowhastigheden beregnes, alle
beregninger ligger i (Bilag 14)
Flow
𝜋
𝑉 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 𝑣 ∙ ( ) ∙ 𝑑2 ⇒ 𝑠𝑜𝑙𝑣𝑒 𝑣
4
System 1
125
𝜋
= 𝑣 ∙ ( ) ∙ 0,222 = 0,9134 𝑚/𝑠
3600
4
System 2
𝑣 = 1,9569 𝑚/𝑠
Da flowet ligger i intervallet 0-2 m/s i begge systemer, vil usikkerheden være på 0,02 m/s,
se afsnittet ”Fuji Portaflow”
Hvilket giver en usikkerhed på
System 1
𝜋
𝑉 = 0,02 ∙ ( ) ∙ 0,222 ∙ 3600 = 2,7 𝑚3 /h
4
System 2
𝑉 = 1,1 𝑚3 /h
Da flowet i system 1 ligger højt i forhold til hvad pumpen er dimensioneret til, trækkes
usikkerheden fra denne måling, og i system 1 bruges 122,3 m3/h i flowberegninger
I system 1 bruges det målte flow på 110 m3/h.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
43
Sigga Dolberg Christensen A12037
Effektforbrug nuværende system
Køletårn
Bortledt varmeydelse i køletårn 1
Som fastsat i afsnittet ”differenstemperatur” ligger temperaturforskellen stabilt på ca. 3
grader uafhængig af udetemperaturen, når både Linje 1 og 2 er i drift, og på ca. 2,5 grader
de få sammenhængende dage med lav turbinebelastning, denne temperatur bruges derfor
de 28 dage hvor turbine 1 drives af enten Linje 1 eller 2.
Derfor kan følgende beregnes, på baggrund af beregnede driftstimer i afsnittet
”Beregningsgrundlag”, alle beregninger ligger i (Bilag 15)
Høj belastning
122,3 ∙ 1000
𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 𝑚𝑘𝑣1 ∙ 𝑐𝑣𝑔 ∙ (𝑡2 − 𝑡1 ) = (
) ∙ 3,88 ∙ (36 − 33) = 395 𝑘𝑊
3600
Lav belastning
122,3 ∙ 1000
𝑄𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = (
) ∙ 3,88 ∙ (35 − 32,5) = 330 𝑘𝑊
3600
Bortledt effekt
𝐸𝑓𝑢𝑙𝑑 = 𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 395 ∙ 7968 = 3.147.360 𝑘𝑊h
𝐸𝑙𝑎𝑣 = 𝑄𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = 330 ∙ 672 = 221760 𝑘𝑊h
𝐸𝑡𝑜𝑡1 = 𝐸𝑓𝑢𝑙𝑑 + 𝐸𝑙𝑎𝑣 = 3.147.360 + 221760 = 3.369.120 𝑘𝑊h
Værdi ved nuværende varmepris på 252 kr./MWh
3.369.120
∙ 252 = 849.018 𝑘𝑟
1000
Bortledt varmeydelse i køletårn 2
Som fastsat i afsnittet ”differenstemperatur” ligger temperaturforskellen stabilt på ca. 3
grader, uafhængig af de fluktueringer som skyldes udetemperaturen. Der er ikke noget
kølebehov de 23 dage hvor Linje 4 er ude af drift, og der er ikke perioder med lav
AAMS 2015
Bachelorprojekt
44
Sigga Dolberg Christensen A12037
produktion på turbinen som på system 1. Derfor kan følgende beregnes, på baggrund af
beregnede driftstimer i afsnittet ”Beregningsgrundlag”.
𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 𝑚𝑘𝑣2 ∙ 𝑐𝑣 ∙ (𝑡2 − 𝑡1 ) = (
110 ∙ 1000
) ∙ 3,88 ∙ (36 − 33) = 356 𝑘𝑊
3600
𝐸𝑡𝑜𝑡2 = 𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 = 356 ∙ 8208 = 2.919.312 𝑘𝑊h
Værdi ved nuværende varmepris
2.919.312
∙ 252 = 735.667 𝑘𝑟
1000
Elventilatorer
Da der ikke opsamles data på hvor mange ventilatorer der kører i hvor lang tid, må
elforbruget anslås.
Ved ophold ved køletårnene observeres det at blæserne på køletårnet til system 1 starter i
grupper på 4. Ventilatorerne starter og stopper på køletårn 1. Det observeres både at
ingen ventilatorer, og 1 og 2 grupper af ventilatorer kører i dagtimerne.
Ventilatorerne kører konstant på køletårn 2 i dagtimerne, hvilket vurderes at hænge
sammen med den tilsmudsning der forekommer på undersiden.
Effektforbrug til ventilatorer køletårn 1
Da køletårn 1 er i drift 8640 timer om året anslås det ved at sammenholde med
temperaturudtræk fra SRO anlægget at der kører fire blæsere i 1600 timer, og yderligere
fire i 700 timer og de sidste fire kører i 260 timer
Årligt forbrug køletårn 1
𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 4 ∙ 2,88 ∙ 1600𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 2,88 ∙ 700𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 2,88 ∙ 260𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 29491𝑘𝑊h
Driftsudgift ved intern elpris 415kr/MWh:
29491
∙ 415 = 12239𝑘𝑟.
1000
AAMS 2015
Bachelorprojekt
45
Sigga Dolberg Christensen A12037
Effektforbrug til ventilatorer køletårn 2
Da køletårn 2 er i drift 8208 timer om året anslås det ved at sammen holde med
temperaturudtræk fra SRO anlægget at der kører fire blæsere i 2200 timer, yderligere fire i
1800 timer, yderligere fire i 1200 og de sidste fire kører i 1000 timer
Årligt forbrug køletårn 2
𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 4 ∙ 0,9 ∙ 2200𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9 ∙ 1800𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9 ∙ 1200𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9
∙ 1000𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 22320𝑘𝑊h
Driftsudgift ved intern elpris 415kr/MWh:
22320
∙ 415 = 9263𝑘𝑟.
1000
Den højere driftsudgift på køletårn 1, kan forklares ved en større kapacitet ved højere
udetemperaturer, opnået ved kraftigere ventilatorer. Dette tårn er i stand til at holde
kølevandet nedkølet til den ønskede temperatur hele året, uafhængigt af
udetemperaturen, og vil derved være dyrere i drift. Der ses til gengæld ikke de samme
svingninger i turbinens smøreolietemperatur som i kølesystem 2 (Bilag 37).
Kølepumper
Kølesystem 1
Pumpekurve med kurve for løberdiameter indtegnet skaffet ved Grundfos (Bilag 11)
Der kører en pumpe ad gangen, skift mellem pumperne hver syvende dag.
Målt til 125 m3/h ved udløb af bygning. Aflæst differenstryk ved drift på begge pumper: 3
bar (Bilag 10)
Beregning af løftehøjde
𝐻𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡1
Δ𝑝𝑡𝑜𝑡
3,55 ∙ 105
=
=
= 35,4 𝑚
𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔 (1022 ∙ 9,82)
𝐻𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2
Δ𝑝𝑡𝑜𝑡
3,5 ∙ 105
=
=
= 34,9 𝑚
𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔 (1022 ∙ 9,82)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
46
Sigga Dolberg Christensen A12037
Beregning af energiforbrug
Aflæst på motorens dataplade
-400V
-65 A
-𝑐𝑜𝑠φ 0,89
-Mærkeeffekt 37 kW
Dette giver en tilført effekt på:
𝑃1 = √3 ∙ 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ 𝑐𝑜𝑠𝜑 = √3 ∙ 400 ∙ 65 ∙ 0,89 = 40079,7 𝑊 = 40,1 𝑘𝑊
Heraf kan motorens virkningsgrad beregnes:
𝜂𝑚 =
𝑃2
37
=
= 0,92
𝑃1 40,1
Aflæst effekt på pumpekurve ved driftspunkt (Bilag 11)
𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 15 𝑘𝑊
Dette giver en belastningsgrad på:
15
= 0,4054 ≈ 41 %
37
Ved så lav belastningsgrad kan motorens virkningsgrad ikke regnes for konstant og
vurderes derfor ud fra det typiske forløb for asynkronmotoren (Petersen, 2006)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
47
Sigga Dolberg Christensen A12037
Virkningsgraden ligger på 0,9 fra ca. 50% belastning af trekantforbundet motor. Der
aflæses en virkningsgrad på 0,84 ved 41% belastning.
Effektforbrug under drift beregnes på baggrund af dette, med en virkningsgrad 𝜂𝑚41% =
0,84 ved drift:
𝑃1𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 =
𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡
15
=
= 17,9 𝑘𝑊
η𝑚41% 0,84
Da der i 2015 kun er 5 dages planlagt driftsstop, hvor både linje 1 og 2 stoppes, og derved
også turbine 1, beregnes de årlige driftstimer:
h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = (365 − 5) ∙ 24 = 8640 h
Det årlige forbrug bliver da:
𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 17,9 ∙ 8640 = 154.656 𝑘𝑊h
Driftsudgift ved intern elpris 415kr/MWh:
154.656
∙ 415 = 64182 𝑘𝑟. = 7,43 𝑘𝑟/h
1000
AAMS 2015
Bachelorprojekt
48
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kølesystem 2
KSB pumpekurve forespurgt ved Grønbech (Bilag 12)
Der kører en pumpe ad gangen, skift mellem pumper er manuelt, ingen data på hvor
meget de hver især har kørt.
Målt til 110 m3/h ved udløb af bygning, og differenstryk på pumpe 1: 2,4 bar, pumpe 2: 2
bar. (Bilag 8 og 10)
Beregning af løftehøjde ud fra aflæst differenstryk
𝐻𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡1 =
Δ𝑝𝑡𝑜𝑡
2 ∙ 105
=
= 19,9 𝑚
𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔 (1022 ∙ 9,82)
𝐻𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 =
Δ𝑝𝑡𝑜𝑡
2,4 ∙ 105
=
= 23,9 𝑚
𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔 (1022 ∙ 9,82)
Da løberdiameteren ikke kendes, og flowmålingen ikke stemmer overens med pumpens
mærkeplade, udføres test af løftehøjde, for at fastslå hvilken kurve i dokumentationen der
skal følges.
Aflæst differenstryk ved pumpetest med lukket ventil 3,9 bar (Bilag 10)
𝐻𝑡𝑒𝑠𝑡 =
Δ𝑝
3,9 ∙ 105
=
= 38,9 𝑚
𝜌 ∙ 𝑔 1022 ∙ 9.82
Dette driftspunkt (0;38,6), samt det opgivne driftspunkt på mærkepladen (140;30) passer til
en løberdiameter på 318 mm, som resten af beregningerne baseres på. Det aflæste
differenstryk passer ikke med driftspunktet på pumpekurven, der er ikke fundet forklaring
på dette endnu.
Beregning af energiforbrug
Aflæst på motorens dataplade
-400V
-28,5 A
-𝑐𝑜𝑠φ 0,84
-Mærkeeffekt 15 kW
AAMS 2015
Bachelorprojekt
49
Sigga Dolberg Christensen A12037
Dette giver en tilført effekt på:
𝑃1 = √3 ∙ 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ 𝑐𝑜𝑠𝜑 = √3 ∙ 400 ∙ 28,5 ∙ 0,84 = 16586 𝑊 = 16,6 𝑘𝑊
Heraf kan motorens virkningsgrad beregnes:
𝜂𝑚 =
𝑃2
15
=
= 0,9
𝑃1 16,6
Aflæst effekt på pumpekurve ved driftspunkt (Bilag 12)
𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 13 𝑘𝑊
Dette giver en belastningsgrad på:
13
= 0,8666 ≈ 87 %
15
Virkningsgraden antages at være konstant ned til denne last og heraf beregnes
effektforbrug under drift:
𝑃1𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 =
𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 13
=
= 14,4 𝑘𝑊
η𝑚
0,9
Da der i 2015 er 23 dages planlagt driftsstop, hvor linje 4 stoppes, og derved også turbine
2, beregnes de årlige driftstimer:
h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = (365 − 23) ∙ 24 = 8208 h
Det årlige forbrug bliver da:
𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 14,4 ∙ 8208 = 118.195 𝑘𝑊h
Driftsudgift ved intern elpris 415kr/MWh:
118.195
∙ 415 = 49.051 𝑘𝑟. = 5,98 𝑘𝑟/h
1000
AAMS 2015
Bachelorprojekt
50
Sigga Dolberg Christensen A12037
Observationer ved beregninger
De samlede beregninger af udgifter Figur 23, viser at udgifterne til kølesystem 1 er højere,
både til pumpe og ventilatorer.
Figur 23 Udgifter på eksisterende system (Forfatters arkiv, 2015)
Dette skyldes at flowet er højere i kølesystem 1, at pumperne har et højere forbrug
Derudover har ventilatorerne et højere forbrug, og formår derved at holde
kølevandstemperaturen stabil. Den beregnede besparelse i forhold til pumperne i system 2
er på kr. 15.131 Figur 24
Figur 24 Driftsforskel på pumperne (Forfatters arkiv, 2015)
Hvis nye pumper skal tilbagebetales over 5 år, og lånet skal forrentes med 10%, aflæses
annuitets-diskonteringsfaktor I tabel 4: 3,7908 (Bang, Sørensen og Waarst, 2013), og der
kan beregnes investeringsmulighed Figur 25
Figur 25 Investeringsmulighed (forfatter, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
51
Sigga Dolberg Christensen A12037
Det vurderes investeringsmuligheden er for lille til indkøb af to nye pumper, dette skyldes
til dels at indkøbsprisen på el er så lav, men den bør selvfølgelig overvejes, og der kan
laves en beregning på udgiften til effektforbrug på en helt ny pumpe.
Problemstillinger ved målinger og beregninger

Beregning af differenstemperatur i kølesystem 2 baseres delvis på målinger med
lasertemperaturmåler.

Differenstryk over KSB pumper i kølesystem 2 svarer ikke til driftspunkt på
pumpekurve.

Flowmålinger er lavet én gang, og kan kun valideres ved sammenligning med
pumpekurve.
Muligheder for udnyttelse af spildvarmen
Ved gennemgang af anlægget, lokaliseres flere områder hvor temperaturerne vurderes at
kunne bruges til køling, som alternativ til køletårnene.

Køling med fjernvarme returvand før eller efter røggaskondensering.

Varmeveksler til rumopvarmning i administrationen

Varmeveksler i indsugningen til luftforvarmning før kedlerne (LUFO)

Varmepumpe til at hæve temperaturen og lave fjernvarmevand eller iblande i
fjernvarmefremløb.
Fordele og ulemper ved de forskellige muligheder
Køling med returvand
Da temperaturen det meste af året ligger mellem 42 og 44 grader på returvandet (Bilag
42), vil det en del af året kunne lade sig gøre at køle smøreolien fra turbinen ned, da den
bør ligge på 50 grader. Dog vil det kræve en opsplitning af kølesystemerne i to dele, en del
som kræver nedkøling til 50 grader og en del som kræver nedkøling til 35 grader.
Derudover ligger temperaturen på returvandet over 50 grader i 15 uger og tæt på 50
grader i yderligere 6 uger, hvor det heller ikke vil være muligt at køle vandet tilstrækkeligt.
(Bilag 42) Begge køletårne vil derfor skulle køre videre for at køle lavtemperaturdelen,
samt smøreoliedelen i 21 uger om året, og dette vil give en besparelse på ventilatorerne.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
52
Sigga Dolberg Christensen A12037
Det vil være en mulighed at installere en varmepumpe og på den måde køle hele
systemet, men så opstår en anden ulempe, ved at hæve temperaturen i returvandet
sjæles effekt fra enten røggaskondenseringen (mindre differenstemperatur over veksleren
til røggaskondensering), hvis den installeres før denne, eller turbinerne (højere temperatur
på fjernvarmevekslere giver højere tryk, dette giver mindre elproduktion) hvis den
installeres efter.
Der er desuden planer om, at etablere røggaskondensering på Linje 4 (Aarhus, 2015),
som vil yde ca. 5,5 MW, hvilket også vil påvirke temperaturen på returvandet, og derved
elproduktionen i negativ retning.
Rumopvarmning i administrationen
Varmeforbruget i administrationen er på 215 kW (SRO, n.d.) og ikke stort nok til at nedkøle
vandet, så køletårnene vil skulle køre videre, for at sikre resten af nedkølingen.
LUFO
Luftindtaget sidder langt væk rent fysisk, der skal trækkes meget lange kølerør og
investeres i store tørkølere. Der kan opstå samme problemer som på køletårnene med
tilsmudsning af lamellerne.
Varmepumpe til at hæve temperaturen og lave fjernvarmevand eller iblande i
fjernvarmefremløb.
Ulemperne med opvarmning af returvandet inden røggaskondenseringen og turbinerne,
kan undgås ved at lave bypass inden, så vandet kan blandes direkte i fremløb. Det vil dog
kræve et 2-trins anlæg at hæve temperaturen til mellem 105 og 125 grader som
Forbrændingen leverer, og det er en stor investering. Derfor overvejes et 1-trins anlæg og
iblanding ved en lavere temperatur. Forbrændingen ligger en stor del af året med en høj
fremløbstemperatur i forhold til det ønskede setpunkt (Bilag 43 og 32). I det eksisterende
fjernvarmesystem blandes returvand i fremløbet i en blandesløjfe ved Randersvej, når
fremløbstemperaturen fra Forbrændingen ligger for højt i forhold til Studstrupværket
(SSV). Ved iblanding af koldere vand ved Forbrændingen kan fremløbstemperaturen
sænkes, hvilket vil være en fordel det meste af året. Kølevandstemperaturen fra
varmepumpen vil kunne holdes stabilt på 30 grader.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
53
Sigga Dolberg Christensen A12037
En varmepumpe er stadig en dyr investering, men giver fordele ud over de driftsmæssige
på temperaturen. Der vil være en besparelse på ventilatorerne, og varmeeffekten udnyttes
til fjernvarme, der vil ikke være de samme problemer med tilsmudsning af køletårne fra
byggeri og halmtransport, og fluktuerende smøreolietemperatur på turbine 2.
Ulemperne vil være at der stjæles pumpeflow fra fjernvarmepumpen, hvilket betyder der
skal kobles om til køletårne ved stort varmeforbrug i nettet (Bilag 20). Der skal cirkuleres
vand i køletårnene når temperaturen kommer under deres frostsikring, og der kræves en
regulering af flowet af returvand til varmepumpen, fordi temperaturen på returvandet ikke
er stabil.
Det vil også kræve et system med to varmepumper, så kølesystemerne kan køre videre
hver for sig ved revisioner, og fordi der pågår undersøgelser om turbine 1 står til
reparation, udskiftning eller havari.
Valg af kølemåde
Med hensyntagen til punkterne listet op i afsnittet ”Problemstillinger i kølesystemerne”,
arbejdes der videre med løsningen med en varmepumpe, da det vurderes at give de fleste
fordele i forhold til driften af anlægget.

En stabil kølevandstemperatur vil være gavnlig for den høje smøreolietemperatur
på turbine 1 og den fluktuerende smøreolietemperatur på turbine 2.

Problemet med manglende kapacitet på køletårn 2 og den høje belastning på
blæserne løses.

Køletårnene kommer til at køre ved samme stabile driftstemperatur.
Yderligere fordele

Temperaturen på fremløbsvandet sænkes, så der sker en besparelse på udgiften til
iblanding af returvand i fremløbsvandet ved Randersvej.

Den samlede fjernvarmeproduktion øges
AAMS 2015
Bachelorprojekt
54
Sigga Dolberg Christensen A12037
Ledelses- og vedligeholdelsessystemer
På baggrund af ”Problemstillinger i kølesystemer”, hvor det viser sig at et køletårn er
skiftet som følge af forkert rengøring, og det nye er forbundet forkert, undersøges de
nuværende procedurer for vedligehold og instruktioner.
Inden der vælges løsning, undersøges også hvilke krav der er fra virksomheden til
nyinvesteringer, og hvordan vedligehold og instruktioner kan implementeres på et nyt
anlæg.
I praksis overlapper ledelsessystemet MEA både vedligeholdelsessystemet Sertica, og det
gamle L-drev hvor der ligger instruktioner.
For at fastslå hvordan et nyt projekt vurderes, og hvordan medarbejderne får eller finder
instruktioner i deres normale arbejde, eller hvis de skal udføre noget nyt, er virkemåden af
L-drevet, Sertica og MEA undersøgt.
Der er også gennemført interview med flere medarbejdere inden for hver af faggrupperne
dagfolk og driftsoperatører, som står for det meste vedligehold på anlægget til daglig.
L-drev
L-drevet er opbygget som almindelig mappestruktur, så der vælges driftslinje, her vælges
AVA for AffaldVarme, AC for AffaldsCenter og så forbrændingsanlægget. Herunder kan så
vælges Logihold, som var forløberen for vedligeholdelsessystemet Sertica. Herefter
vælges navnet på leverandøren, af den komponent der er interessant, og ledes igennem
den dokumentation der ligger her. Under leverandørnavn ligger al dokumentation
sammen, både opbygning, tekniske specifikationer, tegninger og driftsinstruktioner.
L-drevet er omfattende, og der er rigtig mange mapper med dokumentation og
instruktioner.
Sertica
Ved søgning
Sertica er opbygget efter KKS nøglen på anlægget, og meget intuitivt at bruge. Alle
komponenter står både med navn og KKS nummer. Der vælges blot hvilken Linje der er
interessant; 1, 2, 4 for Linje eller 0 for fællesanlæg. De fleste komponenter er opmærket
med KKS nummer se Figur 26, ellers sidder der et i nærheden til at lede på vej.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
55
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 26 Eksempel på KKS nummer (Forfatterens arkiv, 2015)
Under KKS nummeret ligger al leverandørens dokumentation på den søgte komponent,
samt hvilke job der skal laves.
Tidsstyret
Alle tidsstyrede opgaver lægges i Sertica. De job som lægges ind, kan komme frem hos
udvalgte medarbejdere med adgang til Sertica. Det er muligt at vedhæfte dokumentation
og tilføje instruktioner til et job.
MEA
Grundlag
I MEA grundlaget står at MEA skal integreres i den daglige drift og planlægning, og tage
hensyn til MEA forhold i alle beslutninger og handlinger. Der skal tages størst mulig MEA
hensyn ved nyinvesteringer, have en god intern kommunikation, og opretholde et
brugervenligt MEA system (Aarhus, n.d.b.).
Nedenstående Figur 27 viser procesmodellen for Miljø- Energi og Arbejdsmiljøledelse
(MEA) i AffaldVarme Aarhus.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
56
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 27 MEA procesmodel (D4Infonet, n.d.))
Kilde: (D4InfoNet, n.d. )
MEA-mål for AffaldVarme Aarhus 2015 (Aarhus, n.d.a.):
Hver Linje skal have et målbart miljø og energimål, og indsatsen skal leve op til

DS/EN ISO 14001 (miljø)

DS/EN ISO 50001 (energi)

DS/OHSAS 18001 (arbejdsmiljø)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
57
Sigga Dolberg Christensen A12037
Målet for AffaldsCenter Forbrændingen ses på Figur 28
Figur 28 MEA mål for Forbrændingen (D4Infonet, n.d.)
Vurdering af projekt
I virksomhedsplanen 2015 for AffaldVarme, beskrives i visionen for Forbrændingen, at
deres mål er, ved effektiv drift, fuld udnyttelse af kapaciteten og optimering, at være blandt
de tre bedste i landet i år 2017 til at behandle affald, målt i omkostninger pr. ton (Aarhus,
2015–)
MEA systemet kan bruges til at iværksætte løbende forbedringer for at nå dette mål.
Under MEA støtteprocesser ligger "3.8 Projekter og udvikling" hvori der er en driftsproces
for hvordan fastlæggelse og opfyldelse af MEA krav i forbindelse med udviklingsprojekter
sikres (D4InfoNet, n.d.). Den dækker

Nye produkter, forretningsområder og processer

Større projekter og forandringer generelt, herunder fysiske anlæg, organisation m.v..
Den kræver at projekter og udvikling generelt udføres, så det medfører færrest mulige
MEA-påvirkninger. Proceduren omfatter MEA overvejelser ved planlægning, specificering
af krav og mål, opfyldelse heraf under projektet og opfølgning på at det faktisk sker. For
AAMS 2015
Bachelorprojekt
58
Sigga Dolberg Christensen A12037
større projekter udfyldes en MEA kravlog med dokumentation, aktiviteter, tidsrammer og
ansvar. Der udpeges en projektansvarlig som med støtte fra MEA-koordinatoren
specificerer MEA krav, og følger op på kravene under projektet med henblik på at de
opfyldes i praksis.
Ved projekter udfyldes "MEA kravlog" 3.8.1
Dette dokument findes under "3.8 Projekter og udvikling" i MEA systemet.
"MEA kravlog" 3.8.1 Figur 29
Ved hjælp af dette dokument laves en vurdering af energiforbrug, kemikalietyper,
affaldstyper, støj, fysisk arbejdsmiljø, udstyrsbrug og risikovurdering inden gennemførelse
af et projekt.
Figur 29 MEA kravlog (D4Infonet, n.d.)
Den nærmeste overordnede vurderer herefter om der er tale om et udviklingsprojekt eller
en forbedring, om der er grundlag for at fortsætte, stoppe eller vurdere yderligere i
ledergruppen, og giver besked til den der kom med forslaget.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
59
Sigga Dolberg Christensen A12037
Projektet behandles efter flowdiagram Figur 30
Figur 30 Flowdiagram (D4Infonet, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
60
Sigga Dolberg Christensen A12037
Instruktioner
Forsiden af MEA
Der skal selv søges informationer i MEA systemet, det er ikke tidsstyret.
MEA er umiddelbart nemt at overskue. På forsiden vælges faggruppe, Figur 31
Figur 31 MEA system forside (D4Infonet, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
61
Sigga Dolberg Christensen A12037
På næste side kan vælges blandt andet "Projekter og udvikling", herunder findes "kravlog"
som er omtalt tidligere, eller "Vores instruktioner" Figur 32.
Figur 32 Instruktioner og projekter (D4Infonet, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
62
Sigga Dolberg Christensen A12037
Instruktioner
Der vælges "Vores instruktioner" Figur 33.
Figur 33 MEA genvej til instruktioner (D4Infonet, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
63
Sigga Dolberg Christensen A12037
Umiddelbart virker MEA brugervenligt, men ud over enkelte instruktioner, som er
beskrevet i rigtige MEA dokumenter, ligger mange instruktioner under "Øvrige
instruktioner" som bare er et link til L-drevet, som er beskrevet tidligere se Figur 34.
Figur 34 Link til L-drev (D4Infonet, n.d.)
L-drevet er det gamle system, som MEA er lagt hen over, for at forsøge at gøre det mere
brugervenligt.
Observationer i ledelses- og vedligeholdelsessystemer
L-drev
Uigennemskueligt og nemt at fare vild i. Mappestrukturen virker til at være vokset gennem
årene, og opbygningen skal kendes godt for at det er brugbart. Det kræver kendskab til
leverandørerne af de forskellige komponenter, og hele løsninger installeret af én
leverandør, og som nystartet er det svært at bruge, uden forudgående kendskab til
systemerne på Forbrændingen.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
64
Sigga Dolberg Christensen A12037
Sertica
Overskueligt, intuitivt system.
I modsætning til de andre systemer, kan Sertica bruges til at give medarbejdere
instruktioner automatisk, sammen med det job der skal udføres. Bruges til at planlægge og
videregive tidsstyret vedligehold, og til søgning på dokumenter efter navn og KKS
nummer. Alle tidsbestemte jobs og al dokumentation ligger her. Det er muligt at tilføje
instruktioner, men det kræver at dokumentationen gennemgås, af en kvalificeret
medarbejder, og der opbygges en praktisk brugbar instruktion (Bilag 31) Dette er ikke gjort
og kræver store ressourcer at opbygge, for ikke at blive halvgjort.
MEA
MEA systemet har en logisk grundtanke om at dele alt op i faggrupper, så der kun skal
ledes i det som er relevant for den enkelte medarbejder. Det er umiddelbart simpelt at
bruge og finde rundt i, som det er målet beskrevet tidligere i Mea grundlaget. Der er dog
flere ting der ikke fungerer efter hensigten.
Det er ikke alle medarbejdere som er opmærksomme på at der ligger instruktioner derinde
(Bilag 33) Det er ikke gennemført og der er en generel mangel på instruktioner i systemet,
og irritation over at det bare linker til det gamle drev (Bilag 33)
Systemet kan bruges til at vurdere projekter i forhold til miljø og energi, og kan bruges til at
vurdere hvilken teknologi der bedst opfylder AffaldVarmes krav ved nyinvesteringer.
Samlet
L-drevet er besværligt at finde instruktioner. MEA systemet er indført som et ekstra lag
over det gamle L-drev, og da det ikke er gennemført, er der ikke stor brug af det rent
praktisk. Mulighederne i Sertica udnyttes ikke.
Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne

L-drevet besværligt at finde dokumentation og instruktioner i.

L-drevet kræver kendskab til leverandører af komponenter og løsninger.

MEA virker i nogen sammenhænge blot som et ekstra lag over L-drevet

Sertica udnyttes ikke optimalt
AAMS 2015
Bachelorprojekt
65
Sigga Dolberg Christensen A12037
Løsningsforslag
Valg af teknologi
På baggrund af MEA kravene til miljø og energiforbrug, vælges en varmepumpe med
ammoniak som kølemiddel.
Ammoniak har en række fordele, som er blevet bevist igennem mange årtiers anvendelse
af ammoniakkøleanlæg, og det er særligt egnet til industrielle formål. (Danfoss, n.d.).

Ammoniak er et effektivt kølemiddel. Med fokus på energiforbruget er
ammoniakkøleanlæg et bæredygtigt valg, da et oversvømmet ammoniaksystem
typisk er 15-20 % mere effektiv end et tilsvarende DX R404A.

Ammoniak er miljøvenligt. Det er et naturligt kølemiddel, og har både et GWP (Global
Warming Potential) og et ODP (Ozone Depletion Potential) på nul.

Det kræver mindre rørdiameter end de fleste kemiske kølemidler.

God varmeoverførsel, kræver udstyr med mindre køleflade, mindre størrelse giver
lavere etableringsomkostninger. Den termodynamiske effektivitet, giver også lavere
driftsmæssige omkostninger.

Lavere pris på ammoniak end HFC. Desuden begrænses tab af kølemiddel ved
lækage, da sikkerhedsforanstaltninger gør, at det hurtigt opdages.
Der er dog en enkelt ulempe

Ammoniak er giftigt og brændbart ved visse koncentrationer. Det kræver forsigtighed
ved håndtering, og sikkerhedsforanstaltninger.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
66
Sigga Dolberg Christensen A12037
Fjernvarmeproduktion normal drift
Se Figur 35. Ved normal drift er returvandet mellem 42 og 44 grader og opvarmes ca. 8
grader i røggaskondenseringen (RGK). Der produceres fjernvarme i lavtryksveksleren (LT)
og højtryksveksleren (HT), og flowet fra disse blandes i fremløbet. Temperaturen i
fremløbet svinger efter flow i fjernvarmepumpen og belastning på anlægget, mellem 105
og 125 grader. Der er indikation og overvågning af flow i fjernvarmepumpe, temperatur i
fremløbsvand og ønsket setpunkt fra VarmeTransmissionsafdelingen (VTA), de gule pile
på Figur 35.
Figur 35 Oversigtsbillede i SRO anlæg over fjernvarmeproduktion (Forfatterens arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
67
Sigga Dolberg Christensen A12037
Fjernvarmepumpe
Mærkeplade pumpe Figur 36
Type VM 258
Q= 13333 l/m
H=68
Rpm=1900
Figur 36 Mærkeplade fjernvarmepumpe (Forfatterens arkiv, 2015)
Dette giver et flow på
13333
∙ 60 = 800 𝑚3 /h
1000
Og et driftspunkt på (800;68)
ABS pumpekurve skaffet internt i AffaldVarme (Bilag 13)
Pumpedokumentationen viser dog et driftspunkt på (1100;62) ved 1900 rpm som stemmer
bedre overens med udtræk af pumpeflowet fra SRO anlægget (Bilag 44), og dette bruges
derfor ved beregning (Bilag 13)
Særlige forhold
I forbindelse med løsningen med varmepumpen er der to ting der skal tages særligt
hensyn til. Det ene er hvor stort flow der er til rådighed fra fjernvarmepumpen, og det
andet er minimumstemperaturen på fremløbsvandet.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
68
Sigga Dolberg Christensen A12037
Flow
Anlægget opbygges så flowet gennem varmepumpen lånes fra fjernvarmepumpen på
fremløbssiden, som ikke er fuldt belastet ret mange dage om året.
For ikke at komme over den maksimale kapacitet på fjernvarmepumpen, laves en
vurdering af hvor stor en del af året, der er kapacitet til rådighed, og hvor stor
overkapaciteten er. Flowet ligger fra minimum 720 til maksimum 1000 m3/h når kedlerne er
i normal drift (Bilag 44)
Overblik fra SRO udtræk:
Normalt svingende ml. 780-920 m3/h
Spidser på få minutter ml. 720-920 m3/h få min i døgnet
Spidsbelastning få min 1-2 gange/md. ml. 1000-1020 m3/h (sidst sammenhængende 21/2
ca. 1 time samlet)
Der er brug for hele flowet når det er meget varmt, og der stadig ønskes at brænde den
normerede mængde affald, her vil også være ønske fra forbrændingen om at sætte
fremløbstemperaturen op til 125 grader.
Der er også brug for hele flowet gennem vekslerne når der er opstart af turbiner, da al
varmen i den situation bortledes gennem bypass veksleren.
I disse situationer vil det være nødvendigt at udkoble varmepumpen, og cirkulere
kølevandet i de udendørs køletårne.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
69
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der laves en flowberegning i Excel (Bilag 24), som viser de acceptable værdier Figur 37.
Figur 37 Eksempel på beregning af mulige flow (Forfatterens arkiv, 2015)
Ønsket setpunkt
Eksempel fra SRO (Bilag 43)
28/12-1/1 SP: 110 grader
2/1-4/1 SP: 125 grader
4/1-18/1: SP: 110 grader
19/1-7/2: SP: 115 grader
8/2-11/2: SP: 110 grader
11/2-10/4: SP: 105 grader
Det tilstræbes at overholde ønsket setpunkt fra VTA, der ligger mellem 105 og 125 grader
på fremløb, med overvægt på 105 grader. Det er få dage om året der er ønske om højere
temperatur.
Som beskrevet i (Bilag 20,21,22 og 32), er Forbrændingen forpligtet til at levere varme ved
den temperatur, og i den mængde som VTA ønsker. Ved stort varmebehov kan turbinerne
køres ned på teknisk minimum, og Forbrændingen bliver da kompenseret for den ekstra
udgift, der er ved at købe el til drift af anlægget. VarmeTransmissionen ønsker en lav
AAMS 2015
Bachelorprojekt
70
Sigga Dolberg Christensen A12037
fremløbstemperatur på ca. 100 grader (Bilag 32) så Studstrupværket kan producere så
meget el som muligt (Bilag 20) Dette resulterer i ønske om en lav fremløbstemperatur fra
Forbrændingen, da der ved en forskel på 5-7 grader, afhængig af sluttemperaturen i
nettet, blandes returvand i fremløbet, i en blandesløjfe ved Randersvej, og dette er en
ekstra udgift (Bilag 32) Denne temperatur er dog et retningsgivende ønske fra VTA, hvor
der er forståelse for kompleksiteten i anlægget, og Forbrændingen må hæve temperaturen
hvis det er nødvendigt, hvilket ofte er tilfældet (Bilag 43). Ved varme perioder og høj
belastning på anlægget, må temperaturen komme op på 125 grader. Det er vigtigt for
Forbrændingen at køre med så høj belastning som muligt, og så kommer den ønskede
lave fremløbstemperatur som anden prioritet (Bilag 20). Det vil næsten hele året være en
fordel at blande koldere vand i fremløbet, for at sænke temperaturen ned mod det
ønskede setpunkt, og derved levere mere varmeeffekt ud i nettet.
For ikke at komme under minimumstemperaturen på fremløbsvandet (Bilag 21 og 32),
laves en beregning af hvor høj en temperatur vandet til iblanding skal have, for at
varmepumperne kan være i drift det meste af året.
Blandingstemperatur
Som følge af kravet om minimustemperatur, laves en massebalance over
blandingspunktet, for at kunne beregne fremløbstemperaturen. Herunder er vist beregning
af blandingstemperaturen i Figur 38.
Figur 38 Beregning af blandingstemperatur (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
71
Sigga Dolberg Christensen A12037
Herunder er givet et eksempel, som svarer til data fra oversigtstegningen over
fjernvarmeproduktionen i SRO anlægget.
794 ∙ 1000
∙ 4,18 ∙ 111,5 = 102794 𝑘𝑊
3600
47,2 ∙ 1000
𝑄𝑣𝑝 = 𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ∙ 𝑡𝑣𝑝 =
∙ 4,18 ∙ 65 = 3562 𝑘𝑊
3600
𝑄𝑣𝑒𝑘 + 𝑄𝑣𝑝
𝑄𝐹𝑉
102794 + 3562
𝑄𝐹𝑉 = 𝑚𝑣𝑒𝑘 + 𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ⇔ 𝑡𝐹𝑉 =
=
=
(𝑚𝑣𝑒𝑘 + 𝑚𝑣𝑝 ) ∙ 𝑐𝑣 (𝑚𝑣𝑒𝑘 + 𝑚𝑣𝑝 ) ∙ 𝑐𝑣 (221 + 13) ∙ 4,18
𝑄𝑣𝑒𝑘 = 𝑚𝑣𝑒𝑘 ∙ 𝑐𝑣 ∙ 𝑡𝑣𝑒𝑘 =
= 108,7
Herunder eksempel fra Excelark (Bilag 23), som kan beregne temperaturen ved forskellige
flow og temperaturer Figur 39.
Figur 39 Eksempel på temperatur og flowberegning (Forfatterens arkiv, 2015)
Det vil især være fremløbet fra vekslerne, der varierer i flow og temperatur, og denne
beregning vil være nødvendig til overvågning og styring af anlægget.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
72
Sigga Dolberg Christensen A12037
Forslag til opbygning af anlæg
Oversigtstegninger
Figur 40 Oversigtstegning af fjernvarmesystem med varmepumper (Forfatterens arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
73
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 41 Oversigtstegning rørføring og ventiler (Forfatters arkiv, 2015)
Overvågning
Der skal etableres overvågning af flow og temperatur via flow- og temperaturtransmittere
inden sammenblanding af vand fra vekslere og varmepumper som skitseret på Figur 40 og
Figur 41
Der skal i styringen laves en beregning som i Figur 37, som begynder omskift til
køletårnsdrift, når flowet på fjernvarmepumpen når op på 1050 m3/h. På den måde undgås
en overskridelse af fjernvarmepumpens kapacitet på 1100 m 3/h.
Denne styring kan vælge at koble system 1 over på køletårnet først, da dette er nyt og har
en bedre køleeffekt, system 2 kan kobles over ved 1055 m3/h hvis flowet på varmepumpen
bliver ved med at stige, (Bilag 24)
Beregningen af blandingstemperatur ved forskellige flow og temperaturer fra vekslerne
som vist på Figur 39, skal lægges ind i styringen, sammen med ønsket setpunkt fra VTA,
og sørge for omkobling til køletårnsdrift i tilfælde af for lav temperatur.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
74
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der skal oprettes punkter i SRO anlægget til manuel kontrol af kølesystem, da det er
nødvendigt at bruge køletårnsdrift ved opstart af turbiner, hvor der er brug for stort flow
over bypass vekslerne, samt når der er ekstraordinært stort varmebehov. Dette kan være
ved udfald af Studstrupværket, hvor det er en fordel at levere varme ved så høj temperatur
og så højt flow som muligt, for at sikre forsyningen bedst muligt uden brug af oliekedler.
Der skal oprettes overvågning af udetemperatur, så der kan cirkuleres en delmængde
gennem køletårnene, de døgn temperaturen falder under de -10 grader det nuværende
system er frostsikret til.
Tilbud på varmepumpe
Der tages tilbud hjem på varmepumpe fra to leverandører, og det mest gennemarbejdede
kommer fra Johnson Controls (Johnson), det andet tilbud har flere mangler, og bliver kun
brugt i mindre omfang til sammenligning af priser.
Indhold i tilbud (Bilag 25)
1. Budgetpris 2 stk. varmepumper, ammoniak som kølemiddel
2. Kalkulation for ydelser
3. Brochure
4. Målskitse
5. AT vejledning B4.4 for køleanlæg og varmepumper
6. Prissætning på sikkerhedsudstyr, da der skal indrettes maskinrum fordi den samlede
mængde ammoniak er over 25 kg.
7. Tilbud på vedligehold
Sælger hos Johnson oplyser at levetiden for maskiner er lang, hvis de vedligeholdes
korrekt. De har lignende anlæg som er over 40-50 år gamle i drift i dag.
Lovgivning
Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) skal anlægget henføres til en kontrolklasse, som angiver
hvilke eftersyn, prøver og undersøgelser anlægget skal gennemgå. Denne kontrolklasse
bestemmes ud fra den kategori leverandøren klassificerer anlægget i.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
75
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kategorien på anlægget kendes ikke ud fra den medfølgende dokumentation, men det
vurderes ud fra servicetilbuddet fra Johnson, at alle lovpligtige prøver og eftersyn er
indeholdt i prisen på det årlige og 2. årlige eftersyn.
Da det er kutyme på Forbrændingen at lade eksterne udføre lovpligtige eftersyn (Bilag 31)
vurderes det ikke at der umiddelbart skal gøres mere i denne sammenhæng.
Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) er Ammoniak et kølemiddel i klasse1. Dette betyder at der
skal udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Derudover skal leveres en
leverandørbrugsanvisning med anlægget og et sikkerhedsdatablad fra leverandøren af
kølemidlet.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om:
– Hvordan virksomheden vil forholde sig ved udslip eller spild af kølemiddel
– Hvor der er udstyr til førstehjælp, fx øjenskylleflaske, hvis der er krav om, at det skal
være på arbejdspladsen
– Hvor der findes personlige værnemidler (personligt udstyr til beskyttelse, fx
åndedrætsværn), hvis der er krav om, at de skal være på arbejdspladsen.
Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) skal anlæg med fyldning over 25 kg. stå i separate
maskinrum, som ikke må have faste arbejdspladser og ikke indeholde tekniske
installationer som ikke er nødvendige for anlægget. Der må kun udføres arbejde i
maskinrummet, som er nødvendige for driften af anlægget. Maskinrummet skal udføres
efter reglerne i afsnit 4.1. og ventilationen skal udføres efter afsnit 4.2.
Gasalarm skal udføres efter afsnit 4.3, Årligt eftersyn og periodiske undersøgelser efter
afsnit 5.1 og 5.2. disse tre krav er inkluderet i prisen på anlægget fra Johnson.
Dette gør at der skal findes et egnet sted til placering, og bygges et maskinrum til
varmepumperne, og etableres udsugning.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
76
Sigga Dolberg Christensen A12037
Beregninger nyt kølesystem
Effektforbrug
Varmepumpe
Opgivet elforbrug ved 454,3 kW kuldeydelse: 92,6 kW (Bilag 26) Denne ydelse ligger for
højt for begge systemer, og vil give et billede af for højt elforbrug og for høj
varmeproduktion. Dog arbejdes der på at øge ydelsen med 4% på Linje 4 (Aarhus, 2015)
og det vil øge kølebehovet.
Baseret på de beregnede driftstimer.
Elforbrug varmepumpe 1
𝐸𝑣𝑝1 = 92,6 ∙ 8640 = 800.064 𝑘𝑊h
Elforbrug varmepumpe 2
𝐸𝑣𝑝2 = 92,6 ∙ 8208 = 760.061 𝑘𝑊h
Totalt elforbrug
𝐸𝑡𝑜𝑡 = 800.064 + 760.061 = 1.560.125 𝑘𝑊h
Elpris varmepumper totalt u elafgift
𝐸𝑡𝑜𝑡 =
800.064 + 760061
∙ 415 = 647.452 𝑘𝑟
1000
Elpris varmepumper totalt m elafgift
𝐸𝑡𝑜𝑡 =
800.064 + 760061
∙ 795 = 1.240.299 𝑘𝑟
1000
Flow er opgivet til 23,6 m3/h
Returvandstemperatur er sat til 45 grader
Temperaturen på vand til iblanding i fjernvarmefremløbsvand er sat til 65 grader (Bilag 26)
Tilført varmeeffekt til fjernvarmesystemet pr. varmepumpe
𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 = 𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ∙ (𝑡𝑣𝑝 − 𝑡𝑟𝑒𝑡𝑢𝑟𝑣𝑎𝑛𝑑 ) =
AAMS 2015
23,6 ∙ 1000
∙ 4,18 ∙ (65 − 45) = 548 𝑘𝑊 = 0,548 𝑀𝑊
3600
Bachelorprojekt
77
Sigga Dolberg Christensen A12037
Tilført varmeeffekt om året:
𝐸𝑣𝑝1 = 𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 ∙ h = 548 ∙ 8640 = 4.735.104 𝑘𝑊h
𝐸𝑣𝑝2 = 𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 ∙ h = 548 ∙ 8208 = 4.498.348 𝑘𝑊h
𝐸𝑣𝑝𝑡𝑜𝑡 = 4.735.104 + 4.498.348 = 9.233.453 𝑘𝑊h
Andel af den samlede årlige varmeproduktion på 587.879 MWh
9233
∙ 100 = 1,6 %
587879
Fjernvarmepumpe
Som tidligere beskrevet ligger driftspunktet ved maksimale omdrejninger på (1100;62)
hvilket svarer til en P2 på 210 kW (Bilag 13)
Ved brug af et kendt omdrejningstal på 1490 kan et nyt flow beregnes og det ses at det
passer overens med de indtegnede anlægskarakteristikker.
𝑄𝐵 = 𝑄𝐴 ∙ (
3
𝑛𝐵
1490
) = 1100 ∙ (
) = 863 𝑚 /h
𝑛𝐴
1900
Ved hjælp af affinitetsparablerne kan samhørende værdier beregnes for flow og rpm.
𝑛𝐵
𝑛𝐵
𝑄𝐵 = 𝑄𝐴 ∙ ( ) = 1100 ∙ (
) → 𝑠𝑜𝑙𝑣𝑒 𝑛𝐵
𝑛𝐴
1900
Q
800
850
900
950
1000
1050
1100
rpm
1382
1468
1555
1641
1727
1814
1900
Heraf kan beregnes samhørende værdier for effektforbrug P2
𝑛𝐵 3
𝑛𝐵 3
𝑃𝐵 = 𝑃𝐴 ∙ ( ) = 210 ∙ (
)
𝑛𝐴
1900
rpm
1382
1468
1555
1641
1727
1814
1900
P2
80,8
96,9
115,1
135,3
157,7
182,8
210
AAMS 2015
Bachelorprojekt
78
Sigga Dolberg Christensen A12037
Grundet begrænset adgang til fjernevarmerummet er det ikke er muligt at finde
tilstrækkelig information om motorerne til FV pumperne, og den optagne effekt kan ikke
beregnes, men forsøges anslået.
Motoren er forsynet med frekvensomformer, typen kunne ikke fastslås, så virkningsgraden
antages at ligge på 95%, da motoren konstant kører med en høj belastningsgrad (Jensen,
Lilleholt, Hvenegaard og Andersen, 2005)
Der anslås en virkningsgrad på motoren på 0,9
Heraf beregnes effektforbrug under drift:
𝑃1𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 =
𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡
210
=
= 245,6 𝑘𝑊
η𝑚 ∙ 𝜂𝑓𝑜 0,9 ∙ 0,95
De samhørende værdier bliver da:
P2
80,8
96,9
115,1
135,3
157,7
182,8
210
P1
94,5
113,3
134,6
158,2
184,4
213
245,6
Dette kan bruges til at anslå merforbruget i ABS pumperne i fjernvarmefremløbsvandet
ved et øget flow gennem varmepumper.
Q
800
850
900
950
1000
1050
1100
P1
94,5
113,3
134,6
158,2
184,4
213
245,6
Merforbruget stiger fra 21,3- 32,6 kW for hver 50 m3/h
Der laves et gennemsnit for merforbrug ved 50 m 3/h og 100 m3/h, da det vil være
forskelligt hvor på pumpekurven driftspunktet ligger da det normale flow ændrer sig hele
tiden.
18,8 + 21,3 + 23,6 + 26,2 + 28,6 + 32,6
= 25,2 𝑘𝑊
6
40,1 + 50,4 + 61,2
=
= 50,6 𝑘𝑊
3
𝑃+50 =
𝑃+100
Da der cirkuleres knap 50 m3/h samlet I de to varmepumper ved fuld belastning (Bilag 26),
laves en beregning på ekstraforbrug ved dette merforbrug i alle driftstimer, selv om
forbruget reelt vil være lidt mindre i de 762 timer der køres med dellast.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
79
Sigga Dolberg Christensen A12037
Eksempel på merforbrug
𝐸 = h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 ∙ 𝑃+50 = 8640 ∙ 25,2 = 217.728 𝑘𝑊h
Driftsudgift ved intern elpris med elafgift 795 kr/MWh:
217.728
∙ 795 = 173094 𝑘𝑟.
1000
Investering og ombygning
Anlæg
Pris for anlæg 1.750.000,- frit leveret og indeholdende komponenter og udstyr som
specificeret i tilbud. Anlægget leveres med første påfyldning af kølemiddel og
kompressorolie. Der udføres én opstart og indkøring. Udblæsning fra sikkerhedsventiler,
R171 detektor, sirene, blink og tvangsventilering er inkluderet i prisen (Bilag 25).
Jf. mail fra Johnson (Lassen, J.) får anlægget en ammoniakfyldning over 25 kg. og derfor
skal der laves et maskinrum anlægget kan stå i. Sikkerhedsudstyr til anlægget er
inkluderet i tilbuddet, men der skal anslås en pris på at opføre et maskinrum.
Tilbuddet omfatter ikke

Moms

Bygningsarbejde

Maskinrumsventilation

Forsyningskabler til og montering i el-tavler.

Støjdæmpning
Ombygning
Maskinrum Jf. tegning af varmepumper (Bilag 45) Dimensioner på varmepumpe: højde:
1,9 m+ 0,2 m luft, længde: er 3,8 m+0,9+1.
Dog skal der minimum være 2,5 m til loftet jf. AT-vejledning B.4.4 afsnit 4.1.2 (AT, n.d.)
Stilles de ved siden af hinanden: bredde: 1+1 m +2*0,5+0,3=3,3 længde: 3,8+0,9+1=5,7
m. Dette giver et maskinrum med minimum dimensioner på: H: 2,5m, L: 5,7 m og B: 3,3 m.
Dette er 19 m2 tilbygning af maskinrum.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
80
Sigga Dolberg Christensen A12037
Stilles de efter hinanden er bredden 1 m +0,5 +0,3=1,8 m og længden
2*3,8+1+1+0,9=10,5 m Dette giver et maskinrum med minimum dimensioner på: H: 2,5 m,
L: 10,5 m og B: 1,8 m. Dette er 19 m2 tilbygning af maskinrum.
Der regnes med m2 pris på 10.000 pr. m2
I alt 190.000,-
Smed og rør (Bilag 27)
Reguleringsventiler trevejs på kølesystemet
Reguleringsventiler til flow fra FV pumpe
Manuelle ventiler til brug ved afmontering af varmepumpe
I alt 133.633,Smeden anslås til at skulle bruge to mand i to uger til ombygning
2 ∙ 74 ∙ 450 = 66.600, −
Overvågning transmittere (Elsag, n.d.)
2 stk. Flowtransmitter 2*470=940
2 stk. Temperaturtransmitter med dykrør 2*350=700 kr.
PID regulator 1000,Anslået
Programmering af PID regulator 5000,Oprettelse af ekstra analoge punkter i SRO systemet 1000,-/stk.=4000,I alt 11640,-
Ventilation skal jf. AT-vejledning B.4.4 Afsnit 4.2 (AT, n.d.) udskifte luften i rummet 4
gange i timen ved normal drift
19 ∙ 2,5 ∙ 4 = 190 𝑚3 /h
Anslået prismekanisk ventilation 10.000,-
El tilslutning anslået 10.000,Elektrikeren anslås at bruge en uge på tilslutning
37 ∙ 450 = 16.650, −
AAMS 2015
Bachelorprojekt
81
Sigga Dolberg Christensen A12037
Vedligehold af nyt anlæg
Vedligehold af varmepumperne (Bilag 25):
Vedligehold består af
1. Lovpligtigt eftersyn, som udføres hver år
2. AT eftersyn som udføres hvert 2 år
a. Beholder eftersyn fra akkrediteret firma FORCE
3. Kompressoreftersyn som udføres ud fra driftstimer og belastning
4. Evt. månedligt eller ugentligt eftersyn alt efter personales kompetencer
I denne kalkulation er punkt 2,a og punkt 4 ikke med.
Ud fra budgetpris fra serviceafdeling (Bilag 25) laves en beregning på årligt service
System 1: 8.000 + 8640 ∙ 0,539 ∙ 10 = 54.570, −
System 2: 8.000 + 8208 ∙ 0,539 ∙ 10 = 52.241, −
Service i alt: 54570 + 52241 = 106.811, −
Månedligt eftersyn anslås til 1 time pr. pumpe og en timepris på 450,Eftersyn i alt: 1 ∙ 2 ∙ 12 ∙ 450 = 10800, −
Årligt service og eftersyn i alt
106.811 + 10800 = 117.611, −
Desuden skal der være opmærksomhed på instruktionerne ved stilstand (Bilag 1)
Køletårn 1
I stilstandsperioder under belastende forhold med store temperaturforskelle og høj
luftfugtighed, skal ventilatorerne startes i 30 minutter hver 14. dag. Ved mindre belastende
forhold kan intervallet forøges.
Køletårn 2
I tilfælde af længere tids stilstand skal ventilatorerne sættes i drift ca. 3 timer om måneden.
Disse krav vil for en stor del være overholdt ved de normalt forekommende udfald og
revisioner, hvor det gamle kølesystem vil være i drift i korte perioder, men kan lægges ind i
Sertica som tidsbestemt, hvor det så kan kontrolleres om det gamle kølesystem har været
AAMS 2015
Bachelorprojekt
82
Sigga Dolberg Christensen A12037
i drift. Dette vurderes at kunne lægges ind én gang om måneden, og vil dække begge
systemer, da intervallet kan forlænges på køletårn 1.
Implementering og instruktion
Beskrivelse af nuværende forhold
Den måde arbejdet uddelegeres på nu er ved morgenmøder, hvor medarbejdere får dagen
opgaver, eller gennem Sertica som sender de job til medarbejderne, som skal udføres
tidsbestemt. Der gives ikke instruktioner med, fordi der ikke er brugt tid på at gennemgå
leverandørens anvisninger om de enkelte opgaver, og der er ikke ressourcer til at gøre det
ved alle opgaver nu. Medarbejderne skal selv søges i et af vedligeholdelsessystemerne,
og finde det i leverandørens vejledninger. Det bliver i praksis sådan at medarbejdere ofte
udfører det arbejde de er vant til, og der er en stor tillid til medarbejderne, og ønske om at
holde på medarbejderne fordi de har viden om opgaverne (Bilag 31)
Ved gentagne fejl, beslutter driftsmestre og vedligeholdelsesfolk selv hvordan det
håndteres. Der er kutyme for, at medarbejderne selv husker gentagne nedbrud og
optimerer. Derfor foregår en del ikke-registreret vedligehold, hvilket accepteres, da det er
for stor en byrde administrativt at logge alle reparationer. Det kommer sig af at der er
modvilje mod at registrere alt, hvilket gør det svært at gennemføre, da nogen vælger ikke
at gøre det. Det er accepteret, at det giver en sårbarhed i forhold til at en medarbejder
stopper, og der er fokus på at holde på medarbejderne, og lave overlevering af erfaring,
inden en medarbejder stopper eller går på pension (Bilag 31)
Medarbejderne søger ikke selv instruktioner, af de adspurgte er det kun en enkelt som
selv finder instruktioner, og han bruger Sertica. Der er ingen vedligeholdelsesfolk der leder
leverandørens anvisninger igennem, for at undersøge om tingene gøres rigtigt. Der
udføres sidemandsoplæring, og det er der tilfredshed med, dog har flere oplevet at
opdage, at tingene kan gøres nemmere end den måde de oprindeligt lærte det. Der er
brug for at gøre tingene på sin egen måde og med sund fornuft, da opgaver tit udvikler sig
til at omfatte mere end da de blev sat i gang. Der er sat instruktioner op ved ting som er
svære, eller hvor der er opstået farlige situationer, men det er ikke systematiseret, og
nogen instruktionen falder ned igen (Bilag 33)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
83
Sigga Dolberg Christensen A12037
Ønsker og forslag
Der er ønske om at give mere information ved opstart af opgaver, og hænge flere
instruktioner op ved de steder arbejdet skal udføres. Det skal gerne være så enkelt at en
rutineopgave kan udføres af en mand ude fra gaden ved at han blot læser instruktionen.
(Bilag 31) Der er også ønske om at stederne indrettes, så den rigtige måde at gøre det på
også er den letteste (Bilag 33)
Observationer
Det at der ikke udarbejdes instruktioner, som er let tilgængelige, giver en stor
afhængighed af de faste medarbejdere. Der er en risiko for at tingene gøres forskelligt,
hvis folk er sidemandsoplært af forskellige, eller forkert, hvis der er sket misforståelser
første gang en opgave udføres. Sker der fejl, som i tilfældet med køletårnet, besluttes det i
noget tilfælde at lægge opgaven ud til eksterne, og dette skaber også afhængighed, hvis
de ikke udfører opgaven som aftalt, som tilfældet er med rengøring af køletårn under
denne revision. Dette giver øgede udgifter til køling, da elmotorerne på køletårnet skal
køre mere, og risiko for høj temperatur i kølesystemet, som i sidste ende kan medføre
udfald af turbinen.
De systemer som er tilgængelige kan sagtens håndtere instruktioner, og endda sende
dem med en tidsstyret opgave, men er ikke færdiggjorte og opdaterede. Når
medarbejderne oplever et nyt system hvor de bliver smidt tilbage i en hel række gamle
dokumenter på L-drevet, som tilfældet er med MEA systemet, og opgaverne dukker op i
Sertica uden instruktioner, så motiveres de ikke til at ændre adfærd. Dokumentationen i
Sertica ligger lige nu under KKS numre i sin helhed, og skal åbnes som PDF og
gennemlæses, for at finde vedligeholdelsesvejledninger.
Implementering af vedligehold og procedurer for instruktion
Under afsnittet ” Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne” belyses
manglerne i de systemer hvor instruktioner kan findes.
Det gamle L-drev er uoverskueligt, og instruktionerne i MEA systemet, som det virker nu,
er bare sminke. Det vil være meget omfattende at skulle lægge alle instruktioner ind i
MEA, og der er ikke KKS nøglen og tidsstyringen til hjælp. Der er et stort potentiale i at
AAMS 2015
Bachelorprojekt
84
Sigga Dolberg Christensen A12037
udnytte Sertica bedre. Sertica er det bedste bud på en reel implementering af instruktioner
i vedligehold, da det er velfungerende og nemt at finde rundt i.
Implementering af vedligehold på det nye varmepumpeanlæg som det foregår nu, vil blot
bestå i at lægge job ind i Sertica, på de ugentlige og månedlige serviceopgaver.
Hvis der ikke gøres andet i forbindelse med investering i det nye anlæg, må det overvejes,
om hele vedligeholdet skal outsources til eksterne. Ellers bør der gennemføres 5s (Bilag
28) på servicestederne, så de er indrettet, så alt nødvendigt udstyr er til rådighed, det er
nemmest at gøre tingene rigtigt, og udfærdiges tydelige 1-punkts instruktioner, som
kommer frem sammen med jobbet i Sertica, og hænges op ved de steder der skal udføres
service.
Det er vigtigt at den praktiske del med at lægge instruktioner ind i Sertica gennemføres
først, så alle instruktioner der er hængt op, også ligger klar til at printe ud igen. Der skal
også være en ansvarlig for at udfærdige og opdatere instruktionerne, hvis der sker
ændringer på anlægget.
Det er nødvendigt at bruge ressourcer på både den praktiske del, med udarbejdelse af
instruktioner på baggrund af leverandørernes dokumentation, og den kulturelle del, hvor
medarbejdernes modstand skal tages alvorligt.
En god model for håndtering af denne type forandring, hvis den ønskes, er Rick Maurers
model "Cycle of change" (Bilag 29) hvor det beskrives hvordan en forandring kan gribes
an, og hvordan typen af modstand mod forandring kan identificeres, som enten manglende
forståelse for nødvendigheden af forandringen, at medarbejderne ikke kan lide forandring,
eller at de ikke kan lide den person der ønsker forandringen eller dem han repræsenterer.
Indføres vedligeholdet og instruktionerne på denne måde, tages der hånd om de
resterende punkter beskrevet i ”problemstillinger i kølesystemerne”.

Der vil være udstyr og instruktioner så rengøringen eller opgaven udføres korrekt,
og køletårnet eller varmepumpen ikke beskadiges.

Der vil kunne udføres opgaver nødvendige ved stilstand under revision, selvom en
ekstern partner svigter, fordi der er udarbejdet instruktioner.
Pris
Maskinmestrene i kontrolrummet skal informeres om anlægget, og de særlige hensyn til
flow og temperatur.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
85
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der skal køres på det gamle system når der er brug for maksimalt flow fra FV pumpe.
Dette sker ved opstart af turbine, og for at fjerne varmen ved meget høj varmebelastning,
når det er meget koldt og VarmeTransmissionen ønsker et højt SP. Da vil det heller ikke
være ønsket at iblande koldere vand i fremløbet.
Der afsættes tid til at forklare det nye system på et vagtgruppemøde, så alle driftsmestre
og driftsoperatører får den samme information (gennemgang af nyt anlæg med drift og
fokuspunkter vedrørende vedligehold og indførelse af 1-punkts instruktioner)
Udarbejde 1-punkts instruktioner til alle opgaver
Vedligeholdelseschef, mestre og operatører 19 personer i en time.
1-punkts instruktioner 1 time pr. stk. anslået 5 stk. (køletårn - rengøring. VP - filter,
oliekontrol m.m.)
Gemme instruktionerne i MEA systemet.
Indføre tidsbestemt job for årligt eftersyn, samt 4. årlig undersøgelse, så eksternt firma
bliver bestilt til tiden. Planlægges om muligt efter de årlige revisioner, da der vil være
mindst spild fordi varmepumperne er stoppet på det tidspunkt, når turbinerne ikke kører.
2 timer.
Samlet tidsforbrug
(19 + 5 + 2) ∙ 450 = 11700, −
Samlede beregninger
Tariffer er fastslået i afsnittet "beregningsgrundlag".
Udgifter til spild og drift af nuværende system er beregnet i afsnittet "Beregninger
nuværende kølesystemer "
Udgifter til drift af nyt system er beregnet i afsnittet "Beregninger nyt kølesystem "
Udgifter til Implementering er beregnet i afsnittet "Implementering af nyt system"
Investering i nyt anlæg, herunder ombygning og overvågning er beregnet i afsnittet
"Investering"
AAMS 2015
Bachelorprojekt
86
Sigga Dolberg Christensen A12037
Før affaldsvarmeafgift og elafgift
Som det ses på Figur 42, er der varmespild for kr. 1.584.685 i de to køletårne, og en
ekstraproduktion på kr. 742.145 som i alt giver en besparelse på driften efter investering,
ombygning og implementering Figur 43 på kr. 757.366 se Figur 44.
Figur 42 Indtægter fra nyt system (Forfatters arkiv, 2015)
Figur 43 Udgifter til ombygning (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
87
Sigga Dolberg Christensen A12037
–
Figur 44 Besparelse på driften uden afgifter (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
88
Sigga Dolberg Christensen A12037
Efter affaldsvarme og elafgift
Som det ses på Figur 45, er der varmespild for kr. 436.920 i de to køletårne, og en
ekstraproduktion på kr. 204.620 som i alt giver en øget udgift til driften efter investering,
ombygning og implementering Figur 43 på kr. 1.065.982 se Figur 46.
Figur 45 Indtægter fra nyt system efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
89
Sigga Dolberg Christensen A12037
Figur 46 Øgede driftsudgifter efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
90
Sigga Dolberg Christensen A12037
Investeringskalkule
Investeringskalkule laves efter kapitalværdimetoden, hvor der sættes en alternativrente til
10 % og en løbetid på 10 år.
Før affaldsvarme og elafgift, se Figur 47 Her ses at der er en årlig merindtægt på
fjernvarme på kr. 757.336,43 fra anlægget, som er tilbagebetalt efter 4 år og har givet et
samlet overskud efter 10 år på kr. 2.453.415,05.
Figur 47 Investeringskalkule uden afgift, (Forfatters arkiv, 2015)
Efter affaldsvarme og elafgift se Figur 48
Affaldsvarme og elafgift lægges ikke på det elforbrug, som bruges til driften af det gamle
system. Affaldsvarmeafgiften lægges på den producerede varme og elafgiften på det
elforbrug der går til drift af varmepumpen.
Her ses at der bliver en årlig merudgift som skyldes afgifterne, og der opbygges et tab på
kr. 8.750.982,31.
Figur 48 Investeringskalkule med afgift, (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
91
Sigga Dolberg Christensen A12037
Det viser sig at investeringen ikke kan betale sig, og at det skyldes affaldsvarmeafgiften og
elafgiften.
Kostprisberegning
Kostprisberegning til Forbrændingen, som ønsker at vide hvad det koster pr. MWh at
producere varme, hvis systemet afskrives over det antal år, som er den forventede
tekniske levetid.
Ingen af de forespurgte firmaet ville sætte en forventet teknisk levetid på deres anlæg.
Den ene henviste til at levetiden er lang, hvid varmepumpen vedligeholdes korrekt, da de
har anlæg som har kørt 40-50 år. (Bilag 25)
Derfor fastsættes den forventede tekniske levetid, ud fra de 10 år turbinerne med
tilknyttede systemer forventes at være i drift, hvis turbine 1 får lov at køre videre (Bilag 30)
Før affaldsvarme og elafgift
Prisen pr. MWh beregnes til kr. 105,85 Figur 49
Figur 49 Kostprisberegning før afgift (Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
92
Sigga Dolberg Christensen A12037
Efter affaldsvarme og elafgift
Der vil blive en ekstraudgift pr. MWh som beregnes til kr. 91,62 se Figur 50
Figur 50 Kostprisberegning efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)
Observationer ved nyt anlæg
Hvis varmepumpeløsningen implementeres som beskrevet, tages der hånd om de
problemstillinger som blev identificeret i ”Problemstillinger i kølesystemerne” og
”Problemstillinger i ledelses- og vedligeholdelsessystemerne”.
Varmepumpen vil levere en stabil kølevandstemperatur, gavnligt for den høje
smøreolietemperatur i kølesystem 1 og den fluktuerende smøreolietemperatur i
kølesystem 2. Den vil løse problemet med manglende kapacitet og høj belastning på
ventilatorerne på køletårn 2. Derudover vil temperaturen i fjernvarmefremløbet sænkes, og
blandesløjfen ved Randersvej være mindre i drift. Samtidig vil den samlede
fjernvarmeproduktion øges med 1,6%.
Derudover vil den nye indretning af servicestederne, samt ophængning af instruktioner
mindske risikoen for at beskadige anlægget, og der vil kunne udføres rutineopgaver, som
ellers er lagt ud til eksterne, de dage kedlerne er lukket ned til revision, skulle et eksternt
firme svigte.
Investeringen ser ganske fornuftig ud, indtil der pålægges elafgift og affaldsvarmeafgift,
som betales af alle producerede MWh, selvom det er genbrug af procesvarme.
Da anlægget desværre ikke er en rentabel investering med det nuværende afgiftssystem,
er ”Problemstillinger ved målinger og beregninger” ikke relevante. Skulle afgiftssystemet
ændre sig, bør der tages nye, mere nøjagtige målinger af flow på begge kølesystemer, og
AAMS 2015
Bachelorprojekt
93
Sigga Dolberg Christensen A12037
temperatur i kølesystem 2, samt afklares hvorfor differenstrykket på pumperne i system 2
er så lavt.
Eksempel på 1-punkts instruktioner
Det har ikke været muligt at få en driftsinstruktion fra Johnson, men for at vedligeholde det
nye system korrekt, bør der laves 1-punkts instruktioner, til alle de ugentlige og månedlige
punkter på eftersynslisten.
Derfor vises et eksempel på en 1-punkts instruktion til rengøring af køletårn.
Først laves en gennemgang af servicestedet efter 5s principperne (Bilag 28).

Alt hvad der ikke er nødvendigt fjernes.

Alt skal have en plads og være på plads

Stedet skal være rengjort

Standarder skal være tydelige, i dette tilfælde vil det betyde at instruktionen skal
være på sin plads

Vedligehold og forbedre, dette er ikke relevant endnu.
Det vil sige at unødvendige ting fjernes, så der kun er de ting til stede som skal bruges ved
service. Køletårnet bør rengøres i dionatvand, og derfor skal der være en slange til stede,
og det nærmeste sted for tilslutning skal være dionat, så det er det letteste at gøre.
Instruktionen laves efter leverandørens driftsvejledning (Bilag 1). Arbejdet nedbrydes i
enkeltdele. Hvert punkt må kun indeholde én handling.
Eksempel på 1-punkts instruktion:
1. Kontroller for smuds mellem lamellerne med en lygte.
2. Fjern tørt støv med trykluft mod luftretningen, eller med en industristøvsuger.
3. Støv på indgangssiden fjernes med en blød børste på langs af lamellerne
4. Fugtigt smuds fjernes med hedt vand mod luftretningen.
5. Vandstrålens vinkel må ikke overstige 15 grader vertikalt for ikke at bøje lamellerne
6. Anvend ikke opløsningsmidler
AAMS 2015
Bachelorprojekt
94
Sigga Dolberg Christensen A12037
Konklusion
Beregningerne viser, at der smides omkring 6.288.432 kWh varme væk om året i de to
udendørs køletårne, som køler vandet fra komponenterne tilknyttet dampturbine 1 og 2.
Spildvarmen kan genbruges til at producere varmeeffekt forskellige steder i anlægget, og
der overvejes forskellige muligheder.
Køles vandet i en veksler i fjernvarmereturvandet har det nogen ulemper, da der i forvejen
varmes på returvandet i den røggaskondensering, som køler røgen fra Linje 1 og 2. Dette
stjæler effekt fra turbinerne, som derved producerer mindre el, og dette vil øges hvis
returvandet varmes yderligere op. Varmes vandet op inden røggaskondenseringen,
stjæles der blot effekt fra denne i stedet. En anden ulempe er at returvandet kun kan køle
den varme del af kølesystemet, som så skal splittes op i to. Derudover ligger returvandet i
ca. 21 uger om året tæt på de 50 grader olien skal nedkøles til, så der skal køletårnene
også køre. Bruges en varmepumpe for at opnå tilstrækkelig køling, øges ulemperne i
røggaskondenseringen eller turbinevekslerne blot.
Øges temperaturen på returvandet til 65 grader i en varmepumpe, og blandes i
fjernvarmevandet uden om vekslerne, kan der tilføres en varmeeffekt på 9.233.453 kWh til
fjernvarmevandet, hvis varmepumpesystemerne kører det samme antal timer som
kølesystemet forventes at være i drift i 2015. Dette svarer til 1,6 % af den samlede årlige
varmeproduktion på Forbrændingen. Ved undersøgelsen af de to køleanlæg, observeres
desuden flere problemer der kunne afhjælpes, hvis belastningen på køletårnene
mindskes. Her vil det vigtigste være at afhjælpe kapacitetsproblemet på køletårn 2, og den
medfølgende høje belastning på ventilatorerne. Disse problemer medfører, at smøreolien
til turbine to fluktuerer i takt med kølevandet i dagtimerne, helt op til 62 grader som er tæt
på maksimal temperatur. Dette skyldes blandt andet problemer med at holde køletårnet frit
for støv, og ved undersøgelse af vedligeholdelsessystemet, identificeres også flere
muligheder for forbedringer her. Systemet har en god opbygning, men udnyttes ikke fuldt
ud. Der gives forslag til måder at udnytte det bedre under implementering af vedligehold,
og disse kan indføres selv om det nye anlæg ikke implementeres. Den bedste måde at
implementere vedligehold i det nuværende system er, ved at føje instruktioner for
vedligehold til de job der lægges ind i Sertica, så de automatisk kommer frem til den der
skal bruge dem. Udfordringen ligger i at al dokumentation fra leverandørerne ligger i
AAMS 2015
Bachelorprojekt
95
Sigga Dolberg Christensen A12037
Sertica i sin helhed, og det kræver ressourcer at finde vedligeholdelsesprocedurerne, og
lave dem om til brugbare instruktioner. En anden udfordring er at forsøge at skubbe til den
gamle kultur for sidemandsoplæring, som det vil tage tid og vedholdenhed at ændre.
Investering i en varmepumpe med ammoniak som kølemiddel understøttes af kommunens
politik om at stræbe efter et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af
drivhusgasser.
Afgiftssystemet som kræver at der pålægges elafgift på elforbruget til drift af
varmepumpen, og affaldsvarmeafgift på den producerede varmeeffekt gør dog, at det ikke
er rentabelt.
Sker der en ændring af afgiftssystemet, så investeringen genovervejes, bør der være
mulighed for at tage bedre temperaturmålinger på kølesystem 2, for at underbygge
beregningen af varmespild.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
96
Sigga Dolberg Christensen A12037
Litteraturliste
Aarhus, 2014. Grøn profil. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/OmAffaldVarme-Aarhus/Groen-profil.aspx?sc_lang=da> [Tilgået den 26 Maj 2015]
Aarhus, 2015. AffaldVarme Aarhus Virksomhedsplan 2015. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/OmAVA/Bibliotek/Publikationer/AffaldVarme-Aarhus/Virksomhedsplan-2015.pdf> [Tilgået den
30 Maj 2015]
Aarhus, n.d.a. Grøn profil i praksis. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/OmAffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-i-praksis.aspx?sc_lang=da> [Tilgået den 26
Maj 2015]
Aarhus, n.d. Grøn profil ledelse. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/OmAffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-ledelse.aspx?sc_lang=da>[Tilgået den 26
Maj 2015]
Aarhus n.d.b Miljø, energi og arbejdsmiljø. [Online] Tilgængelig via:
http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/teknik-og-miljoe/MEA.aspx>[Tilgået
den 26 Maj 2015]
Anon, 1996. Allen turbine_principle of operation. S 1.3-1.5 ydelser. [Tilgået den 28 Maj
2015] fra AVA(L:)
Anon, n.d. Advanced bearing technology. s.1 temperatur [Tilgået den 28 Maj 2015] fra
AVA(L:)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
97
Sigga Dolberg Christensen A12037
AT, n.d. Arbejdstilsynet. Tilgængelig via: <http://arbejdstilsynet.dk/da/>[Tilgået den 27 Maj
2015]
B+V Industrietechnik, n.d. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:
3.00). s.3-9 temperatur [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
B+V Industrietechnik, n.d.a. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:
3.00). s.14 kølerydelse, [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
B+V Industrietechnik, n.d.b. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:
3.00). s. 44 P&I diagram [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
COWI, 2015. Rapport for smøreolier. [PDF]. [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
D4InfoNet, n.d. Miljø energi og arbejdsmiljø, MEA. [Online]. Tilgængelig via: < http://mea/
>[Tilgået den 27 Maj 2015]
Danfoss, n.d. Hvorfor anvende ammoniak til industrikøling? [Online] Tilgængelig via:
<http://www.danfoss.com/Denmark/BusinessAreas/Refrigeration+and+Air+Conditioning/K
olemidler/Hvorfor+anvende+ammoniak.htm>[Tilgået den 27 Maj 2015]
DMI, 2014. Ugeoversigt. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/ugeoversigt/> [Tilgået den 26 Maj 2015]
Driftsmestre, 2015. Interview, Interviewet af Sigga Dolberg Christensen. [Personlig
interview] Aarhus, Forbrændingen, april 2015.
Driftsoperatører, 2015. Interview, Interviewet af Sigga Dolberg Christensen. [Personlig
interview] Aarhus, Forbrændingen, april 2015.
Elma, n.d.. Elma 611B – Infrarødt termometer -50°C til 1000°C. [PDF] Tilgængelig via:
<http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;220030/Temperatur-og-fugt/Infrar%C3%B8dt-
AAMS 2015
Bachelorprojekt
98
Sigga Dolberg Christensen A12037
termometer,h%C3%A5ndholdt/p/5706445350001?shop.product.id=5706445350001&Tab
Choice=Downloads > [Tilgået den 25 Maj 2015]
Elsag, n.d. INDUSTRI FORM B. [Online]. Tilgængelig via:
<http://www.elsag.dk/temperatur-foeler/industri-form-b/industri-form-b.htm>. [Tilgået den
29 Maj 2015]
Bang, K. E., Sørensen, J. F., Waarst J., 2013, Erhvervsøkonomi - Videregående
uddannelser, 4. Udgave, Denmark: Hans Reitzels Forlag.
Formel, 2001. Propylenglykol. [Online] Tilgængelig via:
<http://www.formel.dk/materialedata/solfangervaeske.htm>[Tilgået den 26 Maj 2015]
Fisia Babcock Environment, 2004. Steam boiler general description. s. Ydelse. [Tilgået
den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
Grundfos Management A/S, 2006. Centrifugalpumpen. Bjerringbro. s.n.
Instrumart, 2015. Fuji Portaflow X Ultrasonic Flow Meter. [PDF] Tilgængelig via:
<https://www.instrumart.com/products/3414/fuji-portaflow-x-ultrasonic-flow-meter>
[Tilgået den 25 Maj 2015]
Jensen, J.B., Lilleholt, H.B., Hvenegaard, C.M. og Andersen, H., 2005. Den lille blå om
systemoptimering. Helsingør: A-print.
Lassen J., jonas.lassen@jci.com, 2015. Forespørgsel på prisoverslag. [Mail] Sigga
Dolberg Christensen (siggadolberg@hotmail.com) 22 Maj 2015
KT, 1994. Driftsvejledning prøveudtagssystem. (Rev: 6/2-96). s. 6-14 temperaturer
prøvebænk. [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)
Jaacks S., svja@aarhus.dk, 2015. Nyt køletårn. [mail] Sigga Dolberg Christensen
(siggadolberg@hotmail.com) 19 Maj 2015
AAMS 2015
Bachelorprojekt
99
Sigga Dolberg Christensen A12037
Jensen L., lj@multikoel.dk, 2015. Forespørgsel på prisoverslag. [Mail] Sigga Dolberg
Christensen (siggadolberg@hotmail.com) 26 Maj 2015
Maurer, R. 2009. Introduction to change without migraines. Maurer and associates.
Worm M., mworm@grundfos.com. Forespørgsel på pumpekurve. [Mail] Sigga Dolberg
Christensen (siggadolberg@hotmail.com) 16 Marts 2015
Søndergaard P., peso@aarhus.dk. Pumpekurve. [Mail] Sigga Dolberg Christensen
(siggadolberg@hotmail.com) 17 April 2015
Petersen, P.E., 2006, Elektroteknik 3 - Elektriske maskiner, 4. udgave,
København: BOGFONDENS FORLAG A/S
Sertica, n.d. Affaldscenter Aarhus. (Version 5.1.18)[Computer program].[Tilgået den 28
Maj 2015]
SRO, n.d. affaldscenter Aarhus. [Computer program].[Tilgået den 28 Maj 2015]
AAMS 2015
Bachelorprojekt
100
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag
Bilag 1 Køletårn
Køletårn 1
(Sertica, n.d.)
Køletårn 2
(B+V Industrietechnik, n.d.a. s.14)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
101
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
102
Sigga Dolberg Christensen A12037
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
103
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 2 Kølevand
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
104
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 3 Allen
Turbine 1
Allen turbinegenerator
Allen H2 500/500 twin cylinder 10670 kW bleed back pressure condensing type turbine.
Peebles generator og Allen Star Epicyclic speed reduction gear.
Hæver FV vandet op til 105 grader.
Data fra -96 kapacitet: 30 MW FV (SPMFF142414111314120)
Køler
2 stk. APV Baker lub oil cooler
(Type PHE SR2 Lub oil coolers)?
KKS MAV15BH001 og KKS MAV15BH002
Monteret som modstrøm.
Smøreolie 2,0 bar, geardrevet oliepumpe
Renolin Eterna 32 Mineralsk olie skiftet i 2008
Normal temperatur smøreolie: 50°𝐶
Maks temperatur:
65°𝐶
Olietype:
Fuchs Renolin eterna 32
AAMS 2015
Bachelorprojekt
105
Sigga Dolberg Christensen A12037
(Anon, 1996)
Bilag 4 Central prøvebænk
(KT, 1994. s. 6-14)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
106
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 5 Data turbine 2
AAMS 2015
Bachelorprojekt
107
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
108
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
109
Sigga Dolberg Christensen A12037
(B+V Industrietechnik, n.d. s.3-9) og (B+V Industrietechnik, n.d.a. s.14)
Bilag 6 Glykolblanding
AAMS 2015
Bachelorprojekt
110
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 7 Olieprøver
AAMS 2015
Bachelorprojekt
111
Sigga Dolberg Christensen A12037
(COWI, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
112
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 8 Flowmåling
AAMS 2015
Bachelorprojekt
113
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 9 Temperaturmålinger
AAMS 2015
Bachelorprojekt
114
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 10 Trykmålinger
AAMS 2015
Bachelorprojekt
115
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 11 Grundfos pumpekurve
(Worm, M., 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
116
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 12 KSB pumpekurve
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
117
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 13 ABS pumpekurve
(Søndergaard, P., 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
118
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 14 Flowberegninger
AAMS 2015
Bachelorprojekt
119
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 15 Bortledt effekt
Bilag 16 MEA krav
Formål: Instruktion for E krav (energi) i forbindelse med indkøb og udbud.

Mål: At minimere energiforbruget.
Instruksen er gældende for forbrændingsanlægget Aarhus.
Alle elmotorer skal som udgangspunkt være energiklasse A.
Virkningsgrader skal vurderes ved såvel enkelt energiforbrugende enheder som ved
sammenbyggede komponenter.
Dimensionering af kabler skal ud over de lovmæssige krav, også vurderes mht. effekt tab.
Tilbagebetalingstiden for en merudgift ved en energi gevinst skal vurderes i forhold til levetiden.
(D4InfoNet, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
120
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 17 DMI vejrdata
AAMS 2015
Bachelorprojekt
121
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
122
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
123
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
124
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
125
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
126
Sigga Dolberg Christensen A12037
(DMI, 2014)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
127
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 18 Planlagte stop
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
128
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 19 Glykol
AAMS 2015
Bachelorprojekt
129
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 20 Udfald af Studstrup
–
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
130
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 21 Fremløbstemperatur
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
131
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 22 Optimal drift
(Sertica, n.d.)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
132
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 23 Beregning af blandingstemperatur
(Forfatter, 2015)
Bilag 24 Beregning af flow
(Forfatter, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
133
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 25 Johnson tilbud og mail
Varmepumpeprojekt
2 stk varmepumper med køleeffekt på 400 kW hver
I henhold til aftale, fremsendes hermed budgetpris på varmepumper og overslagspris for
vedligehold af varmepumperne.
Der ønskes 2 ens varmepumper med en køleeffekt på ca. 400 kW
Systemet designes for:
Vand ønskes kølet fra +33°C til +30°C.
Vand ønskes opvarmet fra +45°C til +65°C.
Ovenfor anførte dele og ydelser her omstående specificeret kan vi tilbyde til:
Samlet budgetpris DKK 1.750.000,ekskl. moms samt andre evt. skatter og afgifter.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
134
Sigga Dolberg Christensen A12037
Levering
Fragt frit leveret (CIP) til opstillingsstedet i Jylland.
Leveringstid
Efter aftale.
Tilbuddet er baseret på:
- Levering af vor standard dokumentation i 4 eksemplarer, hvoraf den ene er i elektronisk
form. Udvidet dokumentation mod merpris.
- De på tilbudsdagen gældende danske regler for levering og montering af køleanlæg.
- At omkostninger til røntgenkontrol samt opstillings kontrol, der kræves for
Arbejdstilsynets godkendelse af rørsystemet, er indeholdt, men ikke andre prøvetiltag,
undersøgelser eller kontroller.
- Almindelige Betingelser NLM 94.
- JCI’s totale ansvar kan ikke overstige nærværende kontraktsum.
- Alle anførte driftsdata er iht. EN 12900 og med måle- og instrumentnøjagtighed iht.
Annex A i ISO 917.
- At leverancen forbliver leverandørens ejendom, indtil betaling for leverancen er erlagt
fuldt ud.
- At el-nettet er egnet til forsyning af de tilbudte frekvensomformere og at udgifter til
eventuelle foranstaltninger til fjernelse af genererede harmoniske strømme etc. ikke er
indeholdt i tilbuddet.
- Vi har inkluderet én opstart og indregulering med den belastning, der forefindes på
opstartstidspunktet. Såfremt der er behov for efterfølgende indregulering pga. ændrede
driftsforhold, anden belastning, andet driftspersonale eller lignende, kan denne udføres
iflg. særskilt regning.
- Dette tilbud er gældende ved gensidigt acceptable vilkår og betingelser.
Vi takker for Deres forespørgsel og håber, det tilbudte er efter ønske. Skulle der imidlertid
være noget i det tilbudte, De kunne ønske ændret, beder vi Dem kontakte os, og vi vil gøre
vort bedste for at imødekomme Dem.
Med venlig hilsen
Johnson Controls Køleteknik
______________________________ __________________________________
SPECIFIKATION
2 stk. HeatPAC 28V hver omfattende følgende hoveddele:
1 stk Ettrins R717 stempelkompressor type HPO 28V, fab. Sabroe.
Kompressorerne er direkte koblet til el-motor og leveres på bundramme fælles for
kompressor, olieudskiller og motor.
Data :
Omløbstal [o/min] : 1.800
Kølekapacitet [kW] : 454,3
Fordampningstemperatur [°C] : +27,4
Varmeeffekt [kW] : 539
Kondenseringstemperatur [°C] : +66,7
Optagen el-effekt [kW] : 92,2
COPvarme : 5,83
AAMS 2015
Bachelorprojekt
135
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kapacitetsregulering af stempelkompressor ved hastighedsregulering mellem 700 og
1.800 o/min. & cylinderudkobling i følgende procenter: 100 - 50
Lydeffekt: Ca. 83 ±3 dB(A) ref. 10E-12 Watt
1 stk. El-motor IE3 som fabrikat ABB på 97 kW ved 700 – 1.800 o/min. Kortslutningstype,
IP 55, 3 x 400 V, 60 Hz, frekvensomformer.
1 stk. UNISAB III Control panel monteret og internt forbundet på kompressorag-gregatet,
for overvågning, sikring, indikering og regulering.
1 stk. Fuldsvejst Plate & Shell varmeveksler som fab. Vahterus type PSHE som
fordamper. Veksleren er udført med den fuldsvejste pladestak (varmeveksler overflade) i
AISI316 og beregnet for direkte fordampning af R717 og selvcirkulation på svøbsiden og
væske inde i pladestakken. Svøbsiden er fremstillet af kedelstål.
1 sæt Fuldsvejste Plate & Shell varmevekslere som fab. Vahterus type HPSH, som
underkøler, kondensator og overhedningsfjerner koblet i serie. Vekslerne er udført med
fuldsvejst pladestak (varmeveksler overflade) i AISI316 og svøbsiden fremstillet af
kedelstål.
1 stk. El-tavle for varmepumpe 3 x 400 V, 50 Hz, bestående af følgende:
- Stålkabinet udført for tilgang i toppen (tre faser og jord).
- Indgangsafbryder.
- Frekvensomformere for kompressormotor.
- Spændingstransformer til styrespænding (400/230V).
- Klemrække for eksterne forbindelser.
- El-installation internt på aggregatet mellem el-tavler og komponenter på aggregatet.
- Automatisk olieretursystem fra fordamper til kompressorer.
- Tæthedsprøvning og røntgenkontrol iht. PED.
- Isolering af varme dele på aggregat inkl. Underkøler, kondensator og
overhedningsfjerner. Isolering udføres med rockwool afsluttet med alu-kappe.
- Isolering af kolde dele på aggregat inkl. fordamper og stænkudskiller. Isolering udføres
med polyurethanskum afsluttet med alu-kappe.
- Maling af ikke isolerede dele.
- Vibrationsdæmpere monteret under varmepumpe.
- Aggregatet leveres med FAT-test.
Aggregat dimensioner L x B x H = ca. 4,0 x 1,0 x 1,0 m
Yderligere er indeholdt:
- Etablering af udblæsning ledning fra sikkerhedsventiler.
- Første fyldning af anlæg med kompressorolie og kølemiddel.
- 1 stk. sikkerhedsbokse for ophængning uden for maskinrumsdøre.
- 1 stk. AT bokse med sirene, blink og omskifter for tvangsventilering.
- 1 stk. R717 detektor for ophængning i maskinrum.
- Opstart og indregulering af leverede komponenter.
- CE mærkning af egne ydelser og leverancer.
Vedligehold af varmepumperne:
Vedligehold består af
1. Lovpligtigt eftersyn, som udføres hver år
AAMS 2015
Bachelorprojekt
136
Sigga Dolberg Christensen A12037
2. AT eftersyn som udføres hvert 2 år
a. Beholder eftersyn fra akkrediteret firma FORCE
3. Kompressoreftersyn som udføres ud fra driftstimer og belastning
4. Evt. månedligt eller ugentligt eftersyn alt efter personales kompetencer
I denne kalkulation er punkt 2,a og punkt 4 ikke med.
Jeg har spurgt vores serviceafdeling om en budgetpris.
Pris er fast årlig pris pr. varmepumpe på 8.000 kr og en variabel på 10 kr. pr. MWh
Ved varme ydelse 100% 539 kW i 8.000 timer
8.000 + 8.000 x 0,539 x 10 = 51.300 kr pr varmepumpe.
Undtagelser:
Vort tilbud omfatter kun de specificerede dele og således bl.a. ikke:
- moms, evt. andre skatter og afgifter.
- bygningsarbejder (jord-, murer-, snedker-, malerarbejder etc. samt eventuelle efterreparationer).
- maskinrumsventilation.
- forbrug af elektricitet og vand under montage samt forsyning frem til max. 25 m fra
montagestedet.
- elinstallationer på opstillingsstedet herunder el-forsyningskabler til og montering i eltavler.
- vandrørsinstallationer etc.
- evt. fasekompensering i el-tavle.
- eventuelle støjdæmpende foranstaltninger.
Johnson Controls Køleteknik
_____________________________ ______________________________
(Jensen L., 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
137
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 26 Data varmepumpe
AAMS 2015
Bachelorprojekt
138
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
139
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
140
Sigga Dolberg Christensen A12037
(Jensen L., 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
141
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 27 Brdr. Kier
AAMS 2015
Bachelorprojekt
142
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 28 5s
(Forfatters arkiv, 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
143
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 29 Rick Maurer
AAMS 2015
Bachelorprojekt
144
Sigga Dolberg Christensen A12037
AAMS 2015
Bachelorprojekt
145
Sigga Dolberg Christensen A12037
(Maurer, R., 2015)
AAMS 2015
Bachelorprojekt
146
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 30 Driftsleder
Import
Hvordan importeres affald?
Forbrændingen importerer årligt ca. 9-10.000 tons affald, som indskibes i Aarhus
havn med 4 skibe om sommeren hvor det er billigst. Tømmes på to døgn til
havnelager, det tager fire dage at køre det til forbrændingen pga. myldretid og
støjkrav.
Bruges bl.a. til at opbygge 5000 t sikkerhedslager i tilfælde af udfald på den eneste
blok der er i drift på Studstrup. Denne tager 4 dage at opstarte og
affaldsforbrændingen bruger 750 t/døgn ved fuld last. 5000 t svarer til 6,7 dages drift,
ud over det der ligger i bunkeren (uenighed), anslået 3-4 dages forbrug. Regnes der
med 2 dages forbrug i bunkeren kan der flyttes 2500-3000 tons til Thyborøn og stadig
være til mellem 4,6 og 5,3 dages forbrug inde på forbrændingens område. Dette er et
krav i tilfælde af udfald på Studstrup sammenfaldende med snestorm. I sådanne
tilfælde skal der produceres maksimalt fjernvarmeeffekt i forhold til eleffekt.
Der er støjkrav der skal overholdes pga. naboer, så der må ikke køres affald til hele
døgnet.
Tariffer
Hvordan fastsættes elprisen på et optimeringsprojekt?
Vi har en garanteret mindstepris på el i 2015, som bruges ved beregninger på 415
kr/MWh. Der er en smule forskel i afgifterne, efter om det er el i processerne eller til
f.eks. belysning, men ikke noget af stor nok betydning til, at der skal ændres i
beregningsprisen. 250-300 fra 2018
Hvordan fastsættes varmeprisen, på ekstra varmeproduktion, ved et optimeringsprojekt?
Der fastsættes en forventet teknisk levetid på komponenterne.
Anskaffelsespris og driftsudgifter afskrives over denne tid og den samlede udgift
fordeles på den forventede varmeproduktion i MWh som enhedspris.
Normal afskrivning på bygninger er 30 år, og på tekniske installationer 10-15 år.
Den forventede levetid på turbine 1 og 2 er mindst 10 år, og denne kan bruges som
teknisk levetid på varmepumper tilknyttet deres systemer.
Hvad er varmeindtægten pr. MWh?
Regnskab 2013: 70 kr./GJ. Dette er et realistisk tal at bruge for 2015 også.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
147
Sigga Dolberg Christensen A12037
Gennemsnit anslået 2015 -16 -17 fra Rambøll 53 kr/ GJ. Der er indregnet
afskrivninger som forventes at falde bort. Elafgift ændrer sig fra 2018 hvor Rambøll
så siger 69 kr./GJ. Dette ligger mere op ad den takst der forventes i år, da der vil blive
foretaget nye investeringer i bl.a. røggaskondensering til Linje 4.
Hvordan beregnes afgiften på varmeproduktion ved genbrug af procesvarme?
Elforbrug: Der lægges en afgift på elforbruget, på 87,8 øre/kWh og en godtgørelse for
elforbrug til rumopvarmning på 49,80 øre/kWh. Samlet 87,8-49,8=38 øre/kWh
Varmeproduktion: Der lægges en affaldsvarmeafgift på varmeproduktionen på 31,8
kr./GJ og en tillægsafgift på 18,9 kr./GJ. I alt 50,7 kr./GJ
Hvad er udgiften på timebasis til en faglært medarbejder?
450 kr./t
Hvor stor en kapacitetsudvidelse arbejder I på at opnå på Linje 4?
10-15 % på både el og varme.
Bilag 31 Vedligehold
Vedligehold 1
Planlægning
Hvilket system bruges til planlægning af vedligehold?
Sertica (Logihold)
Hvordan prioriteres vedligeholdsopgaver?
Chef og leder
Hvordan prioriteres vedligehold kontra optimering/udskiftning?
Chef i samarbejde med mestre og leder
Hvordan skelnes de kritiske komponenter i systemerne?
Overhedere 4. års drift og lækage på kedel er kritisk.
De ting der fejler inden revision
Sugetræksblæser kører 100 % giver stop eller uøkonomisk drift
Smøring
Skelnes der mellem tids-, tilstands-, og havaribaseret vedligehold og er der taget stilling til
hvilke komponenter der er omfattet af hver type?
Meget tidsstyret eks sikkerhedsventiler 4. år og lovpligtige eftersyn.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
148
Sigga Dolberg Christensen A12037
Hvem udfører arbejde der skræver ekspertise?
Privat firma syner eks. trykbeholder.
Under revision bliver faste folk til teamledere og anviser arbejde.
Er der lavet RCM analyse på dele af eller hele anlægget?
Kun erfaringsbaseret og ikke nedskrevet. Hviler på at lederne og de ansatte har
erfaring med hvordan anlægget fungerer, og hvor der ligger mange fejl og
udskiftninger.
Kan der trækkes data ud på de hyppigste fejl/alarmer?
Fejl logges i SRO og der skrives dagslog i kontrolrummet. Tiden strækkes mellem
revisioner, og kritiske komponenter findes ved det.
Ja, men ved gentagne fejl siger driftsmestrene selv hvad fejlen er til leder eller
vedligeholdelsesfolk, som reparerer.
Små nedbrud af komponenter huskes af den enkelte medarbejder og optimeres på.
Giver ikke-registreret vedligehold, hvilket er accepteret grundet den store byrde
administrativt, ved at skulle logge alt. Dette er der også modvilje imod, hvilket gør det
svært at gennemføre, da nogen vælger ikke at gøre det.
Erfaringsbaseret igen, elektriker eller smed husker selv om der er gentagne
problemer.
Accept af at det giver en sårbarhed ift. at medarbejdere stopper og vigtig viden
forsvinder. Fokus er derfor på at holde på medarbejderne, og overlevere inden de
stopper/går på pension.
Hvad er status på turbine 1?
Rambøll er sat på sagen. De laver en vurdering af hele turbineanlægget og de
politiske og afgiftsmæssige sider af sagen, og herefter en anbefaling om turbinen skal
repareres, udskiftes, køre til den havarerer og der så kun produceres varme på linje 1
og 2. Der er muligvis planer om at udskifte linje 1 og 2 om 7 år, til den tid kan en ny
turbine være underdimensioneret og vil så være for stor en investering nu, hvilket
også skal tages med i betragtning.
Instruktioner og MEA
Hvilke retningslinjerne følger I for vurdering af krav til nyt udstyr og nye systemer?
Energisparekrav ligger som mål i MEA systemet. Vurdering ved oprettelse af log i
MEA.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
149
Sigga Dolberg Christensen A12037
Sender du instruktioner med når en medarbejder får en opgave?
Nej, der er ikke blevet brugt tid på at finde leverandørens anvisninger om vedligehold
til de enkelte opgaver.
Kan der lægges instruktioner ind i Sertica som følger med en opgave, når den kommer
frem på tid?
Ja, det kan godt lade sig gøre.
Er det noget der bliver gjort?
Nej der er ikke ressourcer til at finde alle instruktionerne i dokumentationen fra
leverandørerne, og lægge dem ind i Sertica.
Hvordan instrueres medarbejdere nu?
Det bliver let sådan at ham der gjorde det sidst gør det igen, fordi han ved hvordan
det skal gøres.
Har I gjort nogen tiltag i forhold til vedligehold af det nye køletårn, når nu det gamle blev
ødelagt af forkert vedligehold?
Vi har valgt at hyre et eksternt firma, som kommer og gør kølerne rene, når der er
revision, og systemet er stoppet. De har ekspertisen til at gøre det uden at ødelægge
noget.
Kunne det være et alternativ at lave bedre instruktioner, så I selv kan rengøre den under
revision, hvis de eksterne svigter som det skete under denne revision?
Ja, bestemt. I princippet ville jeg helst have, at vi kunne hive en mand ind ude fra
gaden, og have så gode og enkle instruktioner, at han kan udføre opgaven.
Hvad kunne ændres for at forbedre instruktionerne efter din mening?
Der kunne hænges instruktioner op på stedet hvor opgaven udføres, det er noget jeg
gerne vil have indført, men ikke alle medarbejdere er så vilde med det, så det møder
modstand.
Der skulle være bedre information ved start af opgave.
Hvordan meldes ændringer efter MEA afvigelser ud til medarbejderne?
Jeg hører om alle sager på MEA møder hver anden måned. Det meldes til dem
personligt, det skulle foregå via mail. Det kommer an på hvem der godkender sagen.
Jeg synes også det er rimeligt nok, at de selv skal søge oplysninger om deres sag,
når de har oprettet en afvigelse. Jeg har faktisk tænkt over at gennemgå alle ulykker
og nær ved ulykker med alle, men får ikke gjort det endnu.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
150
Sigga Dolberg Christensen A12037
Kunne det foregå på et mandagsmøde hvis der er tid?
Ja, det kunne det sagtens. Jeg har dog forsøgt at indføre en gennemgang af sådan
noget som risikoanalyse inden store opgaver, hvor jeg har forsøgt at gennemgå
opgaven på forhånd. Det er noget jeg gerne vil have indført, men folkene er ikke så
vilde med det. Dagen efter på morgenmødet skal vi så snakke om hvordan det gik,
men det er jo bare gået som det plejer. Det tager tid at indføre den slags ting, og få
folk med på det.
Implementering af vedligehold
Hvordan lægger i vedligehold ind i Logihold (Sertica) når der ombygges, og installeres nye
systemer eller komponenter?
Det er en balance mellem om det vurderes til at være kritiske eller ikke-kritiske
komponenter. Normalt gennemgår vi ikke leverandørens anvisninger, men vurderer
selv hvor vedligeholdet skal ligge. Vores egne folk har stor erfaring i at vurdere hvad
det er vigtigt at holde øje med.
Mange systemer eller komponenter efterses og repareres af eksterne firmaer, som vi
har opbygget et tillidsforhold til, og vi forventer at de ved hvad de skal gøre. Vi har et
godt, bredt samarbejde herude, hvor alle ved det gælder om at holde anlægget
kørende, og være opmærksom på opståede fejl, og vurdere om de kan skubbes til en
revision.
Vedligehold 2
Hvorfor er køletårnet til system 1 udskiftet?
Ribberne på luftsiden af kølerne var stoppede af skidt, hvilket resulterede i en
dårligere køling, større energiforbrug til blæserne, samt større udsving i regulering af
temperaturen. Da de blev rengjort, blev der brugt en højtryksrenser, og man ødelagde
derved kølerne, da ribberne lagde sig ned på grund af vandtrykket.
Derudover var den også slidt og en del år gammel.
Hvorfor blev rørene til køletårnet til system 1 forbundet forkert?
Fejl i KKS mærkningen.
Hvordan gøres køletårnene rene fremover?
AAMS 2015
Bachelorprojekt
151
Sigga Dolberg Christensen A12037
Der er hyret et eksternt ventilationsfirma til rengøringen, som skal komme når der er
revision, og turbinen er stoppet. De har så lige meldt afbud under den her revision på
grund af sygdom, så det er ikke gjort endnu.
Hvordan oprettes og overholdes vedligehold.
Der holdes et møde hver morgen i kontrolrummet, hvor arbejde uddelegeres. Al
dokumentation ligger i Sertica og medarbejdere skal selv finde instruktioner.
Alle tidsstyrede opgaver ligger i Sertica, og kommer op på pc hos smedene når tiden
overskrides. Når opgaven kvitteres for, kommer den op igen efter det fastsatte
interval.
Kan der komme en instruktion op med jobbet i Sertica?
Ja det kan vedhæftes nederst under oprettede job, og vil være med når jobbet
kommer op
Hvordan instrueres i en opgave?
Ingen procedure. Oplysninger skal opsøges i Sertica.
Hvor ligger instruktioner?
I leverandørens dokumentation i Sertica.
Bilag 32 Driftsmestre
Driftsmester VarmeTansmissionen
Hvordan fastsættes det ønskede setpunkt (SP) for temperaturen på fremløbet fra
Forbrændingen?
Det er den historiske fremløbstemperatur på 100 grader, som Studstrupværket
leverer, der ligger til grund for det ønskede SP. Det hæves når hydraulikken mod Syd
sætter begrænsning for hvor meget vand der kan pumpes, og derved afgør om
temperaturen i hele fjernvarmenettet skal hæves.
Hvad siger du til at de som regel ligger over det ønskede?
SP er et retningsgivende ønske. Vi er tolerante overfor at temperaturen fluktuerer, da
vi kender kompleksiteten på Forbrændingsanlægget, og det er mestrene selv på
Forbrændingen som afgør, hvor tæt på SP de kan komme. Ligger de langt over er det
selvfølgelig rart at få besked, vi snakker jo lidt sammen om tingene, og vi har også
AAMS 2015
Bachelorprojekt
152
Sigga Dolberg Christensen A12037
selv overvågning på, så vi kan følge med i hvor de ligger henne af. Det er mere kritisk
at komme for langt under.
Blander i altid returvand i ved Randersvej? (d. 16/4 stod pumpen stille, er det normalt?)
Der iblandes automatisk returvand, men først ved en temperatur på 5-7 grader over
SP, da der er udgifter ved drift af pumpen i blandesløjfen. Denne difference afgøres af
sluttemperaturen i nettet, når det er opblandet med vandet fra Studstrup.
Hvad mener du om en iblanding af koldere vand inden Randersvej?
Der er egentlig frit slag, da der ønskes en temperatur så tæt på SP som muligt, dog
helst ikke under.
Hvor langt over/under temperaturen er acceptabelt?
Det er i princippet i orden at ligger over det ønskede SP op til max grænsen på 125
grader. Da SP som sagt er et retningsgivende ønske. Der er værre hvis de kommer
under, og ikke ønsket, dog er fluktuering omkring SP accepteret. 100 grader er i
princippet den laveste fremløbstemperatur.
Hvad sker der når det nye biofyr kommer i drift?
Så ændrer tingene sig, for der er andre krav rent sikkerhedsmæssigt. Den maksimale
fremløbstemperatur fra hele anlægget vil da blive 110 grader, og det har noget med
sikkerhedsgodkendelsen at gøre for transmissionssystemet og termokanden (den
nye akkumuleringstank). Der vil blive brug for en mere præcis styring af
fremløbstemperaturen, og det er noget der er ved at blive fastlagt, på de møder vi
holder for tiden.
AffaldsCenter Forbrændingen
Driftsmester 1
Hvor stort flow kan Fjernvarmepumpen give?
Op til 1100 m3/h.
Hvordan vi en øget temperatur på fremløbsvandet påvirke driften af anlægget?
Som det er nu er der en pumpe ved Randersvej som blander
Hvorfor står setpunkt lavere for køletårn 1 end 2?
Det ved jeg ikke. Det er der ikke nogen umiddelbar forklaring på.
Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?
AAMS 2015
Bachelorprojekt
153
Sigga Dolberg Christensen A12037
Driftsmester 2
Er driften af kølesystemerne stabil og uden problemer?
Ja, system 1 kører fint og passer sig selv. Det kan selv spæde til med vand hvis det
mangler, bare der er vand i palletanken det tager fra.
Der har været nogen problemer med system 2. Der har været en periode med en
defekt trykbeholder, hvor alene temperaturforskellen fra dag til nat gjorde at
pumperne faldt ud på for lavt sugetryk, og så er det et spørgsmål om minutter før
turbinen tripper på høj olietemperatur. Der er også problemer med spædning, det skal
gøres manuelt fordi det automatiske system ikke virker. Det skal vi være to til.
Er der købt frekvensregulerede pumper på kølesystemet til biofyret?
Kølesystemet til turbinen på det nye biofyr er opbygget ligesom til turbine 1 og 2, da
det vurderes at den ekstra udgift i forbindelse med indkøb af frekvensregulerede
pumper, modulerende ventiler og ekstra styring og overvågning ikke kan svare sig.
Det koster ikke ret meget at drosle pumperne med strengreguleringsventiler, hvis
man holder sig inden for det område hvor der er en god virkningsgrad.
Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?
Driftsmester 3
Hvor meget varme producerede Forbrændingen i 2014?
Samlet 587.879 MWh efter SRO anlægget.
Driftsmester 4
Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?
Ja.
Driftsmester 5
Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?
Ja, det gør vi alle sammen.
Driftsmester 6
Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?
AAMS 2015
Bachelorprojekt
154
Sigga Dolberg Christensen A12037
Ja. Der er også et vagtgruppemøde hver måned for alle mestre og operatører hvor
alle får information.
Bilag 33 Driftsoperatører og dagfolk
Driftsoperatør 1
Hvem giver dig dagens opgaver?
Der er en liste med daglige opgaver. Resten på morgenmødet.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Der er ingen instruktioner. Du får ikke nogen til at lede i leverandørens dokumentation
for at finde instruktioner, det tager alt for lang tid.
Driftsoperatør 2
Hvem giver dig dagens opgaver?
Dem får vi på morgenmødet.
Deltager du i mandagsmødet og læser du referatet fra mandagsmødet hvis du ikke
deltager?
Ja.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Der er ingen skrevne instruktioner. Der hænger instruktioner ved ting som er svære,
f.eks. hvis man skal trykke på flere knapper i en bestemt rækkefølge. Der er
instruktion ved centrifugen. Der hænger også instruktion i afsyring af filterpresse.
Hvordan oplæres en ny driftsoperatør?
Sidemandsoplæring, og det er der ikke noget galt i. Det skal være så man kan gøre
tingene på sin egen måde. Der er en af mestrene der siger at instruktioner er for
idioter.
Hvor finder du instruktioner til opgaver ved revision eller havari?
Det er svært at lave instruktioner til opgaver der kan udvikle sig og blive større. Det er
ikke så meget vi laver ved revision. Ved havari er det mere noget med at vi skal
huske om asken er varm eller meget varm og andre sikkerhedsmæssige ting.
Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet, opretter du afvigelser?
AAMS 2015
Bachelorprojekt
155
Sigga Dolberg Christensen A12037
MEA men det er for uoverskueligt, fordi det linker til L-drevet, og alle de gamle
dokumenter.
Det er nemmere at bruge sit gamle link til L-drevet.
Ja, jeg opretter afvigelser, men det er besværligt at finde ud af hvad der bliver gjort
ved dem. Der kommer ikke tilbagemeldinger på afvigelser eller forbedringsforslag.
Har manglende instruktioner haft konsekvenser for dit arbejde?
Jeg opdagede for nylig at Operatør 3 var ved at slæbe slanger op på 4. sal for at
støvsuge aske gennem en renseluge, og det har jeg lært at gøre på 3. så det
snakkede vi lige om og fandt ud af at det var bedst at gøre fra 3. sal. Sådan havde
han bare ikke fået det forklaret.
Hvad kunne ændres for at forbedre instruktionerne efter din mening?
Det er ikke alting der kan skrives ned, det er vigtigt med sund fornuft.
Der mangler nok en tradition for at snakke på tværs om hvordan vi gør tingene, og
der er også lige så mange meninger, om hvordan hver ting skal gøres, som der er
folk herovre.
De skal tages seriøst af ledelsen, og ikke syltes. Vi har fået stor ros for at bruge MEA
systemet meget til afvigelser, men det er nok fordi der ikke var et redskab før, så vi
ikke følte vi kom nogen vegne med vores forespørgsler.
De instruktioner der laves skal hænge på stedet, eller overrækkes på papir når
opgaven skal udføres, det hjælper ikke vi selv skal ind i et system og lede efter dem.
Stedet skal indrettes så det er nemmest at gøre det rigtigt. Skal køletårnet renses
med dionatvand skal der være et udtag lige i nærheden med dionat og hænge en
slange hvor forskruningen passer. Er det nærmeste udtag med råvand, vil det på et
eller andet tidspunkt være det der bliver brugt, hvis alternativet er at køletårnet ikke
bliver gjort rent.
Hvordan kan ændringer i opgaver eller arbejdsgang som følge af afvigelser og
forbedringsforslag kommunikeres ud til alle det er relevant for?
Der bliver holdt morgenmøde hver dag, men det er kun mandagsmødet der bliver
lavet referat af, og jeg har indtryk af at mange medarbejdere læser referatet af
mandagsmødet, så det kunne være en idé at tage ændringer eller konsekvenser af
indberettede afvigelser med der, så folk ved hvad der bliver lavet om, og føler der
sker noget.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
156
Sigga Dolberg Christensen A12037
Driftsoperatør 3
Hvem giver dig dagens opgaver?
På morgenmødet.
Deltager du i mandagsmødet og læser du referatet fra mandagsmødet hvis du ikke
deltager?
Ja, det gør jeg.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Der er ingen instruktioner skrevet ned, kun til enkelte ting som har skabt farlige
situationer. Der hænger instruktioner ved komponenten. Det er ikke systematiseret.
Hvordan oplæres en ny driftsoperatør?
Sidemandsoplæring, og det gør at man efterfølgende gør tingene på den måde. Vi
gør ikke alle ting ens, der er plads til egne vurderinger.
Hvor finder du instruktioner til opgaver ved revision eller havari?
Der er mange eksperter fra andre firmaer inde og lave opgaverne
Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet, opretter du afvigelser?
Ja, jeg har oprettet afvigelser, men der kommer ikke besked om udfaldet, dem skal
man selv opsøge i MEA systemet og det er besværligt.
Har manglende instruktioner haft konsekvenser for dit arbejde?
Jeg støvsugede for aske gennem en renseluge på 4. sal og slæbte slanger derop,
indtil for nylig hvor jeg opdagede at Operatør 2 gjorde det på 3. og det var nemmere,
men jeg havde fået vist det på den anden måde.
Dagmand 1
Hvem giver dig dagens opgaver?
De kommer i Logihold (Sertica)
Deltager du i mandagsmøderne, og læser du referaterne?
Ja jeg deltager hvis jeg kan, ellers læser jeg referatet.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Jeg laver opgaverne på rutinen
Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet?
Nej, jeg har ikke rigtig brug for instruktioner i mit arbejde, som meget er det samme.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
157
Sigga Dolberg Christensen A12037
Dagmand 2
Hvem giver dig dagens opgaver?
Ved morgenmøde af Jens, og vagterne i løbet af dagen. Der kan ligge en seddel.
Også gennem logihold
Deltager du i mandagsmøderne, og læser du referaterne?
Ja, hvis der mulighed for det. Jeg læser referatet, og læser tilbage hvis jeg har været
på ferie.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Det er begrænset hvad jeg har brug for. Snakker inden vi går i gang og ringer til Jan
() som sidder med alt vedligehold under revisionerne).
Jeg spørger nogen der kan finde det. Bruge den tid der skal til. Der er en god kultur
omkring sikkerhed.
Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet?
Jeg spørger som regel nogen.
Laver du afvigelser i MEA?
Ja, jeg laver afvigelser i MEA og sender billeder med som forklaring. Der kommer
svar til mig på mail om hvad der sker og når sagen er afsluttet. Jeg kan også finde på
selv at følge op på det jeg har skrevet.
Bilag 34 Smed
Smed 1
Hvem giver dig dagens opgaver?
Dem får jeg i Logihold (Sertica) på morgenmødet, og af mestrene i løbet af dagen.
Deltager du i mandagsmødet og læser du referatet fra mandagsmødet hvis du ikke
deltager?
Jeg deltager, men det er som regel ca. 10.30 og der kan jeg være i gang med noget
andet. Jeg læser referatet, da jeg er på den kommunale mail-liste.
Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?
Jeg kan meget på rutinen, mangler jeg oplysninger, finder jeg det i dokumentationen i
Logihold (Sertica), der kan jeg finde det jeg har brug for.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
158
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet?
Ikke MEA, nogen gange L-drevet. Jeg bruger mest Logihold.
Kender du indholdet af Glykol i kølesystemerne, efter leverandørens dokumentation skal
de være hhv. 20% i system 1 og 30% i system 2?
Det er noget jeg kontrollere en gang om året og hælder på, så de begge er frostsikret
ned til -10 grader.
Bilag 35 Elektriker
Elektriker 1
Hvilken type følere bruges til temperaturmålinger i kølesystemet?
Vi bruger Pt100 følere til den type målinger
Er transmitterne til SRO temperaturvisning fra kølesystem 1 eftermonteret?
Ja, det står i eldokumentationen at der er sket en ændring i 1995, året efter turbinen
blev sat i drift. Der er trukket nye ledninger til dem. De indgange blev før brugt til
noget andet, og er rettet til "komponentkølere"
AAMS 2015
Bachelorprojekt
159
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 36 SRO Kølesystem 1a
AAMS 2015
Bachelorprojekt
0
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 36 SRO Kølesystem 1b
AAMS 2015
Bachelorprojekt
1
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 37 SRO Kølesystem 2
AAMS 2015
Bachelorprojekt
2
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 38 SRO P&I 1
AAMS 2015
Bachelorprojekt
3
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 39 SRO P&I 2
AAMS 2015
Bachelorprojekt
4
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 40 SRO Temperatur og effekt 1
AAMS 2015
Bachelorprojekt
5
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 41 SRO Temperatur og effekt 2
AAMS 2015
Bachelorprojekt
6
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 42 SRO FV retur
–
AAMS 2015
Bachelorprojekt
7
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur a
Oversigtsbillede over ønsket SP og faktisk målt temperatur på fjernvarmefremløbsvand okt. 2014- maj 2015.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
8
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur b
Oversigtsbillede over ønsket SP og faktisk målt temperatur på fjernvarmefremløbsvand, maj. 2014- nov. 2014
AAMS 2015
Bachelorprojekt
9
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 44 SRO hele anlægget a
Oversigtsbillede over sammenhæng mellem ønsket SP og målt temperatur fremløb, samt flow fra kølevandspumpe, leveret varmeeffekt og returtemperatur, nov.
2014- marts 2015.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
10
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 44 SRO hele anlægget b
Oversigtsbillede over sammenhæng mellem ønsket SP og målt temperatur fremløb, samt flow fra kølevandspumpe, leveret varmeeffekt og returtemperatur, juni
2014- nov. 2014.
AAMS 2015
Bachelorprojekt
11
Sigga Dolberg Christensen A12037
Bilag 45 Johnson tegning
AAMS 2015
Bachelorprojekt
12